Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007

Forsidefotos Stor gøgeurt: Ole Klottrup, Danmarks Naturfredningsforening Skov med kævler: Anton Vestergård, Fredericia Kommune Skov med træruin: Anton Vestergård, Fredericia Kommune Udsigt over Trelde Næs: Anton Vestergård, Fredericia Kommune 2

Forord Fredericia Kommune har udarbejdet en ny, naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skovarealer på Trelde Næs. Arbejdet med planen udspringer af et ønske om at opfylde målene i Fredericia Kommunes Naturplan. Ifølge naturplanen ligger Treldeskovene med kommunens Trelde Næs og de private skove samt militærets områder i Naturplanens Uberørte Ring. I den uberørte ring har naturbeskyttelse høj prioritet. Målet er, at området skal have en ekstensiv rekreativ udnyttelse, hvor der tages hensyn til følsomme naturlokaliteter. Driftsplanen har til formål at sikre de store naturværdier, som er knyttet til skovene på Trelde Næs, specielt de helt særlige, sjældne og udryddelsestruede dyre- og plantearter, som er knyttet til skredzonerne ud mod Lillebæltskysten, men også selve skoven bag ved skredzonen, som sandsynligvis har været skov siden Arilds tid. I denne del af skoven findes flere arter, som er indikatorarter for meget gammel løvskov. Gamle, døende og døde træer samt dødt ved på skovbunden er en forudsætning for de sjældne arters overlevelse. Samtidig vil en større variation i skovbilledet bidrage til en større oplevelse for publikum. Hovedprincipperne i driftsplanen er derfor, at skoven ud mod Lillebæltskysten får lov at udvikle sig til urørt skov, mens den bagvedliggende skov drives på en meget naturnær måde, der sikrer, at skoven udvikler sig hen mod en skovudviklingstype, som har eg som hovedtræart og en mindre andel ask, avnbøg og bøg. Det sikres, at mange gamle træer, udgåede træer og dødt ved får lov at blive i skoven til gavn for en række af de sjældne insekter og svampe. For at fremme udviklingen mod denne løvskovstype afdrives de sidste bevoksninger af nåletræer i kommunens skov over en årrække, og ny løvskov vokser op på disse arealer ved selvforyngelse. Stedvis kan enkelte, markante nåletræer bevares. Driftsplanen skal dels bruges som rettesnor for den kommunale drift, men Fredericia Kommune håber også, at planen vil kunne inspirere skovejere i de privatejede dele af Treldeskovene til at foretage en naturnær skovdrift, som bl.a. kan være med til at sikre de mange sjældne planter og dyr i området. Første del af driftsplanen rummer en beskrivelse af forholdene i Treldeskovene og på Trelde Næs. Anden del indeholder målene for skoven og en redegørelse for de midler, som kommunen ønsker at anvende for at opnå den ønskede tilstand i kommunens skove. Driftsplanen er udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Randbøl Statsskovdistrikt og Danmarks Naturfredningsforening. Udarbejdelsen af driftsplanen blev oprindeligt startet på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening. 3

Beskrivelse Generelt I det følgende er Trelde Næs benævnelsen for den del, der ejes af Fredericia Kommune, og Treldeskovene benævnelsen for hele skoven, som strækker sig fra byen langs Lillebælt til Kasser Odde. Treldeskovene er med sine ca. 600 ha kommunens største skov. Ejerskabet er fordelt på mange private og to offentlige ejere. Den sydlige del ejes af Militæret. Kommunen ejer i alt ca. 100 ha på Trelde Næs inkl. 5 små arealer på tilsammen ca. 5 ha i den centrale del, som benævnes Trelde Selvejerskov. De privatejede arealer er fordelt på få op til 50 ha store og mange 1-2 ha små skovparceller. Figur 1: Skovkort med driftsklasse( træart ) Historisk set har Trelde Næs ført en omtumlet tilværelse. I en lang periode som krongods under Koldinghus og senere som bøndergods under mange forskellige ejere. I 1919 er arealet sammenkøbt af Harald Plum. Derefter blev det købt af Anne Ryholdt i 1930 og af Svend Hansen i 1960. I 1966 erhvervede Fredericia Kommune det 79,4 ha store areal med støtte fra Kulturministeriet. Der er tilkøbt arealer i 1968 og 1986 og frasolgt et areal i 2000. Trelde Næs er nu på 92,6 ha. Treldeskovene er gammel skov, og området må antages at have været skovdækket siden skovenes indvandring efter istiden. Trelde Næs er den østligste del af det nationale naturområde, der omfatter Vejle Ådal og Vejle Fjord. Treldeskovene udgør en vigtig del af landskabet, og sammen med det 4

