Vækstpakke fra Dansk Akvakultur



Relaterede dokumenter
NYHEDSBREV. Generalforsamling og årsmøder. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Ministersamråd om akvakultur aflyst

Endelave, den 11. januar Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur

NYHEDSBREV. Det går bedre med ålen. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 ASC mærket vokser. Side 2 Nyt Virk i luften. Side 3 Revisionsretten

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

Tilskudsordninger under Den Europæiske Fiskerifond i 2013

2. Tilskudsordninger, der er i gang

NYHEDSBREV. 100 mio. kr. til nye fødevareprojekter. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Hel økoørred i handlen fra i dag. Side 2 Import fra Tyrkiet

Brancheudvalgene har efterfølgende konstitueret sig med følgende udvalgsformænd:

Dagsorden Brancheudvalgsmøde for Dambrug

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

Rapport om Fiskeindex, opstemninger og ørredbestande

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

NYHEDSBREV. Nye støtteordninger under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Længere holdbarhed

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur

Handelssag mod Tyrkiet

Københavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder

Det forskningsprojekt, der finansieres, vedrører opdræt af regnbueørreder. Det iværksættes og betales af fonden Dansk Ørredavl.

Ministre i samråd om akvakultur

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

Noter fra FEAP AGM 2009

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

Danmark fri for VHS. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Ny naturfond på vej. Side 3 Kantiner kan vække danskernes appetit på blåmuslinger

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt, syd for Grenaa - Justeret placering.

NYHEDSBREV. Investeringstilskud 2014 og Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Det grå guld spiser mest fisk

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa

Ankenævnet finder i afgørelsen, at AES skal forrente de tilbagebetalte beløb med rentelovens rentesats fra de respektive indbetalingstidspunkter.

Overskud i dansk akvakultur

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Seminar om tilskudsordningerne under Hav- og Fiskerifonden

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg

Endelave Havbrug. 26. januar

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

NYHEDSBREV. Told på tyrkiske ørreder. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Tjekke søger arbejde. Side 2 Nyt forslag til fødevarepakke

PILOT CERTIFICERING PILOT CERTIFICERING AF DAMBRUG OG HAVBRUG (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC)

Der kan gives tilskud til bl.a. opdræt af nye arter, forbedringer og moderniseringer.

Erhvervsrettet lovgivning skal som hovedregel kun træde i kraft to gange om året på faste datoer.

Årgang 56 januar 2011

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner. Info: Lorem est del monte virt del monte est

ƒmiljø Dansk Akvakultur: Danmark indgår miljøaftaler uden om Folketinget

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Udfordringer i foderforsyningen

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

STYRK DIT SALG AF ØKOLOGISKE FØDEVARER

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

NYHEDSBREV. Migros først med ASC certificeret ørred. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 ASC mærket vinder terræn i Holland og Tyskland

Generalforsamling 2013

Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv.

EU indfører endelig udligningstold på import af ørreder fra Tyrkiet

Skovvangen Kolding Telefon Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur

Akvakulturstatistik for 2011

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Vækstscenarier for dansk landbrug

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

Langsand Laks A/S miljøgodkendes

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Situationen i marken. Plantenyt nr. 30 den 11. november Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail:

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

EU Kommissionen igangsætter en undersøgelse af import af portionsørreder fra Tyrkiet

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar Af Anita Vium - Direkte telefon:

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse

Værdi i landingsforpligtelsen

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har besluttet at konkurrenceudsætte universiteternes myndighedsbetjening over de kommende år.

