Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier



Relaterede dokumenter
Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.

01 Nov - 07 Nov Poll results

Debat om de fire forbehold

TNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Grundlæggende rettigheder i EU

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

RAPPORT. Unges holdninger til EU Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø. Projektnummer: 53946

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

FORSLAG TIL BESLUTNING

European Youth Foundation

ROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hvad er Den Europæiske Union?

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Integration i Gladsaxe Kommune

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Børnepenge efter behov fælles børnecheck i EU Holstebro Sociale ydelser. Ingen børnepenge over grænsen Holstebro Sociale ydelser

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Radikale principper for forsvarspolitikken

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Borgerintegration. Resume

Den europæiske union

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

ÆNDRINGSFORSLAG 1-13

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, Download denne og mere på

En fremtidig fælles skæbne. Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

FORSLAG TIL BESLUTNING

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

DFUNKs grundholdninger

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Kommissionens redegørelse. jf. forretningsordenens artikel 103, stk.

DET TALTE ORD GÆLDER. FM talepapir Samråd Æ og Ø den 25. august 2017

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Årsplan for historie i 9. klasse

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Radikale tanker om Europa

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Fremskridt med den økonomiske situation

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

Den europæiske union

14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B

UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender PE v01-00

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

IMCC s Grundholdninger

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Vedlagt følger til delegationerne 1 de retningslinjer, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd (artikel 50) på ovennævnte møde.

5126/15 sr/lv/bh 1 DGB 3A LIMITE DA

10881/10 lv/nlk/am 1 DG G I

Årsplan Samfundsfag 9

EU-valget. Der er 4 temaer

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

Hermed følger til delegationerne i tillægget Rådets konklusioner om Tunesien, som Rådet vedtog den 20. juli 2015.

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

Gældskrisen og Fremtidens EU

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Transkript:

Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør eller skal gå i krig. Krig som værktøj mellem stater anser vi som udgangspunkt for at være unødvendige og vi vil til enhver tid søge at løse konflikter med diplomatisk snilde og mere blød magtanvendelse. EU har siden kul- og stålunionens oprettelse i efterdønningerne af 2. verdenskrig, arbejdet for at minimere risikoen for krige mellem de europæiske nationer Dette blev anerkendt ved uddelingen af Nobels Fredspris i år og det er én af årsagerne til at vi er tilhængere af det europæiske projekt: Vi er en række nationer med grundlæggende fælles værdier og idéer, vi bør samles om dem i stedet for at bekrige hinanden hvor vi er adskiller os. Frihed Frihed for det enkelte menneske og en anerkendelse af menneskets ukrænkelige rettigheder er den anden af kerneværdierne for Europæisk Ungdom Danmark. Vi mener at mennesket er ukrænkeligt i sit væsen og har ret til at blive behandlet lige, uanset køn, etnicitet eller seksuel orientering. Udgangspunktet for vores værdier findes i den europæiske menneskerettighedskonvention om end den ikke nødvendigvis begrænses af denne. Ydermere mener vi, at EU er et projekt af mennesker, for mennesker. Den fri bevægelighed er et af de stærkeste resultater af EU- samarbejdet: Det frigør mennesker til at omgås mennesker, uden statslige barrierer der skelner mellem A- og B- mennesker; til fordel for os alle. Det giver os retten til at rejse hvorhen vi vil, søge arbejde hvor vi vil og leve med hvem vi vil, uanset nationalitet. Det tillader os at være mennesker, uden at ligge hæmninger i vejen for os, opstille barrierer eller bygge mure imellem os. EU fordrer grænseløse relationer, respekt for forskellighed og fri kærlighed.

Demokrati Den tredje og klart centrale værdi for Europæisk Ungdom Danmark er demokrati. Demokratiet er centralt for Europæisk Ungdom Danmark, da det er den mindst ringe styreform for menneskene og er den styreform, der bedst støtter op om menneskets frihed. EU har været en solid støtte for de central- og østeuropæiske lande, der efter 1989 slap fri fra Sovjetunionens jerngreb. I dag er fx Polen et stærkt demokrati og ligeledes er de baltiske lande. Denne tredje og sidste værdi, er central fordi den er hvad der binder de ovenstående værdier sammen. For fredelig sameksistens kræves der dialog i stedet for konflikt og krig, og for bedst at facilitere menneskets friheder, bør man også åbne staten op for deres ønsker. Vi anser det europæiske projekt som værende en katalysator for demokratiseringen af nærområderne og anerkender det som værende et gode. EU handler om fælles værdier, fælles løsninger og solidaritet Når problemer rammer i ét land, har vi gennem historien set, hvordan de kan sprede sig til sine naboer. Vi ved at mange af nutidens problemer ikke kan løses nationalt, hvad enten der er tale om finanskriser, menneskelige katastrofer eller klima- og miljøproblemer, så er det problemer der rammer vores gensidige afhængighed og derfor fordrer fælles løsninger. Fælles Europæiske standarder for anvendelsen af kemi i fødevarer, udledningen af CO2 og fælles investering i forskning indenfor bæredygtige energikilder, lægger pres på staterne til at arbejde for det fælles bedste, til gavn for de europæiske borgere og resten af verden. Derfor mener vi af princip at vi skal bevæge os imod et bedre samarbejde på Europæisk plan, gennem bl.a. fælles finanspolitik, stærkere retsligt samarbejde og ambitiøse klima- og miljømålsætninger. Dette kombineret med en fælles stræben mod ophævelsen af diskrimination, både etnisk og kønslig, er blandt kerneprincipperne for Europæisk Ungdom og vores målsætninger for det europæiske samarbejde. Vi er forenet i forskellighed, for en fælles fremtid, en bedre fremtid.

