Teknikprojekt: Museskader 3. Oktober 2006 Af Rolf Trustrup Nørregaard Andersen Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 1
Roskilde Tekniske Gymnasium Titel: Museskader rojektperiode: Uge 35 Uge 40, Efterår 2006 Tema: IT-Arbejdsplads Fag: Teknik A Sideantal: Arbejdsgruppe: Kenneth Mortensen Mark edersen Rolf Trustrup Nørregaard Andersen Af Rolf Trustrup Nørregaard Andersen Klasse 3.4 RTG Vejleder: GKB, JAN 2
INDHOLDFORTEGNELSE Forord 5 Kapitel 1: Indledning 6-9 roblemanalyse 7 Målgruppe 8 roblemformulering 8 Arbejdsspørgsmål 9 Arbejdsopgaver 9 Kapitel 2: roblematikken 10-15 Hvad er en museskade 11 Museskade som arbejdsskade 11-12 Store problemer med museskader 12 Undersøgelser omkring museskader 12-14 Symptomer 14 Hvordan undgås museskader 14-15 Typer af museskader 15 Kapitel 3: roduktudvikling 16-21 Hjemmesiden 17-19 Folderen 19 Test af muse 20-21 Kapitel 4: Konklusion 22-25 Miljøvurdering 23-24 Konklusion 25 3
Kapitel 5: Referencer 26-27 Litteraturliste 27 Kapitel 6: Bilag 28-31 Tidsplan 29 Et par gode billeder 30-31 4
Forord Jeg har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i emnet museskader. Herudfra valgte jeg at se nærmere hvad man kan gøre for at forebygge museskader, og om museskader kan ses som arbejdsskade. Derfor har vores arbejdsgruppe udviklet en hjemmeside med tilhørende forum, samt en pjece omkring hvordan man forebygger museskader. jecen skal sikre folk har mulighed for at få en række råd om hvordan man kan undgå museskader, disse råd er udarbejdet på baggrund af forskellige omlysninger fra bl.a. tryg. Hjemmesiden er uarbejdet som et forum der skal kunne give mulighed for at folk kan diskutere erfaringer osv. omkring museskader. Jeg har, for at underbygge de forskellige ting omkring museskader, arbejdet med forskellige aspekter i denne, dog hovedsageligt det mere tekniske bag. Sidst men ikke mindst har vores arbejdsgruppe lavet et produkt som vi mener, opfylder kravet til vores problemstilling altså at mindske museskader. 5
Kapitel 1: Indledning Museskader, et stort problem? 6
Indledning til kapitel 1 I teknikprojektet med temaet IT- Arbejdsplads, har vores arbejdsgruppe valgt at kigge nærmere på museskader. Dette ligger inden for emnet ergonomi. rojektet er lavet individuelt af mig, mens produkterne er produceret i en arbejdssgruppe. roblemanalyse og beskrivelse Museskader er i dagens Danmark et stigende problem. Især ses en markant stigende andel af unge, der er får museskader. Men ikke kun hos unge ser man problemet med museskader faktisk hos alle. Folk sidder for længe med musen Hele 77 procent af medlemmerne i HK/rivat, der dagligt bruger computer, arbejder mere end fire timer om dagen foran skærmen. Det viser en ny undersøgelse, som HK/rivat har lavet i samarbejde med analyseinstituttet Wilke A/S. Arbejdsmedicinerne har i flere år sat den sundhedsmæssige forsvarlige anbefaling ved maksimalt fire timer om dagen. Undersøgelsens konklusioner fastslår, at mange får alvorlige skader og gener af skærmarbejde. 38 procent af skærmarbejderne oplever gener, og 21 procent af disse har direkte været sygemeldte på grund af smerter. Dato: 19-10-2005 Kilde HK Link: www.hkprivat.dk Ovenstående har en lang række konsekvenser, en af dem er fx folk mister arbejdsevnen og som nævnt bliver sygemeldt hvilket koster samfundet enormt store mængder penge. Museskader har haft sit indtog i forbindelse med vores øgede mængde arbejde foran skærmen, flere og flere danskere på arbejdsmarkedet bruger mere og mere tid foran computeren. Seks ud af ti danskere som har et arbejde, sidder hver dag ved en computer, og hver sjette af dem er hardcore-bruger med mere end to tredjedele af arbejdstiden ved skærm og tastatur. Det er resultatet af Arbejdsmiljøinstituttets interviewundersøgelse af over 1500 danskere sidste år. Kilde HK Link: http://www.hk.dk/hkwww/blade/hkblade.nsf/0/9e83693cb7bb4365c12568e800462cb6?opendocument Den teknologiske udvikling af samfund samtidig med adoption af livsstil og tendenser fra Verden gør vi bruger mere og mere tid foran skærmen. Hvordan sikrer vi så, at folk for nok information om museskader og forhindre disse. I forbindelse med debatten omkring hvorvidt museskader skal kunne gælde som en gyldig arbejdsskade, er der en masse spørgsmål, som kan have relevans i forhold til vores projekt. 7
