KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 285 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Absalonsgade-karreen Vesterbro Byfornyelse Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1998
Ksbenhavns Kommunes Planorientering Lokalplan nr. 285
Ksbenhavns Kommune Lokalplan nr. 285 Lokalplan for området begraenset af Istedgade, Eskildsgade, Halmtorvet og Absalonsgade. I henhold til lov om planlaegning (lovbekendtgsrelse nr. 746 af 16. august 1994) fastsaettes herved farlgende bestemmelser for området. 6 I. Formål Formålet med lokalplanen er at tilgodese bl.a. farlgende hensyn: - Lokalplanen skal udgarre plangrundlaget for byfornyelsesbeslutninger i overensstemmelse med handlingsplanen for byfornyelsen på det indre Vesterbro. - Der skal laegges vaegt på områdets funktion som boligområde med mulighed for bl.a. bsrneinstitutioner. - Istedgade skal opretholdes som handelsgade. - Kvarterets karakteristiske bebyggelsestruktur med overvejende sluttet randbebyggelse i 4-5 etager med udnyttet tagetage arnskes viderefarrt, afvejet med hensynet til lys- og friarealforholdene. Den eksisterende randbebyggelse bidrager til et vaerdifuldt gadebillede, der så vidt muligt skal bevares. Ny bebyggelse skal opfarres efter en bebyggelsesplan, der respekterer disse hensyn. - Gadebilledet i kvarteret er karakteristisk ved korte facadelmgder, markante gesimser, ktsiddende, sprossedelte vinduer i hojformat og variation i detaljer. Nybyggeri skal indpasses i gadebilledet og skal ved proportionering af facader, herunder vinduer, og ved valg af materialer, farver og lignende hannonere med omgivelserne. - Uanset ovennaevnte hensyn, der indicerer nybyggeri med en traditionel udformning, kan der opfarres bebyggelse med en anden udformning, hvis den vil tilfarre gadebilledet en smlig kvalitet. Konkret kan Absalonsgade 3 1-39 bebygges med en bebyggelse, der rummer aeldreboliger med servicearealer og en bermeinstitution i stueetagen, som vist på en tegning hsrende til lokalplanen. - Ved renovering af eksisterende bebyggelse skal der kunne tages funktions- og byarkologiske hensyn. Der skal således på gårdsiden kunne påbygges installationstårne, glasinddaekninger, altaner og lignende. - De ubebyggede arealer skal i videst muligt omfang indrettes som opholdsarealer, og der skal kunne etableres mindre, byskologiske anlaeg i gårdrummet. 5 2. Område Lokalplanområdet afgraenses som vist på vedhaeftede tegning nr. 27.105 og omfatter ejendommene matr.nr.ne 217, 247, 262, 268, 271, 275, 321, 339, 340, 352, 576, 577, 578, 733, 734, 735, 736 og 1625 Udenbys Vester Kvarter, Karbenhavn, samt alle parceller, der efter den 1. januar 1996 udstykkes fra de naevnte ejendomme. 3. Anvendelse Stk. 1. Området fastlaegges til boliger. Mod Istedgade fastkgges den nederste etage - stueetagen eller kaelderetagen, hvor dennes loft ligger mere end 1,25 m over gadeniveau - til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Mod Istedgade må den overliggende etage og mod Halmtorvet og undtagelsesvis mod de ovrige gader, må den nederste etage anvendes til de naevnte erhverv samt andre serviceerhverv, håndvaerk m.v., der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Stk. 2. Der må i bebyggelse mod Absalonsgade indrettes en barrneinstitution samt servicearealer i forbindelse med aeldreboliger. Der kan herudover efter Magistratens naermere godkendelse i bebyggelsen i arvrigt indrettes kollektive ankg og institutioner samt andre sociale, kulturelle og miljarmaessige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. 1