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

socialøkonomiske virksomheder

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr

Transkript:

Nyhedsbrev Marts 2013 Vækstpakke fra Dansk Akvakultur Vi har fremsendt en effektiv, hurtig og billig vækstpakke til de relevante ministerier samt en række borgmestre. I pakken foreslås det, at vi udnytter den ledige produktionskapacitet i dambrug, som vi har anslået til ca. 6.000 tons. De tomme stalde skyldes, at investeringer og udviklingsstøtte fra den Europæiske Fiskerifond primært er udmøntet i miljøforbedringer og kun i mindre grad i produktionsudvidelser. Vi opfordrer til, at de tomme stalde nu fyldes op til gavn for væksten, beskæftigelsen og erhvervets konkurrenceevne. Havbrugene er også gearet til vækst og vil umiddelbart kunne øge produktionen med ca. 4.000 tons i både 2014 og 2015. Vækstinitiativet understøttes af, at erhvervet har investeret ca. 550 mio. kr. i moderniseringer i perioden 2004 til 2011, at der er stor efterspørgsel på fisk, og at vi har verdens måske bedste opdrætsteknologier. Vækstpakken bygger på tre forudsætninger: 1. Akvakulturudvalgets anbefaling om tildeling af N-kvoter til akvakultur udmøntes i vandplanerne. 2. Bekendtgørelsen for dambrug justeres i henhold til vore forslag 3. Der etableres en fast track procedure for miljøgodkendelse af havbrug. Vi anbefaler derfor, at miljøministeriet snarest indkalder akvakulturudvalgets parter til et møde mhp. at afklare de nærmere detaljer i pind 2 og 3. D e t t e n u m m e r i n d e h o l d e r b l. a. : Side 2 Modtagere af investeringsstøtte i 2012 Side 3 ASC ørreder på vej Side 4 Tyrkisk statsstøtte Side 4 AES Side 4 Frankenfish på vej? Side 5 Eksport Side 5 Bedøvelse af fisk Side 5 Dambrug til salg Side 6 Slå et X i kalenderen Vi er glade for, at 3F har meddelt, at de støtter vækstpakken Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902-276X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk

Formandens syn og holdninger Østersøen et kulturhav Østersøen er et godt hav til produktion af store laksefisk. Først og fremmest har de centrale dele af Østersøen den helt rigtige saltholdighed således, at fiskene skal bruge mindst mulig energi på at tilføre eller fjerne vand og salt. Desuden er vandet ikke for varmt, der er meget lille risiko for forekomst af giftige alger og lakselus er ikke et problem. Endvidere er Østersøen beskyttet mod det åben oceans vejr-, bølge og tidevandspåvirkninger. Det hele er ikke ren idyl, da de åbne dele af Østersøen er eksponeret for relativt kraftige bølger, og der er rigeligt koldt om vinteren i forhold til de centrale dele af det golfstrømspåvirkede Norge. Alt i alt findes et stort uudnyttet potentiale for produktion af store laksefisk. Efter min opfattelse i flere hundredetusinder tons klassen. Som ville kunne give en tocifret milliardomsætning, tusindvis af arbejdspladser og masser af sunde, velsmagende ørreder og laks til det nordiske køkken. Flere danske kommuner som f.eks. Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og ikke mindst Bornholm har her et grundlag for en meget gunstig og tiltrængt erhvervsudvikling. I erkendelse af dette er der nu adskillige internationale organer, der nu er gang med at forberede havbrug i Østersøen. Holdningen er stadig defensiv, idet man er fikseret i forhold til natur- og miljøpåvirkningen af denne udvikling. Og rigtignok, havbrug i Østersøen vil medføre en øget belastning med næringsstoffer. Men hvad så? Denne næringsstrøm vil være marginal i forhold til den eksisterende næringsstofbalance for Østersøen, som for kvælstof er på en halv til en million tons / år. Endvidere er Østersøen i modsætning til, hvad mange tror, ikke noget næringsrigt hav, men har normalt meget klart vand. Iltsvind i Østersøens bundvand er hovedsageligt fremkaldt af hydrografiske forhold, hvor det ferske og lette overfladevand lægger låg på, så ilten ikke kan komme ned til det salte og tunge bundvand. Det er tiden at gøre op med ideen om, at Østersøen primært skal være et naturreservat. Østersøen er først og fremmest et kulturhav, der i al historisk tid har været med til at fremme menneskenes kulturelle aktiviteter i form af landbrugs- og industriproduktion, beskæftigelse, ind- og udvandring, skibsfart og handel. Et sådant hav skal Østersøen stadig være. Det forhindrer ikke, at der bliver opstillet ambitiøse natur- og miljømål. De skal blot forfølges i en takt, der styres af den økonomiske og teknologiske udvikling, og må ikke spærre for åbenbare fornuftige erhvervsudviklinger. Dansk Akvakultur vil tage initiativ til sammen med de berørte kommuner og de Baltiske organisationer at få havbrug på dagsordenen i Østersøen. Til gavn for både produktionen og miljøet. Karl Iver Dahl-Madsen Modtagere af investeringsstøtte i 2012 NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort listen over, hvilke akvakulturvirksomheder der modtog tilsagn om tilskud til ombygning og moderniseringer i 2012. Det fremgår heraf, at der blev meddelt tilsagn om tilskud til 5 akvakulturprojekter for et samlet tilskudsbeløb på i alt 31,9 millioner kroner. Følgende virksomheder fik tildelt tilskud: Hjarnø Havbrug A/S fik et tilskud på ca. 4,2 mio. kr. til projekt Muslingeopdræt Horsens Fjord - opdrætsanlæg og høstmaskine. Langsand Laks A/S fik et tilskud på 0,5 mio. kr. til projekt Forbedringer af produktion og miljøoptimering. Isenvad Fiskeri A/S fik et tilskud på ca. 4,3 mio. kr. til projekt Udvidelse af Vesterisen Dambrug. Blue Food Aps fik et tilskud på ca. 1,4 mio. kr. til projekt Udvidelse af hatchery og havbrug til produktion af tang. Aquapri Denmark A/S fik et tilskud på 21,6 mio. kr. til projekt Sandartproduktion i balance. Tilskud til projekter om akvaktisk fauna og fauna NaturErhvervstyrelsen har åbnet ansøgningsrunden til beskyttelse og udvikling af akvatisk fauna og flora. Ansøgninger skal indsendes senest den 1. april 2013. Tilskudsområdet er udvidet, så det nu også er muligt at give tilskud til vidensopbygning og undersøgelser om marine rev. Det fremgår således af bekendtgørelsen, at der kan gives tilskud til følgende projekttyper: Projekter, der omfatter undersøgelser med henblik på vidensopbygning eller udvikling af tiltag vedrørende fiskeri, der har til formål at forbedre miljøtilstanden i Natura 2000- områder. Dog kun, hvis projekterne direkte omfatter mulige erhvervsfiskeriaktiviteter. Projekter, der omfatter undersøgelser og vidensopbygning vedrørende etablering af marine rev, og som har til formål at forbedre gyde- og opvækstforhold for fiskebestandene. Projekter, der vedrører direkte udsætning af ål. Udsætningen skal dog ske som led i en bevaringsforanstaltning i henhold til en fællesskabsretsakt. Der er i både 2012 og 2013 afsat 3 mio. kr. til Natura 2000- undersøgelser og 2 mio. kr. til udsætning af ål. Tilskudsordningen finansieres af Fødevareministeriet og Den Europæiske Fiskerifond. Udsætningen medfinansieres af fiskeplejemidlerne.

