Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1

2 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer udgør en central og selvfølgelig del af dagligdagen for de allerfleste af os, både i det private og det professionelle liv. Digitalisering må derfor være en grundpille i fremtidens folkeskole. IT kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Vi kan ikke længere tænke på digitale færdigheder som blot det at kunne betjene IT. Informationsteknologien og IT-relaterede kompetencer er blevet en del af den almene dannelse, og er derfor en central opgave for skolen. I lyset af disse udfordringer, har Fredensborg Kommune udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skolerne. Strategien vil fokusere på, hvad det er for kompetencer eleverne har brug for i forhold til den teknologi, der omgiver dem og som de er brugere af. Desuden vil den beskrive, hvordan den nye teknologi præger skolen og skolens undervisning, og hvordan den nye teknologi giver nye muligheder og ændrer indhold og rollefordeling i undervisningen. Derefter opstilles mål for og beskrivelse af, hvad der skal til for at opnå de virkninger, strategien beskriver. Strategien sætter rammerne og de mål, der skal arbejdes hen imod. Udmøntningen foregår på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen. 2

3 Digital kompetence det digitale dannelsesbegreb I dagens Danmark er livet i hjemmet og på arbejdspladsen præget af, at vi hele tiden er online og hele tiden har adgang til alle digitale ressourcer. Vi er hele tiden blot et tastetryk fra venner og samarbejdspartnere eller sociale eller professionelle fora, hvor vi kan ytre os, drøfte ting, holde os orienteret. Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af IT, en række nye kompetencer, som elevernes skal tilegne sig: Kompetencer i kritisk informationssøgning og vurdering I forhold til at kunne begå sig i en globaliseret verden, er internettet og de sociale medier helt centrale. Eleverne er opvokset med internettet som en motorvej ud i verden. Afstanden til alverdens information og personer i hele verden er blevet minimeret til et par klik med musen. De er udfordret af den store mængde information, der omgiver dem i form af tekst, billeder, lyd og symboler. Evnen til at analysere og fortolke den komplekse sammenhæng og den store tilgængelighed af information, er en stor udfordring for skolen. Nogle elever har stærke ITkompetencer, men hovedparten har ikke særlige kompetencer i forhold til at begå sig i informationsmængden. Eleverne bruger internettet til at søge viden. Google og Wikipedia er de helt centrale kilder til al den viden, eleverne selv opsøger. Her er skolens opgave, at gøre eleverne kompetente til at søge og finde relevant viden og til kritisk at vurdere den information de finder. Kompetence til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer Computeren og de digitale medier har en stor tiltrækningskraft på børn og unge, måske fordi de har oplevelsen af at verden ligger for deres fødder og at de med computeren som værktøj kan producere og udtrykke sig og se og udgive resultatet - hurtigt. Nettet som medie er hurtigt, flygtigt og let tilgængeligt. Det er let at bidrage med egne produkter. Her er skolens opgave at understøtte elevernes egenproduktion, dvs. udvikle deres kompetencer til at udtrykke sig bevidst og målrettet i ord, lyd og billeder, samtidig med at deres kritiske sans skærpes i forhold til egne og andres produkter. Kompetence til at forstå og benytte kommunikationsformer og ageren på nettet Eleverne indgår allerede i netværk via de sociale medier som Arto, Facebook og Twitter, og er brugere af mere dedikerede netværk som MySpace, Soundcloud, spilfora mv. De udtrykker sig på blogs og tjenester hvor man kan se egne og andres film, billeder og tekst, som f.eks. Youtube og Flickr. Skolens opgave er i denne forbindelse, at gøre eleverne til bevidste brugere af disse netværk, så de kan navigere i digitale fællesskaber, hvor man ikke altid kender andres identitet og intentioner. 3

