Ret til tryghed Ret til arbejde

Ret til tryghed Ret til arbejde

Ret til tryghed Ret til arbejde Enhedslistens sommergruppemøde 2012 Fire års økonomisk krise og et årti med liberalistisk politik og højreorienterede økonomiske reformer har sat alvorlige spor. Ikke alene er mange danskere truet på deres levebrød. Selve det velfærdssamfund, som vi har opbygget gennem årtier, er truet. Tre centrale problemer står lige for: Arbejdsløsheden har bidt sig fast. På trods af kickstart og andre job-initiativer er arbejdsløsheden stigende. Konsekvenserne af den voldsomme forringelse af dagpengesystemet, som den tidligere regering gennemførte, sætter nu ind. Tusinder af danskere vil fra nytår miste deres forsørgelsesgrundlag. Befolkningen har brug for et massivt uddannelsesløft. Der er ikke udsigt til flere ufaglærte job i de kommende år, og erfaringerne viser, at et øget uddannelsesniveau øger vores fælles velstand. Men efter sammenbruddet i trepartsforhandlingerne har regeringen stået i stampe på dette punkt. Krisen har gjort arbejdsmarkedet endnu mindre tilgængeligt for mennesker med nedsat arbejdsevne. Regeringen aftalte i foråret sammen med højrefløjen en reform af fleksjob og førtidspension, som alvorligt forringer vilkårene for danskere med handicap eller kroniske sygdomme uden at komme med et eneste tiltag, der øger rummeligheden på arbejdsmarkedet. Resultatet vil blive en endnu længere kø til fleksjob. Det er afgørende for Enhedslisten at få taget fat om disse udfordringer, og det vil kræve et kursskifte i regeringens politik. Trygheden for mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, skal genoprettes. I stedet for hovedløst at øge arbejdsudbuddet i en tid med høj arbejdsløshed skal fokus være på at øge efterspørgslen på arbejdskraft. Og endelig skal der skabes plads på arbejdsmarkedet til de mange danskere, der på grund af sygdom eller handicap ikke kan yde hundrede procent. Under overskriften Ret til arbejde ret til tryghed præsenterer Enhedslistens folketingsgruppe derfor tre politiske udspil fra sommergruppemødet 2012: Ret til tryghed: En reform af dagpengesystemet Ret til arbejde: Job og uddannelsesløft Et rummeligt arbejdsmarked er et fælles ansvar Alle tre vil stå højt på Enhedslistens dagsorden i forhandlingerne om næste års finanslov. Enhedslisten præsenterer samtidig de finansieringskilder, som vi vil pege på. 2

Ret til tryghed: En reform af dagpengesystemet I Danmark betaler vi en høj skat og et højt arbejdsmarkedsbidrag til fællesskabet, når vi er i arbejde. Derfor bør vi kunne regne med fællesskabet, når uheldet er ude, og vi mister vores arbejde. I en sådan situation er et solidt og solidarisk dagpengesystem altafgørende. Ideelt set bør samfundet garantere job til alle borgere. Men især i perioder med lavkonjunktur er det både nødvendigt og rimeligt at sikre mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, en rimelig tilværelse. I det lys giver politikere og meningsdanneres erklæringer om, at det er bedre at sikre de arbejdsløse et job end at forlænge dagpengeperioden, ingen mening. For det er ikke et enten-eller, men et både-og. I 2010 gennemførte VKO-flertallet en såkaldt genopretningsplan, der voldsomt forringede det danske dagpengesystem. Det er nu markant ringere end i andre skandinaviske lande. De sociale konsekvenser træder nu for alvor i kraft. Fra nytår vil tusinder af danskere miste deres indkomst som følge af den halverede dagpengeperiode. Andre vil gå glip af dagpenge, fordi det tager dobbelt så lang tid at genoptjene retten til dem. Mange af disse mennesker vil stå helt uden forsørgelsesgrundlag, fordi de ikke kan modtage kontanthjælp på grund af ægtefællens indkomst, eller fordi de har ejer- eller andelsbolig. Intet tyder på et hurtigt opsving i økonomien i de kommende år. Det er derfor afgørende at sikre tryghed for alle de danskere, der ikke kan finde et arbejde. Enhedslisten forslår: Job eller dagpengegaranti til dem der falder ud Mange tusinde danskere forventes at falde ud af dagpengesystemet fra 1. januar 2013. Størstedelen vil ikke være berettiget til kontanthjælp