Du kan finde yderligere informationer om ordningen på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside. ASC ørreder på vej Det fremgår af en pressemeddelelse fra ASC, at The Freshwater Trout Aquaculture Dialogue nu har overdraget de globale standarder for opdræt af ørreder i ferskvand til Aquaculture Stewardship Council (ASC). Det er dermed den sjette standard, som nu kommer i selskab med standarder for tilapia, pangasius, toskallet bløddyr (muslinger, øster m.m.), abalone og laks. Der er i øjeblikket over 150 tilapia og pangasius produkter i 10 lande, der nu bærer ASC logoet. Det fremgår af pressemeddelelsen, at markedet har taget godt imod ASC logoet. Marketing Manager Kathrin Runge fra Gottfried-Friedrichs, ét af tysklands ledende seafood mærker, udtaler: FRIEDRICHS glæder sig til at tage i mod ASC mærkede ørreder. Vi er i gang med forberedelser, og vi ønsker at introducere ASC certificerede ørreder på det europæiske marked så hurtigt som muligt. I Europa opdrættes ørreder primært i Frankrig, Italien, Danmark, Spanien, Tyrkiet, UK og Tyskland, men der er også betydelige produktioner i fx USA og Iran. Det globale opdræt af ørreder i ferskvand anslås til ca. 750.000-800.000 tons. The Freshwater Trout Aquaculture Dialogue startede i 2008 på et kick-off møde i Købehavn, og der er siden afholdt en række dialog møder i flere forskellige lande. Næste skridt er nu at gennemføre pilot afprøvninger af audit manualen.på baggrund af resultaterne vil der blive udviklet en Trout Audit Manual. Det forventes, at de første ASC certificerede ørreder vil være på hylderne I slutningen af 2013. ASC certificerede laks forventes også at være på markedet i løbet af 2013, og dernæst går det slag i slag med muslinger, østers m.v. Den trofaste læser af dette Nyhedsbrev vil vide, at vi har været stærkt involveret fra dag ét. Vi glæder os derfor over, at endnu en milepæl er passeret, og vi ser frem til at yde det sidste nøk, så forbrugerne i en nu overskuelig fremtid kan fornøje sig med ASC mærkede danske ørreder. Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Lisbeth J. Plesner (mobil 22 82 87 02) eller direktør Brian Thomsen (mobil 40 76 28 70), hvis du har spørgsmål til ASC. 50 år med fiskefoder Jubilæum 2013 ALLER VITAMAX - NU ER DET FORÅR DET ER NU DER SKAL FODRES FOREBYGGENDE MED ALLER VITAMAX ALLER VITAMAX er lige nu højaktuelt. Foderet er et funktionelt foder med fokus på ørredens ernæringsbehov i perioder med øget stress eller nedsat immunforsvar. Dette kan blandt andet være i forbindelse med de temperaturændringer der hører foråret til. ALLER VITAMAX er beriget med en høj dosis C-vitamin, E-vitamin, glukaner og nukleotider. Disse funktionelle ingredienser stimulerer fiskens naturlige immunsystem, og gør dine fisk mere modstandsdygtige. Resultaterne taler for sig selv, og vi fortæller dig gerne mere om dem. Aller Aqua A/S Allervej 130 DK-6070 Christiansfeld Tel.: +45 70 22 19 10 info@aller-aqua.com www.aller-aqua.com

Tyrkisk statsstøtte Spanien har nu også meldt ud, at de støtter vore bestræbelser på at indgive en formel klage over den tyrkiske statsstøtteordning. Vi har endvidere fået etableret en EU Task Force med repræsentanter fra opdrætsorganisationer i Polen, Spanien, Tyskland, Frankrig og Danmark. Det er forventningen, at vi med den nye Task Force vil være i stand til at træffe hurtigere beslutninger, og dermed sikre hurtigere fremdrift i sagen. AES Ankenævnet for ATP vurderede i august måned, at der ville foreligge en afgørelse i sagen i februar måned. Nævnet har nu meldt tilbage, at vi først kan forvente en afgørelse i april måned. Norske priser kryber opad Eksportpriserne på norsk laks og ørred er steget pænt siden nytår. Vi viser udviklingen i nedenstående grafer, som dækker perioden fra januar 2012 til februar 2013. mærkning, at genmodificerede laks kan skade de vilde laks, at der er risiko for forbrugernes fødevaresikkerhed. Dertil kommer de etiske spørgsmål, når forskere blander genetiske koder. Laksen, der i givet fald vil blive markedsført som AquaAdvantage, er udviklet af det amerikanske firma AquaBounty ved at kombinere DNA materiale fra laks og en åle lignende art. Den kombination gør, at den genmodificerede laks vokser dobbelt så hurtigt som en vild laks; og det sikrer meget lave produktionsomkostninger. Der producers og sælges allerede en række GMO fødevarer, men med FDA s godkendelse er det første gang, at man godkender et genetisk modificeret animalsk produkt. Den foreløbige godkendelse er sendt i en 60 dages offentlig høring, og den endelige godkendelse kan derfor foreligge i begyndelsen af 2013. AquaBounty argumenterer med, at de kun opdrætter sterile hunner, og at GMO laksen er mere miljøvenlig fordi den gror hurtigere. Vi vedtog en GMO politik tilbage i 2008. Den lyder som følger: Dansk Akvakultur mener, at brugen af genteknologiske værktøjer og virkemidler bør fremmes, da det kan understøtte og bidrage til en fortsat bæredygtig udvikling af opdrætssektoren, og vi anbefaler derfor, at udviklingen fremmes gennem målrettet forskning og relevant lovgivning. Vores anvendelse af genmodificerede organismer bygger på tre ufravigelige forudsætninger. Den samfundsmæssige ramme Der skal være en overordnet samfundsmæssig accept af anvendelsen. Vi ønsker ikke at sætte en selvstændig dagsorden på dette område, som vi er ved er underlagt mange holdninger, og derfor vil vi kun anvende organismer eller værktøjer, som allerede finder bred anvendelse i andre produkter eller sektorer. Fødevaresikker og miljøeffekter Det er afgørende, at der ikke kan rejses tvivl om hverken fødevaresikkerheden eller miljøeffekter, og derfor forudsætter vi, at den konkrete organisme skal være godkendt af de danske myndigheder. Frankenfish på vej? Meget tyder på, at genetisk modificerede laks af kritikere benævnt som Frankenfish måske snart er at finde på supermarkedernes hylder. Det amerikanske FDA har i hvert fald netop meddelt en foreløbig godkendelse. Valgfrihed Brug af genmodificerede organismer skal tjene som et muligt tilvalg, og derfor skal forbrugerne og den enkelte opdrætter have mulighed for at kunne vælge og fravælge gensplejsede produkter. Vi vil derfor arbejde for, at der udbydes økologiske og andre GMO fri produkter, i det omfang forbrugerne efterspørger dem. Godkendelsen har affødt massiv kritik. Anklagerne går bl.a. på, at de amerikanske myndigheder ikke stiller krav om