uberørte kystlandskab og de store marker udgør de et hele. Et storslået dansk landskab, der strækker sig helt ind mod byen. De militære øvelsesarealer danner en buffer mellem land og by. Naturområder Trelde Næs Ud over selve skoven rummer området også andre naturtyper. Arealerne af de enkelte naturtyper er angivet i tabellen nedenfor. Ager med vedvarende græsoverdrevspræg Strand strandoverdrev, strandeng og delvis bevoksede skrænter Sø 3 stk tilsammen I alt 11,81 ha 12,55 ha 0,11 ha 24,47 ha Tabel 1: Naturområder på Trelde Næs På kortet neden for er vist de dele af disse arealer, som er registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om 2 mindre søer og 2 vandløb samt et beskyttet strandoverdrev. Det vil kræve en nærmere gennemgang af skoven for at afgøre, om der er partier i skoven af eksempelvis ellesump, som er så store og våde, at de må betegnes som værende omfattet af 3. Copyright: KMS Figur 2: Beskyttede naturtyper og vandløb i Treldeskovene. Vandløb Trelde Næs 5

Af vandløb med en vis biologisk betydning findes der et mindre tilløb på nordsiden med udløb i Kulvig lige nord for Trelde Næs Avlsgård. Vandløbet er ikke målsat i den seneste Vandområdeplan for Vejle Amt. Der er tale om et lille vandløb med lille vandføring, der kan tørre ud i tørre somre.det har gode fysiske forhold med gruset og stedvis stenet bund. Ved undersøgelse af den biologiske Miljøtilstand ud fra smådyrslivet i foråret 2006, foretaget af Vejle Amt, blev tilstanden bedømt til faunaklasse 4. Der var et nogenlunde varieret smådyrsliv. Opstrøms Treldenæsvej er vandløbet opstemt, og der er dannet en sø, som vandløbet løber igennem. Botanik Treldeskovene Skovene rummer en unik flora. Der findes en række sjældne arter, bl.a. tyndakset star og en række orkideer med stor gøgeurt som den mest sjældne art. Ud over i Treldeskovene findes den i Stagsrode Skov, et par enkelte steder på Fyn og på Møns klint. Af andre fredede orkideer kan nævnes: Langsporet gøgelilje, tyndakset gøgeurt, tætblomstret hullæbe, rederod, ægbladet fliglæbe, skov-gøgeurt, skov-gøgelilje. Det drejer sig både om en varieret skovflora og den specielle flora, som er knyttet til det plastiske ler og kystskrænten på sydsiden af Trelde Næs ud mod Lillebælt. En stor del af den mest spændende flora er således knyttet til skoven ud mod skrænten og selve kystskrænten. Der mangler imidlertid en systematisk gennemgang af bundvegetationen specielt i den privatejede del af Treldeskovene. Svampe Treldeskovene Der findes en meget speciel og artsrig svampeflora i Treldeskovene og på kystskrænten. Der findes således en række rødlistede og gullistede arter. Skovene har en helt usædvanlig rig svampeflora med mange storsvampe i samliv med trærødder. Mange af disse svampe er sikre tegn på, at der har været skov meget længe (såkaldte gammelskovsindikatorer). Der er fundet 50 arter af rødlistede, dvs. udryddelsestruede, sårbare eller sjældne svampe i Treldeskovene. Det gør skovene til en af de allerbedste svampelokaliteter i Jylland for sjældne arter knyttet til skove, kun overgået af Århusskovene. Af svampearter kan nævnes guld-rørhat, sølvskinnende rørhat, satans rørhat, bleg rørhat og en lang række knold-slørhatte med en karakteristisk opsvulmet stok nederst, som kun findes i gamle skove. Nogle af svampene er meget sjældne i Danmark. F.eks. indigo slørhat (3 fund i DK), buillards slørhat (3 fund i DK), violetflaget slørhat (6 fund i DK). Endelig er den meget sjældne køllekantarel genfundet i Trelde Østerskov i 2006. Køllekantarel er fundet 10 steder i DK, hvoraf kun 3 fund er gjort efter 1980. Når disse svampe findes, viser det, at det er en unik naturlokalitet. De bedste svampelokaliteter er, ligesom de bedste botaniske lokaliteter, knyttet til et ca. 2-300 meter bredt bælte langs klinterne. Fauna Treldeskovene Billefaunaen blev undersøgt i Treldeskovene og ved Hybylund i 1999/2000. Undersøgelsen viser, at der knytter sig en sjælden og varieret billefauna til disse områder. Der er således fundet 387 arter af biller. 8 af disse arter er rød- eller gullistede arter. Det er karakteristisk, at der er fundet en række arter, der er indikatorer for gammel løvskov. Som en af de mest markante kan nævnes bøghjort. Derudover er der fundet en række sjældne arter, som knytter sig til den eksponerede kystskrænt og de træer under henfald, som ligger på stranden. De særligt værdifulde arter af biller, som er fundet på Trelde Næs og Hybylund, er vist i Bilag 1. Treldeskovene rummer mange skovfugle. Af specielle arter kan nævnes korttået træløber. 6