og derfor stå helt uden indkomst. Det er en bunden opgave at beskytte disse mennesker og deres familier mod økonomisk ruin. Enhedslisten forslår en jobgaranti, så alle, der er ved at miste deres dagpenge, tilbydes et job eller alternativt en uddannelse af ét års varighed. Garantien skal være individuel og den enkelte ledige bevare sin dagpengeret, hvis jobcentret ikke kan komme med et tilbud til netop ham eller hende. Det forventes, at der vil blive brug for 2-3.000 månedlige tilbud om job eller uddannelsesforløb fra 1. januar. Jobtilbud Det job, den ledige får tilbudt, skal være på ordinære vilkår og give mulighed for at genoptjene retten til dagpenge. De nødvendige arbejdspladser findes via følgende tiltag: Offentlige servicejob Der skal etableres 6-8.000 midlertidige servicejob i kommuner, regioner og stat målrettet personer på kanten af dagpengesystemet. Ansatte i servicejob kan bidrage til at løse opgaver for det offentlige, som ikke løses i dag. Det kunne fx være naturpleje eller ekstraordinær opnormering af velfærdstilbud. Kommunerne kan alternativt støtte lokalt foreningsarbejde ved at udlåne arbejdskraften til humanitære og sociale organisationer. Kommunen/regionen/statsinstitutionen, skal kompenseres for lønudgiften. 3

Frem til 2001 eksisterede en lignende servicejobordning målrettet arbejdsløse seniorer hvor kommuner, amter og statsinstitutioner fik 100.000 i tilskud til at ansætte personer fra denne gruppe i nye ekstraordinære stillinger. Markant udvidelse af jobrotationsordningen Der eksisterer allerede en jobrotationsordning i kommunerne, så kommunerne med tilskud fra staten kan sende ansatte på efteruddannelse med løn, hvis de overlader vikarposten til en ledig. Enhedslisten foreslår en markant udvidelse af denne ordning. Alene på FOA s område er der hen ved 75.000 offentligt ansatte uden kompetencegivende uddannelse. Enhedslisten foreslår, at der i de næste tre år afsættes midler til hvert år at sende 10.000 ufaglærte offentligt ansatte i uddannelse. De vikariater, som det skaber, skal i samarbejde med jobcentret og på normale overenskomstmæssige vilkår tilbydes til personer, der står til miste dagpengeretten. Sociale klausuler i offentlige aftaler Jobcentrene, der har ansvaret for at anvise ledige ordinært arbejde eller aftale uddannelse med den ledige, så de ikke mister deres dagpengeret, kan bruge sociale klausuler som redskab til at få private virksomheder med til at løse den opgave. Private virksomheder, der opnår væsentlige kontrakter med kommunen, kan i henhold til udbud og/eller efter aftale forpligtes til efter normale ansættelsesprocedurer at ansætte et antal langtidsledige, der er ved at miste dagpengeretten. Jobbet skal være på ordinære vilkår. Ud over ovennævnte målrettede tiltag skal der ske en generel indsats for at øge beskæftigelsen. Uddannelsesforløb I visse tilfælde kan jobcenter og a-kasse vurdere, at et års skræddersyet uddannelsesforløb på dagpengesats er et bedre alternativ. Dette tilbud vil være særlig relevant for ufaglærte, men også egnet til faglærte og uddannede, der har brug for nye kompetencer. Uddannelsesforløbet kan bestå af erhvervsrettede, kompetencegivende kurser. Hvis den enkelte ledige har en forældet eller slet ingen uddannelse, vil længerevarende forløb fx faglige eller korte videregående uddannelser være en mulighed. Ledige, der ikke ønsker et uddannelsesforløb, skal i stedet tilbydes et job. Det skal være lettere at få ret til dagpenge VK-regeringen gjorde det markant sværere at optjene retten til dagpenge i Danmark sammenlignet med flere af vores nabolande. Det skaber utryghed på arbejdsmarkedet og er en alvorlig trussel mod den danske flexicurity-model, der kombinerer fleksibilitet på arbejdsmarkedet med tryghed for lønmodtagerne. Det vil Enhedslisten råde bod på med en række tiltag. Genoptjeningsperioden skal halveres I 2010 vedtog den borgerlige regering og Dansk Folkeparti at fordoble genoptjeningsperioden, så det kræver 52 ugers arbejde inden for 3 år at få ret til dagpenge. Reglerne trådte i kraft 2. juli i år. Det skærpede genoptjeningskrav rammer bredt, men går især ud over lønmodtagere i brancher med 4

