BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG
Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
2 Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Bo Steffensen Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik
Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Copyright 1993, 1999 og 2005 Bo Steffensen og Akademisk Forlag 3. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Dorte Ipsen Tekstredaktion: Tom Havemann Omslag: Michala Clante Bendixen Tilrettelægning: Jens Lund Kirkegaard Sat med Palatino og Gil sans hos Tegneren Jens ApS Tryk: Narayana Press Printed in Denmark 2005 ISBN-10: 87-500-3849-4 ISBN-13: 978-87-500-3849-8 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Akademisk Forlag Pilestræde 52 1112 København K www.akademisk.dk
Indhold Forord til 3. udgave 9 Forord til 2. udgave 10 Kapitel 1 Hvad er skønlitteratur? Og hvorfor er den så skøn? 13 En dag i,,dansk 13 Litteraturpædagogikkens grundspørgsmål 14 Skønlitteraturens situation 15 Skønlitteraturens betydning 19 Forholdet mellem skønlitteratur og fiktion 27 Skønlitteraturen og den europæiske kultur 35 Konklusion: Vigtige skillelinjer 36 Kapitel 2 Oplevelse og fortolkning 38 Børns læsevaner 38 Oplevelse og fortolkning i danskundervisningen 40 Oplevelseslæsning 42 Den mindste afvigelses princip 49 Forholdet mellem oplevelse og fortolkning 51 Model for udvikling af litteraturlæsningen 53 At opleve eller tænke i litteraturarbejdet 61 Kapitel 3 Fortolkningens grundlag 65 Hvem bestemmer meningen med en tekst? 65 Intentionsteorier 66 Strukturteorier 72 Receptionsteorier 78 Litteraturhistorisk oversigt over fortolkningspositioner 91 Valg af læseform 91 5
Kapitel 4 Litterære læseformer 93 Hvad er en læseform og forskellen på en læseform og en tekstegenskab? 93 Læseformer og konventioner 95 Hvad kommer teksten med og hvad kommer læseren med? 97 De forskellige læseformer 100 Den fiktive og den faktive læseform 101 Fiktionens læseform 105 Konsekvenser af at vælge den fiktive læseform 110 Sammenblanding eller blending af læseformer 115 Kapitel 5 Litterær kompetence 117 Den litterære kompetences dimensioner 117 Valg af den litterære læseform 118 Den fiktive læseforms konventioner 124 Fiktionskonventioner 126 Vanskeligheden ved at erhverve litterær kompetence 139 Kapitel 6 Empiriske læserundersøgelser 141 Klassiske empiriske læserundersøgelser 141 Nyere empiriske læserundersøgelser 145 Nyere klasseværelsesundersøgelser 165 Blending 175 Narrativ kompetence 178 Hvornår har børn fiktionskompetence? 185 Hvorfor dør Son? 189 Konklusion på de empiriske læserundersøgelser 191 Kapitel 7 Litteraturpædagogikkens grundproblemer 193 Det receptionsteoretiske udgangspunkt for litteraturpædagogikken 193 Litteraturpædagogiske problemfelter 196 Pædagogiske problemer og strategier 211 Metoden,,5 spørgsmål 212 Aktuelle kommentarer og anbefalinger til metoden 213 Eksempel på brug af metoden,,5 spørgsmål 216,,5 Spørgsmål til Havfruens Sang 221 Andre metoder og deres pædagogiske sammenhæng 227 6 Indhold
Litteratursamtalen 228 Forskellige litteraturpædagogiske positioner 233 Elevkompetence eller litterær kompetence 236 Ind i teksten eller ud af teksten? 238 Fagdidaktik eller almen pædagogik 240 Kapitel 8 Fiktion og underholdning i de elektroniske medier 243 Skønlitteraturens placering i et moderne medieperspektiv Udvikling eller afvikling? 243 Tv-modtageren fra borger til forbruger 244 Underholdningens funktion 248 Billedet og talen 251 Er underholdning underholdende? 254 Kulturoptimistiske og kulturpessimistiske medieteorier 256 Mediekonvergensens kulturelle virkninger 263 Kapitel 9 Fiktion og fagdidaktik 267 Hvad er fagdidaktik? 267 Fagsyn og fagdidaktik 272 Empirisk fagdidaktik 277 Har dansk et indhold? 282 Faglighed eller instrumentalitet 287 Viden som konstruktion 290 Fiktion og konstruktivisme: En konklusion 291 Bilag 296 Tetid 296 Havfruens sang 298 Litteratur 301 Skønlitteratur omtalt i teksten 305 Stikordsregister 306
8 Indhold Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Forord til 3. udgave Det er fem år siden at 2. udgaven af Når børn læser fiktion så dagens lys. I betragtning af bogens udbredelse er det derfor blevet nødvendigt med en revision. Mens kapitel 4 og 5 er uændrede fra 2. udgaven, er der større eller mindre ændringer i de øvrige kapitler. I en stadig mere accelererende medieverden er data om forholdet mellem bogen og andre medier og bogen overalt blevet opdateret. Det har også betydet at de mere konkrete medieanalyser i kapitel 8 er udgået fordi de hurtigt forældes, mens teorien om forholdet mellem fiktion og underholdning bliver videreført. I kapitel 6 diskuteres nogle aktuelle klasseværelseundersøgelser af børns arbejde med skønlitteratur, hvilket fører videre til en uddybende diskussion af gamle og nye litteraturpædagogiske metoder, herunder litteratursamtalen i kapitel 7. Skærmmediernes stadig større indflydelse på læringskulturen i den moderne verden (som er emnet for min bog Medier og læring) gør det nødvendigt at både samfund og lærer besinder sig på hvad man vil med danskfaget og litteraturundervisningen. Underviseren må derfor udvikle en høj grad af fagdidaktisk og fagmetodisk kompetence for at kunne forholde sig til litteraturens nye situation som én forståelsesform blandt mange andre i det store mediebillede København, oktober 2004 Bo Steffensen 9