Stk. 3. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at lejligheder sammenlaegges. Stk. 4. I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Magistratens naermere godkendelse opfores eller indrettes faellesanlzg for bebyggelsens beboere. 5 4.Vejforhold Stk. 1. De eksisterende vejlinier opretholdes. Stk. 2. Der fastlægges 3 m hjorneafskaeringer. 6 5. Bebyggelsens omfang og placering *) Stk. 1. Eksisterende randbebyggelse, der indgår i bevaringsvaerdig sammenhaeng - på tegning nr. 27.105 vist med krydsskravering - må kun nedrives efter Magistratens saerlige tilladelse eller efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring. Ny bebyggelse skal opfores i princippet som sluttet randbebyggelse i vejlinien svarende til ovennzvnte og inden for de på tegningen med enkeltskravering viste byggefelter. Bebyggelsen skal opfores i 5 etager samt udnyttet tagetage mod Istedgade og Halmtorvet med en gesimshrajde på indtil ca. 15,5 m og i 4 etager med udnyttet tagetage mod Absalonsgade og Eskildsgade med en gesimshojde på indtil ca. 12,5 m. Uanset disse bestemmelser kan Magistraten tillade, at der bygges om hjorner med samme etageantal og gesimshojde. Hnjden af en eventuel trempel mi ikke overstige ca. 1 m. Husdybden må ikke overstige ca. 10 m. Husdybden skal ved sammenbygning i skel efter Magistratens naermere godkendelse tilpasses husdybden på naboejendommen. Stk. 2. Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. l, kan der tillades opfort enkelte mindre bygninger til faellesanlaeg og lignende, herunder byskologiske anlaeg, i gårdrummet. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på gårdsiden af eksisterende randbebyggelse tillades påbygning af installationstårne, glasinddsekninger og lignende, hvor det er begrundet i okologiske og/ eller funktionelle forhold, samtidig med at det findes forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmsessige hensyn. Der kan endvidere tillades indrettet beboelse i eksisterende tagetager i randbebyggelsen. Det er en forudsaetning, at ejendommen indgår i et faellesgårdanlaeg med tilfredsstillende opholdsarealer, jf. i ovrigt 9 9. Stk. 4. Magistraten kan tillade enkelte mindre, arkitektonisk begrundede afvigelser fra bebyggelsesplan, etageantal, gesimshojder og husdybder, fastsat i stk. 1. På ejendommene matr.nr.ne 247, 262, 268, 271 og 275 Udenbys Vester Kvarter, Kobenhavn, Absalonsgade 31-39, må der uanset stk. I opfores bebyggelse i princippet i overensstemmelse med det projekt, der er vist på vedhaeftede tegning nr. 27.1 18 med aeldreboliger og servicearealer samt en borneinstitution i stueetagen. 5 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. l. Bygningerne skal med hensyn til materialer, udformning, farve og ovrige ydre fremtraeden efter Magistratens skon vsere samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og eksisterende bebyggelse må i naevnte henseender ikke sendres uden Magistratens tilladelse. *) Gennemferrelse af den fastlagte bebyggelsesplan indebarer, at bebyggelsesprocenten for enkeltejendomme vil variere fra ca. 90 til ca. 450. Bebyggelsesprocenten vil for karreen som helhed vare ca. 210, mens fiiarealet vil viere af 2 sterrrelsesordenen 30 pct. af etagearealet.