Målgruppe Vores projektgruppes målgruppe er folk der jf. med deres uddannelsesvalg anvender en mus på daglig basis. Aldersmæssigt har vi valgt at fokusere på folk mellem 25 30 år. Da dette repræsentere folk der lige er kommet ud på arbejdsmarkedet eller som er på vej ud på arbejdsmarkedet. Et eksempel på en person der opfylder vores målgruppe kunne være en ingeniør i datalogi på 27 der lige er blevet færdig på DTU og skal til at bruge musen meget i forbindelse med sit erhverv. roblemformulering Jeg vil i dette teknikprojekt undersøge hvorledes museskader påvirker vores hverdag. Jeg vil koncentrere mig om museskader i forhold til arbejdsmarkedet jf. med valget af målgruppe. Jeg vil samtidig undersøge hvad man kan gøre for at forebygge museskader og derved undgå disse. 8
Arbejdsspørgsmål - Er museskader anerkendt som arbejdsskade - Hvis nej, hvorfor - Hvordan forholder arbejdsgiverne sig til museskader som er arbejdsrelaterede - Findes der råd omkring hvordan museskader undgås - Hvorfor opstår museskader - Hvad er symptomerne på museskader - Findes der forskellige typer museskader - Hvad kan jeg selv gøre får at undgå museskader - Findes der fx nogle øvelser så man kan undgå museskader Arbejdsopgaver Opgaver, der skal løses for at nå projektets målsætning er: - Søge information på Internettet og i bøger (fra dels biblioteker og skolen) o rogrammering af hjemmeside (SQL / H) o Information omkring museskader - Design af hjemmeside - Design af pjece - Miljøvurdering (LCA) - Skrive rapport 9
Kapitel 2: roblematikken Jeg undersøger og graver dybere i museskader! 10
Museskader Hvad er en museskade: Hvis jeg skal skrive om begrebet museskade er vi lige nød til at få på plads hvad dette i virkeligheden er. Begrebet museskade dækker over mange forskellige gener, og derfor kan symptomerne også være rigtigt mange forskellige. Et eksempel er fx at man kan have sitren og summen i fingre eller ømhed og smerter i skulder og nakke. Ordet museskade kom fordi man oprindeligt mente, at computerbrugere fik skaderne ved at arbejde med musen. I dag ved man at det ikke kun er musen der giver museskader. Et andet eksempel er at man risikerer gener hvis man fx er en tester, som sidder og laver en masse ensidigt arbejde. Arbejdsmiljø på IT-arbejdspladsen ifølge Arbejdsmiljø København En IT-arbejdsplads skal altid indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejder du ved skærmen mere end 2 timer dagligt skal arbejdspladsen leve op til de særlige bestemmelser, der er formuleret i "Bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler". Der er en lang række ting som man derfor bør tænke på, ting som trivsel, inventaret, arbejdet der udføres, maskinen og ikke mindst kontoret i det hele taget. Museskader som arbejdsskade: Museskader har gennem længere tid været en overset arbejdsskade, men i den senere tid er der igen kommet fokus på sagen og museskader er faktisk lige indenfor den seneste måneds tid blevet anerkendt som arbejdsskade. For første gang nogensinde har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt museskader som en arbejdsskade. Det skete på et møde tirsdag, erfarer Ritzau. Styrelsen havde 10 sager til behandling på mødet, og op til mødet var to sager indstillet til anerkendelse. Men undervejs på mødet blev det besluttet at anerkende flere museskader som arbejdsskader. Kilde: 26. sep. 2006 21.40 Indland Opdat.: 27. sep. 2006 08.30 Denne godkendelse er til stor glæde for fagbevægelsen der igennem mange år har kæmpet for at få godkendt skader efter computer- og skærmarbejde i arm, skulder og nakke som en arbejdsskade, men frem til mødet tirsdag er det blevet afvist. Denne afgørelse tror jeg vil få stor betydning for fremtiden da det nu vil være muligt at få dækket skaden hvis der sker noget med ens arm under skærmarbejde. 11