Copyright: KMS Figur 3: De områder, hvor der er fundet sjældne dyr og planter i Treldeskovene, er vist med rød signatur. Med blå signatur er vist de arealer, som Fredericia Kommune ejer, og med grøn signatur de arealer, som militæret ejer. Som det fremgår af kortet oven for er alle vigtige fund af planter, dyr og svampe i Treldeskovene stort set knyttet til den yderste del af skoven på det plastiske ler ud mod østsiden af Trelde Næs samt til selve kystskrænten med dens soleksponerede biotoper og nedfaldne træer, som langsomt henfalder. Det må dog erkendes, at områderne nær kysten er de eneste, der har været genstand for nærmere undersøgelser. Geologi og jordbundsforhold Kysten mod Lillebælt er præget af dramatiske og karakteristiske skred i det plastiske ler, der er noget helt særligt for området. Den plastiske ler er 40-60 millioner år gammel og fyldt med spændende fossiler. Det er det plastiske ler, der er forudsætningen for udskridningerne og dermed for det helt specielle plante- og svampeliv. Trelde Klint, der er kendt for kiselgur, er national, geologisk interesseområde. Der er ikke foretaget systematisk kortlægning med henblik på registrering af dyrkningsforhold. Det er svære jorder, der præger området. 7

Kulturmiljøet Der findes kun få, kendte fortidsminder i Treldeskovene. Der er gjort forskellige arkæologiske fund langs kystlinien på Trelde Næs, men stort set ikke i selve skoven på Trelde Næs. Historiske kilder udlægger denne kendsgerning sådan, at området har været skov siden Arilds tid. Husene på Trelde Næs og Kulvig Havn, der er opført i 1920 erne, fortæller en historie om udnyttelse af skoven med savværksdrift og udskibning af forarbejdet træ, samt grus og stenmaterialer fra råstofudnyttelse i strandvoldene langs Vejle Fjord. Bygningerne udtrykker nationalromantik. Der findes et fundament til en kanon i det tyske kystbatteri fra 2. verdenskrig. På Kasser Odde har Farvandsdirektoratet et fyrtårn. Friluftsliv Trelde Næs har gennem de sidste ca. 40 år gennemgået en kolossal forvandling fra at være lukket område til at være et af Danmarks mest besøgte naturområder (landsdækkende undersøgelser 1976 og 1996). Af publikumsfaciliteter kan nævnes: P-plads bybusvendeplads, campingplads, lejrskole, naturskole, uddannelsescenter, naturstier, spejderlejr, shelterplads m.m. Skovtilstanden på Trelde Næs Der har været skov på Trelde Næs meget langt tilbage i tiden. At der er tale om ældgammel skov, understøttes af den kendsgerning, at der blandt svampene findes mange gammelskovsindikatorer. Skoven på Trelde Næs er præget af stor stabilitet og et godt skovklima på trods af den udsatte beliggenhed. Skoven rummer store sammenhængende bestande af eg med ask, bøg og avnbøg m.m. Der er kun få bevoksninger med ren bøg. Aldersfordelingen er ujævn med kun få bevoksninger med eg og bøg anlagt i perioden 1920 1970. Der er kun få og meget små nåletræsbevoksninger med i alt sammenlagt 5 ha, heraf er 0,8 ha skovfyr. Der er en del veletablerede kulturarealer med eg og bøg fra perioden 1968 2007. De fleste af disse er plantet efter gran og som følge af stormfald og renafdrift i denne periode. 8

