Lær danskerne lidt bedre at kende

Lær danskerne lidt bedre at kende Ideer til samfundskendskab for nydanskere af Agnete Andersson

Forord Det følgende idemateriale er beregnet til brug for undervisere af nydanskere, som har været en del tid i Danmark. Det er tænkt brugt i sprogcentre, aftenskoler, VUC og/eller daghøjskoler, også af undervisere, som ikke tidligere har haft med nydanskere at gøre. Det har sit hjemsted i Frederikssund-Jægerspris-området, men selv om der i teksten henvises til lokale geografiske steder, kan tilsvarende eksempler sikkert findes andre steder i Danmark. Den direkte årsag til udarbejdelsen af materialet er Dansk Folkepartis og regeringens aftale om indførelse af en indfødsretsprøve fra 2007 (se senere). Ministeriets materiale til indfødsretsprøven forventedes færdiggjort i sommeren 2006, men ministeriets test og lærebog foreligger først året efter. Indholdet er til en vis grad indarbejdet i dette hæfte. Ordet samfundskendskab er valgt, fordi der ikke findes et undervisningsfag med denne betegnelse, mens ordene samfundslære og samfundskundskab betegner fag i forskellige uddannelser. Den faglige ekspertise bag dette materiale ligger snarere på det pædagogisk/metodiske område samt på erfaringer med undervisning af nydanskere end på historisk eller samfundsmæssig faglig viden. Dog er hæftet kritisk gennemgået af et antal fagfolk på forskellige områder. Materialet er gennemprøvet i aftenskoleregi i kurser for nydanskere i 2006-07. Det tænkes benyttet som idemateriale for undervisere, der beskæftiger sig med voksenundervisning. Hvert enkelt kursusforslag kan bruges uafhængigt af de andre, og rækkefølgen vælges af underviseren (og deltagerne), idet et emne ikke bygger på de foregående forslag. Materialet er udarbejdet med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Farum, efteråret 2007 Agnete Andersson, formand for NETOP Jægerspris e-mail: agnete.andersson@c.dk, tlf. 47 52 22 06 2

Indholdsfortegnelse Indledning A B Målformulering Emner Historiske emner Stenalderen. Harald Blåtand og vikingetiden Christian IV, reformationen og renæssancen. Frederik VII og grundloven Hjemlandets historie, kultur og geografi Grundloven Menneskerettigheder Politik Skat Værdier - tillid social kapital Traditioner, ritualer, højtider, fester, flaget Humor og satire, H. C. Andersen C Rammer for undervisningsmaterialet Tidsramme Graduering med hensyn til sværhedsgrad 3

D Metoder E Grundlag for materialeudarbejdelsen 1. Bogen Medborger i Danmark fra Integrationsministeriet 2. Lærematerialet til indfødsretsprøven Danmark før og nu fra Integrationsministeriet 3. Lærebøger, indholdsfortegnelser 4. Materialer fra sprogcentre, interviews med ledere af sprogcentre 5. Samtaler med uddannelsessøgende nydanskere 6. Notater fra samarbejde med nydansk sparringsgruppe 7. Lovstof, oplysninger fra integrationsministeriet 8. Erfaringer fra egen undervisning F Bilag 1 Uddybende kommentarer til emnerne Traditioner og ritualer Fra stenalder til nutid Tidstavle stenalder 2 Kildefortegnelse 3 Uddrag af love om indfødsretsprøve Indfødsretsprøvens 200 spørgsmål kan findes via linket på hjemmesiden eller på Integrationsministeriets hjemmeside. 4

