Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2004
Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, september 2003. Anlægsarbejdet blev afsluttet i august 2003. Den forudgående meget nedbørsfattige periode bevirkede, at vandet i det nye vådområde kun steg langsomt (foto: Lars Bangsgaard, Fyns Amt, 2003) Tredobling af arealet i 2003 Arealet af retablerede vådområder under Vandmiljøplan II blev omtrent tredoblet i løbet af 2003. Året var således præget af stor aktivitet. Mange steder i landet kan man nu se de konkrete resultater af indsatsen lavvandede søer er genopstået, våde enge er kommet tilbage, og vandløbsstrækninger har fået deres oprindelige kvaliteter igen. Ved udgangen af 2003 var der i alt gennemført 31 projekter med et areal på 1881 ha, heraf 1218 ha i 2003. Mere på vej i 2004 og 2005 Den lange proces for gennemførelse af projekter har medført, at ikke alle projekter var afsluttet ved udgangen af 2003, hvor Vandmiljøplan II udløb. Det blev derfor besluttet at fortsætte aktiviteterne i 2004 og 2005, så det er muligt at få gennemført flere projekter. Ved udgangen af 2003 var der således i alt yderligere 32 projekter (3240 ha), som havde fået tilsagn om bevilling til gennemførelse, eller som var under gennemførelse. Det forventes, at der i 2004 og 2005 vil blive søgt om midler til gennemførelse af yderligere projekter. Forundersøgelse Gennemførelse Gennemførte Hektar Antal Hektar Antal Hektar Antal Bornholms Amt 0 0 0 0 0 0 Frederiksborg Amt 321 4 0 0 0 0 Fyns Amt 1.884 13 446 7 488 10 Københavns Amt* 25 1 27 1 0 0 Nordjyllands Amt 315 3 938 2 45 1 Ribe Amt 394 2 250 2 39 1 Ringkøbing Amt 896 9 0 0 94 2 Roskilde Amt 40 1 0 0 0 0 Storstrøms Amt 190 1 41 1 126 2 Sønderjyllands Amt 724 9 598 6 478 7 Vejle Amt 557 8 559 7 169 4 Vestsjællands Amt 299 3 99 2 0 0 Viborg Amt 1.069 4 108 2 0 0 Århus Amt 2.216 7 174 2 443 4 I alt 8.930 65 3.240 32 1.881 31 * Fællesprojekt mellem Københavns og Roskilde Amt Tabel: Status pr 31/12-2003 Vådområdeprojekter der er godkendt til forundersøgelse og gennemførelse, og projekter der er gennemført Status Kort og tabel viser fordelingen af vådområdeprojekter der har fået tildelt midler til henholdsvis forundersøgelse og gennemførelse, samt projekter, der er gennemført pr. 31.12.2003. Villestrup Å. Udgravning af slyng. Den genslyngede strækning af Villestrup Å ventes at give standpladser til en betydelig, ny havørredbestand i opgangsperioden. Der er også etableret ørredgydepladser i tilløbet Oue bæk (foto: Keld Kollerup Kvist, Nordjyllands Amt, 2003)
Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, februar 2004. Den 85 ha store ferskvandssø er en realitet. (foto: Lars Bangsgaard, Fyns Amt, 2004) Resultaterne Projekterne har nedsat udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Samtidig har projekterne genskabt betydelige natur- og rekreative værdier. Nedenfor præsenteres nogle typiske eksempler på de projekter, der er gennemført, og de værdier som er genskabt. Genskabelse af søer og enge Årslev Engsø. Den 19. marts 2003 blev diget til Århus Å gennembrudt under stor bevågenhed (foto: Henning Hermansen, Århus Amt, 2003) At oversvømme hidtil inddæmmede områder er en enkel og effektiv måde at genskabe vådområder på. Det fører til genskabelse af søer med omliggende enge og rørsumpe. Typisk slukkes for de pumper, der tidligere har pumpet vandet bort fra området, og eventuelle diger gennembrydes. Nakkebølle Inddæmning. 130 år efter at Nakkebølle Fjord blev inddiget fra havet, er der igen et vandspejl mellem bakkerne. Pumpestationen er fjernet, og kanalerne er kastet til. Der er således skabt en 85 ha stor lavvandet ferskvandssø med omliggende enge. Årslev Engsø. Efter godt 40 års inddæmning blev diget til Århus Å gennembrudt. Området er nu en 70 hektar stor sø omgivet af et stort fugtigt engområde (i alt 210 ha). Det er blevet et populært udflugtsmål og nærrekreativt område for århusianerne. Fjernelsen af kvælstof gavner såvel den nærliggende Brabrand sø som Århus Bugten. Der er desuden kommet et meget rigt fugleliv i Engsøen. Årslev Engsø. Den nye sø fremstår markant i landskabet. Den har gennem hele 2003 tiltrukket et meget rigt fugleliv, bl.a. Hvid Stork, Fiskeørn, en stor koloni af Sorthalsede Lappedykkere og mange ynglende og rastende ænder og vadefugle. Årslev Engsø og Brabrand Sø, der ses i baggrunden, er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (foto: E.W. Olsson, Århus Amt, 2003)