I forbindelse med at museskader er blevet anerkendt har arbejdsskadestyrelsen lige godkendt 3 sager om museskader som arbejdsskader. Sag et: En kvindelig teknisk tegner fik tiltagende smerter i højre arm, og det blev konstateret, at hun havde en tennisalbue. Det skete, efter at hun først i ti år brugte højre hånd til at tegne med musen i omkring 40 timer om ugen. Dernæst arbejdede hun i et år med intensivt, computerbaseret tegnearbejde i 90-95 procent af arbejdstiden - også her brugte kvinden højre hånd. Sag to: En mandlig teknisk tegner fik smerter i højre hånd, håndled og albue. Han fik konstateret en tennisalbue i sin højre arm. Det skete, efter at han først i otte år havde arbejdet omkring 60 timer ugentligt med CAD-tegning, som er præcisionskrævende computertegning med mange ens, gentagne og hurtige bevægelser. Siden arbejdede manden i et år med tegneprogrammet DOG's i 8-9 timer dagligt fem dage om ugen, og herefter bestod hans arbejde i tegning med CAD-programmer i toogethalvt år. Sag tre: En kvindelig typotekniker fik ondt omkring højre håndled, albueled og skulder. Hun fik konstateret en tennisalbue. Det skete, efter at hun i omkring 20 år havde arbejdet med opsætning og ombrydning af diverse tryksager og tidsskrifter, hvor der blandt andet foregik fritskrabning af billeder. Til dette meget præcisionskrævende arbejde brugte hun udelukkende musen. Ofte arbejdede hun 10 til 20 timer ekstra i løbet af en arbejdsuge. Kilde: Ritzau Et af de store problemer omkring museskader: Et af de store problemer omkring museskader er at det ikke automatisk er en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen har fremlagt resultatet af en stor videnskabelig undersøgelse, denne viser at arbejde i forbindelse med mus og smerter i arme som kan komme heraf ikke nødvendigvis hænger sammen. Det betyder, at museskader ikke kan komme på listen over anerkendte arbejdsskader, den liste som hedder erhvervssygdomsliste. Det skaber det problem at mennesker der er blevet syge af at arbejde med mus, selv skal bevise, at det netop er musearbejdet, der er skyld i deres sygdom, og ellers ikke kan få nogen form for erstatning. NUDATA-undersøgelsen NUDATA museskadeundersøgelsen af næsten 7000 tekniske assistenter viser en række foruroligende ting. En af tingene er at mere end 20 timers arbejde om ugen med mus giver to til tre gange større risiko for, at man får kronisk snurren og prikken i fingrene, mens tastaturarbejde ikke giver samme gener. Generne ved computerarbejde vil kunne begrænses, hvis man indretter arbejdsstedet bedst muligt og samtidig varierer den tid, man bruger på muse og computerarbejde, og så samtidig anvendte tastaturet som mange nok er ret dårlige til, jeg kan fx bare se på mig selv, og jeg burde i virkeligheden nok også være bedre til at anvende tastaturet i langt, langt større grad, hvilket nok ville gøre min chance for museskade langt mindre. 12
Undersøgelser omkring museskader: En interviewundersøgelse produceret for HK i 1998 viser at mange mennesker havde smerter forårsaget af musearbejde. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.596 medlemmer af HK. Undersøgelsen viser - At 86.000 medlemmer oplever gener eller smerter i det daglige arbejde ved pcen. Heraf har 68.000 smerter i hånd, arm, nakke og skuldre. - At 22.000 medlemmer oplever smerterne dagligt. - At 24.000 medlemmer tager medicin mod smerterne. - At 28.000 medlemmer har kontaktet egen læge og 10.000 medlemmer har været sygemeldt på grund af smerterne. - At 26.000 medlemmer har selv betalt for behandling. Det er egentlig forholdsvis tankevækkende tal som jeg mener burde lede til initiativer på hver eneste arbejdsplads i Danmark for at man her kan tage fat på det forebyggende arbejde for at undgå museskader. Hvad siger forskerne til