Indledning Når danskere taler sammen, har de oftest en fælles referenceramme, som ikke omtales, men som danner grundlag for forståelse og for humor. Dette underliggende fælles erfaringsgrundlag kan have mange former: historiske begivenheder, sport, serier i tv (f. eks. Matador), politiske begivenheder eller fælles bekendte. En sådan uudtalt fællesforståelse har nydanskere (flygtninge, indvandrere eller dansk gifte) naturligvis vanskeligt ved at have. I dette materiale forsøges nogle af disse underliggende historiske eller traditionsbundne fælles værdier afdækket. Hermed får nydanskerne måske en øget mulighed for bedre at forstå ytringer med en underliggende fælles viden en viden, som ellers kun gammeldanskerne (etniske danskere) har. Siden 2001 har NETOP Jægerspris, senest i samarbejde med NETOP Frederikssund, afholdt kurser, der har som mål at medvirke til nydanske kursisters integration i Danmark. Dette materiale er en fortsættelse af undervisningsvirksomheden. Materialet stiler imod at fremme integrationsarbejde generelt ved at gøre tilværelsen på arbejdspladsen eller i fritidslivet lettere for nydanskere, idet de får en mulighed for at forstå vittigheder og le med gruppen, undgå at blive såret eller fornærmet over vitser om sig selv, svare for sig i dialoger og tale med om forskellige emner. Den direkte årsag til udarbejdelsen af materialet har imidlertid været indførelsen af en særlig indfødsretsprøve ifølge en aftale i december 2005 mellem Dansk Folkeparti og regeringen (Venstre og Konservative). (Se bilag 3) Ved denne skal enhver ansøger om statsborgerskab svare på et antal på 40 multiple choice-spørgsmål, hvoraf 5 har aktuel baggrund. Spørgsmålene skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Der er udarbejdet 200 spørgsmål, samlet i en offentligt tilgængelig databank, der dog ikke indeholder eksempler på de aktuelle spørgsmål. Endvidere er udarbejdet et lærebogsmateriale på et let forståeligt fagligt og sprogligt niveau, beregnet for nydanskerens selvstudium. Der afsættes ikke midler til forberedelseskurser i det offentlige regi. Indfødsretsprøven er første gang afholdt i foråret 2007 Ved indfødsretstesten kan der sagtens findes spørgsmål, som den enkelte nydansker ikke har viden til at besvare korrekt. Projektets hypotese er, at et vist kendskab til det fælles underliggende erfaringsgrundlag kan gøre valget mellem svarmulighederne lettere, selv om den eksakte viden ikke er til stede. Nydanskeren kan få en fornemmelse af, hvilken svarmulighed der er den mest sandsynlige. Om disse mål er realistiske kan kun en afprøvning med den aktuelle kursistgruppe i hver undervisningsinstitution vise. 5

A Målformulering Materialet til samfundskendskab skal kunne bruges til undervisning af nydanskere med henblik på at give et grundlæggende kendskab til forudsætningerne for det danske samfund, som det findes i dag, til dansk kultur og til dansk historie, at medvirke til forståelse af det underliggende fælles erfaringsgrundlag, som gammeldanskere bruger i deres samtaler på arbejdspladsen, som naboer eller i fritidsaktiviteter. 6

B Emner Historiske emner En væsentlig forudsætning for danskere i dag er vores fortid. Her er udvalgt fire perioder, som efter vores mening kan være særlig vigtige for nydanskerne at kende til. Deres hjemlande har i lange perioder haft en langt højere kultur end den samtidige danske. Derfor er det vigtigt, at nydanskerne også arbejder med deres hjemlands historie, kultur og traditioner for herigennem at opnå en større forståelse af egen identitet. Stenalderen: 9-12 lektioner Mens vi i Danmark bevægede os fra samler- og jægerkulturen til agerbrug i stenalderen, fandtes der højt udviklede kulturer i Orienten der, hvor mange af vore kursister kommer fra. Undervisningen omfatter et oplæg om stenalder, herunder påpegning af lokale vidnesbyrd om aktiviteter; besøg i langdysse i lokalområdet; besøg på lokalmuseum med mange stenredskaber fra omegnen; besøg på Nationalmuseets udstilling; opsamling af spørgsmål og ny viden. Diskussionsemner: Hvad kan vi lære i dag af stenalderkulturen? Hvorfor findes så mange genstande fra den tid? Hvad skal man gøre, hvis man finder en stenkniv? Hvordan klarede menneskene sig uden elektricitet, olie, biler - - - Knive og pilespidser af flintesten Gundestrupkarret En kursist oplever den danske oldtid 7

Harald Blåtand og vikingetiden 9-12 lektioner Ud over faktuel viden om vikingetiden kan fokus sættes på følgende emner: - Med Gorm den Gamle og Harald Blåtand begynder den historiske statsdannelse med en kongemagt som samlende faktor. Nogle historikere gør meget ud af, at Danmark hermed er verdens ældste monarki. Vi har historiske kilder, bl. a. Saxo, der fortæller om love og nationale krige. - Den enkelte stormand herskede over sit hushold med frie mænd, kvinder og trælle. Han var hovedsagelig bonde, men med udviklingen af vikingeskibet drog flere og flere på togt i rigere egne af Europa, og handel blev et vigtigt erhverv. Mange unge fik udlængsel, og nogle slog sig ned i fremmede egne som Frankrig og Miklagård (Byzanz, i dag Istanbul). Danskernes rige blev voldsomt udvidet det har aldrig været større end i vikingetiden. - Samfundet var præget af klassedeling med meget forskellige rettigheder. - Trællene var fuldkommen afhængige af deres herre og husfruen. De havde ingen rettigheder overhovedet. - Kvinder kunne arve og besidde ejendom, og i nogle tilfælde klarede de sig som singler dog oftest pga. deres mands død. - De frie mænd kunne selv vælge, hvilken herre de ville tjene, og ofte fik de egen ejendom i kraft af tro tjeneste eller deltagelse i vikingetogter. - Stormændene var kun afhængige af kongen, og i mange tilfælde modsatte de sig hans magt. Diskussionsemner (stikord): identitet, selvrespekt, udadvendthed, del af samfund. På denne tid fandtes mange stærkt udviklede samfund i andre dele af verden, f. eks. arabiske lande, Persien og Inkariget i Sydamerika. Evt. udblik hertil. (Se bilag xx) Metoder: Indledende oplæg med gruppe- og plenumdrøftelse. Ekskursion til Roskilde. Foredrag med mange billeder. Opsamling: Hvad ved vi nu om vikingetiden? Kort over vikingernes rejser 8

