Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer



Relaterede dokumenter
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

SAVEBygningsregistrering

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Hovedargumenter fra ansøger:

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

Historien om Ringparken

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

IBSGÅRDEN 222 HIMMELEV

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

Vigerslev Haveby 4.13

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

I forlængelse af Mariagerfjord Kommunes folder Nye boligområder i Hadsund og borgermøde herom den 30. juni 2008 fremsendes hermed kommentarer.

By- og Kulturudvalget

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

Notat vedrørende projektprogram for udvidelse af p-kapaciteten på Gasværksgrunden

Cederfeldsgade, Aarup

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Bygning 1, Etage 03. M1 - Aktiv sengeplads. M3 - Aktivt badeværelse. M5 Aktivt birum. M7 Afstilling. O3 begrænset trådløs dækning.

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY

7 RÆKKEHUSE I AARHUS NYE BYDEL

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

BILAG 2 UNGDOMS- OG FAMILIE- BOLIGER I CARLSBERG BYEN

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf egaa@home.

bilag 2 nybyggeri af almene boliger

26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

7 RÆKKEHUSE I AARHUS

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

I forbindelse med nybygning og ændringer af eksisterende bygninger er der en række regler man skal være opmærksom på.

Egil Fischers Ferieby

Liselundvej 10. Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse)

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

LOKALPLAN NR For et område ved Maltevang. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES

Referat Udvalget for Teknik & Miljø onsdag den 28. august Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015

Landzonetilladelse Planloven

Mulighed for at kunne omdanne erhvervsbygninger til boliger ved Børglumvej 9-13

Kartoffelrækkerne 4.11

Transkript:

Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1

Sammenfatning nr. De 8 træhuse på Skovbakken benævnes i daglig tale som finnebyen på trods af, at de stammer fra Sverige. Træhusene blev i sin tid leveret som flygtningebarakker, der skulle opføres i forbindelse med en flygtningelejr ved Aalborg. Skovbakken, kortudsnit i mål 1:4000 2

Husene solgtes imidlertid til i 1947 og blev opført på Skovbakken som husvildebarakker i 1948. Vejen anlagdes i forbindelse med opførelsen af barakkerne. har efterfølgende solgt husene til private ejere. På Skovbakkens nordlige side opførte en af s store bygherrer 10 mindre enfamilie huse i 1950. Skovbakkens bebyggelse udgør et kulturmiljø af interesse for og Langelandsområdet. 3

Naturgrundlag nr. Skovbakken er anlagt på skråningen nede fra Ringvejen og op til Sommerlyst og Galgebakken. ets topografi giver de to bebyggelser på vejen deres helt særlige karakter., 1:15.000 4

Kulturhistorie nr. Da man efter 2.Verdenskrig tog fat på at anlægge Ringvejen øst om byen, startede man i 1948 med det sydligste stykke fra Jens Winthersvej til Spodsbjergvej. Vejstykket blev anlagt samtidig med opførelsen af de træhusene på Skovbakken i 1948. Ringvejsbyggeriet fortsatte med åbningen af det nordligste stykke fra Brovej tilnørrebro i 1962 og midterstykket i 1967. De 8 træhuse på Skovbakken benævnes i daglig tale som finnebyen på trods af, at de stammer fra Sverige. Træhusene blev i sin tid leveret som flygtningebarakker, der skulle opføres i forbindelse med en flygtningelejr ved Aalborg. Husene solgtes imidlertid til i 1947 og blev opført på Skovbakken som husvildebarakker i 1948. Vejen anlagdes i forbindelse med opførelsen af barakkerne. har efterfølgende solgt husene til private ejere. På Skovbakkens nordlige side opførte en af s store bygherrer 10 mindre enfamilie huse i 1950. Træhusene på Skovbakken blev oprindeligt leveret til en flygtningelejr ved Aalborg. 5

Arkitektur og bebyggelse nr. Skovbakken har på begge sider af vejen et spændende og helstøbt bebyggelsesmiljø. På sydsiden står de små svenske træhuse fra 40 erne som et enestående byggeri i sammenhæng. Der er tale om næsten ens træhuse i 1 etage med en mindre taghældning. På grund af husenes ensartethed får det bebyggede miljø sin særlige egenart. På nordsiden af vejen opførtes i 1950 10 boliger efter tegning af arkitekt Arne Rasmussen. Der er tale om fuldkommen ens huse, bestående af et stort hovedhus og et mindre anneks. Husene er opført i røde tegl med tilsvarende vingetegl på taget. På grund af ensartetheden, herunder de ens taghældninger får bebyggelsen på det det stigende terræn en arkitektonisk spænding mellem orden og variation. De karakteristiske forskudte tegltage giver husene på Skovbakkens nordside en arkitektonisk interesse. 6