4 Hvordan IT påvirker undervisning og læring i folkeskolen IT og digitale medier er ikke blot noget, der omgiver skolen, men i lige så høj grad noget der indgår i og påvirker skolen, skolens undervisning og elevernes læring. IT ændrer læringssituationen, rollefordelingen i skolen og elevernes måde at lære på. Uafhængig af tid og rum Adgang til IT og netværk gør elevernes læring uafhængig af tid og sted. Det giver mulighed for at flytte undervisningen andre steder hen, eleverne kan befinde sig forskellige steder og alligevel kommunikere indbyrdes og med lærerne. Undervisningen kan også frigøres tidsmæssigt, eleverne kan arbejde alene eller sammen om deres projekter 24-7 og udnytte det flow af engagement, der kan opstå. Ud i verden IT understøtter også kommunikation på tværs af større afstande, f.eks. landegrænser og giver stærke muligheder for faglig, kulturel og sproglig udveksling med børn og unge andre steder i verden. Deltage frem for at modtage IT understøtter muligheden for at undersøge selv i stedet for eller som supplement til at tilegne sig viden på anden hånd. Eleverne deltager frem for blot at modtage. Det betyder også, at læreren ikke altid kender svaret. Lærerens rolle bliver i højere grad at være igangsætter, facilitator og den kritiske sparring i elevernes undersøgelser. Hvem er eksperten? Inddragelse af it-kompetente elever Adgangen til medier og uanede informationsmængder betyder, at nogle elever udvikler stærke IT-kompetencer eller kompetencer indenfor andre områder, de er særligt interesserede i. Det er ikke nødvendigvis læreren der er eksperten. Det er oplagt at understøtte og gøre brug af denne viden og interesse, og give de kompetente elever en rolle i forhold til undervisningen. Individuel læring i fællesskabet Digitaliseringen af undervisningen lægger op til en organisering, hvor eleven er producent, mens læreren i højere grad fungerer som konsulent for den enkelte elevs læreproces. Læreren må have fokus på den enkelte elevs læring, og sammen med eleven sætte mål for læringen. Udfordringen for læreren er, at styre eller understøtte den individuelle læring i fællesskabet og for alle elever. En mere projektorienteret og individuel tilgang til skolearbejdet er en særlig udfordring for mere uddannelsessvage elever, hvorfor lærerens styring i forhold til den enkeltes læring er helt central. Inklusion og læring på forskellige måder IT og digitale læringsmedier er samtidig som skabt til at understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion, fordi eleven kan arbejde i eget tempo og på eget niveau, bl.a. med adaptive læremidler, der tilpasser niveau og progression efter elevens respons/opgaveløsning. IT giver desuden gode muligheder for at understøtte læring på forskellige måder, da der kan benyttes visuelle, auditive og taktile virkemidler og eleverne tilsvarende kan gøre brug af forskellige udtryksformer. Der bliver i disse år udviklet mange undervisningsmidler, der understøtter dette. Derudover er IT-medier statusgivende for eleven, der benytter dem. Eleven kan forblive indenfor fællesskabet og bliver ikke stigmatiseret. 4

5 Vision for brugen af IT og digitale medier i skolen Visionen for brugen af IT og digitale medier i skolerne i Fredensborg Kommune er: IT og digitale medier indgår som en central del af læringsrummet med det formål, at øge elevernes læring og udvikle kompetente børn og unge. Eleverne vil gennem en målrettet og IT-understøttet undervisning udvikle digital dannelse, dvs. blive i stand til at beherske nye kommunikationsteknologier, herunder kunne forholde sig kritisk til og foretage en bevidst udvælgelse af informationer. Lærerne er didaktisk kompetente til at udnytte IT og digitale medier aktivt og målrettet i forhold til elevernes læring. Skolerne involverer elevkompetencer for at sikre øget lyst til læring. IT understøtter undervisningsdifferentiering og inklusion. Visionen udmøntes i følgende pejlemærker: 1. Skolerne har klare mål for elevernes digitale dannelse, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer indenfor IT- og medieområdet 2. På skolerne findes et professionelt læringsmiljø med fokus på pædagogisk og didaktisk nytænkning 3. Den tekniske it-drift er forventningsafstemt, stabil og velfungerende. Det tekniske må ikke være en hindring for skolernes brug af IT og digitale medier. 5