mere vekslende tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder fx arbejdere inden for bygge- og anlæg, sæsonarbejdere, projektansatte, kunstnere og vikarer. Førhen var 26 ugers arbejde tilstrækkeligt, og disse grupper havde dermed mulighed for at sikre sig dagpengeret. Men i erhverv, hvor vejrlig, perioder med hjemsendelser eller manglende engagementer spiller ind, vil 52 ugers arbejde være meget svært. Enhedslisten ønsker at trække den borgerlige regerings forringelser tilbage, så genoptjeningsperioden atter bliver 26 uger. Adgangen til supplerende dagpenge, der blev forringet i 2008, skal ligeledes forbedres. Genoptjening med løntilskudsjob Et stigende antal dagpengemodtagere sendes i job med løntilskud i det private eller det offentlige. De arbejder på fuld tid i ordinær beskæftigelse og bør derfor genoptjene retten til dagpenge undervejs. Løntilskudsordningen skal samtidig saneres, så den ikke bliver misbrugt til at erstatte permanente arbejdspladser med billig arbejdskraft på gennemrejse. Forhandlinger om tryghedsreform Der er brug for et permanent trygt og solidarisk dagpengesystem, ikke blot løbende lappeløsninger. Derfor foreslår Enhedslisten, at der i foråret 2013 indledes forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier om en ny dagpengereform, der kan føre til et robust og solidarisk dagpengesystem, der styrker tryghed, fleksibilitet og sikrer, at langt flere kan se nytten af at melde sig ind i en A-kasse. Udgifter Skønnet er behæftet med usikkerhed, men Enhedslisten anslår, at udgifterne til jobgarantien vil være omkring 3. mia. kr. Hertil kommer øgede udgifter til uddannelse på AMU-centre mv. De øvrige ændringer af dagpengesystemet anslås at koste 300 mio. kr. Mange af udgifterne vil kunne finansieres gennem besparelser på Beskæftigelsesministeriets område gennem en grundig sanering af meningsløs kontrol, nytteløs aktivering af arbejdsløse og misbrug af løntilskud på det offentlige område. Herudover kan tiltagene finansieres af nye skatteindtægter fra bl.a. nordsøolien, beskatning af kapitalindtægter og formueskat. 5

Ret til arbejde: Løft af job og uddannelse På trods af en række beskæftigelsestiltag fra regeringen ofte vedtaget i samarbejde med Enhedslisten har arbejdsløsheden bidt sig fast. I de seneste måneder er den faktisk steget. Ikke mindst den voksende ungdomsarbejdsløshed er stærkt bekymrende. Der er altså brug for nye, markante initiativer til at skabe arbejdspladser i Danmark. Arbejdsløsheden rammer især ufaglærte og lavt uddannede, og tendensen vil formentlig bliver endnu mere udtalt i fremtiden. Derfor er det også altafgørende, at befolkningen får et massivt, generelt uddannelsesløft. Enhedslisten vil sætte ind på begge fronter med en række tiltag. Genindførsel af Nyrup-tidens uddannelsesorlov Enhedslisten ønsker at genindføre den uddannelsesorlov, der eksisterede under Nyrup-regeringen. Ordningen gav personer i arbejde ret til at tage orlov til uddannelse på dagpengesats, mens ledige kunne få midlertidig beskæftigelse og dermed foden indenfor på arbejdsmarkedet. Ordningen havde dengang stor effekt. Alene i 1994 medførte den, at beskæftigelsen blev øget med næsten 9.000 personer. Denne type jobrotation giver tredobbelt gevinst: Den ansatte på orlov får nye kompetencer, den ledige får foden indenfor på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiveren får en styrket medarbejder tilbage efter endt orlov. Ordningen tænkes især målrettet langtidsledige, som er i fare for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet, og nyuddannede, som risikerer aldrig at få foden indenfor. Blandt de beskæftigede er målgruppen dagpengeberettigede medarbejdere med en vis anciennitet. Eftersom den fastansatte mister indtægt under sin orlov, skal ordningen være frivillig for både arbejdsgiver og arbejdstager. Før man kan gå på orlov med dagpenge, er det et krav, at arbejdsgiveren ansætter en ledig i hele orlovsperioden og ikke nedlægger lignende stillinger. Hvis arbejdsgiveren vælger at betale løn til den ansatte på