Arealtabel, ha 2007 Driftsklasse Bøg Eg Ask Ær Aløv Gran Anål Pynt I alt Anlægsår 1998-07 1,97 1,6 0,39 0,32 4,28 1988-97 1,54 0,93 1,4 0,53 0,48 4,88 1978-87 2,56 1,03 0,89 0,57 1,58 0,27 6,9 1968-77 0,63 0,54 0,56 1,73 1958-67 0,33 1,03 1,36 1948-57 1938-47 2,66 0,14 0,28 3,08 1928-37 0,52 0,5 1,02 1918-27 4,77 2,05 0,12 0,48 7,42 1908-17 9,38 7,21 16,59 1898-07 0,8 1,46 2,26 1888-97 4,72 4,72 1878-87 0,85 2,96 3,81 1868-77 1,14 1,14-1867 0,16 0,16 I alt 22,66 23,1 6,85 1,74 1,58 3,14 0,28 59,35 Ubevoksede arealer Værnskov, lystskov 0,82 Krat 4,01 Midlertidigt ubev. 0,09 Ubevokset 12,55 Sø og vand 0,11 Ager, eng m.v. 11,81 Huse 1,23 Anden anv. 0,66 Veje og spor 1,97 Ialt ubevoksede arealer 33,25 I alt 92,6 fra afdeling nr. 103, til 111 Tabel 2: Bevoksninger og naturtyper opgjort i ha i 2007 9

Gældende udpegninger Regionplanlægning Treldeskovene er med det omkringliggende agerland i regionplanen for Vejle Amt 2005 udpeget som særligt værdifuldt naturområde, som værdifuldt landskab og som kulturhistorisk interesseområde. Trelde Næs er beskyttet af kystnærhedszonen og er for størstedelens vedkommende beliggende inden for strandbeskyttelseslinien. Kommuneplan I sidste hovedstruktur i sidste kommuneplan er Treldeskovene udpeget som egentlig naturområde og de åbne arealer som særlig naturområde. I Fredericia Kommunes Naturplan ligger Trelde Næs i Den uberørte Ring, hvor naturbeskyttelse har høj prioritet, og den rekreative udnyttelse har ekstensiv karakter. Internationale beskyttelsesområder Treldeskovene er bragt i forslag, men ikke udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Fredninger, Trelde Næs Ved erhvervelsen i 1966 blev der etableret en deklarationsfredning, der bl.a. tilsiger løvskovsdrift gennem naturforyngelser og selvforyngelser, så vidt det er muligt, og plukhugstdrift, hvor det er forstligt muligt, samt fjernelse af eksisterende nåletræsbevoksninger. Deklarationsfredning vedlægges som bilag 2. Copyright: KMS. Figur 5: Deklarationsfredning på Trelde Næs 10