Stk. 2. For eksisterende randbebyggelse grelder saxligt: a) Ændringer af gadefacader skal udfores således, at der efter Magistratens skarn tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågaeldende gadefacades arkitektoniske saerprreg, herunder i forhold til karakteristiske lodrette og vandrette inddelinger af facaden. Endvidere skal arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og darrindfatninger og lignende udformes under hensyntagen til facadens udtryk. b) Eksisterende vinduer i facader skal i tilfælde af udskiftning erstattes med sidehzngte, udadgående dannebrogsvinduer af trae og de heraf afledte typer, jf. dog stk. 4 om butiksvinduer. For bygninger opf0rt med vinduer af anden type skal denne type dog respekteres. Glas skal vaere af planglas. c) Opholdsaltaner må kun etableres på gårdsiden. d) Magistraten kan tillade etableret tagterrasser mod gårdsiden, i hvilken forbindelse tagfladen mod gaden dog ikke må aendres. Ved indretning af beboelse i tagetagen skal denne mod gadesiden forsynes med kviste eller lignende opbygninger. Udformningen skal godkendes af Magistraten. e) Permanent fritstående gavle skal behandles som facader. Stk. 3. For ny randbebyggelse gaelder særligt: a) bebyggelsen skal opdeles i facadeenheder med laengder, der efter Magistratens skarn harmonerer med facadelaengderne på den pågaeldende gadestrakning. Facaderne skal endvidere harmonere med nabobebyggelserne med hensyn til facadeudtryk og skal i ovrigt udformes med passende variation efter Magistratens skarn. b) Vinduer skal harmonere med naboejendommens vinduer med hensyn til placering, starrrelse, proportioner og udformning i ovrigt. c) Tage skal udformes som sadeltage eller med anden form for tagopbygning, der efter Magistratens skarn harmonerer med tagformerne på karreens eksisterende randbebyggelse og med tagformerne på den ovrige omgivende bebyggelse. Udnyttede tagetager skal fortrinsvis udfores med kviste eller lignende opbygninger mod gadesiden. Udformningen skal godkendes af Magistraten. d) Uanset pkt.erne a), b) og c) kan Magistraten tillade en anden facade- og tagudformning, såfremt en sådan udformning vil tilfarre gadebilledet en saerlig arkitektonisk kvalitet. Den i 3 5, stk. 4, 2. afsnit, naevnte bebyggelse må opfores med en ydre fremtræden i princippet som vist på tegning nr. 27.1 18. Materialer og farver skal godkendes af Magistraten. e) Opgange i boligbebyggelse skal forsynes med adgang til begge facader. f) Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Eventuelle opholdsaltaner mod gade skal udfores som indeliggende opholdsaltaner med brystninger, der flugter med facaderne eller med et lodret altadkarnapmotiv efter Magistratens nrermere bestemmelse. Stk. 4. Faste baldakiner må kun opsaettes i saerlige tilfaelde, såfremt der efter Magistratens skarn kan opnås en god helhedsvirkning og sammenhaeng med facadens ovrige udformning. Der må ikke etableres sammenhaengende butiksfacader, der raekker ud over den enkelte bygningsenhed. Butiksfacader skal fremtraede med udstillingsvinduer. Vinduer må ikke blaendes ved tilklaebning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklaedning. Stk. 5. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsetning af markiser, udhaengsskabe og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Magistratens godkendelse. Skilte, reklamer, lysinstallationer, markiser, udhaengsskabe og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der efter Magistratens skarn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågaeldende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Facade- og reklamebelysning samt lysskilte må ikke vaere til ulempe for omgivelserne eller virke skaemmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågzldende bygnings arkitektoniske udtryk. 3
