Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dato 31. maj 2012 Sagsnr. 10/24784 Mødereferat Referent Morten Kirk Jensen Direkte telefon 79 79 18 16 E-mail mokj@kolding.dk Møde mellem/i Møde nr. Brugernævnsmøde - netværksbaseret fællesmøde Emne Mødedato Mødested Møde start/slut 30. maj 2012 Bramdrup Skole, Møllegårdsvej 10 - Deltagere 12 19.00/21.30 Brugernævnet, 2 yderligere forældrevalgte repræsentanter, 1 personalerepræsentant, samt 1 lederrepræsentant fra hver skole Fraværende Mette Jensen, Heidi Holt, Mette Neupart, Christian Christensen Bilagsoversigt/referat 1. Velkomst ved formanden for uddannelsesudvalget Udvalgsformand Oluf Lykke Nielsen bød velkommen til dette skoleårs sidste møde i Brugernævnet. Oluf Lykke Nielsen omtalte, at udvalget har tradition for at føre en dialog med forældrene, eleverne og med de ansatte forud for, at udvalget vedtager væsentlige nye politikker. Det var tilfældet, da udvalget skulle vedtage en ny skolevision, Den stolte skole. Og det blev gjort forud for vedtagelsen af inklusionspolitikken, Plads til alle. Det vil udvalget også gøre nu, hvor udvalget har vedtaget, at der inden udgangen af 2012 skal ligge en vedtaget digital strategi for folkeskolerne, arbejdstitlen er foreløbig Den Digitale Skole. Så mange som muligt skal involveres og høres i procesforløbet frem mod en endelig vedtagelse. Det giver nemlig de bedste resultater, når der har været en bred involvering. Det er derfor helt naturligt at temaet for aftenens netværksmøde i Brugernævnet netop er den digitale skole. Udvalgsformanden tilkendegav, at en digital strategi handler om mere og andet end blot udstyr. Udstyr skal der selvfølgelig også til, men udstyr gør det ikke alene. Der skal også tænkes på udvikling af de ansattes kompetencer, og det sikres, at IT ikke bliver et mål men et middel i en pædagogik, der fremmer elevernes læring og ikke kun understøtter dem i at kunne anvende udstyret. Det kan de nemlig i mange tilfælde allerede, men kunsten er at bringe dem
det skridt videre, at anvendelsen anvendes i deres personlige læring og lærer dem at tage kritisk stilling til fundne oplysninger og kontakter. Samtidig skal der også tages stilling til spørgsmålet om digitale læremidler contra almindelig brug af cloudcomputing, altså det i forvejen eksisterende, men ikke pædagogisk tilrettelagte materiale på nettet. Der skal ses på de platform, der anvendes, f.eks. stationære PC, bærbare PC, smartphones, ipad m.v., ligesom der må sikres hurtige netadgange i form af trådløse netværk, der kan sikre elevernes adgang til nettet med flere forskellige medier. Oluf Lykke Nielsen takkede Bramdrup Skole for at have påtaget sig værtsskabet for aftenens arrangement. 2. Oplæg til netværksdrøftelsen Ib Hansen introducerede sammen med skolechef Morten Kirk Jensen aftenens tema, den digitale skole. Herefter var der oplæg fra Lyshøjskolen om erfaringerne med skolens digitale klasser. Ålykkeskolen orienterede om baggrunden for og værdien af indkøb af ipad til alle skolens pædagogiske ansatte. http://kl.dk/kommunalpolitik1/artikler/75601/2010/09/denfalleskommunale-digitaliseringsstrategi/ 3. Netværksdrøftelse Skolerne opdeltes i 6 netværksgrupper med ordstyrer og referent. 