museskader: Dette bygger på hvad HKs lægekonsulenter har sagt I presse og fagblade skrives meget om museskader, og ikke mindst meget forskelligt. Men fakta er at meget af det er meget underbygget og vores nuværende viden er begrænset. Man ved i virkeligheden ikke hvorvidt arbejde ved en computer, det være sig med mus eller tastatur, giver anledning til bestemte sygdomme. Det man ved, er derimod at hvis man arbejder mere end 20-25 timer om ugen med mus og tastatur, er der større risiko for at man oplever smerter fra nakke, skuldre, albuer og arme. Man ved heller ikke hvorfor smerterne i forbindelse med computer arbejdeopstår, og lægerne kan ikke sætte præcise diagnoser på smerterne. Smerterne er virkelige, og det er der ingen tvivl om, men det at have smerter, anerkendes ikke umiddelbart som en arbejdsskade. Forskningen peger på at smerter i det man kalder bevægeapparatet (hvilket er nakken, ryggen eller armene) skal forstås ud fra og her citeres fra lægekonsulenterne: vi i dag kalder en bio-psyko-social sygdomsforståelse. Det betyder, at både biologiske, psykologiske og sociale faktorer medvirker til, at 13
disse smerter opstår - og eventuelt varer ved - ofte i et komplekst samspil. Hvis man skal sige det ovenstående mere enkelt kan smerter i en hånd kan opstå efter, at man måske har arbejdet meget intensivt med sin mus. Smerterne begynder altså i hånden problemet er bare at de så måske udvikler sig til kroniske smerter, og derved bliver invaliderende. Forskerne siger derfor at smerterne afhænger af: - arbejdsmæssige faktorer, f.eks. om man fortsat skal arbejde intensivt trods smerterne eller om man har mulighed for at aflaste sin hånd ved at lave noget andet et stykke tid - af sociale faktorer såsom muligheder for at få støtte fra ledelse og kolleger til at aflaste og måske ændre på forhold i arbejdet - af psykologiske faktorer (hvordan man tackler smerter, hvor bange man bliver osv.) Ovenstående betyder derfor direkte at smerterne i virkeligheden er afhængig af mange forskellige faktorer, hvilket i betyder, at det ofte er utrolig vanskeligt at udpege en enkelt ting, som er det afgørende, når en person får smerter, og det derfor er svært bare at anerkende museskader som en arbejdsskade. Symptomer på museskader Der findes en lang række ting som kan betyde man er på vej mod en museskade. Uforklarlig følelse af træthed Følelsesløshed Træt hånd og underarm Stivhed i ledene roblemer med at åbne og lukke hånden Behov for at massere ømme led Sovende fornemmelse i hånd eller arm Kolde og ømme hænder, specielt om morgenen roblemer med koordination Hvordan undgås museskader: Der findes en lang række ting man kan gøre for at forebygge museskader. Forebyggelse Arbejdspladsens indretning er en af de vigtige ting i forbindelse med forebyggelse af museskader: Arbejdsbordet skal være dybt nok til, at der er plads til fuld underarmsstøtte under betjening af musen og tastaturet. Bordhøjden skal være afpasset, så underarmene hviler på bordpladen, når man sidder almindeligt opret. 14
Tastaturet: Faktisk er tastaturet tit lige så vigtigt som musen, da det oftest er tastaturets størrelse og udformning der er med til at bestemme hvor musen skal stå. Et eksempel er at mange hvis de skal skrive typisk rykker tastaturet så mellemrumstasten er midt foran dem, dette betyder tastaturet forskydes til højre. Hvis man så samtidig betjener musen med højre hånd, er der længere ud til den, og man belaster derfor sin skulder og arm ekstremt. En god mus: Musens udformning har naturligvis en stor betydning. Definitionen på en god mus kan være mange ting, som alle ene og alene afhænger af den bruger der skal bruge den. En symmetrisk mus kan f.eks være en god løsning, hvis man er den type bruger der jævnligt skifter mellem højre- og venstrehåndsbetjening af musen. En anden mulighed er Logitechs Marble Mouse, der er en symmetrisk fingerstyret trackball. Er man ren højrehåndsbruger er det en god ide at vælge en mus/trackball. Derudover