Christian IV, reformationen og renæssancen 9-12 lektioner Renæssancen (= genfødsel) begyndte i Italien omkring 1350 og bredte sig til hele Europa. Til Danmark kom den via Holland, så vi taler om bygninger i hollandsk renæssance. Frederik II (1534 1588) og hans søn Christian IV (1588 1648) er renæssancefyrster i det nordiske område. I Danmark betød renæssancen en styrkelse af kongemagten på adelens bekostning. Den væsentligste indtægtskilde for kongen var Øresundstolden, der voksede voldsomt i omfang, fordi mængden af skibe fra Østersølandene steg. Frederik II havde bygget Kronborg og dominerede således den snævre passage ved Helsingør/Helsingborg. Kongen disponerede fuldt ud over denne indtægt, mens brug af Kronens andre indtægter skulle godkendes af Rigsrådet, bestående af ledende adelsslægter. Chr. IV kendes i dag som bygmester: Rosenborg, Regensen, Rundetårn, Børsen, Nyboder og Frederiksborg slot. Han grundlagde en række byer eller kvarterer, som alle begynder med Christian f. eks. Christianshavn, Christiania (nu Oslo). Han betød meget for håndværk og handel og indforskrev glimrende kunstnere fra hele Europa: Arkitekter, malere, musikere m.v. Hans hofkapel var ved gæstebud placeret i kælderen under Riddersalen på Rosenborg, og gennem usynlige kanaler steg den lifligste musik op til kongens gæster. Omkring 1620 var Chr. IV en af de rigeste fyrster i Europa, men hans mange krige fra 1625 som han i øvrigt alle tabte brugte de fleste af ressourcerne. Fokusemner: Malerkunst og arkitektur i renæssancen - der findes mange eksempler rundt omkring i Danmark. Reformationen i 1536 gjorde op med den katolske kirke. Kirken og staten skiltes (delvis) fra hinanden, og konge og adelen delte kirkens gods. Fundamentalisme afløstes af det almindelige præstedømme (Luther), hvor hver enkelt menneske havde ansvaret for sig selv og gennem bøn og læsning i Bibelen kunne komme i direkte forbindelse med Gud uden om helgener og pave. Det blev muligt at kritisere og diskutere Bibelens tekster. Vantro blasfemi. Samtale om Muhammedtegninger? Forholdet mellem tro og viden, mellem fundamentalistisk opfattelse af den hellige bog og læsning med brug af sin fornuft. Vægten blev nu lagt på individet frem for på gruppen, håndværkerlauget eller slægten. Klassetilhørsforholdet gjaldt dog stadig i opdelingen af stænder: Bonde, borger, kirke/skole, adel. Samtale om hjemlandets opdeling? Sprogundervisning (latin og græsk, men også modersmålet) blev vigtig sammen med retorik. Videnskaben blev fremmet. Eks: Tycho Brahe med observatorium på Ven. Astronomi lå tæt på astrologi dengang. Diskussionsemner: Opdeling i stat og kirke, opgør med den katolske magt, flere opfattelser af Biblens tekster, bibelkritik; fundamentalisme kontra fornuft; individet kontra gruppen/slægten/klassen. Latin og græsk, modersmålet. Bogtrykkerkunst Tycho Brahe. Kronborg. Øresundstold. Opdagelsesrejser. Tidligere var Jorden i centrum i verdensrummet, nu Solen. 9