orlov, der overstiger højeste dagpengesats, kan arbejdsgiveren modtage den lediges dagpenge som tilskud. Ordningen skal omfatte alle former for uddannelse, som arbejdsgivere og arbejdstagere kan enes om, og indføres i første omgang midlertidigt i tre år herefter evalueres systemet. Denne form jobrotation er i store træk udgiftsneutral, da den ansattes orlov bliver betalt med de dagpenge, som den ledige ellers skulle have haft. Der vil dog være visse udgifter til administration af ordningen og til uddannelse, som kan være svære at anslå præcist. Til gengæld afføder ordningen øget beskæftigelse og - som følge af uddannelsesløftet - højere produktivitet. Grøn jobplan Enhedslisten har både via sidste års finanslov og i den store energiaftale medvirket til at skabe tusindvis af nye arbejdspladser. Desværre fortsætter den økonomiske krise og ledigheden forbliver høj. Derfor er nye beskæftigelsesinitiativer nødvendige. 6

Konkret foreslår Enhedslisten: Energirenovering af almene og private boliger samt offentlige bygninger En varmesparefond skal sikre fordelagtige energilån til almene boligforeninger, lejere og private boligejere, der vil energirenovere deres bolig og skifte til vedvarende energi. Lånet tilbagebetales af den sparede energiudgift. Samtidig skal der udarbejdes en plan for energirenovering af alle offentlige bygninger inden for de næste 10 år. Såvel kommuner som staten skal kunne opnå energilån på lignende vilkår. Investeringer i fremtidens energisystemer og -teknologier I 1980 erne satsede Danmark på vindenergi. Klimaforandringerne og de stigende priser på fossile brændsler viste, at det var en rigtig god ide, og vi har formået at fastholde førerpositionen på vindenergiområdet i flere årtier. Danmark har brug for flere af den slags førerpositioner, der også giver job. Derfor foreslår Enhedslisten, at der satses på en målrettet forsknings- og udviklingsindsats inden for bølgekraft, bygningsintegrerede solceller og brint. Men også, at der satses massivt på aktuelle udbygninger af energiforsyningen ved investering i geotermiske anlæg, solcelleanlæg, varmepumper og lagring af vedvarende energi. Fremrykning af investeringer i kollektiv transport Trængsel er et stigende problem i København såvel som andre danske storbyer. Det kollektive system, der skulle afhjælpe problemet, er blevet udhulet, dyrt og besværligt. Trafikmilliarden, der trådte i stedet for den kuldsejlede betalingsring, finansierer vigtige forbedringer, men formår ikke at gøre kollektiv trafik til et attraktivt alternativ til privatbilen. Derfor foreslår Enhedslisten, at der iværksættes en langsigtet strategisk plan for, hvordan vi skaber et effektivt, billigt og tilgængeligt kollektivt trafiksystem for hele landet. Et af de første tiltag skal være en udbygning med letbaner til hovedstadens og andre større byers opland. Udgifter og finansiering af jobplanen Investeringsplanen vil kræve ca. 10 mia. i kapital i tre år og skabe omkring 20.600 grønne job. Flere af forslagene i investeringsplanen er rentable lavrisiko projekter, der vil tjene sig selv hjem over en årrække. Enhedslisten foreslår, at planen finansieres ved at pålægge pensionskasserne at investere 1 pct. af pensionsformuen i ovenstående initiativer. Pengene placeres i en statslig Energiomstillingsfond, som varetager de konkrete investeringer. Investeringerne skal selvfølgelig give et rimeligt afkast til pensionskasserne, svarende til renten på statsobligationer. Modellen giver fordele hele vejen rundt: Pensionsselskaberne får afkast af en risikofri investering. Samfundet får sikret job og investeringer, der ikke belaster statsfinanserne eller sætter den økonomiske bæredygtighed på spil. Og endelig bliver vi mindre afhængige af fossile brændstoffer, og klimaet mindre belastet. 9.000 nye velfærdsjob Krisen har ført til drastiske offentlige nedskæringer rundt omkring i landet. Alene fra 2010-11 blev der nedlagt over 25.000 stillinger i kommuner og regioner. Oversat til kød og blod betyder de tørre tal, at ældre medborgere får færre besøg, at flere børnehavebørn må deles om færre pædagoger, og at sygeplejerskerne får mindre tid til patienterne på landets hospitaler. 7