6 Hvad skal der til? For at nå de opstillede pejlemærker, skal der sættes ind i forhold til lærernes kompetencer og skolernes undervisningsmidler. Derudover skal skolerne udarbejde mål for elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer indenfor IT- og medieområdet, og en plan for hvordan skolen vil leve op til visionen, herunder hvordan elevernes it-kompetencer kan sættes i spil. Ledelsen spiller en central rolle som digitalt fyrtårn ved at tage ansvaret på sig og sætte retning for udviklingen af et professionelt læringsmiljø med fokus på pædagogisk og didaktisk nytænkning, herunder en offensiv og målrettet brug af IT og digitale medier i undervisningen. Lærernes kompetencer Skolens lærere skal kunne inspirere til nye veje for anvendelse af såvel nye som gamle læringsressourcer og forholde sig til ændrede metodiske og didaktiske overvejelser. Lærernes kompetenceudvikling er derfor et centralt fokuspunkt. Lærerne har behov for at kende viften af mulige digitale læringsmidler indenfor deres fagområde. Deres IT-kompetencer skal være tilstrækkelige til at kunne udvælge passende undervisningsmaterialer og understøtte elevernes brug af disse. Det er desuden vigtigt, at lærernes egen brug af IT i undervisningen er kompetent, så de kan fungere som et eksempel på, hvordan man formidler IT-understøttet. Her er deres brug af ITmedier og håndtering af programmer og webbaserede tjenester i undervisningen helt central, og skal løbende understøttes af nødvendig efteruddannelse. Helt grundlæggende kan man tale om, at lærerne skal ændre deres mindset i forhold til organisering af undervisningen og en ny lærerrolle, hvor de i højere grad er læringskonsulenter for eleverne. Fokus skal rettes mod, hvordan de forskellige digitale læremidler understøtter elevernes læring og den nye didaktik, der følger naturligt af elevernes individuelle adgang til uendelig information. Lærerne kan ikke længere styre rækkefølge og form på samme måde som tidligere. De må turde slippe kontrollen som den der ved bedst i forhold til det konkrete ITtekniske, programmer og tjenester, der vil være under stadig forandring og udvikling. Lærerens opgave er, at være den der kender faget, fagets metode og didaktik og ved hvordan den enkelte elev skal understøttes i sin læring. Der er i den sammenhæng behov for en opdatering af lærernes didaktiske kompetencer: Hvordan sikres det, at IT bidrager til den enkelte elevs læring? Hvordan fastholdes kravet om kvalitet i elevens søgning/udvælgelse og egne produkter i lyset af internettets tempo og flygtighed? IT-understøttet undervisning er i høj grad individuel. Hvordan sættes den individuelt erhvervede information i spil i en social sammenhæng, så elevens rent faktisk tilegner sig (akkomoderer) den nye viden? Hvordan sikrer man sig, at eleven lærer i stedet for blot at reproducere? Mål for lærernes it-kompetencer: At alle lærere er på et højt IT-pædagogisk og didaktisk niveau i en tid, hvor den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde At lærerne har viden om mulighederne indenfor både hardware og undervisningsmaterialer, så de kan tilrettelægge undervisningen hensigtsmæssigt At lærerne er generelt IT-kompetente og kan formidle IT-understøttet At der udarbejdes en plan for lærernes kompetenceudvikling i forhold til IT-understøttet undervisning hhv. centralt og lokalt på den enkelte skole 6

7 At det undersøges, hvordan skolerne kan etablere en effektiv vidensdelingskultur på den enkelte skole og/eller på tværs af skolerne Digitale undervisningsmidler Udover adgangen til internettet, skal eleverne kunne anvende de mest almindelige brugerprogrammer som tekstbehandling, regneark, præsentationsprogrammer mv. Derudover kommer der hele tiden nye webbaserede læringstjenester til, ligesom udviklingen i læringsapplikationer til tablets er et ekspanderende marked. De traditionelle lærebøger vil i nogen grad erstattes af digitale og interaktive bøger/læremidler, der bliver udviklet i disse år, ikke mindst til tablets. Det er skolerne, der står for at følge udviklingen af læremidler digitale såvel som analoge indenfor de forskellige fag, og løbende foretage indkøb af de mest velegnede læremidler. Mål for undervisningsmidler på skolerne At skolernes (i form af fagudvalg og Pædagogisk Udviklingscenter eller andre relevante team/netværk) har viden om og fokus på anskaffelse af velegnede digitale lærermidler At skolerne tager en beslutning om, i hvilken grad og takt, de vil erhverve digitale undervisningsmidler, herunder om de digitale undervisningsmidler skal erstatte de eksisterende bogsystemer helt eller delvist 7

8 Kontakt Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed 8