Nagbøl Å. Genslynget vandløb til gavn for natur og miljø (foto: Hans Jørgen Hvideland-Olsen, Vejle Amt, 2003) Odense Å. Vinter oversvømmede enge langs den nye genslyngede Odense Å (foto: Lars Bangsgard, Fyns Amt, 2003) Restaurering af vandløb Genslyngning af vandløb eller hævning af vandløbsbunden kræver et større anlægsarbejde. Selve vandløbet bringes tilbage i en mere naturlig fysisk tilstand til gavn for dyr og planter. Desuden stoppes eventuelle dræn. Gennem oversvømmelse af ådalen opnås en øget kvælstofomsætning og genskabelse af tilgrænsende vådområder. Odense Å. På en 5 km lang strækning har Odense Å fået genskabt sit naturlige løb. Det er sket ved et anlægsarbejde, der har genslynget åen. Det har ført til oversvømmelser i ådalen. Udover øget kvælstofomsætning er der genskabt fugtige eng- og moseområder. Et andet VMP II projekt i Odense Å forventes realiseret i 2004/5. Nagbøl Å. I løbet af sommeren 2003 blev Nagbøl Å, Skanderup Bæk og Klebækken lagt tilbage til de forløb som de havde i 1772-1821. Få uger efter udlægningen af gydegrus (lyse områder) kunne de første gevinster hentes. Der ses tydelige tegn på, at gydegrusen er blevet anvendt (foto: Hans Jørgen Hvideland- Olsen, Vejle Amt, 2003) Villestrup Å. Den nederste del af Villestrup Å ved Barsbøl er blevet genslynget. Det har sammen med afbrydelse af grøfter og dræn betydet, at 45 ha af de lavtliggende arealer langs åen nu igen bliver regelmæssigt oversvømmet. Nordjyllands Amt har ryddet krat, så arealerne fremover kan afgræsses. Et græsningslav sørger for fælles afgræsning. Projektet ventes at spare Mariager Fjord for op mod 13 tons kvælstof/år. Det er ca.10% af den mængde, som en handlingsplan for Mariager Fjord skønner nødvendigt at fjerne for at sikre fjorden. Projektet har desuden tilført området betydelige naturværdier. Nagbøl Å. I oplandet til Bønstrup Sø er en del af åen og tilstødende bække blevet genslynget. Af hensyn til ynglende fisk er der udlagt gydegrus. De vandløbsnære arealer, der hidtil har været braklagte, vil nu blive regelmæssigt oversvømmet. Hele området er på 64 ha. Formålet er udover kvælstoffjernelse at begrænse transport af eroderet materiale til Bønstrup Sø. Genskabelse af sø, enge og naturligt snoet vandløb Lekkende Maglemose. Efter næsten 50 års afvanding er drænledningerne sløjfet og pumpeanlægget nedlagt. Derved er etableret et nyt, mere naturligt snoet vandløb, og der er opstået en lavvandet sø på 12 ha omgivet af fugtige enge. Projektområdet afstrømmer til Mern Å med udløb i Bøgestrømmen og Stege Bugt, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Odense Å er lagt tilbage i det gamle åløb. Området er efter EU s Habitatdirektiv udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde for sjældne og truede dyrearter som tykskallet malermusling, bæklampret, pigsmerling og sump-vindelsnegl (foto: Lars Bangsgard, Fyns Amt, 2003)
Lekkende Maglemose. Det rørlagte Østeregesborgvandløb før projektet (foto: Børge Jensen, Storstrøms Amt, 2003) VMP II vådområdeprojekter Vådområdeprojekter hvortil der er bevilget midler til henholdsvis forundersøgelse og gennemførelse, samt projekter der er gennemført pr. 31.12.2003. De markerede projekter er nærmere beskrevet under Resultaterne. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er copyright.