Nedskæringerne underminerer ikke alene de beskæftigelsesinitiativer, som regeringen har taget sammen med Enhedslisten, men også kernevelfærden for borgerne. Det er en dårlig forretning for samfundet både set gennem menneskelige og økonomiske briller. For det koster næsten det samme at have en SOSU- eller pædagogmedhjælper gående på dagpenge som at ansætte pågældende på det plejehjem eller i den børnehave, der sukker efter flere menneskelige ressourcer. Enhedslisten foreslår derfor, at der på finansloven afsættes tre milliarder til at ansætte 9.000 nye medarbejdere i den borgernære velfærd. Det er den mest direkte vej til at skabe arbejdspladser og langt mere effektivt end de skattelettelser, som regeringen har gennemført med højrefløjen. Praktikpladsgaranti Selvom finansloven 2012 indeholdt en aftale, der skulle skabe flere praktikpladser, stod 11.127 elever og manglede én i juni. Det er 11.127 for mange og 16 pct. flere end året forinden. Både for den enkelte unges motivation og for samfundet er det alfa og omega, at vi får færdiguddannet disse elever. Det forudsætter praktikpladser eller som minimum muligheden for et forløb i skolepraktik. Enhedslisten vil derfor indføre en reel uddannelsesgaranti, så ingen unge på en erhvervsuddannelse ender i praktikventeværelset på ubestemt tid. Finanslovsaftalen 2012 skulle ikke blot skabe praktikpladser, men også pålægge regeringen at forbedre erhvervsuddannelserne grundlæggende og langsigtet via trepartsaftalerne. Eftersom forhandlingerne brød sammen, er der ikke endnu kommet løsninger på bordet. Det vil Enhedslisten råde bod på med følgende tiltag: Sociale klausuler i kontrakter indgået med kommuner, stat og regioner skal sørge for, at alle, der handler med det offentlige, også ansætter lærlinge. Arbejdsmarkedets Elev Refusion (AER) skal genforhandles. Et bud er, at alle virksomheder over en hvis størrelse skal have lærlinge med mindre de får en særlig dispensation. Dem, der fravælger lærlinge, kunne så betale et højere bidrag til AER. Det offentlige skal forpligtes til at oprette yderligere praktikpladser. Konkret skal kommuner og regioner i 2013 oprette 3000 ekstra praktikpladser, mens staten skal oprette 500. En såkaldt brikmodel, hvor flere virksomheder deles om en lærling, skal indføres på forsøgsbasis. For de unge, der ikke pt. kan få en praktikplads, skal der være kvalitetsfyldte, attraktive alternativer: Praktikpladscentre skal etableres i samspil med alle erhvervsuddannelser, og brikmodellen skal gøre det muligt at skabe gode skolepraktikker. Udgifter Praktikpladsgarantien vil koste omkring 1,5 mia. det første år. De øvrige udgifter finansieres af arbejdsmarkedets parter. 8

Et rummeligt arbejdsmarked er et fælles ansvar Lige før sommerferien vedtog regeringen sammen med højrefløjen en reform af fleksjob og førtidspension, der blandt andet vil gøre det næsten umuligt at få førtidspension. Har man blot få timers ugentlig arbejdsevne, vil man i stedet blive visiteret til fleksjob. Det betyder, at køen til fleksjob, der allerede i dag tæller 17.000 danskere, vil blive forlænget med adskillige tusinde i de kommende år. Alligevel indeholder reformen af fleksjob ikke et eneste initiativ til at skabe flere fleksjob tværtimod. Virksomhedernes incitamenter er blevet reduceret, og fleksjobberne vil i højere grad skulle konkurrere om ledige deltidsjob med fuldt arbejdsføre personer. Alt i alt betyder ændringerne, at det bliver langt sværere for mennesker med nedsat arbejdsevne at fastholde eller opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Det rummelige arbejdsmarked kommer ikke af sig selv. Hvis ikke et stigende antal mennesker med nedsat arbejdsevne skal ende på permanent passiv forsørgelse, må Christiansborg tage konkrete initiativer. Både det offentlige og de private virksomheder skal pålægges et ansvar for at skabe plads til de danskere, der ikke kan yde 100 procent. Enhedslisten foreslår derfor: Fleksjobrefusion Det økonomiske incitament til at ansætte fleksjobbere skal øges. Enhedslisten