EU s fremtidige opbygning Selvom EU er sui generis, den eneste af sin art, så er EU ikke skabt i et vakuum. Uden om EU ligger andre stater, med hver deres interesser, mål og midler til at opnå disse. EU skal gennem sit fokus på mennesker og deres rettigheder, fungere både som en soft- power supermagt, men skal også integreres til én samlet stemme, når der skal føres udenrigspolitik. Dette kræver naturligvis også en yderligere integration af forsvarssamarbejdet, for at underbygge vores fælles stemme i en tiltagende kaotisk verden. På samme måde skal EU i fremtiden kunne føre en samlet finanspolitik for Eurozonen, da en fælles valuta ikke har nogen gang på jorden, hvis der ikke er en fælles finanspolitik. Sidstnævnte var en dyrekøbt lektie under Eurokrisen. Derfor opfordrer vi medlemsstaterne i EU til at droppe de indre magtkampe og i stedet tænke på deres borgere som en helhed, så vi i samlet flok kan føre en stærk politik på såvel finans-, klima-, og udenrigsområdet; En politik der ikke blot tilgodeser hver vores lille enklave, men derimod det brede europæiske fællesskab som vi er samlet i. Derfor går vi i Europæisk Ungdom ind for et føderalt Europa, baseret på principperne om subsidiaritet, hvor medlemsstaterne samler deres suverænitet hos EU i på de områder hvor det giver mening, samtidig med at man har respekt for, at den nationale kontekst kan legitimere et vist nationalt råderum. Dette er den bedste løsning for det europæiske folk. Vores principper handler om menneskene i Europa, ikke staterne. Derfor skal der være en styrkelse af Europaparlamentet, der skal fungere som folkets talerør og som, i forlængelse af vores demokratiske værdier, netop derfor også skal have større magt, evt. på bekostning af Kommissionen.

Politisk Program: 3 emner udvælges Retsforbeholdets afskaffelse Vi kæmper i Europæisk Ungdom Danmark for, at Retsforbeholdet bliver afskaffet og ikke erstattet med en tilvalgsordning. Dette skyldes en række faktorer. For det første er Retsforbeholdet utidssvarende og usolidarisk og medfører vores exit af Europol i start 2015, hvorfor det bør afskaffes, således at vi kan udvide det retslige samarbejde mellem Danmark og vores europæiske ligesindede, til gavn for både danskere og andre europæere, der lige nu kan komme i klemme i et system, hvor vi har ens retssikkerhed på nogle områder, men mangler på andre. For det andet er vi imod en tilvalgsordning, da vi mener at også udlændinge- og indvandringspolitik bør diskuteres og besluttes på europæisk plan. Dette skyldes især problematikken om at indvandrere og flygtninge typisk kommer til de Sydeuropæiske lande, hvorfra de kan komme op til Danmark, givet den frie bevægelighed. Derfor er det kontraintuitivt og en genuin dårlig logisk slutning, at man skal afskære sig retten til at påvirke den fælleseuropæiske politik på dette område. Sikkerhedspolitik Vi går i Europæisk Ungdom Danmark ind for en yderligere integration af det sikkerheds- og udenrigspolitiske område. Dette skyldes både en principiel idé om at den bedste måde at sikre fred i Europa på, er at samordne alle ens militære ressourcer, således at de ikke kan bruges mod hinanden internt, men det skyldes i endnu højere grad det tiltagende trusselsniveau der er imod EU og EU s partnerlande i nærområdet. Der findes en række økonomiske argumenter for en fælles EU- hær bl.a. stordriftsfordele o. l., men derudover ligger der også ovenstående idé om, at vi bør fjerne mulighederne for konflikt mellem EU- landene, samtidig med at vi skal være i stand til, både militært og ved udenrigspolitiske udtalelser, fordømmelser eller sanktioner, udøve indflydelse i samlet flok. Den klassiske forestilling siger, at når EU- landene taler hver for sig, taler de 28 lande i munden på hinanden. Når de taler som EU, taler de i kor og får derved meget større indflydelse. Dette ses tydeligt i fx FN, hvor EU- landene allerede forsøger at samstemme deres politik i et stort omfang. Vi ønsker at tage det skridtet videre og skabe en decideret Europæisk Udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det handler om Europæernes sikkerhed, ikke blot Danmarks.