Stk. 6. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Magistratens naermere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlaeg - hvis placering og udformning skal godkendes af Magistraten - eller tilslutning til et godkendt faellesantenneanlaeg. 5 7. Foranstaltninger mod forureningsgener **) Stk. 1. Bebyggelse skal efter Magistratens naermere godkendelse i overensstemmelse med miljarmyndighedernes krav placeres (jf. dog 9 5, stk. I), udfarres og indrettes således, at beboere og brugere i fornerdent omfang skaermes mod starj og anden forurening fra vej. Det indendarrs sterjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 35 db (A). ***) Stk. 2. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at bebyggelsen i overensstemmelse med miljarmyndighedernes krav isoleres mod starj. ***) 5 8. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse må ikke uden Magistratens tilladelse tages i brug, ferr bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlaeg efter Magistratens anvisning. 5 9. Ubebyggede arealer Stk. 1. De ubebyggede arealer skal i videst muligt omfang anlaegges som opholdsarealer for beboere og brugere efter Magistratens naermere godkendelse. Stk. 2. Parkeringsdaekningen skal vaere af starrrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m* etageareal. Parkeringen må ikke indrettes på terræn, men skal etableres i underjordisk anlaeg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens naermere bestemmelse. Stk. 3. Opholdsarealer og parkeringsanlaeg skal efter Magistratens naermere bestemmelse indgå i faellesanlaeg. Stk. 4. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevaegelseshaemmedes fzrdsel på arealerne. Stk. 5. Traeer skal bevares i videst muligt omfang. 0 I O. Ledninger Der forudsaettes tinglyst fornardne deklarationer vedrarrende sikring m.v. af ledninger. 5 I 1. Matrikulære forhold m.v. Efterhånden som forholdene garr det påkrævet, må der i overensstemmelse med lovgivningens regler foretages sådanne omlaegninger af ejendomsgraenser og andre foranstaltninger, som efter Magistratens skarn må anses for nerdvendige til gennemferrelse af den fastlagte bebyggelse. 5 12. Retsvirkninger I henhold til planlovens 5 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens 8 14. **) Opmarksomheden skal henledes på, at dele af lokalplanområdet er tidligere erhvervsgrunde, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til 8 19 i lov nr. 939 af 27. oktober 1996 om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot eller en forurening af jorden, underrette kommunalbestyrelsen (Miljskontrollen) herom. I henhold til samme lovs 20 skal arbejdes standses, safremt der under et byggc- eller jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening afjorden, og arbejdet kan fmst gcnoptages, når området frigives af kommunen. Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde påhviler ejeren af den pågaldende ejendom og den, som er ansvarlig for det pågaldende arbejde. 4 ***l Jf. Miljsstyrelsens vejledning nr. 311984,,,Trafiksterj i boligområder".
Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i arvrigt er lovlig. 0 13. Påtaleret Karbenhavns Magistrat har påtaleret for overtraedelse af bestemmelserne i nærvaerende lokalplan. hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Den Samlede Magistrat. 5 15. Delvis ophævelse af lokalplan Lokalplan nr. 250 (Jstedgade"), bekendtgjort den 24. maj 1995, ophaeves for så vidt angår ejendommene matr.nr.ne 2 17, 1625 og 576 Udenbys Vester Kvarter, Ksbenhavn. 9 14. Dispensationer. I henhold til planlovens 19, stk. l, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, Naervaerende lokalplan nr. 285 med indhæftede tegninger nr.ne. 27.105 og 27.118 er vedtaget af Borgerrepraesentationen i m~det den 5. december 1996 og endeligt bekendtgjort den 15. januar 1997. Bygge- og Teknilforvaltningen, den 22. juni 1998 Peter Hfliriis Nielsen kontorchef /Bjarne Raahauge.fuldmagtig K0BENHAVNS BYRET Indfsrt den 22.06.1998 Lyst under nr. 85446 K. Dimon 5
1-1 LOKALPLANOMRADE m BYGGEFELT MED ANGIVELSE AF ETAGEANTAL BEBYGGELSE. DER INDGAR I BEVARINGSVÆRDIG SAMMENHÆNG EMNE JOURN NR LOKALPLAN ABSALONSGADE-KARREEN PD 1029 EJERLAV, TEGN DATO TEGN NR UDENBYS VESTER KVARTER, KBBENHAVN JAN. 1996 27.105 i OVERBORGMESTERENS AFDELING, PLAN- OG EJENDOMSDIREKTORATET KDBENHAVNS RADHUS. 1599 K0BENHAVN V MAL 6
.T- i,a\\. I by: i = = p===-< -r- 12.5 M < 12.5 M ABSALONSGADE SNIT A-A SNIT 3-6 NY BEBYGGELSE. ABSALONSGADE 31-39 EMNE LOKALPLAN ABSALONSGADE-KARREEN EJERLAV.~ ABSALONSGADE I I 1 I 1+ O 10 20 30 40 50 M MAL TEGN DATO JOURN NR PD 1029 TEGN NR. UDENBYSVESTERKVARTER,KBBENHAVN JAN. 1996 27.118 OVERBORGMESTERENS AFDELING, PLAN- OG EJENDOMSDIREKTORATET K0BENHAVNS RADHUS, 1599 K0BENHAVN V. 7