4. Tilbagemelding kort fra grupperne Referenterne gav en kort tilbagemelding fra gruppernes drøftelser og afleverede stikord til Morten Kirk Jensen, som sidder i den nedsatte arbejdsgrupper, der arbejder med at lave oplæg til den videre proces med vedtagelse af en digital strategi inden jul 2012. Der vil i processen blive indarbejdet nogle politiske drøftelser, høringer og dialoger, ligesom man vil hente inspiration ude fra. Brændkjærskolen, Munkevængets Skole, Bakkeskolen, Sdr. Stenderup Centralskole FOKUS PÅ BRUGEN FREMFOR FOKUS PÅ TEKNIKKEN Vigtigt med fokus på didaktikken og læringen Pas på med, at de nye e-tavler ikke ender med fokusering på envejskommunikation (de nye tavler kan så meget, som man som lærer gerne vil vise) Vigtigt med samspil mellem lærere/elever samt elever/elever Vigtigt med fokus på, at computere/ipads mm. ikke kun bruges som individuelt men også at man udfordrer, hvordan de kan bruges i samarbejdssituationer. Det handler her om lærerens/pædagogens forståelse for brugen. Pædagogisk læringscenter/it-vejledere/diverse faglige vejledere skal/kan være de eksperter på skolerne som kan være med til at få udviklet brugen af IT i skolens undervisning. (Her kom forskellige andre ideer frem: Afholdelse af erfaringsudvekslingsmøder arrangeret af Pædagogisk Læringscenter. Kontakt til eksperter udefra/fx universitet/ucér, der kommer og kigger med og udfordrer lærerne i undervisningen ) Der skal fortsat satses på undervisning i brugen af IT (Mere gennemgribende en tænd-og-sluk -kurser) Side 2
Digitale læremidler kan være godt, men kan/skal de stå i stedet for bøger. Der kan være god ide i, at skolerne fokuserer på muligheden for Bring your own device, men samtidig var der enighed om, at skolerne skal kunne stille computere til rådighed for de elever, der ikke selv kan medbringe. Og alle fandt det vigtigt, at skolerne kan stille hurtige og gode computere til rådighed, sådan at man modvirker at der på sigt udvikles sig et A- og et B-hold af elever. DET ER VIGTIGT: At Uddannelsesudvalget/kommunen sikrer at det nødvendige/tilstrækkelige netværk er til stede. At der er tilstrækkelig strømforsyning (stik m.m.) i klasserne til opladning af computere. At der kommunalt fortsat satses på at lave store IT-satsninger ude på skolerne. De giver udover konkrete løft også god branding af kommunens folkeskoler og dermed kommunen. Her blev nævnt: IPADS til alle lærere. UDSTYR til alle elever og lærere. Ødis, Vonsild, Alminde-Viuf, Skanderup-Hjarup Formål med digitalisering. Det er nødvendigt, at skolerne ikke kritikløst indkøber isenkram. Der skal afsættes tid til at drøfte, hvad vi vil med de digitale hjælpemidler. Det er vigtigt at huske, at undervisning er meget andet end boglig læring (ved digitale medier). Der skal også være fokus på det sociale fællesskab, bevægelse i undervisningen m.m. De digitale midler er et middel/værktøj til læring, hvor vi lærer ved at formidle viden til andre. Her giver de digitale midler store muligheder. Gennem arbejdet med de digitale midler skal den kritiske sans opøves. Personale. Personalet skal anvende den indkøbte teknik. Erfaringerne fra indførelsen af de interaktive tavler skal udnyttes ved indkøb af nyt (med fokus på vidensdeling). I undervisningen skal personalet motiveres til at anvende elektroniske lærebøger og materialer for at skaffe midler til licenser m.m. De digitale undervisningsmidler fra forlagene vil koste årlige licenser, midler der skal findes eksempelvis fra bogindkøb. Økonomi. Vi skal sikre os, at alle elever har isenkram, der kan anvendes i undervisningen. Samtidig skal vi sikre, at softwaren er alment dækkende og relevant læringsbaseret. Forældre. Som alt andet i skolen vil det videre arbejde med digitaliseringen fordre et tæt skole/hjemsamarbejde, hvor skolebestyrelsen får en vigtig rolle. Dalby, Sjølund-Hejls, Lyshøjskolen, Sdr. Bjert, Christiansfeld Alle er enige om, at digital dannelse er en del ad fremtidens dannelsesideal. Alle er interesserede i at komme i gang, og alle minus Lyshøj udtrykker, at de er frustrerede over den økonomiske dimension og det etiske perspektiv, idet folkeskolen på en gang skal være gratis, sam- Side 3