Forsvarsforbeholdet I Europæisk Ungdom Danmark mener vi, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes. NATO har længe været i fokus for Det Danske Forsvar og langt hen ad vejen giver det rigtig god mening at fortsætte denne alliance. Nye trusler og problemstillinger i EU s nabolande gør det dog endnu mere aktuelt at vi koordinerer vores forsvar, så vi sammen kan forsvare den union, som vi har bygget. Som det er nu, er der en række uhensigtsmæssigheder når NATO- missioner overgår til EU- regi og Danmark, som det er nu, bliver nødt til at trække sig, fordi vi har forsvarsforbeholdet. Missionens vigtighed, hvad enten der er tale om fredsbevarende styrker i eks- Jugoslavien eller bekæmpelse af pirater ved Somalias kyst, er ikke ændret, uanset om det er NATO eller EU, der står for opgaven. Derfor vil en afskaffelse af forsvarsforbeholdet muliggøre en dansk deltagelse ved opgaver, der har betydning for danske borgere og virksomheder. Ydermere bliver der i stigende omfang stillet spørgsmålstegn til USA s rolle i verden og deres muligheder for fortsat, at være så engagerede som hidtil. Derfor er det vigtigt at vi i Europa, der både har en større befolkning og et større samlet GDP, lærer at stå på egne ben i militære sammenhænge. Selvfølgelig skal det ikke nødvendigvis være på bekostning af NATO, men det må være i vores egen interesse, at vi også kan handle som samlet enhed, uden USA s velsignelse. I øvrigt mener vi fra Europæisk Ungdoms side at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, er ét skridt på vejen mod en mere koordineret udenrigs- og sikkerhedspolitik Noget som for os er essentielt. Rejsecirkussets ophør Vi går i Europæisk Ungdom Danmark ind for, at afskaffe det såkaldte rejsecirkus. Om end vi har forståelse for de bagvedliggende årsager til rejsecirkusset, der hovedsageligt baseres på et hensyn til de store nationer og deres prestige, mener vi at tiden er moden til, at vi fokuserer på Europas fremtid og stopper med at være forankret i hensyntagen til nationalstaternes prestige og fokuserer på det samlede Europas fremtid. Det giver ikke mening at rejse rundt og flytte kontorer med indhold fra Bruxelles til Strasbourg og vice versa i tide og utide, hvorfor det bør stoppes. Det er ganske enkelt spild af ressourcer, der kunne bruges bedre andetsteds. Nogle vil advokere for, at det skaber job i nærområderne, men med den logik kunne man ligesåvel opfinde et tredje og fjerde sted at afholde møder. Den logik holder ganske enkelt ikke. Derfor arbejder vi for afskaffelsen af det rejsecirkus, mange bruger til at eksemplificere bureaukratiet i EU.

Udvidelserne I Europæisk Ungdom Danmark går vi ind for, at åbne EU op for flere lande, så vi sammen kan arbejde videre mod en bedre fremtid. EU s endelige grænse er langt fra fastlagt og vi mener at udvidelserne og de samarbejder, der kommer før den egentlige udvidelse, skal fortsætte. Først og fremmest ønsker vi naturligvis at alle de europæiske lande, der ikke allerede er med, skal med. Hjertet af en Europæisk Union må naturligvis ligge i Europa.

Finansielle udfordringer I Europæisk Ungdom Danmark mener vi, at de udfordringer som EU- landene har stået overfor i krisen, er nogle udfordringer, der løses bedst i fællesskab. Uanset hvilken ideologisk overbevisning man måtte have, mener vi at løsningerne bør implementeres på Europæisk plan, hvad enten der er tale om aftaler som Finanspagten, en potentiel Tobin- skat eller lignende politikker, så mener vi, at i en økonomi der er så sammenflettet som den europæiske, der vil det ikke give mening at have forskellige regler i de forskellige lande. Det kræver så at sige fælles løsninger på fælles problemer. Det samme gør sig gældende, når man opdager at Luxembourg har lavet nogle småsuspekte aftaler med nogle store virksomheder i forhold til skattefordele Den slags problemer løses bedst, ved hjælp af Europæisk samarbejde og solidaritet, så alle landene stræber efter fælles rammer.