Skovloven Hele skovarealet er fredskov. Skovloven dikterer god og flersidig skovdrift, det vil bl.a. sige, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktion og varetage landskabelige, kulturhistoriske, naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. Naturskovsudpegning, Trelde Næs Store dele af skoven er efterkommere af de oprindelige træer på stedet. I hvilket omfang er uvist, men skoven bærer præg af, og den må antages at være, stærkt domineret af lokalt materiale. Urørt skov x), værnskov og krat og tilgroningsskov Urørte skred delvist bevoksede og plukhugst I alt 5,83 ha 39,44 ha 44,27 ha X) Urørt siden 1966 iflg. Niels Harald Jensen Genbevaringsudpegning På Trelde Næs er avnbøg og kvalkved naturligt forekommende og derfor udpeget som en genressource. Pyntegrønt Intet af betydning. Jagt og vildtpleje I den udstrækning, det er muligt, skal arealerne være et fristed for den danske fauna. Vildtplejen baseres primært på områdets egen, naturlige balance. Den nødvendige jagt og vildtpleje udøves af Fredericia Kommune. Fiskeri Der er frit fiskeri langs Lillebælt og Vejle Fjord Kysterne med gode muligheder for blandt andet fiskeri efter havørred ved stenrevet på Kasser Odde. Målsætning for Trelde Næs 1. Beskytte og fremme den unikke naturskov og udskridningsskrænterne mod Lillebælt Trelde Næs og nedbrydningen af Lillebæltkysten med skred og træer på vej ned gennem skredene udgør et vildt og dramatisk billede, som adskiller sig markant fra den sædvanlige, tæmmede danske natur. Skovenes skredzoner indeholder en rigdom af sjældne, udryddelsestruede arter, og det er Fredericia Kommunes specifikke mål for skoven at udbrede disse arter til en større del af skoven. 2. Produktion af løvtræ af høj kvalitet efter naturnære principper og samtidig fremme den naturlige skovtype eg med ask og avnbøg i den resterende del af skoven på Trelde Næs Med udgangspunkt i Skov- og Naturstyrelsens Katalog over Skovudviklingstyper i Danmark kan store dele af skoven på Trelde Næs karakteriseres som eg med ask og avnbøg (skovudviklingstype 21) med betydelige områder med bøg, ask og indtil videre med bevoksninger med forskellige typer nåletræer (se bilag 3). 11

Vi ønsker at fremme skovudviklingstypen ved naturlig løvtræsforyngelse, og nåletræ udfases på sigt. Udfasning af nåletræ er for en del af arealet bestemt i den deklaration, der blev udformet og underskrevet ved Fredericia Kommunes overtagelse af Trelde Næs (se bilag 2). Enkeltstående eksemplarer og mindre grupper af ædelgran, douglasgran, skovfyr, thuja og lærk ønskes dog bevaret i kraft af deres skønhed, og en vis opvækst af disse arter tolereres omkring de store træer. Der er lavet en plan for ekstensiv drift i denne del af skoven, som understøtter udviklingen af denne skovtype, jf. Punkt B. 3. Understøtte en ekstensiv, rekreativ udnyttelse af skoven på Trelde Næs Målet er, at området skal have en ekstensiv, rekreativ udnyttelse, hvor der tages hensyn til følsomme naturlokaliteter. Treldeskovene tilhører ifølge Fredericia Kommunes Naturplan, Den Uberørte Ring, citat: I den tredje ring har naturbeskyttelse høj prioritet. Målet er, at området skal have en ekstensiv, rekreativ udnyttelse, hvor der tages hensyn til følsomme naturlokaliteter. Midler til at nå målene Et bælte af urørt skov skal strække sig langs Lillebæltkysten og 50-200 meter ind i landet (se kort i bilag 4) at regne fra toppen af klinten. Grænsen fastlægges, således at den er nem at erkende for skovens gæster og personale. A. Den urørte skov markeres og drives på følgende måde: I en startfase fjernes nåleskov og andre fremmede arter samt ær (dette sker omgående tæt på de store ege, resten i løbet af 3-5 år). Bæltet skal ikke være mere urørt, end at opvækst af nåletræer og visse invasive arter skal bekæmpes (f.eks. rynket rose, bjørneklo og sitkagran). Derudover må der ikke udføres arbejde i skoven, og træer på vej ned i Lillebælt må ikke bjærges. De brede veje får lov at henfalde fra grænsen for at markere, at her starter den urørte skov; dog holdes fri passage for gående. Vedligeholdelse af grøfter stoppes, og på velvalgte steder kastes grøfterne til for at fremme en fugtigbundsvegetation af bl.a. rød-el. Der udarbejdes et planbilag. Stier i den urørte skov er trampestier. Træer, der udgør en særlig risiko for besøgende i skoven, fældes og efterlades hele. Skovens gæster informeres om formålet med den urørte skov ved opslag på infostandere. Inden området udlægges til urørt skov, etableres lysbrønde for at sikre, at skoven er tilstrækkeligt lysåben til, at eg kan etablere sig. Der hugges primært bøg, men også enkelte eg og ask efter en konkret vurdering. Afd. 107 Betegnes Troldeskoven. Den østlige del er allerede i dag udlagt som urørt skov med naturlig succession. Kystskrænterne er delvist og naturligt tilvokset med pionertræarter som birk og bævreasp. 12