tidig med at flere havde lyst til at meddele forældrene, at skolen forventer, at eleverne medbringer en bærbar pc er. De samme skoler giver udtryk for at de er håbløst bagud og kræver at vi kommer i gang. Lærernes uddannelse er vigtig Vigtig at kvalificere brugen af informationer fra Google mm. Parkskolen, Vamdrup, Dr. Dorothea, Eltang Eltang har af flere omgange satset på IT. Har samarbejdet med itstuderende fra Syddansk Universitet. Internationalt samarbejde! Hvordan bør vi bruge it Måske er samarbejdsrelationen det vigtige vs. Personlig computer/ipad Lander vi der, at computeren bliver elevens væsentligste kontakt? Hvad er slut formålet? De unger er sociale gennem de sociale medier. Der er forskellige virkeligheder på de enkelte skoler. Meget stor prioritering af dette i spec. Undervisningen. Vigtigt med lærerens kompetencer Alle nyansatte burde udstyres med en ipad eller bærbar. Vigtigt at der er en længevarende strategi. Er man startet op, skal man sikre, at det er resurser til at fortsætte. ipad slår ikke til i overbygningen! Dette må ikke blive et personligt politisk projekt. E-bøger vs. Lærebøger (e-bøger: er det bare en farvestrålende bog? Det er ikke godt nok, det forlagene tilbyder i øjeblikket.) Langsigtet planlægning er svaret, men strategien skal være smidig. Rådhusskolen, Fynslund, Aalykke, Bramdrup og Taps Tage stilling til hvorfor/hvad vil vi i stedet for at tale hardware og tekniske løsninger. Det digitale menneske. Lær IT / Lær med IT både og! Hvordan sikrer vi den menneskelige demokratiske, kritiske dimension? Bring your own device er det noget vi kan bygge vores IT (hardware) på! træf en beslutning lev med det. Risikovilighed. Det er ikke teknikken der udelukkende må præge strategien. Det skal være naturligt ift. Fællesskabet og skolens pæd./didatistiske overvejelser. Ikke IT for IT s skyld, men der hvor det giver mening. Kongsbjerg, Sdr. Vang, Sygehusskolen, Harte og Vester Nebel Det pædagogiske personales efteruddannelse: Lærerne og pædagogerne ønsker at blive efteruddannet på området, men hvilke midler kan afsættes? Budskab fra KL konference om digital strategi: Det er ikke de tekniske, men de didaktiske kompetencer der skal styrkes. Hvordan kommer teknologien i spil i undervisningen? Samle kommunens faglærere til efteruddannelse De voksne kan også lære ved at lege. 3-partsmidlerne blev netop brugt til fagfaglige "hvad kan det her bruges til" kurser. Side 4
Hardware og software: Software som services kan komme til at koste. Styr på eksisterende licenser: Måske er der programmer som slet ikke bliver brugt. Styr på e-bogs licenser: Man kan komme til at betale for den samme licens to gange. (erfaring fra Sdr. Vang Skole) Vil alle elever selv kunne medbringe egen bærbar PC? Er der lige muligheder for alle? De samme læringsredskaber? Skolen skal kunne stille god Pc er til rådighed for elever der ikke selv kan medbringe. En kraftig opkobling til nettet er vigtig, således at eleverne kan bruge deres medbragte hardware. Hvis vi skal rykke nu og udnytte alle de nye IWB i klasserne, skal der investeres. En pc pr. elev. Eleverne er mere til Touch-mobil/iPads osv. Digitale lærermidler kan også være pulsmålere man låner på PC Budget: Udgifter til digitale læringsmidler hardware og software skal tænkes ind i budgettet som en konstant udgift. Eleverne vil på sigt selv medbringe hardware, men skolen skal kunne stille (kvalitets) hardware til rådighed. Reservedelspris skal regnes med i totalomkostningen - eks. Udskiftning af pære i IWB projektor Erfaringer fra Helsingør Kommune, som har indkøbt PC til alle elever: Tyveri/aflåsning af hardware: Da alle har den samme PC stjæles de ikke og eleverne har lov til at personliggøre dem (klistermærker o. lign.) Det er forældrenes opgave at der er strøm på computerne. Undgå tidsspilde og arbejdsmiljø problemer (ledninger alle vegne). Mobning: Konkurrence mellem elever (programmer der benchmarker), offentliggørelse af læringsmål osv. kan føre til mobning. Men erfaringen er også at børn konkurrerer mest mod sig selv. Eleverne kan komme til at arbejde meget alene. Styrker det asociale IWB giver mulighed for aktive sociale IT-lærings-aktiviteter. 