Frederik VII (1808 1863) og grundloven 9-12 lektioner Frederik VII blev konge ved Christian VIII s død i 1848.. Fra 1660 havde de danske konger regeret enevældigt, men oftest taget indflydelsesrige mennesker med på råd. Kongen havde en statsadministration og ministre, som førte hans vilje ud i livet. Arvefølgeloven betød, at en konge automatisk blev afløst af sin søn. I Europa blev de enevældige konger udsat for oprør adskillige gange, især i Frankrig (1789 Den franske Revolution). Også i 1848 opstod revolutioner i flere lande, f. eks. igen i Frankrig og i tyske stater. Der blev ingen dansk revolution, mest fordi kongen gik frivilligt med til at opgive sin enevældige magt. Der blev nedsat en grundlovgivende rigsforsamling (maleri på Christiansborg), og d. 5. juni 1849 trådte grundloven i kraft. Som kronprins havde Frederik ført et voldsomt ungdomsliv, og hans to arrangerede ægteskaber med en prinsesse og en adelsdame endte med skilsmisser. En borgerpige, Louise Rasmussen, kunne fastholde ham, og i 1850 blev hun viet til kongen, men til venstre hånd. Som borgerligt født kunne hun ikke blive dronning. Herefter fik hun titlen Grevinde Danner. Hoffet i København kunne ikke godtage denne jævne kvinde, så parret opholdt sig ofte på Jægerspris slot langt fra kævl og strid. Grevinde Danner oprettede både Dannerstiftelsen i København og Stiftelsen på Jægerspris slot, beregnet for fattige unge piger og kvinder. Fokusemner: Enevælde over for konstitutionelt monarki. Kongen som autoritet kontra hans personlige kvaliteter. Forholdet mellem Frederik VII og grevinde Danner. Besøg på Jægerspris slot med guide. 10

Grundloven 3-6 lektioner De første love i Danmark var landsdelssamlingerne fra 1200-tallet, f. eks. Jyske lov. De blev samlet i 1683 til Danske Lov, som begynder med ordene Med lov skal land bygges. Grundloven fra 1849 fejres stadig hvert år som grundlaget for det danske demokrati. med politiske taler på Grundlovsdag d. 5. juni Magtens tredeling (Montesquieu 1689-1755): - Den lovgivende magt ligger hos det valgte Folketing, mens kongen/dronningen skal skrive lovene under. - Den udførende magt hører til hos regering med institutioner, bl. a. politiet - Den dømmende magt er domstolssystemet med byretter, landsretter og højesteret. Valg til to kamre: Landsting og Folketing. Kun valgret for mænd over 30 år (13-14 % af befolkningen), ikke for tjenestefolk eller kvinder. I 1915 fik de også valgret. Landstinget blev senere afskaffet, og valgretsalderen er sat ned til 18 år. En række af rettighederne fra menneskeretskonventionen er allerede nævnt i Grundloven af 1849. Den seneste ændring i Grundloven er fra 1953, hvor det blandt andet blev muligt for kongens ældste datter at blive regent. Margrethe II har regeret siden1972. Debatemner: Demokratiets væsen: - et flertal bestemmer alt, (Brian Mikkelsen, kulturminister: Vi har 90 mandater bag os ) eller - konsensusdemokrati, hvor flertal og mindretal forhandler sig frem til et kompromis. På nudansk: en win/win-situation. - Magtforhold i kursisternes hjemlande - Evt: Egne oplevelser med autoriteter Et godt materiale til at vælge dele ud af Grundloven til debat er Grundloven på let dansk fra 2001, udgivet af Folketinget. Besøg på Christiansborg opleves af de fleste besøgende som meget givende. Folketingssalen 11

Menneskerettigheder 3-6 lektioner I mange samfund, f. eks. det gamle Rom, havde statsborgerne visse rettigheder, som ikke gjaldt for andre mennesker. Fra England kender vi Magna Charta (1215), i USA udformede man Uafhængighedserklæringen i 1776, og i Frankrig fulgtes revolutionen i 1789 af Erklæringen om Menneskerettigheder og udtrykket Frihed, lighed og broderskab. Efter revolutionen udtrykte man sig således i Rusland (1918): Frihed, brød og arbejde. Francois Voltaire (1694 1778) har sagt: Jeg er fuldstændig uenig med Dem, men jeg vil kæmpe med mit liv for at forsvare Deres ret til at have denne mening. Efter 2. verdenskrig udformede FN i 1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som stadig gælder for verdens befolkninger. Senere er der kommet flere konventioner og forbud til, f. eks. forbud mod anvendelse af tortur. Ikke alle stater har ratificeret disse. Artikel 1 i erklæringen om menneskerettigheder lyder sådan her: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabs ånd. Artikel 2 undsiger forskelsbehandling f. eks. p.g.a. race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling Artikel 7 siger: Alle er lige for loven. Blandt rettighederne kan nævnes: ret til liv, frihed og personlig sikkerhed, tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, ret til privatlivets fred, stemme- og valgret, ytringsfrihed og adgang til information og foreningsfrihed. De fleste af FN s menneskerettigheder kan genfindes i den europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev godkendt af Europarådet i 1950. Den danske Grundlov indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af menneskerettigheder. Hvis en dansker føler sine rettigheder krænket af staten, kan han/hun indbringe sin klage for Menneskerettighedsdomstolen, som på europæisk basis afsiger sin dom. Diskussionsemner: Gruppe- og plenumarbejde: Hvilke menneskerettigheder kender kursisterne? Undersøgelse af en selvvalgt rettighed. Fælles drøftelse af menneskerettigheder og egne erfaringer. Hvilke pligter har en borger i Danmark? 12