bør musen ligge godt i hånden, og knapperne bør være lette at trykke ned. Fejlagtige forestillinger En ny og bedre mus: Mange tror fejlagtigt, at hvis de har museproblemer, så kan de løses, blot de får en anden og bedre mus. Det er desværre sjældent nok. Man er nødt til at se både på arbejdspladsens indretning, arbejdsstillinger og den personlige teknik. Typer af museskader: Fingre Betændelse kan opstå i knoer og på bagsiden af hånden. Hånd/håndled Seneskedehindebetændelse forsager Smerter i håndled og underarm samt opsvulmen i de nederste del af håndled kan forsage klemmen af muskelsener i carpaltunnelen. Dette kan give en fornemmelse af følelsesløshed i fingrene samt generel svækkelse af fingre. dette kaldes også Carpal Tunnel Syndromet eller CTS. Albue Betændelse steder hvor sener er sammensat i albuen. Dette kan forekomme både på forsiden og på bagsiden af albuen. Dette kaldes også musealbue, tennisalbue eller golfarm. Betændelsen udvikler sig når man konstant holder pegefingeren klar til at klikke på musen. Skulder Konstant smerte eller ømhed. Muskel betændelse. Nedslidte sener, også kaldet Rotatorcuff Syndromet. Smerte i skulderen kan sprede sig til underarm og fingre. 15
Kapitel 3: roduktudvikling Sådan gjorde arbejdsgruppen 16
rodukter Vores arbejdsgruppe har lavet 2 produkter, plus et 3 der dog ikke er færdiggjort hvilket skyldes en række ting jeg vil beskrive senere. Hjemmeside: Når man bygger hjemmeside er det vigtigt at man benytter en række grundprincipper. Dette behjælper man ikke hele tiden skal ændre ting og sager fordi man pludselig finder på at ændre mening omkring et eller andet. En hjemmeside kan udtrykke mange ting, alt afhænger det af designet. Hvis en hjemmesiden fx omhandler en virksomhed er det vigtigt at den fremstiller virksomheden som den gerne vil have det. Samtidig skal hjemmesiden hvis den skal ind i en større sammenhæng fx en foreninger ikke have elementer på sig der kan forvirrer i større sammenhænge. Det vi skal lave med vores hjemmeside er en helt generel oplysnings side. Det vigtige her er at siden fremgår med let overskuelighed gerne med lyse og indbydende farver. En mand der er god at nævne i denne forbindelse er Jacob Nielsen (www.useit.com). Jacob Nielsen har gennem flere år via sine undersøgelser fundet ud af hvordan mennesker reagere i forskellige situationer på Internettet. Brugervenlighed er et kodeord når man laver hjemmeside, en god ting er derfor at lave hjemmesiden så det er muligt at forstørrer sin tekst. Dette kan være en fordel for svagtseende og mennesker med øjenproblemer. For at gøre disse forhold så gode så muligt har vi valgt at installere et såkaldt CMS (Content manage system). Hvilket på dansk betyder et system hvor er det brugeren selv som kan redigere på siderne ud at skulle ind og ændre i kildekoden hele tiden. Fordelen ved denne slags system er at det er muligt at installere et forum og andre ellers kompliceret sider på næsten ingen tid. Alternativet til et implementer en CMS var at bruge en masse tid på selv at programmere noget lign., og dermed mindre tid på den vigtige del af projektet, så som et egentligt produkt. Når man snakker om CMS, findes der lige som så meget andet man valgmuligheder. Vi har valgt at bruge portalen e107. Valgt er grunden Kenneths tidligere erfaringer med dette system, samt der er en simpel installation, dette gøres blot ved at overfører filerne til webserveren. Design: Når man laver en hjemmeside, er det altid vigtigt at designet henvender sig til målgruppen. Designet vil som regel have en indvirkning på om brugeren kun lige ser kort på forsiden, eller vælger at bruge tid op hjemmesiden og klikke videre. Når man snakker om design er det ofte facon, farver og opstilling man tænker på. å vores hjemmeside er designet valgt ud fra et eksisterende design fundet i e107s eget arkiv. 17