foreslår en fleksjobrefusion efter samme model som i Statens Fleksjobordning. Princippet er, at alle virksomheder (evt. med en nedre grænse på antal ansatte) betaler et bidrag pr. årsværk til en fleksjobfond. Virksomheder, der løfter et socialt ansvar og ansætter fleksjobbere modtager lønrefusion fra fonden. Fondens midler vil også kunne bruges til at hjælpe til opstart af socialøkonomiske virksomheder, der ansætter fleksjobbere på de nævnte vilkår. Det forudsættes, at ordningen er udgiftsneutral. Det offentlige må gå forrest Stat, regioner og kommuner må gå forrest som det gode eksempel for det private arbejdsmarked ved at ansætte flere fleksjobbere. Der skal tages højde for dette i aftalerne mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi, hvor der skal aftales et antal nye fleksjob. Socialøkonomiske virksomheder skal styrkes Der findes allerede i dag en række offentlige og private såkaldt socialøkonomiske virksomheder, hvoraf nogle også beskæftiger mennesker med nedsat arbejdsevne, som for eks. den uafhængige Huset Venture og Københavns Kommunes Jobshop og Udsatsen. Regeringen skal støtte uviklingen af socialøkonomiske virksomheder, der løfter et socialt ansvar i forhold til det rummelige arbejdsmarked, og som lever op til kravene om almennyttigt, non-profit produktion, og med løn- og arbejdsvilkår, som er aftalt med fagbevægelsen. Der kræves en særlig lovgivning om socialøkonomiske virksomheder, hvor en række strukturelle og juridiske barrierer fjernes. Bl.a. skal det gøres nemmere for kommunale virksomheder at oprette socialøkonomiske virksomheder, ligesom deres adgang til at producere for markedet skal lettes. 9

Nye indtægter En række af forslagene i dette udspil er som det er fremgået selvfinansierende enten øjeblikkeligt eller over en årrække. For de forslag som kræver finansiering foreslår Enhedslisten at øge statens indtægter gennem en række nye finansieringskilder. For Enhedslisten er det afgørende, at nye skatter ikke rammer den almindelige befolkning og dermed medvirker til at rette op på den ulighed, som skattereformen efterlod. Enhedslisten foreslår derfor at anvende én eller flere af de nedenstående finansieringskilder. På den måde kan der rigeligt sikres dækning af udgifterne i dette udspil. Større andel af indtægterne fra Nordsøen: ca. 10 mia. kr. Den nuværende aftale om Nordsøolien blev lavet ud fra et skøn over olieprisen på godt 22 $ per tønde. Nu er prisen nærmere det 4-dobbelte, og der er formentlig dobbelt så meget olie som forventet i 2003. De økonomiske vismænd mener desuden, at beskatningen af olieindtægter skal op på niveau med Norge (85% af overskuddet). Det kan give ca. 10 mia. kr. Skat på handel med værdipapirer: 7, 6 mia. Enhedslisten har længe arbejdet for en skat på finansielle transaktioner. Desværre stillede regeringen sig i sin formandsperiode i EU på modstandernes side, hvilket bidrog til at en europæisk finansskat nu er sat på stand by. Enhedslisten mener, at det er nødvendigt at fortsætte med at arbejde for en europæisk og global skat på finansielle transaktioner. Men dette forhindrer ikke at Danmark kan tage et selvstændigt skridt den skat på aktiehandel, der tidligere har været i Danmark og i dag eksisterer i f.eks. Storbritannien. Kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst: 5 mia. kr. Skatten på aktieindkomst og anden kapitalindkomst er sænket under den forrige regering. Enhedslisten mener, at arbejdsfri indtægter fra værdipapirer skal beskattes lige så højt som indtægter, man har arbejdet for at få. Genindførelse af formueskatten: 3 mia. kr. Store formuer skal igen som tidligere beskattes. Enhedslisten vil indføre en skat på 1 pct. af formuer på over 2,2 millioner kr. for enlige og 4,2 millioner kr. for ægtepar. Forhøjelse af grundskylden på landbrugsjord: 400 mio. I den skatteaftale med Enhedslisten, som regeringen skrottede før sommeren, indgik en forhøjelse af grundskylden på landbrugets produktionsjord, som dermed afskaffede VK-regeringens skatterabatter til landbruget. Den forhøjede grundskyld vil indbringe omkring 400 millioner årligt. 10