Hjemlandets geografi, historie og kultur 6 12 lektioner I Danmark ønsker vi, at vore nydanskere integreres, d.v.s at de tilpasser sig den nye situation, - ligesom gammeldanskerne skal være opmærksomme på, hvilke ændringer der følger for dem af det multietniske samfund, vi er på vej imod. Nydanskerne forventes at tilegne sig en række danske adfærdsnormer og holdninger, uden at de opgiver deres oprindelige traditioner, religion eller holdninger. En del af denne gensidige tilpasning sker forhåbentlig ved kurser som beskrevet i dette materiale, hvor gammel- og nydanskere mødes i fælles aktiviteter. Det er en vigtig del af nydanskernes identitet og selvrespekt, at der er plads til arbejde med deres hjemlands traditioner, skikke, forskelle til det nye land. Fordommene kan findes på begge sider. Eksempel: En nydansker fra Bagdad fortæller, at hun er bange for at færdes i en skov. Den gammeldanske underviser siger: Hvorfor dog? Lavede I ikke skovture med madkurv, da du var barn? Det viser sig, at der er ørken uden om Bagdad! Mange nydanskere er ikke vant til selvstændigt arbejde i en undervisningssituation, og hjemlandet kan være langt borte, såvel i kilometer som i tid og erindring. Derfor kan det være vanskeligt at gennemføre et forløb med emnet Hjemlandets geografi, historie og kultur. Måske kan en enkelt ressourcestærk person evt. med hjælp fra en underviser fortælle om sin baggrund og svare på spørgsmål. Måske kan en gruppe med samme hjemland hjælpe hinanden med at fremstille et par plancher med oplysninger om landet geografisk. Måske kan biblioteket fremskaffe materialer, som kan bruges ved dette arbejde. På internettet kan findes megen information. Måske kan man finde et museum eller en person, som kan give grundlag for et arbejde med emnet. Arbejdet med emnet skal muligvis deles op, så det består af flere kortere perioder, afløst af perioder med megen information og ekskursioner. Hvordan undervisningen skal gennemføres, må i høj grad afhænge af kursistgruppens sammensætning, ligesom underviseren må være meget opmærksom på, at der ikke udøves uønsket pres for at kursisten skal fortælle om private erfaringer. Diskussionsemner: Min hjemegn by, region, land. Dagligliv bolig, hjælpemidler, arbejde, uddannelse, trafikmidler - - Geografisk beskrivelse landets størrelse, bjerge, floder, ørken, landbrugsareal, eks- og import - - - Befolkning: antal indbyggere, mindretal, levealder, erhvervsliv, familieforhold - - 13

Det danske samfund 9 12 lektioner Der findes ca. 189 stater i verden. De 187 er medlemmer af FN. Begrebet stat kan defineres på flere måder: forbundsstat, nationalstat, enhedsstat. Danmark er en nationalstat. Det betyder, at langt størstedelen af indbyggerne er danskere. Vi har ikke store mindretal, som bor i særlige områder, men vore indvandrere og flygtninge er spredt ud over landet. Der er for mange år siden fundet en tilfredsstillende løsning for det tyske mindretal i Sønderjylland. Der findes totalitære stater med en stærk central magt, som kontrollerer befolkningen fuldt ud. Danmark er en demokratisk stat med valg til Folketing og byråd. Dronningen har kun formel magt; hun skal underskrive lovene og udnævne en regering efter et valg. Staten skal sørge for retssikkerhed og give plads for menneskerettigheder. Den tager sig af udenrigspolitikken og en række opgaver, som berører alle indbyggere. Man kalder også Danmark et demokratisk statssamfund. Folketinget laver love om, hvor mange politibetjente og fængsler vi skal have. Medlemmerne af Folketinget bestemmer rammerne for straf for f. eks. vold mod voksne eller børn, og de beslutter, hvor mange skattekroner domstolene skal have. Men de udnævner ikke dommere, og de blander sig ikke i, hvor lang en straf en voldsmand skal have. Det afgør domstolene alene. Begrebet Magtens Tredeling blev først brugt af en fransk filosof, Montesquieu, 1689-1755. Det betyder, at magten i et land skal deles af tre instanser: 1. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget, som er uafhængig af både de to andre instanser og Dronningen. Ingen over, ingen ved siden af Folketinget. Det giver love for landet og får råd af mange embedsmænd og eksperter. 2. Den udøvende magt er regeringen med fagministrene og alle de styrelser, råd og instanser, som ligger under dem, f. eks. politiet, fængselsvæsnet og miljøstyrelsen. De skal udfylde de rammer, som Folketinget vedtager i lovene. 3. Den dømmende magt har tre niveauer; Byretten, Landsretten og Højesteret. Sagfører/advokater uddanner sig til at arbejde på et af niveauerne, så man kan hedde landsretsdommer eller højesteretssagfører. Somme tider kalder man pressen for den fjerde magt. Pressen hører ikke til magtsystemet i Danmark, men pressen har gennem sine medier en meget stærk påvirkningskraft over for både politikere og borgere. Nogle politikere mener, at de får flere stemmer ved at gøre de ting, som pressen taler for. Det meste af den danske presse er (omtrent) til at stole på, men nogle aviser, ugeblade og kommentatorer søger mere skandaler og sensationer end oplysning af borgerne. En vis skepsis er oftest ønskelig, når en epokegørende nyhed bringes på banen. Markedet eller markedskræfterne nævnes ofte som en magt med stor påvirkningsevne. Konkurrence og varepriser spiller en større eller mindre rolle i danskernes dagligliv. De transnationale selskaber som f. eks. Nestlé eller vores danske Mærsk har indflydelse på mange landes forhold, både skattemæssigt og m.h.t. indtjening eller arbejdspladser. Der er en stadig opmærksomhed på dette konfliktområde, som ofte omtales i pressen. 14