Eksport Eksporten steg i årets første 11 måneder med 4 % (33 mio. kr.). Den samlede afsætningen steg med 15 % (ca. 4.000 tons), mens den gennemsnitlige pris faldt med 10 % (ca. 3 kr. per kg). For ørreder voksede værdien med 6 % (44 mio. kr.). Det skyldes en kombination af stigende afsætninger - primært fersk/kølet - og faldende priser på alle kategorier undtagen levende, hvor prisen er steget med knap 1 kr. per kg. For ål er afsætningen faldet med 18 %, mens den gennemsnitlige pris er steget med 19 %. Det gav et fald i værdien på ca. 3 mio. kr. Bedøvelse af fisk Danske dyrlæger har i øjeblikket mulighed for at ordinere et nyt bedøvelsesmiddel til fisk. Det drejer sig om produktet Kalmagin, som indeholder det aktive stof benzocain. Kalmagin har den fordel, at det er væsentlig billigere i brug end andre tilgængelige produkter. Kalmagin kan anvendes i forbindelse med bedøvelse af laksefisk, eksempelvis ved mærkning, stikvaccinering og afstrygning af rogn til avl. Tilbageholdelsestiden er fastsat til 210 graddage, og produktet kan dermed ikke anvendes til afstrygning af rogn til konsum. Vi arbejder dog i øjeblikket på også at få lov til at anvende et alternativ produkt, som indeholder stoffet isoeugenol. Dette produkt har i lande uden for EU en tilbageholdelsestid på 0 dage. Dambrug til salg Donslund Mølles Dambrug, beliggende øverst ved vandløbet. Fodertildeling: 144 ton/år. Indvindingsret til grundvand 1.000.0003 Bygninger: klække- kumme- og lagerhus. Q min 410 l/sek. Dambruget er ikke miljøgodkendt. Henvendelse til Peder Brandt Kristensen, E-mail: kristensenpb@gmail.com eller telefon: 23 34 40 88. YNGELFODER SUND VÆKST FOR SMÅ FISK + bedre fordøjelse + hurtigere vækst + lavere foderkvotient + færre deformiteter + mindre dødelighed = Den bedste totaløkonomi INICIO Plus - Stærkere hver dag Der er mange gode grunde til at vælge INICIO Plus det første foder med probiotika godkendt til brug i fiskeopdræt. Kontakt os for yderligere information om, hvordan INICIO Plus kan bidrage til, at din yngel bliver stærk og sund. BioMar A/S Mylius Erichsensvej 35 7330 Brande Telefon: 97 18 07 22 www.biomar.dk

Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer Langsand Laks A/S og Kim Kølerfeldt Slå et X i kalenderen Selv om der er et godt stykke tid til det bliver efterår vi skal forhåbentlig både have et dejligt lyst forår og en god lang og varm sommer så er det faktisk på høje tid at tænke på perioden 9 12. oktober 2013. Hvorfor netop disse dage? Onsdag den 9. oktober slår Aalborg Kongres & Kultur Center dørene op kl. 9 for DanAqua og DanFish International. De to parallelle messer løber til og med fredag den 11. oktober. X Dansk Akvakultur og AquaCircle inviterer til et temamøde for danske opdrættere fra kl. 13-17. Så er der lejlighed til at bruge formiddagen på messen og måske hilse på Hans Majestæt Prins Joachim, som åbner messen officielt kl. 10. Aalborg er jo en dejlig og livlig by, så efter temamødet kan en aften i byen måske også friste og så kan messen jo inspiceres om torsdagen, hvor der også er lejlighed til at deltage på førstedagen af en konference med fokus på recirkuleret opdræt. Torsdag den 10. oktober starter konference/workshop om recirkuleret opdræt Nordic Ras 2013. DTU-Aqua og AquaCircle er initiativtagere til dette arrangement. Fredag den 11. oktober, konferencen fortsætter. Danmark på verdenskortet! Der er jo efterhånden mange andre messer og konferencer indenfor opdræt, men er der noget der kendetegner Danmark (og er der noget vi er stærke til) er det vel recirkuleret opdræt og drift af disse. Med en fagligt stærk konference, der sætter fokus på de praktiske problemer og opgaver som den daglige drift af recirkulerede anlæg stiller, som præsenterer de nyeste landvindinger og som skaber en dialog mellem brugerne, udstyrsleverandører og udviklingsholdene ja, så tror vi på at Danmark og Aalborg bliver stedet hvor man fremover tager hen for at holde sig ajour. DanAqua kan naturligvis endnu ikke kan måle sig med AquaNor, AquaSur og andre store messer. Det er heller ikke målet vi vil gerne at DanAqua bliver en messe som i deltagernes og kundernes bevidsthed sammenkobles med en recirkulerings-konference. Det tager naturligvis tid at få europæisk, eller for den sags skyld international, anerkendelse og blive et must for branchens fagfolk. Til gengæld er vi altså overbeviste om at vi har noget at tilbyde og at muligheden ligger foran os netop nu. Der er altså ikke bare tale om (endnu) en messe men om et stærkt koncept, som vi tror, vil trække mange europæiske og oversøiske deltagere til. Og udstillerne satser naturligvis på at der også gemmer sig købedygtige gæster blandt de besøgende. Der er allerede nogen der er lige så faste i troen som AquaCircle, f.eks. BioMar, som har valgt at være medsponsor for konferencen. BioMar vil gennem sit netværk informere om konference og messe og opfordre til deltagelse. Det er vores håb, at andre deltagere også vil sprede budskabet og dermed medvirke til et godt besøgstal på messe såvel som konference. DTU-Aqua og AquaCircle vil løbende opdatere information om konferencen på hjemmesiderne www.nordisras.net og www.aquacircle.org. Når programmet for temamødet onsdag den 9. oktober er færdigt vil både Dansk Akvakultur og AquaCircle informere bredt om dette. Har du noget du vil vise frem? AquaCircle har forhåndsbooket 270 kvadratmeter indendørs messeplads og tilbyder standleje til en favorabel pris til medlemmer og andre gode mennesker. Hvis man ikke har brug for egen stand kan man deltage på en fællesstand, hvor der er plads til posters og brochurer. Interesserede kan kontakte AquaCircles sekretær, Jesper Heldbo: 43 54 41 31/40 22 22 60 eller jesper@aquacircle.org