Designet har en lys og venlig udstråling og henvender sig derfor til en bred målgruppe. Faconen af siden er bokse med bløde kanter og figurer som klart viser hvad der er overskrifter og hvad der er brødtekst. Opstillingen af siden er gjort således at det er muligt for enhver browser størrelse at se siden optimalt. Dette betyder at de forskellige bokse i hver side flytter sig i forhold til browserens størrelse og dermed bliver siden optimal for alle. Herover ses et screenshot af vores hjemmeside 18
Teknik A Museskader Rolf T. N. Andersen Vejl. GKB, JAN 3. oktober 2006 RTG-3.4 Udover det valgte design har vi valgt at designe et simpelt logo, som både fremgår i den senere omtalte folder og på hjemmesiden. Logoet er lavet i hotoshop, hvor der er blevet brugt effekter som Drop Shadow, Outer Glow og Bevel and Emboss. Disse funktioner giver henholdsvis en skygge under teksten, en glød omkring bogstaverne og bløde kanter omkring teksten. Alle tre funktioner er med til at give logoet et enkelt design som ikke giver den store opmærksomhed og derfor ikke virker så tungt på hjemmesiden. Baggrunden forestiller en computermus, billedet er taget med et simpelt kamera og er godt lidt mere udtydeligt med funktionen Opacity i hotoshop. Ud over alt dette har vi valgt at have et forum på siden, hvilket i virkeligheden er det vigtige. Dette er ment som et sted hvor folk kan udveksle erfaringer omkring museskader, og løser herved vores problemstilling som var at give oplysninger til folk om hvordan man kan forebygge og herved helt undgå museskader. Folder: Vi har valgt at lave en folder som skal fortælle lidt om hvad museskader er, og ikke mindst hvordan man forebygger disse. Dette passer til vores målgruppe da undersøgelser viser at flere og flere unge klikker sig til museskader. De nye tal er en særkørsel af den undersøgelse, som for nylig viste, at 77 procent af dem, der daglig arbejder med skærm, arbejder mere end fire timer om dagen. De unge arbejder altså gennemgående betydeligt længere ved skærmen. 38 procent af skærmarbejderne i alle aldre oplever gener, mens tallet for 20-29-årige på 36 procent dermed er tæt på gennemsnittet. Kilde: Wilke-rapporten, HK Afsender på folderen kunne fx være arbejdsmarkedsstyrelsen, TRYG eller andre med interesse i at fortælle om hvordan man undgå museskader. Designet: Da vi lavede designet til pjecen, blev vi enige om at det ikke skulle være fyldt med farver, på baggrund af man skulle kunne holde ud at kigge på den, og samtidig skulle den også se flot ud. Derfor valgte vi en mættet blå farve som ligger i toppen af venstre hjørne og bunden af højre hjørne, og begge steder faither farverne ud. Vi har også valgt at lave en rund hvid plet i hvert farvede hjørne for at det skulle give pjecen noget mere liv, for med den bare faithende blå farve mente vi det blev for kedeligt, og den lille detalje med den hvide plet synes vi gav lidt mere liv. 19
Teknik A Museskader Rolf T. N. Andersen Vejl. GKB, JAN 3. oktober 2006 RTG-3.4 Musetest: Musetesten som skulle have været vores 3 produkt blev desværre ikke færdiggjort. Dette skyldes forskellige komplikationer i forbindelse med lån af musene, her kan bl.a. nævnes tid som en af de store syndere da musene ville skulle have lånt først skulle hentes hjem. I stedet har vi valgt at lave dette produkt teoretisk, og beskrive hvordan den omtalte test skulle være lavet. Testcases En af de nemmeste måder at teste ting på er via. forskellige testcases, hvor man opstiller realistiske test scenarier som evt. bruger så kan prøve. For at lave disse testscenarier på en god og klar måde kan man anvende nogle teknikker fra extreme programming, selv om dette normalt henvender sig til systemudvikling egner det sig faktisk ret godt i denne forbindelse. De vigtige ting herfra: Hvis en evt. metode virker uklar skrives testcasen før metoden. Hvis interfacet er klart men implementeringen formodes indviklet, så skrives testcasen før metoden. Hvis man opdager uklarheder i koden, skrives en testcase for herved at videreformidle disse uklarheder Hvis man opdager et problem