I mange lande følges ordet magt af ordet korruption. Magten korrumperer, siger man. Embedsmænd, politi- og toldbetjente kan bestikkes til at give fordele til den enkelte. I Danmark har vi forsvindende få tilfælde af korruption. En af årsagerne kan være, at aflønningen af embedsmænd er rimelig, en anden, at sammenblanding af offentlige og private midler anses for moralsk forkasteligt. Nepotisme, altså at tilgodese familie eller venner, er heller ikke acceptabel i Danmark. Det er dog vanskeligere at kontrollere, om en ansættelse sker pga. gode kontakter eller efter kvalifikationer. Ordene velfærdsstaten eller velfærdsssamfundet er udtryk for, at borgernes tryghed, sundhed, pasning af ældre og sikkerhedsnet under socialt svage grupper er centrale arbejdsopgaver for staten og kommunerne. Staten regulerer forholdene omkring f. eks. bolig, beskæftigelse, arbejdsmiljø, uddannelse, indkomst, herunder skat, og familie. Et moderne samfund har så mange komplicerede opgaver, at det er blevet nødvendigt med større enheder. Tidligere havde vi 14 amter og 275 kommuner. Fra 1. januar 2007 består Danmark af 1 stat, 5 regioner og 98 kommuner. Der er gjort et stort arbejde for at fordele magten og opgaverne mellem disse instanser. Færøerne og Grønland er tilknyttet Danmark i rigsfællesskabet. De har i alt 4 repræsentanter i Folketinget. Diskussionsemner: Fordeling af opgaver mellem stat, region og kommune. Samtale med medlem af byråd Holdninger til bestikkelse og korruption 15

Politik - De politiske partiers opståen, ideologier 6-9 lektioner Stikord: A. Parti: definition 1. opstiller kandidater til offentlige valg 2. medlemmerne har fælles ideologi: konservative, liberale eller sociale partier 3. fremmer en bestemt befolkningsgruppes sag: bondeparti, arbejderparti, funktionærparti 4. bindeled mellem vælgerne og de valgte Opgaver: - politisk mobilisering (tiltrækning af medlemmer og vælgere, fremme af debat om politiske emner), - udvælgelse og træning af politiske ledere, - interessevaretagelse, - politisk målformulering, - regeringsdannelse. Partityper: - eliteparti i 1800-tallet; får valgt repræsentanter til parlamentet. Højre - masseparti: medlemmer, kontingent, organisation, vælgerforeninger. Eks: Socialdemokratiet. Medlemmerne vigtige, økonomisk grundlag. Retter sig mod veldefinerede befolkningsgrupper - Catch-all-partier Hele vælgerkorpset, ingen defineret ideologi, stærkt kontrollerende ledelse, kontakt til flere interesseorganisationer. Hellere mange vælgere end mange medlemmer. Eks: CD - Kartel-partier: nu statsstøttede, ikke afhængige af medlemmernes kontingent B. Partier i Danmark: Det konservative Folkeparti Tidligere navn: Højre. Konservative godsejere og nationalliberale, akademikere. Landsorganisation 1883. 1915 Det konservative Folkeparti. For nationalt forsvar, privat ejendomsret, fri næring, erhvervsliv. Tjenestemænd og funktionærer, ansatte i industri og handel og storbønder. Individets frihed og ansvar, markedsøkonomi, privat ejendomsret, fællesskabets betydning for den enkelte, begrænsning af den offentlige sektor, decentralisering, stærkt forsvar i NATO, øget samarbejde i EU. Samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Borgerligt samarbejde med Venstre Venstre, Danmarks Liberale parti Stiftet 1870, Det forenede Venstre. I 1872 flertal i Folketinget. Liberalisme, varetagelse af landbobefolkningens og landbrugets interesser, modstand mod Højre. Mange lokale foreninger, andelsbevægelser og lokale aviser. Løst opbygget indtil 1929. Efterskoler, friskoler, Højskoler. Nu: slankning af den offentlige sektor (Anders Fog Rasmussen: Minimalstat) markedsstyring og privatisering, pro-eu, individet frem for fællesskabet. Kvalitetsreform. Det Radikale Venstre: Stiftet 1905, udbrydere fra Venstre. Antimilitarisme, lige og almindelig valgret, forbedring af husmændenes og de dårligt stilledes vilkår, bedre uddannelse til alle. Socialliberalt parti, afbalancerer den enkeltes frihed med forpligtelserne over for fællesskabet. Imod særinteresser og organisationsvælde, for saglighed og samvirke mellem privat og offentlig, kompromis, det samvirkende folkestyre, decentralisering for at fremme deltagelsen i den demokratiske proces. Midterparti, i mange år tungen på vægtskålen i Folketinget. Tillidsreform. 16