Villestrup Å. Start på rydning af 13 ha tilgroet eng, maj 2003. Tilgroningen var en trussel mod værdifulde orkidebestande (foto: Keld Kollerup Kvist, Nordjyllands Amt, 2003) Lekkende Maglemose. Den oprindelige lige pumpekanal er nu et bugtet vandløb (foto: Børge Jensen, Storstrøms Amt, 2003) Hvorfor og hvor meget? Målet med vandmiljøplan II er at reducere kvælstoftabet til vandmiljøet. Vådområderne har bl.a. den egenskab, at de ved denitrifikation kan omdanne nitrat til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt. Samtidig skal projekterne medvirke til at forbedre forholdene for naturen. Målet er, at der indenfor den afsatte økonomiske ramme skal genoprettes 8.000-12.500 ha vådeområder, svarende til fjernelse af 3.600 tons kvælstof om året. Det har nyttet Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning foretog i 2003 en slutevaluering af Vandmiljøplan II. Det vurderes, at de retablerede vådområder gennemsnitligt kan fjerne ca. 265 kg N pr. ha. Ved udgangen af 2003 var der gennemført projekter og indgået bindende lodsejeraftaler for et areal svarende til fjernelse af ca. 800 tons N pr. år. Hertil kommer den yderligere fjernelse som resultat af kommende projektgennemførsler. Det er billigt Genetablering af vådområder er et af de billigste virkemidler under VMPII. Det viser den foreløbige økonomiske slutevaluering fra Fødevareøkonomisk Institut. De samlede projekter kostede således i gennemsnit i alt 45.650 kr. pr. ha, hvilket svarer til 1.825 kr. pr. ha. pr. år ved en realrente på 4 procent når det forudsættes at ændringerne er permanente. I forhold til kvælstofreduktionen udgør omkostningerne 7 kr. pr. kg N i reduceret udvaskning. Overvågning I forbindelse med, at et vådområdeprojekt gennemføres, laves der ofte en aftale mellem det amt, som står for projektgennemførslen, og Danmarks Miljøundersøgelser om overvågning af vådområdet. Danmarks Miljøundersøgelser angiver (faglig rapport nr. 472. 2003), at der er gennemført overvågning af 14 VMP II projekter dækkende 1021 ha. Overvågningen har vist, at der er meget varierende kvælstoffjernelse i de retablerede vådområder, og fjernelsen er bl.a. afhængig af den årlige nedbør. Beregningen af fjernelsen af kvælstof fra de retablerede søer er usikker, og et klart billede af de reelle kvælstoffjernelser kan kun gives efter flere års overvågning. Arealopgørelsen viser, at 40% af de overvågede områder var i landbrugsmæssig drift inden projekternes gennemførsel. Der var både egentlige omdriftsarealer og græsningsarealer. Derudover var der kulturenge (27%) samt mere naturlige engetyper i VMPII vådområderne. De sårbare engtyper, der er følsomme overfor forhøjede koncentrationer af næringssalte udgør omkring 1 % af arealerne. Dermed følger de genetablerede vådområder intentionen om, at der skal ske en øgning af naturindholdet. På baggrund af overvågningsresultaterne har DMU i forbindelse med slutevalueringen af VMP II justeret forventningen til N-fjernelse i vådområder fra 350 til 265 kg N/ha/år. Der kan læses mere om overvågningen på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside www.dmu.dk Yderligere Information om genopretning af vådområder kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk og amternes hjemmesider. Produceret af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde mellem Direktoratet for FødevareErhverv og Amtsrådsforeningen, med bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser, maj 2004. Foto forside: Lars Bangsgaard, Fyns Amt, 2003 (Odense Å) Redaktion: Robert Jensen, Skov- og Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Tryk: Phønix Trykkeriet a/s ISBN: 87-7279-561-1 Oplag: 600