så skrives en testcase der udpeger dette Hvis man under refaktorering af koden ikke er sikker på hvordan denne vil opføre sig, og der ikke allerede forefindes en testcase på dette, skrives en testcase Vores testkrav Vi opstillede følgende testkriterier for at kunne kvalitetsteste det færdigudviklede produkt: 1. Muse skal i højest mulig grad sikre brugeren ikke for spændinger i skuldre, nakke, led osv. 2. Musen skal kunne benyttes, altså det skal ikke være alt for svært at lære at bruge den. Det der så var meningen var at vores testpersoner skulle have haft musene en måned først, så de ville have mulighed for at vænne sig til dem, da en trackball fx kræver en del tilvending. Herefter skulle testpersonerne løse en række realistiske opgaver med musen. En observatør noterer: - hvor længe testpersonen er om at løse opgaven, da tid er penge og opgaver med den nye mus derfor skal kunne løses på samme tid som med den gamle - Bagefter testen vil test personen skulle besvare en række spørgsmål omkring spændinger i arm, skuldre, nakke osv. 20
Teknik A Museskader Rolf T. N. Andersen Vejl. GKB, JAN 3. oktober 2006 RTG-3.4 Testcasen Til testcasen bruges paint da man her kan bruge musen til mange ting, og paint ikke mindst er gratis. 1. Opret et nyt billede 2. Lav billedet til 200 x 400 ved at trække billedets kanter 3. Lav billedets baggrund BLÅ 4. Skriv på den blå baggrund med HVID tekst: Museskader 5. Tegn en rød kasse om teksten Udover ovenstående test bedes testpersonerne vurdere hvorvidt musen er behagelig i brug, og hvordan den var at vænne sig til. Succes eller fiasko? Da testen ikke er foretaget endnu er dette ret svært at bedømme, men jeg har men 2 muse jeg selv har prøvet testen, og fundet ud af bl.a. hvordan min ene mus fx gør jeg får flere spændingerne end med den anden. 21
Teknik A Museskader Rolf T. N. Andersen Vejl. GKB, JAN 3. oktober 2006 RTG-3.4 Kapitel 4: Konklusion Er der brug for vores (arbejdsgruppens) produkt? 22
Teknik A Museskader Rolf T. N. Andersen Vejl. GKB, JAN 3. oktober 2006 RTG-3.4 Miljøvurdering Jeg har valgt at vurdere lidt på et af vores produkter, en hjemmeside. En hjemmeside er lidt svær at vurdere på da den i sig selv ikke belaster miljøet, men en hjemmeside kan jo ikke fremvises stand alone, der skal en computer til fx Derfor har jeg valgt at vurdere lidt på elektronikken der skal til for at kunne fremvise en hjemmeside. Elektronikkens miljøeffekter. I forbindelse med elektroniske produkter vil der både når de produceres og når de skrottes, komme en miljøeffekt. Der findes forskellige slags dårlige effekter i forbindelse med elektroniske produkter. Effekter på vores ydre miljø består i globale effekter (f.eks. ressourceforbrug, drivhuseffekt og ozonlagsnedbrydning), regionale effekter (f.eks. forurening) Elektronikprodukter besidder alle som nævnt miljøeffekter, dog i et varierende omfang afhængig af produkttype og anvendelse. Den overvejende miljøbelastning stammer dog fra 3 ting: 1. Forbrug af ressourcer 2. Energi forbrug 3. Uønskede stoffer Ressource forbrug De fleste elektroniske produkter indeholder forskellige stoffer, der har en begrænset forekomst, hvilket betyder at der bliver mindre og mindre reserver af det omtalte stof. Hvis forbruget bliver større end reserverne, vil det betyde stoffet vil blive opbrugt. I elektronikprodukter anvendes metaller som kobber, aluminium, tin, zink, bly og nikkel, men også ædelmetaller som guld sølv og platin. Det er normale for elektronikprodukter er at de indeholder et meget stort antal forskellige stoffer, heraf nogle meget sjældne. Et eksempel er en mobiltelefon, som består af 56% plastik, 25% metal og metallegeringer og 16% keramik. De resterende 3% består af ikke-metalliske komponenter. Det store problem er at det er svært at genanvende komponenter, dette skyldes mest af alt den hurtige komponentteknologiske udvikling. Genanvendelsesmulighederne findes næsten kun på råstof- og materialeniveau, hvor stort set kun ædelmetaller for tiden genanvendes fra printkort.. Det kræver dog, at produkterne allerede i designfasen er konstrueret med henblik på let og økonomisk rentabel adskillelse. Det er derfor vigtigt at man tænker over den slags når man laver nye elektroniske produkter. 23