Socialdemokraterne Den Internationale Arbejderforening for Danmark 1871. Arbejderklassens interesser. Parti og fagbevægelse har haft tæt samarbejde i mange år. Arbejderbevægelsen masseparti.. Udvikling af velfærdsstat fra 1950 erne. Arbejdsmarkeds-, social-, uddannelses- og sundhedsreformer. Regeringsmagt i over 50 år. Regerings- eller markedsstyring? Velfærdsreform. Socialistisk Folkeparti Stiftet 1959, udgået fra kommunisterne. Fredelig socialistisk ændring af samfundet, ikke revolution. Afskaffelse af militær og militæralliancer, solidaritet med udviklingslande og modstand mod EU. Samarbejde med græsrodsbevægelser. Arbejderflertal med socialdemokraterne. Ideologi eller del i magten? Miljø. Nu funktionærparti med stor medlemsindflydelse. Dansk Folkeparti Stiftet 1995 af udbrydere fra Fremskridtspartiet (Mogens Glistrup). Leder Pia Kjærsgaard. Catchall-parti uden ideologi eller medlemsindflydelse. Topstyret, kontrolleret af snæver ledelse. Arbejder især for ældregruppen og socialt vanskeligt stillede, imod indvandring, herunder flygtninge. Siden 2001 fast støtteparti for regeringen (Venstre og Konservative) Ny Alliance Partiet er stiftet i 2007 af udbrydere fra Det Radikale Venstre, Konservative og Venstre. C. Aktuel politik Kilder: aviser, partiprogrammer D. Valg. Opstilling af kandidater, vælgermøder, pressedækning, afstemning, dannelse af regering, byråd el. lign. Diskussionsemner: Møde med kandidater fra politiske partier. Besøg på Christiansborg og/eller i byrådssalen. Undersøgelse af partiprogrammer, situationsspil: Vælgermøde. 17

Skat 3-6 lektioner I Danmark betaler vi en høj skat. Men de fleste synes også, vi får meget for skatten. Vi betaler Direkte skatter, f. eks. - indkomstskat - ejendomsskat - formueskat Indirekte skatter, f. eks. - moms - told - giftskatter på alkohol, tobak etc. Godt halvdelen af statens og kommunens penge kommer fra indkomstskatten. Momsen giver ca. 20 %, og grønne afgifter f. eks. afgift på benzin, udgør ca. 14 %. Resten dækkes af andre former for skat. Mennesker med stor indtægt betaler højere skat end lavtlønnede mennesker. Der er imidlertid så mange skatteregler, at almindelige mennesker ikke kan finde ud af at sammenligne deres skat med andre! For mange, især erhvervsdrivende, er det nødvendigt at have en revisor til at klare regnskab og skatteindberetning. Skattepengene går til staten eller kommunerne. De bruges til at betale den service, vi alle får i velfærdssamfundet. Princippet er, at de, der trænger til hjælp, skal få den af dem, der har rigeligt. I nogle lande gives bidragene direkte fra rig til fattig. Det opfatter vi som nedværdigende almisser. Til gengæld regner vi med, at alle, der kan, bidrager til dækning af de offentlige udgifter ved at betale deres skat uden snyd.. 18