5. Nyt fra forvaltning og udvalg Oluf Lykke Nielsen kom ind på følgende emner fra Uddannelsesudvalgets arbejde. Omorganisering af specialundervisningen. Høringen blandt de involverede skolebestyrelser er afsluttet. Uddannelsesudvalget har valgt kun at anmode om høringssvar fra involverede skolebestyrelser. Ændringerne er hovedsageligt affødt af tidligere trufne beslutninger, som også forud har været i høring. Ønsket er at opnå større helhed i specialundervisningen Med hensyn til inklusion politikken er kurven allerede knækket, idet der næste skoleår er 63 færre elever til specialundervisning. Der iværksættes kompetenceudvikling af skolernes personale for 3,1 mio. kr. i næste skoleår i form af et aktionslæringsprojekt, hvor personaler på tværs af skolerne kommer på besøg hos hinanden og videndeler og støtter hinanden. Uddannelsesudvalget ønsker ikke at gøre den fejl i Kolding Kommune, som man i disse dage kan læse i aviserne, at Side 5
kommunerne klandres for, nemlig at inklusion trumfes igennem uden ressourcer. Uddannelsesudvalget har afsat 29 SFO-ansatte og 10 lærerstillinger udover de i forvejen eksisterende støttefunktioner og har som nævnt afsat 3,1 mio. kr. til kompetenceudvikling udover de i forvejen eksisterende ressourcer til efter- og videreuddannelse. Uddannelsesudvalget arbejder sammen med Ungdomsskolen med et meget spændende projekt, som skal involvere kommunens unge noget mere i de demokratiske processer. Blandt vil der blive afholdt møder på Rådhuset med de unge og med politisk deltagelse, men på de unges præmisser. Ib Hansen orienterede om følgende: Direktionen har fået en opgave om samlet for kommunen at finde 60 mio. kr. ved effektivisering uden servide forringelser Hvis Uddannelsesudvalget skulle have haft sin proportionelle andel skulle der have været fundet cirka 13 mio. kr., nu blev det efter behandling i Direktionen og økonomiudvalget til 6 mio.kr: Forslagene, der berører folkeskolen og som ikke ændrer på servicen er: 0,5 mio. kr. som tages ud af budgettet, da pilotprojekterne med mad på tre skoler ikke forlænges pga. manglende tilslutning 1,1 mio. kr. der findes idet der er cirka 22 klasser færre i skolevæsenet end for et par år siden, fordi eleverne er fordelt mere optimalt og også ser ud til at være fordelt optimalt ud i årene 1,4 mio. kr. ved nedlæggelse af Heldagsklassen på Dr. Dorotheaskolen og i stedet bruge andre eksisterende støttetilbud på de enkelte skoler 0,5 mio. kr. på lærernes efter- og videreuddannelse som ikke er justeret i forhold til det over de senere år kraftigt faldende læreransatte 0,5 mio. kr. PPR, der ikke længere i så høj grad har ansatte, der skal have aldersreduktion 6. Afslutning v. formanden for uddannelsesudvalget Udvalgsformanden takkede for en god aften, som har givet Uddannelsesudvalget noget at tage med hjem til overvejelse, og som forhåbentlig også har givet deltagerne noget til brug på egen skole. Næste skoleårs mødeplan Torsdag d. 27.09.12: Torsdag d. 29.11.12: Torsdag d. 07.03.13: Torsdag d. 30.05.13: Almindelig Brugernævnsmøde Netværksbaseret Brugernævnsmøde Almindelig Brugernævnsmøde Netværksbaseret Brugernævnsmøde Venlig hilsen Ib Hansen Børne- og Uddannelsesdirektør Side 6