B. Naturnær skovdrift efter følgende hovedprincipper: Eg er hovedtræart på Trelde Næs, og omdriftsalderen skal være høj typisk 200 år. Der arbejdes også generelt med en høj omdriftsalder for bøg og ask. Avnbøg hugges stort set ikke. Foryngelse skal så vidt muligt ske naturligt som holme, der etableres i lysbrønde, således at aldersspredningen i bevoksningen forøges. Andre, naturligt forekommende arter af løvtræer, skal fremmes i holmene. Hvis det skønnes nødvendigt at supplere selvsåning med indplantning, skal det ske med danske arter. Der plantes ikke ær, og selvsåede ær borthugges inden frøsætning. Undervækst af avnbøg og naturligt forekommende buske skal fremmes særligt skal der passes på forekomster af kristtjørn. Der skal hugges mindre ved pr. ha end i kommunens andre skove. Den årlige, gennemsnitlige løvtræhugst sættes til 4,0 m3/ha. Der efterlades mere hugstaffald. Flere træer skal stå til henfald end i kommunens øvrige skove. Der skal minimum stå 5 træer pr. ha til henfald. Træerne skal udvælges blandt de ældste i vedkommende bevoksning, og det sikres, at træerne ikke fældes ved en fejltagelse. Træruiner og højstubbe må ikke hugges, med mindre de er tæt på stier og til fare for skovens gæster. Det tilstræbes konstant og gennem hugst at udvikle enkelte, markante træer, som skal blive overgamle. Fugtige områder med rød-el skal fremmes, bl.a. ved tilkastning af grøfter. Hvis der opstår lysninger, skal de ikke nødvendigvis tilplantes. Transport af træeffekter skal foregå således, at jordbunden ikke forringes. I perioder må påregnes, at transport ikke kan foregå på fugtig jord. Der anvendes udkørselsmaskiner med lavt marktryk. Hugstmodne bøgebevoksninger forynges over en lang periode. Der hugges kun hugstmodne træer efter måldiameterpricippet. Måldiameteren er konjunkturafhængig og bonitets- og kvalitetsafhængig. Problemer med bøgens sundhed kan til tider tilsige en lavere måldiameter end i andre skove i området.dette dyrkningsprincip kræver tætte bevoksninger med høj grundflade og vedmasse for at hindre opløsningstendenser på den svære jord. C. Planlagt udfasning af nåletræsbevoksninger på Trelde Næs Der vil ikke blive plantet nye bevoksninger af nåletræ på ejendommen. Bevoksningernes uniforme strukturer opløses for at give plads til naturlig foryngelse med løvtræ. Nåletræer, der vokser op i løvtræer fjernes snarest. I bæltet med urørt skov fjernes omgående nåletræer, der vokser tæt på store løvtræer. Resten af nåletræerne fjernes i løbet af 3-5 år. 13

Drift af enkeltarealer Afd. 109 d: Ædelgran fra 1965 med overstandere af eg og ask. Ædelgrannerne borthugges af to omgange. Størstedelen - og især omkring overstanderne- hugges straks og resten om senest 5 år, så der kan skabes mulighed for en naturlig foryngelse med løvtræ. Afd. 110 b:. Gammel ædelgran med naturlig foryngelse af ædelgran og bøg. De gamle ædelgraner er meget smukke og bevares derfor trods deklarationen. Afd. 106 j og 109 a:. Ædelgran med lidt cypres fra 1965-1968 samt overstandere af eg, enkelte bøge og aske. Inden for det første år fjernes nåletræer, der vokser tæt på store løvtræer. Derved skabes lysbrønde, som giver mulighed for naturlig foryngelse af først og fremmest løvtræ, idet opvækst af gran reduceres. Cypres gennemhugges i løbet af 10 år, så der vil være et mindre antal store graner og cypresser. Afd. 111 g. Rødgran fra 1980 med indblanding af lærk, thuja plicata, sitkagran og enkelte birk. Ved hugst tilgodeses arterne lærk og thuja. Birk bevares som frøtræer. Derved skabes lysbrønde, som giver mulighed for naturlig foryngelse af først og fremmest løvtræ, idet opvækst af gran reduceres. Rødgran og sitkagran udhugges af bevoksningen i løbet af 20 år. Afd. 111 j. En holm med Rødgran og lærk fra 1986. Borthugges om senest 5 år. Spredt i den privatejede del af Treldeskovene (Selvejerskov) findes 3 mindre skovparceller med gran. De drives fremover på følgende måde: Afd. 711 h - Selvejerskov. 1,51 ha. Rækkevis indblanding af rødgran i egebevoksning fra 1979. Der er punktvis god naturlig foryngelse af avnbøg. Rødgran borthugges i løbet af 10 år. Afd. 711 i Selvejerskov. 0,50 ha. Ædelgran med douglasgran fra 1993. Gennemhugges og bevares som holme i afd. 711 h. Afd. 711 b Selvejerskov. 0,56 ha. Rødgran fra 1977. Bevares i sluttet bevoksning til foryngelse med løvtræ. Foryngelsestidspunktet afpasses med privatejede nabobevoksninger, der består af rødgran og sitkagran. Naturpleje Overalt i skoven og på de øvrige kommunale arealer vil der ske en bekæmpelse og begrænsning af invasive arter som kæmpebjørneklo og rosa rugosa mm. også i den uberørte del af skoven. Forbedring af den naturlige hydrologi ved formindsket vedligeholdelse af grøfter og enkelte aktive indgreb. Naturgenopretning Kystsikringsanlæg, bestående af pælehøfder og parallelværk langs Lillebæltkysten, fjernes på grund af den tvivlsomme nyttevirkning. Nedskæring af pæle fra høfder og parallelværker. 14