Værdier - tillid social kapital 3 6 lektioner En af de væsentligste værdier, vi har i det danske samfund, er en stor tillid til andre mennesker. Det kan se ud som en påstand, men faktisk er det blevet undersøgt, hvor stor den gensidige tillid mellem mennesker i en række lande er. I bogen Social Kapital (Svendsen og Svendsen 2007) gengives en række resultater af undersøgelser over, hvor stor tillid mennesker har til hinanden. I alt fem undersøgelser refereres: World Values Surveys fra 80. erne, to fra 90 erne og en fra år 2000, samt forfatternes egen undersøgelse fra 2002-05. I WVS-undersøgelserne er mennesker i 86 lande blevet spurgt om, hvorvidt de mener, man kan stole på de fleste andre mennesker. Det land, der har flest % ja - svar, er Danmark med 64,5 %. Norge, Sverige og Finland følger lige efter, mellem 63,9 og 56,4 %. Det laveste tal kommer fra Brasilien, nemlig 4,8 %. I den danske So-Cap-undersøgelse har man stillet spørgsmål om social kapital i 21 lande. Et spørgsmål går på, om man har tillid til retsvæsen, politi, statslig administration og regering. Også her ligger Danmark højest med 84 % ja-svar, mens Ecuador ligger i bunden med 10,3 % ja. Danskeres store tillid til andre betyder ifølge eksperterne meget for den generelle tilfredshed og lykkefølelse (her har også været flere undersøgelser, som placerede danskerne højest). Mange økonomer verden over undrer sig meget over, at dansk og skandinavisk økonomi kører så godt trods et stort skattetryk og store udgifter til velfærdssamfundet. Man sammenligner med, at en humlebi ikke skulle kunne flyve ifølge de fysiske love men det gør den jo! Måske er årsagen til den gode økonomi den store tillid. Det påstås, at tilliden også betyder en større effektivitet og bedre samarbejdsforhold i samfundet generelt og dermed bedre økonomi, når der f. eks. ikke skal bruges mange ressourcer på f. eks. sagsanlæg og stridigheder. Danskere har altså tillid til hinanden. Smitter det af på vores nydanskere? Hvordan er tilliden mellem nydanskere indbyrdes og over for gammeldanskere? Også her refereres en dansk undersøgelse (2004) Man har spurgt 5 grupper nydanskere: tyrkere, pakistanere, somaliere, palæstinensere og jugoslaver. Pakistanere og somaliere tror lidt mere på folk fra deres egen gruppe end på danskere. For de andre grupper ligger tiltroen til danskere højst, fra 71,9 % til 36,1 % Diskussionsemner: Hvad er kursisternes svar på spørgsmålet Mener du, at man kan stole på andre mennesker?? Hvor møder kursisterne tillid? Eksempler på mistillid? Hvad kan man gøre for evt. at få mere tillid til sine medmennesker? Hvad betyder tillid for indstillingen til samarbejde med andre? 19

Traditioner og ritualer 6-9 lektioner Hensigten med dette emne er - at kursisterne hører om, oplever og i et vist omfang medvirker i de forskellige traditioner, vi har i Danmark - at de fremstiller materiale om deres egne højtider og traditioner - at alle materialer fremlægges for hele gruppen - at der eventuelt skabes en udstilling for lokalområdets borgere ved semestrets afslutning. A. Danske traditioner: Se kommentarer i Bilag 1. 1. Jul Den kristne fest for Jesu fødsel. Ordet jul kendes fra førhistorisk tid. Juletræet. Evt. juletræsproduktion, pyntegran, tur i skoven, fældning af eget juletræ. Julepynt. Julegaver, fest med familie og venner Juleblomster Julenissen Julemanden Julekalender, kalenderlys, julekalender i tv. Julemærket er en dansk opfindelse. Eventuelt drøftelse af kommercialisering af julen, julens indhold, nisser i stedet for engle, muslimsk jul! 2. Påske Den kristne fest for Jesu opstandelse fra graven Påske fejres af jøder. Katolikker holder fastetid i 40 dage inden påske, idet de dog spiser enkel mad. Palmesøndag: Jesu indtog i Jerusalem., Skærtorsdag: Jesu sidste måltid med disciplene Langfredag: Jesus korsfæstes og dør Påskedag: Jesus står op af graven.. I Danmark er også 2, juledag, 2. påskedag og 2. pinsedag helligdage. Påsken falder 1. søndag efter første fuldmåne efter forårs jævndøgn Gamle skikke Påskeharer og lignende er importerede skikke. B. Ferier 3. Pinse Den kristne fest for Helligåndens komme og kirkens grundlæggelse Pinse hører sammen med forår. Pinsesolen danser. Blomster Mad: I de senere år er det forsøgt at gøre fisk til den almindelige spise Ellers ikke særlige traditioner. 20