Teknik A Museskader Rolf T. N. Andersen Vejl. GKB, JAN 3. oktober 2006 RTG-3.4 Energi forbrug Langt den største miljøbelastning fra elektronikprodukter skyldes energiforbruget. Herunder er der mange forskellige ting, en af dem er forbrænding af fossile brændstoffer til fremstilling af elektricitet, denne medfører udslip af drivhusgasser som kuldioxid (CO2). Ophobning af drivhusgasser i atmosfæren, globale opvarmning. Forbrændingen af fossile brændstoffer fører samtidig til udslip af svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx), som i luften omdannes til henholdsvis svovlsyre og salpetersyre, dette leder til syreregn. (ophobning af syrer i luften som kommer ned med regnen) En af de helt store syndere er standby strøm, det gennemsnitlige standbyforbrug for et tv går fra 3,77 W til 3,38 W. Et skøn over en dansk husstand standby forbrug er ca. 400 kwh/år., hvis vi lige skal beregne på hvad det er i penge 400 kwh *1,5kr = 600kr Så det betyder en mer udgift i hver husstand på ca. 600 pga. standby strøm. Uønskede stoffer Elektronikprodukter indeholder en række stoffer, som er problematiske at skrotte. roblemet er blandt andet ophobning af tungmetaller gennemfødekæden. Man har derfor i EU lavet forbud mod en række ting Eu har fx lavet forbud mod flammehæmmerne penta-bde og octa-bde fra 2004. Desuden er der opnået politisk enighed om et direktiv om, at bly, kviksølv, cadmium, hexavalent krom og visse bromerede flammehæmmere ikke må anvendes i elektrisk og elektronisk udstyr fra 1. juli 2006. De pågældende stoffer står, sammen med andre tungmetaller, phthalater og halogener, på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen har blandt andet udarbejdet en handlingsplan for bromerede flammehæmmere, hvor målet er en international regulering af de farligste forbindelser. Kilde: EU 24
Teknik A Museskader Rolf T. N. Andersen Vejl. GKB, JAN 3. oktober 2006 RTG-3.4 Konklusion å baggrund af rapporten kan jeg konkludere at vores opgave som var at producere en folder til forebyg af museskader, en hjemmeside med forum samt en musetest delvist er blevet løst. Folder og hjemmesiden er løst til fulde, mens testen kun er hypotetisk da vi desværre løb ind i en række problemer med hensyn til løn af mus. I konklusionen vil jeg svare på vores problemformulering. Den lød som følger: Jeg vil i dette teknikprojekt undersøge hvorledes museskader påvirker vores hverdag. Jeg vil koncentrere mig om museskader i forhold til arbejdsmarkedet jf. med valget af målgruppe. Jeg vil samtidig undersøge hvad man kan gøre for at forebygge museskader og derved undgå disse. Jeg fandt herunder ud af at museskader endelig er blevet anerkendt som arbejdsskade, og der faktisk er 3 sager hvor arbejdsgiveren er blevet dømt til at give erstatning. Efter en næsten ti år lang kamp har en kvindelig tekniker nu fået 125.000 i erstatning for en museskade, hun pådrog sig i 1997. 125.000 kr. fik en kvindelig tekniker i erstatning for en museskade. Hendes tidligere arbejdsgiver, ABB Electric, anerkender dog ikke, at musebrugen har resulteret i skaden - men giver pengene af hensyn til "kulancemæssige og procesøkonomiske" årsager. Kilde: www.ing.dk Samtidig fandt jeg ud af hvilke symptomer der kommer på museskader, hvilke typer der findes samt hvordan man nu kan forebygge museskader og derved undgå at blive invalideret af dem, som kan blive yderste konsekvens. Men hensyn til miljøet kunne samfundet vinde meget hvis man begyndte at tænke mere over hvordan man designer sine produkter, så man kunne genanvende i langt større grad end man gør i dag. Vores produkter hjemmesiden og folderen virker begge på en god måde til at oplyse om museskader, og opfylder derved formålet. 25