Fjernelse af sikret udløbsledning og betonrester fra kysten. Det nedlagte rensningsanlæg fjernes, og den efterladte lavning i terrænet får lov at udvikle sig til ellemose. Grøfter tilkastes forskellige steder, hvorved der skabes mulighed for at udvikle mere ellesump. Der laves en plan for, hvilke grøfter der med fordel kan kastes til i den uberørte del af skoven efter en konkret gennemgang af området. En sådan plan kan Fredericia kommune udarbejde og gennemføre i 2008. Planer for friluftslivet De etablerede publikumsfacilliteter vedligeholdes efter princippet om højeste standard, hvor der kommer flest besøgende. Der etableres ikke nye. Der gøres løbende en indsats for at fordele publikumstrykket på øvrige skov og naturområder. Af hensyn til publikum og af hensyn til eftertiden markeres enkelte, markante træer specielt der, hvor der er en historie at fortælle. Der er konkret to træer i skoven - en eg og en kristtorn - som kunne udpeges. Der vil kunne være flere, men det er kommunes vurdering, at man højst bør udpeges op til 10 træer på denne måde. Planer for kulturmiljøet Bevarelse og udvikling af kulturmiljøet i samarbejde med Fredericia Museum. Konsekvenser Nåletræsprocenten formindskes med ca. 4 ha, og løvtræandelen forøges tilsvarende. En større mængde dødt ved vil bidrage til en forøgelse af naturkvaliteten og naturvariationen. Nedbrydningsprocessen af Lillebæltkysten med naturlige skred og nedskridende træer vil fremme indtrykket af dramatisk, vild og uberørt natur. 15

Kilder EntoConsult: Billeundersøgelse i Vejle Amt 1999 og 2000 Trelde Næs og Hybylund Fortidsminder er beskrevet af Olaf Aarestrup i Vejle Amts Historiske Årbog, 1971. Kulturmiljøet i Bogen om Trelde Næs af Niels Harald Jensen, 1990. Miljøministeriet, 2003: Hyby Fælled Øvelsesplads. Drifts- og Plejeplan 2003-2017. J. Bo Larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2005: Katalog over skovudviklingstyper i Danmark. Vejle Amt, 2006: Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005, Fredericia Kommune. 16

Bilag Bilag 1: Liste over særligt værdifulde arter af biller registreret ved Trelde Næs og Hybylund 1999-2000. Fra EntoConsult: Billeundersøgelse i Vejle Amt 1999 og 2000 Trelde Næs og Hybylund. Bilag 2: Skovudviklingstypen Eg med ask og avnbøg Fra J. Bo Larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2005: Katalog over skovudviklingstyper i Danmark. Bilag 3: Deklaration for del af de kommunalt ejede skove på Trelde Næs fra 1968. Bilag 4: Kort der viser areal udlagt til urørt skov. 17

18 Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs