Hovedstruktur Aalborg Kommune December 1999 Kommuneplan
Hovedstrukturen er udarbejdet af Aalborg Kommune, Borgmesterens Forvaltning og Teknisk Forvaltning ved By og Miljø s stabsfunktion i samarbejde med kommunens øvrige afdelinger. Tryk: Nordjylland Bogtrykkeri A/S, Aalborg. Miljøcertificeret iht. DS/EN ISO 14001. Oplag: Hovedstrukturen er trykt på Cyclus Papir i 900 eksemplarer. 13. december 1999 Copyright Hovedstrukturen kan ses: Internet Aalborg Kommunes hjemmeside på adressen www.aalbkom.dk, under kategorien Trafik, Bolig & By. Biblioteket Planen kan desuden ses på kommunens biblioteker. Endvidere kan planen købes i: Teknisk Forvaltning Informationen, Vesterbro 14, 9000 Aalborg, tlf. 99 31 20 00.
Indhold Hovedstruktur Indledning Bymønster Boliger Befolkning Dagpleje og daginstitutioner Skoler Ældre og handicappede Kultur- og fritidsliv Grøn struktur Butikker Erhverv Trafik og veje Kollektiv trafik Stier Vindmøller Energi Varme El Affald Spildevand Drikkevand
Indledning Hovedstruktur Aalborg Kommuneplan Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen skal hele tiden være aktuel og tage tidens udfordringer op. Sker der uforudsete ændringer i udviklingen, eller ændres de politiske mål, vil planen blive re-videret. Kommuneplanen er opdelt i en række forskellige dokumenter. Samspillet mellem disse skal i de kommende år styrkes, så planlægningen bliver lettere tilgængelig, og således at overskueligheden øges. Hovedstrukturen Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og for byer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Planredegørelse For at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem byrådets langsigtede politik og den konkrete realisering af udviklingsaktiviteter og udbygningsprojekter, skal der hvert år, som led i den løbende plan- og budgetprioritering, udarbejdes en planredegørelse. Planredegørelsen skal redegøre for, hvorledes de konkrete budgetprioriteringer hænger sammen med de overordnede mål i kommuneplanen, og planredegørelsen udgør på denne måde byrådets instrument til at realisere kommuneplanens langsigtede mål. Planredegørelsen er således bindeled mellem fysisk- og økonomisk planlægning i Aalborg Kommune. Indledning 1
Indledning Agenda 21 Agenda 21 indeholder principperne for en bæredygtig udvikling. Det drejer sig om at bevare et naturligt miljø, tilstræbe social retfærdighed, spare på ressourcerne, undgå forurening og opretholde en biologisk mangfoldighed. Disse principper om bæredygtighed ligger til grund for alle kommunens planer ligesom princippet om, at borgerne skal være med til at planlægge fremtiden. By- og temakataloger By- og temakatalogerne udgør en del af kommuneplanen. Bykatalogerne er kommuneplanen for et bestemt geografisk område. Aktuelt gælder følgende: Bykataloget for Aalborg og Nørresundby tætby Sulsted Bykatalog. For resten af kommunen gælder de oprindelige kommuneplanrammer fra 1986 med de tillæg, der siden er vedtaget. Temakatalogerne er især beregnet til borgere med særlig interesse i bestemte emner og i byrådets politik på disse områder. Aktuelt gælder følgende: Erhvervskatalog Vindmølleplan Grønt Katalog Trafik- og Miljøhandlingsplan Fjordkatalog. Retningslinier og vejledninger Der udarbejdes løbende mindre pjecer til brug ved fortolkning af bestemmelserne i kommuneplanen. Pjecernes hovedformål er at give inspiration til borgerne, således at der kan opnås smukkere bymiljøer. Planer på EDB Kommunens planer er nu gjort elektroniske og der kan søges i de enkelte planer eller efter bestemte emner. Alle ændringer ajourføres direkte i den elektroniske udgave. Borgerne vil få adgang til den elektroniske udgave i år 2000. Indledning 2
Bymønster Hovedstruktur Byernes rolle Bymønsteret skal understøtte og styrke en bæredygtig udvikling. Byerne og bydelene skal indgå i en rollefordeling, som tilgodeser opretholdelse og eventuelt udbygning af den lokale serviceog butiksforsyning og de lokale arbejdspladser. Bymønsteret består af et hierarki med 4 niveauer: - Regioncenter - Bydels- og distriktscentre - Lokalcentre - Landsbyer. Boliger, erhverv samt offentlige og private servicefunktioner skal placeres i overensstemmelse med dette bymønster. Stinettet og den kollektive trafik skal indrettes til at betjene dette bymønster. Regioncenter Regioncenteret består af Aalborg Midtby, City Syd og Universitetsområdet. Servicefunktioner, der har hele regionen som opland, placeres i regioncenteret. Aalborg Midtby skal anvendes til detailhandel, kontorer, servicefunktioner og kulturelle formål. City Syd skal anvendes til detailhandel, kontorer, servicefunktioner og let industri, især højteknologiske virksomheder. Universitetsområdet skal anvendes til videre udbygning af universitetet, servicefunktioner og kontorer. Bydels- og distriktscentre Bydelscentrene søndenfjords er: Aalborg Midtby, Vestbyen, Ø-Gadekvarteret, Hasseris, Hobrovejkvarteret, Skalborg, Vejgård, Grønlandskvarteret, Gug, Universitetsområdet, Tornhøj og Smedegård. Bydelscentrene nordenfjords er: Nørresundby Midtby, Lindholm, Løvvang og Nørre Uttrup. Distriktscentrene er: Svenstrup, Gistrup, Klarup, Vadum, Sulsted og Vodskov. Hvert bydels- eller distriktscenter indeholder minimum: dagligvarebutik, daginstitution, skole med overbygning, ældrevenlige boliger, kollektiv trafikbetjening samt kultur- og fritidstilbud. Enkelte bydelscentre får dog fælles skole. I distrikscentrene skal der være område til let industri og/eller industri. Bymønster 1
Bymønster Lokalcentre Lokalcentrene er: Frejlev, Sønderholm, Godthåb, Ferslev, Ellidshøj, Fjellerad, Vaarst, Vestbjerg, Tylstrup, Langholt og Grindsted. Hvert lokalcenter indeholder minimum: dagligvarebutik, daginstitution, skole, ældrevenlige boliger, kollektiv trafikbetjening samt kultur- og fritidstilbud. I lokalcentrene skal der være område til let industri. Landsbyer Landsbyerne er: Egholm By, Dall, Dall Villaby, Drastrup, Nørholm, Tostrup, Volsted, Øster Sundby, Øster Uttrup, Nørre Tranders, Sønder Tranders, Nøvling, Oppelstrup, Gunderup, Håls, Romdrup, Hvorupgaard, Ajstrup og Uggerhalne. I landsbyerne må der kun ske en minimal byvækst tilpasset den enkelte bys struktur. Behovet for skole, daginstitution, ældrevenlige boliger, kollektiv trafikbetjening samt kultur- og fritidstilbud vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der skal være mulighed for at indrette mindre butikker samt kontor og service til betjening af lokalsamfundet. Endvidere skal der kunne indpasses værksteder, mindre industri m.m. Bymønster 2
Boliger Hovedstruktur Boligprogram Planlægningen tilrettelægges efter et årligt boligbyggeri på 500. Boligerne fordeles på byer og byområder, som vist i skemaet Boligprogram 1999-2010. Målet er at understøtte den lokale handel og service, samt at nedsætte energiforbruget og forureningen. Kommunen kan gennem sin planlægning sikre, at der er plads til at opføre de boliger, som er opstillet i boligprogrammet. Endvidere at boligområderne bliver velbeliggende og attraktive. Boligtyper Der skal være arealer til forskellige boligtyper. Byggeri af ungdomsboliger søges styrket. Generelt skal der planlægges efter at opnå højere bebyggelsestæthed og større blanding af byfunktioner. Målet er at tilgodese alle former for boligbebyggelse i de større bysamfund. Aalborg er en stor uddannelsesby og for at leve op til denne status vil der i de kommende år blive sat fokus på boliger til de unge. Bebyggelsestætheden skal generelt øges (tættere/højere byggeri), så arealforbruget mindskes, og man opnår en bedre udnyttelse af infrastrukturen (mindre transport, lavere energiforbrug). For at skabe mere liv i områderne skal det være muligt at integrere andre byfunktioner (butikker, kontorer, service m.m.) i boligkvartererne eller i nær tilknytning hertil. Målet er samtidig at gøre det mere attraktivt at gå eller cykle. Facts 1999 79.700 boliger fordelt på: - åben-lav byggeri = 27.000 - tæt-lav byggeri = 10.000 - etagebyggeri = 42.700 ejer/lejerstatus: - 33.900 ejerboliger (42,5%) - 45.800 lejerboliger (57,5%) 64.000 boliger i Storbyområdet mindre end 6 km fra Banegården Boliger 1
Bymønster Regioncenter Bydelscenter Tylstrup Distriktscenter Lokalcenter Sulsted Landsby Grindsted Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Nørresundby Aalborg Øst Sønderholm Frejlev Klarup Svenstrup Gistrup Godthåb Ferslev Ellidshøj Vaarst Fjellerad
Bymønster - storbyområdet Nørre Uttrup Løvvang Lindholm Nørresundby Midtby Vestbyen Aalborg Midtby Vejgård Øster Uttrup Øster Sundby Hasseris Grønlandskvarteret Ø-Gadekvarteret Hobrovejkvarteret Nørre Tranders Smedegård Skalborg Universitetsområdet Tornhøj Drastrup Gug Sønder Tranders City Syd Visse Gistrup Dall Villaby Regioncenter Bydelscenter Landsby
Bomiljø Boligområderne skal være attraktive bomiljøer. I boligområderne skal der tages højde for, at de kan rumme alternative boliger til hjemløse eller mennesker, der ikke kan falde til i andre boligmiljøer. Tilgængeligheden for handicappede skal inddrages ved planlægning af boligområder, byfornyelse m.v. Boligområder skal være af overskuelig størrelse, skal tilkobles hovedstinettet og ligge i gåafstand til kollektiv trafik. Der skal lægges vægt på de arkitektoniske kvaliteter, på gode og varierede friarealer og naturskønne omgivelser. Boliger Byomdannelse Genbrug af utidssvarende erhvervsområder langs de centrale havnefronter til nye byformål. Omdannelse af ældre erhvervsområder åbner mulighed for indplacering af boliger i et nyt og attraktivt miljø. Flere boliger I årene 1987-98 var boligtilvæksten på 6.300. I årene 1999-2010 forventes yderligere opført 6.000 boliger. I samme periode regnes med, at der nedlægges ca. 1.000 boliger. Nettotilvæksten bliver, med andre ord, ca. 5.000. Nedlæggelse af boliger sker især i tætbyen. Typisk er det små lejligheder, der slås sammen til én - eller lejligheder, der nedlægges for at give plads til erhverv. Boliger 2
Boliger Hovedstruktur Boligprogram 1999-2010 (afrundede tal) Tætbyen: Aalborg Midtby... 870 Vestbyen... 730 Ø-Gadekvarteret... 110 Nørresundby Midtby... 200 Ialt Tætbyen... 1910 Storbyområdet iøvrigt: Hasseris... 570 Hobrovej-kvarteret... 75 Skalborg... 80 Vejgaard... 115 Grønlandskvarteret... 310 Gug... 145 Universitetsområdet... 785 Tornhøj... 10 Smedegård... 110 Lindholm... 60 Løvvang... 20 Nørre Uttrup...0 Nørresundby iøvrigt... 220 Øvrige byer... 80 Ialt Storbyomr. (ex. Tætbyen) 2580 Omegnsbyerne søndenfjords: Frejlev (lokalcenter)... 180 Sønderholm (lokalcenter)... 30 Svenstrup (distriktscenter)... 255 Godthåb (lokalcenter)... 75 Ferslev (lokalcenter)... 40 Ellidshøj (lokalcenter)... 20 Gistrup (distriktscenter)... 85 Fjellerad & Vaarst (lokalcentre)... 50 Klarup (distriktscenter)... 35 Øvrige byer... 70 Ialt Omegnsbyer Syd... 840 Omegnsbyerne nordenfjords: Vadum (distriktscenter)... 125 Sulsted (distriktscenter)... 90 Vestbjerg (lokalcenter)... 130 Tylstrup (lokalcenter)... 55 Vodskov (distriktscenter)... 160 Langholt (lokalcenter)... 50 Grindsted (lokalcenter)... 30 Øvrige byer... 30 Ialt Omegnsbyer Nord... 670 IALT HELE KOMMUNEN... 6.000 Boliger 3
Boliger Boliger 4
Befolkning Hovedstruktur Befolkningen *1999: 161.000 indb. -søndenfjords 123.500 indb.(77%) -nordenfjords 37.500 indb.(23%) *1987-1998:tilvækst på 6.200 indb. heraf 4.000 udlændinge Storbyområdet Inden for en radius af 6 km fra Banegården bor der ca. 120.000 mennesker. Det svarer til 75% af kommunens indbyggere. Familien er skrumpet I 1987 boede der i gennemsnit 2,1 personer i hver bolig. I 1998 var tallet 2,0. Familiestørrelsen er mindst i tætbyen (1,5) og højest i omegnsbyerne (2,7). 170000 168000 indbyggere *1999-2010: vækst på 7.500 indb. 166000 *Opgørelse pr. 1.1.99 164000 162000 Vi bli'r fler' 160000 Fra 1987 til 1999 har der været en befolkningstilvækst på ca 4 %. 158000 75% 156000 Befolkningsprognosen 1999-2010 bygger dels på boligprogrammet, dels på erfaringstal og forventninger m.h.t. flyttemønster, 152000 154000 fødselshyppighed og dødshyppighed. 150000 år Prognosen er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Den viser, at befolkningstallet 1986 1990 1997 2000 2008 2010 vil stige med 7.500. Befolkningsstatistik og -prognose, 1986-2010 Befolkning 1
De yngste Børnetallet faldt markant i 1980'erne. Et stigende fødselstal i 1990'erne ændrede udviklingen i opadgående retning. I 1997 var antallet af 0-6 årige børn det største nogensinde: 13.900. Det svarer til 9% af befolkningen. Fødselstallet er igen nedadgående. Antallet af 0-6 årige forventes at falde til ca. 7% af befolkningen år 2009. Befolkning Byfornyelsen De seneste år har der for alvor været gang i byfornyelsen. Gader, torve, pladser og bygninger er blevet forskønnet, utidssvarende lejligheder moderniseret, baggårde saneret og nyt boligbyggeri er skudt op. Det er blevet meget mere attraktivt at bo i tætbyen*. Det ses i befolkningssammensætningen. 19% af kommunens indbyggere (ca. 30.000 personer) bor i tætbyen. Sådan var det også i 1986. Men siden da er børnetallet næsten fordoblet, antallet af 20-24 årige er steget med 35%, mens antallet af ældre er faldet med 20%. I tætbyen har der altid været relativ få børn og mange unge (studerende) og ældre mennesker. Forskellene er ikke så markante som tidligere. Situationen er vist i skemaet. De ældste Aldersklassen over 67 år har udviklet sig næsten modsat børnene. Tallet toppede i 1993. Siden er det gået lidt tilbage. I 1997 var der 21.200 borgere over 67 år. Det svarer til 13% af befolkningen. Prognosen viser, at antallet af ældre vil ligge forholdsvis stabilt på ca. 13% frem mod år 2010. Tætbyen* Kommunen 1988 1999 1988 1999 Alle 19% 19% 100% 100% 0-6 årige 2% 4% 7% 9% 20-24 årige 16% 21% 9% 10% > 67 årige 25% 19% 13% 13% Relativ befolkningsfordeling, 1988& 1999 * Tætbyen = Aalborg Midtby, Vestbyen, Ø-Gadekvarteret & Nørresundby Midtby. Befolkning 2
Boliger og befolkning Aalborg Kommune 79.700 + 6.000 161.000 Boliger pr. 1.1.99 + nye 1999-2010 Befolkning pr. 1.1.99 Befolkningstilvækst 1999-2010: 7.500 520 + 55 1.150 610 + 90 1.470 Tylstrup Sulsted 900 + 130 2.320 280 + 30 740 Vestbjerg Grindsted 900 + 125 2.060 Vadum Nørresundby Vodskov 1.940 + 160 4.390 Langholt 360 + 50 960 Sønderholm 310 + 30 830 Godthåb Frejlev 680 + 180 1.960 Svenstrup 1.950 + 255 4.700 580 + 75 1.510 200 +20 570 250 + 40 730 Ellidshøj Storbyområdet 64.000 +4.490 117.630 Ferslev Gistrup 1.330 +35 3.610 Klarup 1.370 + 85 3.750 160 + 20 400 Fjellerad 160 + 30 370 Vaarst
Boliger og befolkning - storbyområdet 1.620 + 60 3.140 Lindholm Nørre Uttrup 1.920 + 0 2.130 +20 4.180 4.160 Løvvang 4.180 + 220 7.530 Nørresundby iøvrigt 5.080 + 570 11.500 Hasseris 8.080 + 730 11.520 Vestbyen Ø-Gadekvarteret Hobrovejkvarteret 4.410 + 75 8.400 1.130 + 200 1.780 Nørresundby Midtby Aalborg Midtby 5.280 + 870 8.210 Grønlandskvarteret 3.770 + 310 7.150 7.010 + 110 8.380 Vejgård 7.010 + 115 13.680 Øster Uttrup Øster Sundby 1.890 + 10 4.120 Tornhøj 2.950 + 110 Smedegård 6.840 Smedegård Drastrup Skalborg 3.040 + 80 6.440 3.610 + 145 8.960 Gug 900 + 785 1.640 Universitetsområdet Sønder Tranders City Syd Visse Gistrup Dall Villaby Aalborg Kommune 79.700 + 6.000 161.000 Boliger pr. 1.1.99 + nye 1999-2010 Befolkning pr. 1.1.99 Befolkningstilvækst 1999-2010: 7.500
Dagpleje og daginstitutioner Hovedstruktur Pladsgaranti Der er pladsgaranti i dagpleje og daginstitutioner for alle børn i alderen 0-5 år. Også i de kommende år vil denne udvikling fortsætte. Udviklingen i pladser de seneste 10 år fremgår af nedenstående skema. Aalborg Kommune har haft pladsgaranti siden 1994. Det er byrådets mål, at garantien skal holde trit med befolkningsudviklingen. Når der bliver behov for at bygge nye institutioner eller etablere flere dagplejepladser, vil det så vidt muligt ske i de områder, hvor børnene hører hjemme. Kommunen har et omfattende og fleksibelt pasningstilbud: - døgnåbne børnehaver, - weekend-åbne børnehaver, - fleksible åbningstider i distrikterne, - allergivenlig børnehave, - natur- og miljø børnehaver, - natåben dagpleje, - mor-barn institutioner - samt forskellige former for pædagogiske udviklingsarbejder. Institutionspladser Antal Antal pladser Antal Antal pladser pladser pr. 100 børn pladser pr. 100 børn 1988 1988 1999 1999 0-2 år 52 84* Dagpleje 1570 3021 Vuggestue 214 179 Integrerede institutioner 168 255 Børnehaver 78 Privat pasningsordning 11 Frit valg dagpasning 185 3-5 år 76 96 Børnehaver 2451 4982 Integrerede institutioner 874 606 Familiecentre 40 30 Privat pasningsordning 56 Landsbyordninger 219 Frit valg dagpasning 35 *incl. orlov Dagpleje m.v. 1
Dagpleje og daginstitutioner Udviklingsgaranti Der er garanti for udvikling af kvaliteten. Tidligere var hovedtemaet pladsgaranti, men nu vil kommunen også sikre en samlet kvalitetsforbedring for børnene i dagplejen og institutionerne, og er allerede godt på vej. Uddannelses- og kursusbudgetterne er forøget. Flere store projektarbejder er i gang, herunder pædagogiske udviklingsprojekter, og en del institutionsbygninger er blevet forbedret. Orlov, legestuer, fritvalg-ordning Muligheden for at tage forældreorlov og benytte legestuerne bliver fortsat støttet af kommunen. Den såkaldte fritvalg-ordning giver forældrene endnu en mulighed for at få passet deres barn. Siden loven om orlov til børnepasning blev vedtaget, har mange forældre fået praktisk og økonomisk mulighed for at tage orlov. Byrådet har fra begyndelsen bakket op om Det gør vi Holder trit med efterspørgslen efter pladser. I 1999 er dækningsgraden for 0-2 års pladser på 84% og for 3-5 års pladser på 96% Arbejder med forskellige projekter, der udvikler det pædagogiske arbejde i institutioner og dagpleje Sørger for markant mere plads til børnene, når der renoveres eller bygges nye institutioner denne ordning, dels ved at yde tilskud til orlovstagerne, dels ved at give økonomisk, pædagogisk og praktisk støtte til de mere end 50 forældrestyrede legestuer i kommunen. Frit-valg-ordningen giver forældre mulighed for, med kommunalt tilskud, selv at ansætte en person til at passe børnene. Bygningerne Der laves løbende forbedringer af børnenes fysiske rammer i institutionerne. Byrådet har siden 1996 hvert år afsat ekstra penge til forbedringer af institutionsbygninger. Gennem ombygninger og tilbygninger sikres tidssvarende institutioner med mere og bedre plads til børnene. Med udgangen af 1998 er 24 institutioner renoveret og forbedret. Dagpleje m.v. 2
Daginstitutioner 2 Antal daginstitutioner 141 daginstitutioner pr. 01.12.1999 1 Tylstrup 2 Sulsted Grindsted 3 Vestbjerg 3 Vadum Vodskov 5 2 Langholt Nørresundby 17 80 Aalborg Øst 1 Sønderholm Godthåb 2 Frejlev Svenstrup 3 7 2 Gistrup 6 4 Klarup 2 Ferslev Ellidshøj 1 Vaarst Fjellerad
Daginstitutioner - storbyområdet Nørre Uttrup Lindholm Løvvang 4 3 3 10 Hasseris 8 Vestbyen Ø-Gadekvarteret Hobrovejkvarteret 7 Nørresundby Midtby 4 7 Aalborg Midtby Grønlandskvarteret 3 5 Vejgård 11 Øster Uttrup Øster Sundby Nørre Tranders 6 Tornhøj 8 Smedegård Drastrup Skalborg 4 11 Gug Universitetsområdet 2 Sønder Tranders City Syd Dall Villaby 1 Visse Gistrup 5 Antal daginstitutioner
Skoler Hovedstruktur Skolernes placering I hvert bydelscenter skal der være skole med overbygning (børnehaveklasse - 9. klasse). I enkelte tilfælde har ét eller flere bydelscentre dog fælles skole. I hvert distriktscenter skal der være skole med overbygning (børnehaveklasse - 9. klasse). I hvert lokalcenter skal der være skole. For landsbyerne afgøres det i hvert enkelt tilfælde om, og i hvilken udstrækning, der kan opretholdes skole. Et distriktscenter fungerer som center for et større opland. Skolen i distriktscenteret overtager derfor de ældste elever fra de lokalcentre og landsbyer, som ikke har skole med overbygning. Lokalcenteret udgør i princippet det laveste niveau for en decentral skolestruktur. Derudover er der et antal 10. KlasseCentre i kommunen. DUS - en skolefritidsordning Skolefritidsordning med pladsgaranti for de 6-9 årige. Fritidsordning på skolen for de 10-14 årige. DUS - skolefritidsordningen - er et socialpædagogisk tilbud med pasningsgaranti for de 6-9 årige. I takt med DUS-ordningens udbygning er der etableret et antal fritidstilbud for de 10-14 årige. 10-14 års tilbudene omfatter i dag ca. 2300 børn. Skolen som samlingssted Skolerne skal kunne fungere som samlingssted. Det er vigtigt for byernes sociale og kulturelle liv, at der er lokaler til rådighed til brug for interesseorganisationer, studiekredse etc. Kommunen stiller gratis skolelokaler og udearealer til rådighed for lokalbefolkningen. Skoler 1
Skoler Elevtallet Siden 1986 er elevtallet faldet med ca. 4.500. På grund af stigende fødselstal i 90- erne øges elevtallet i de kommende år med ca. 300-500 årligt. I år 2004 vil der være ca. 18.000 elever, d.v.s. ca. 21% flere end i dag. elevtal 18 000 17 000 16 000 15 000 14 000 år 13 000 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 En forøgelse af elevtallet i klasserne betyder dog, at antallet af nye klasser kun vil stige med ca. 6%. Antallet af specialklasser forventes forøget med ca. 5 klasser over de næste 5 år, hvilket svarer til en stigning på knap 5%. Udbygningsbehovet findes på en række skoler i børnerige kvarterer, bl.a. Hasseris, Vejgård, Gug og Aalborg Øst. Hvilke skoler, der skal udvides, er dog svært at sige. Det skyldes bl.a. usikkerhed ved befolkningsprognosen på lang sigt, og at en større del af forældrene vælger at sende deres børn i en anden skole end distriktsskolen. Flere i DUS-ordning Børnetallet i DUS-ordningen vil stige kraftigt i de kommende år, for herefter at stabilisere sig omkring 6.500, godt 18% over det nuværende niveau. Trafiksikre skoleveje Børnene skal kunne færdes trygt til og fra skole og fritidsaktiviteter. Sikre skoleveje indgår som et vigtigt mål i stiplanlægningen. Det gør vi Bevarer skoler i lokalsamfundet Pladsgaranti for DUS Trafiksikrer skolevejene Skoler 2
Skoler Skole med overbygning Skole uden overbygning Tylstrup P Privatskole Antal skoler pr. 01.04.1999 Sulsted Grindsted Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Nørresundby 5 21 Aalborg Øst Sønderholm Frejlev Klarup Svenstrup Gistrup Godthåb P Ferslev Ellidshøj P Vaarst Fjellerad
Skoler - storbyområdet Nørre Uttrup Løvvang Lindholm Vestbyen P P Nørresundby Midtby Aalborg Midtby P P Ø-Gadekvarteret Øster Uttrup Øster Sundby Hasseris Hobrovejkvarteret Grønlandskvarteret P P Vejgård Nørre Tranders Smedegård Tornhøj P Skalborg Universitetsområdet Drastrup Gug Sønder Tranders City Syd Gistrup Visse Dall Villaby Skole med overbygning Skole uden overbygning Privatskole P
Ældre og handicappede Hovedstruktur Ældreboliger Det er målet at dække de ældres efterspørgsel efter en egnet bolig. I de seneste år er der sket en stor udbygning af boliger, der er egnet til de ældre. Det drejer sig både om plejehjemsboliger og om boliger med kald. Selv om antallet af ældre ikke vil vokse ret meget, vil der fortsat være behov for en udbygning. Blandt andet vil en ombygning af utidssvarende plejehjemsboliger ofte betyde, at der bliver behov for erstatningsboliger for de boliger, der nedlægges som følge af sammenlægning. Boliger Plejehjemsboliger Boliger med kald Antal boliger 1990 1.046 823 Antal boliger pr. 100 ældre* 1990 5 3,9 Antal boliger 1999 1.313 1.457 Antal boliger pr. 100 ældre* 1999 6,2 6,9 * Personer over 67år Boligerne i 1999 er af en væsentlig højere standard end i 1990 Ældre m.v. 1
Ældre og handicappede Lokalsamfundet Boligerne skal bygges der, hvor behovet er. De ældre vil helst kunne forblive i deres eget lokalsamfund, når de får behov for at flytte til en ældreegnet bolig. Derfor er det byrådets mål, at boligerne skal opføres der, hvor behovet er. I de fleste lokalsamfund vil der som hovedregel være plads til nyt byggeri, men i de i forvejen tætbebyggede bydele i det centrale Aalborg og Nørresundby vil målet være svært at opfylde. Her vil ombygning af eksisterende bebyggelser fortsat kunne være et ønskværdigt alternativ. Handicapboliger Der skal være egnede boliger for yngre med handicap. Disse mennesker er i antal meget mindre end ældregruppen. Der er ofte tale om yngre mennesker, der ikke har særlig tilknytning til et bestemt lokalområde. For en stor del af gruppen er det meget vigtigt, at boligen og aktivitetstilbudene ligger i nærheden af midtbyen, der er attraktiv med sine kulturtilbud og underholdningsmuligheder. Udbygningen af handicapvenlige boliger vil derfor som hovedregel ske i de centrale bydele og vil være dækkende for hele kommunen. Boligtilbudene kan spænde fra større enheder med institutionspræg til opgangs-fællesskaber i alment boligbyggeri. Aktivitetscentre Der skal fortsat etableres aktivitetscentre. Gennem de seneste år har udbygningen af aktivitetscentre været stor. Aktivitetscentrene benyttes hovedsagelig af beboerne i det lokale område, og det er byrådets mål, at den fortsatte udbygning derfor skal foregå i lokalområderne og nær ved de ældreegnede boliger. Det gør vi Ældreboligprojekter 130 boliger i 2000 * Seniorbofællesskaber 18 boliger i 2000 * nybyggeri, incl. ombygninger Ældre m.v. 2
Ældreboliger 16 Antal boliger Aalborg Kommunes egne plejehjemsboliger og boliger med kald Ialt: 2666 boliger pr 01.12.99 30 30 Tylstrup 40 Sulsted Grindsted 11 Vestbjerg 40 Vadum Vodskov 90 Langholt Nørresundby 400 1767 Aalborg Øst Sønderholm 25 Frejlev Svenstrup 8 Gistrup 101 29 Klarup Godthåb 112 10 Ferslev Ellidshøj 3 Fjellerad Vaarst
Kultur- og fritidsliv Hovedstruktur Større kultur- og fritidstilbud Aalborgs position som regionalt kulturcenter skal styrkes, og der skal satses på markedsføring nationalt og internationalt. Kommunens borgere skal sikres et bredt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud. Aalborg er i kraft af byens størrelse og beliggenhed en naturlig placering for større kultur- og fritidstilbud. I dag er bl.a. lystbådehavnene, skøjtehallen, golfbanerne, svømmehallerne og friluftsbadet med til at sikre varierede muligheder i det aktive fritidsliv. Der er i øjeblikket tre deciderede idrætscentre i Aalborg Kommune: Stadionområdet, Nørresundby Idrætscenter og det nye idrætscenter Gigantium i Aalborg Øst, som giver en afbalanceret placering af større centre for idrætsaktiviteter. Ved udbygninger af fritidsfaciliteterne skal der tages hensyn til såvel elitens som breddens ønsker og behov. Etablering af specielle elitecentre sker i samarbejde med Team Danmark. Aalborg har i øjeblikket 13 sådanne centre. Huset, Kunstmuseet, Lindholm Høje, Zoologisk have, Aalborg Symfoniorkester, de rytmiske spillesteder og Aalborg Kongresog Kulturcenter skal sikres som vigtige elementer i det oplevelsesbetonede kultur- og fritidsliv. Midtbyen - kulturel særstilling De kulturhistoriske værdier i Aalborg Midtby skal bevares, udvikles og synliggøres. Nye kulturtiltag skal være med til at styrke livet i midtbyen udenfor butikkernes åbningstider. Gennem mange hundrede år har byens liv, erhverv og kultur udfoldet sig i og omkring Aalborg Midtby. Det er her vi finder de gamle krogede gader og brogede huse. Derfor spiller midtbyen en særlig rolle i kommunens kulturliv. Det er vigtig at bevare de sidste rester af den gamle middelalderog renæssanceby. Kulturinstitutioner som Aalborg Historiske Museum, Aalborg Stadsarkiv, teatrene, Medborgerhuset og de rytmiske spillesteder er vigtige elementer i midtbyens kulturliv og skal sikres gode vilkår. Byrådet finder det væsentligt, at nye kulturprojekter placeres i midtbyen. Kulturaktiviteter på Kvægtorvet, nye museer og musikhus på havnefronten har været nævnt, men projekterne er endnu uafklarede. Kultur m.v. 1
Kultur- og fritidsliv Kultur og fritid i nærmiljøet Kultur- og fritidsindsatsen skal udspringe af lokale behov og understøtte lokalområderne som selvbærende enheder. Foreningsaktiviteter i bydels-, distriktsog lokalcentre skal sikres velfungerende rammer. Der skal være muligheder for såvel børn, unge, voksne og ældre som fremmede kulturer. Bolignære sports-, fritids- og kulturfaciliteter er med til at forbedre borgernes muligheder for et aktivt fritidsliv, såvel i som uden for foreningslivet. For at sikre en fleksibel og optimal udnyttelse af ressourcerne skal fritids- og kulturlivet medtænkes, såvel ved anlæg af nye som ved renovering af eksisterende faciliteter (grønne områder, kommunale bygninger, pladser o.l.). Behovet for lokaler til fritidsaktiviteter og voksenundervisning forventes at stige i de kommende år. Udbygningen vil formentlig ske ved, at foreninger etablerer sig i egne eller lejede lokaler og gennem en bedre og mere effektiv anvendelse af eksisterende kommunale faciliteter. Det gør vi: Renoverer Aalborg Stadion Udbygger Gigantium - idræts- og Kulturcenter i Aalborg Øst Udnytter byrum som ramme for kulturelle oplevelser, samvær og fritidsaktiviteter. Biblioteket Biblioteket skal sikre alle fri og lige adgang til viden og information. Det Nordjyske Landsbibliotek tilbyder kommunens borgere et varieret udbud af viden og information i skrift, lyd og elektroniske medier. Gennem lokalbiblioteker og bogbusser er der skabt nærhed til biblioteksfaciliteter i alle kommunens bysamfund. Lokalbibliotekerne har også en vigtig rolle som lokalsamfundets kulturcenter og som mødested. Sørger for gode bygningsmæssige rammer Prioriterer de bolignære kultur- og fritidsfaciliteter. Kultur m.v. 2
Lokale kultur- og fritidstilbud Hovedbiblioteket Lokalbiblioteker Tylstrup Betjent med bogbus Boldbaner Sulsted Idrætshal Grindsted Svømmehal Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Nørresundby Aalborg Øst Sønderholm Frejlev Klarup Svenstrup Gistrup Godthåb Ferslev Ellidshøj Vaarst Fjellerad
Kultur- og fritidstilbud med større opland Lindholm Høje Nørre Uttrup Friluftsbadet Lystbådehavn Travbanen Hasseris Lindholm Marinemuseet Vestbyen Stadion Nordjyllands Kunstmuseum Zoologisk Have Urtehaven Løvvang Lindholm Strandpark Lystbådehavn Skudehavnen Haraldslund Nørresundby Midtby Huset Aalborg Kongres- og Kulturcenter Nørresundby Idrætscenter Lystbådehavn Grønlandskvarteret Hobrovejkvarteret Godsbanearealet Skovdalen Atletikstadion Nørresundby Stadion Aalborg Midtby Kvægtorvet Tivoliland Aalborg Symfomiorkester Skøjtehal Sejlklub Nørresundby Øst Vejgård Øster Uttrup Øster Sundby Nørre Tranders Smedegård Trekanten Universitetsområdet Tornhøj Skalborg Gigantium Drastrup Gug Sønder Tranders City Syd Visse Gistrup Dall Villaby Renæssancebyen Aalborg - ca. år 1600 Større kultur- og fritidstilbud Udviklingsmuligheder
Grøn struktur Hovedstruktur Synlig grøn profil Landskabets karakter skal være synlig. Det grønne skal fylde mere i bybilledet. Bakkernes landskabelige udtryk kan forstærkes af skovplantning og bebyggelse. De lavtliggende åbne sletters og engarealernes karakter bevares bedst ved at undgå beplantning og bebyggelse. Tekniske anlæg skal indpasses i landskabet på grundlag af en landskabsanalyse. For at gøre byens ansigt mere grønt prioriteres det højt at beplante nye boligområder, erhvervsområder, byens indfaldsveje, parkeringspladser mv. Det grønne skal integreres i byen i respekt for den enkelte bydels karakter. Grønne aktiviteter Alle bydele skal rumme varierede grønne aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper. De grønne områder skal være multifunktionelle. I de enkelte bydele skal afstanden til de rekreative områder afstemmes efter de enkelte aldersgruppers bevægelsesmuligheder. D.v.s., at f.eks. faciliteter til småbørn og ældre prioteres særligt højt tæt på boligen. De rekreative områder skal indrettes, så de kan dække mange behov på en gang - samvær med andre mennesker, naturoplevelser, kulturoplevelser og motion. Belastende aktiviteter må ikke ødelægge grundlaget for mere følsomme anvendelser af et grønt område. Plads til naturen Der skal være gode vilkår for naturen både i bolig- og erhvervsomåder, langs vejene, i de rekreative områder og i det åbne land. Skovarealet skal fordobles fra 6% til 12%. Rekreativ anvendelse af naturområder skal tage hensyn til dyre- og plantelivet. Plantning af nye skove skal styrke naturgrundlaget, beskytte drikkevandsområder og skabe nye aflastende bynære udflugtsmål. Når vi udbygger nye byområder prioriteres det højt at bevare områdets naturkvaliteter. Byrådet lægger vægt på bæredygtig pleje af kommunalt ejede arealer, og det prioriteres højt at skabe gode vækstvilkår for beplantning ved nybyggeri og anlæg. Grøn struktur 1
Grøn struktur Grøn sammenhæng Det skal være muligt at færdes i et sammenhængende net af grønne områder og rekreative stier i hele kommunen. De grønne kiler og forbindelser skal også fungere som spredningskorridorer for planter og dyr. De grønne kiler skal bevares og forbedres, både i det åbne land, men specielt i de tætte byområder. I byområder hvor der er stor afstand til de grønne kiler prioriteres det højt at skabe sammenhængende grønne forbindelser. Rekreative stier skal sikre adgangen til og forbindelsen i de grønne kiler samt skabe forbindelse mellem vigtige grønne områder. Den rekreative brug af områder i de grønne kiler og forbindelser prioriteres højt der skal være offentlig adgang. Områderne skal også være gode levesteder for dyr og planter. Det gør vi Planter skov Laver naturgenopretning i Østerådalen (etape 2) Planlægger nye grønne byområder Skaber grønne friarealer, gader og pladser i storbyområdet En grøn kile er....- En grøn kile består af grønne områder som bindes sammen af stier eller mindre veje. - En kile er et sammenhængende landskabsforløb fra kommunegrænsen og ind i storbyområdet. Forløbet har udgangspunkt i et værdifuldt egnstypisk landskab. - Grønne områder kan både være skov, natur, landbrug, kulturhistoriske værdier, parker, grønne byrum, grønne byområder, kolonihaver, lystbådehavne mv. En grøn forbindelse er... - En grøn forbindelse sammenbinder de grønne kiler og grønne områder som ikke er en del af en kile. Forbindelser er ikke sammenhængende landskabsforløb. Grøn struktur 2
Grøn struktur Eks. skove Naturområder Skovrejsningsområder Store Vildmosekilen Tylstrup Grøn kile Sulsted Hammer Bakkerkilen Grønne forbindelser Grindsted Aabybrokilen Vestbjerg Ryåkilen Vadum Vodskov Langholt Nørresundby Rærupkilen Klitgårdskilen Sønderholm Frejlev Aalborg Øst Klarup Limfjorden Sydøstkilen Drastrupkilen Svenstrup Gistrup Godthåb Ferslev Ellidshøj Østeråkilen Fjellerad Vaarst Flamsted-Vaarstkilen
Aabybrokilen/ Store Vildmosekilen Grøn struktur - storbyområdet Hammer Bakker kilen Rærupkilen Ryåkilen Lindholm forbindelsen Nørre Uttrup Lindholm Solside forbindelsen Nørresundby Midtby Løvvang Limfjorden Sydøst Kilen Klitgårdskilen Vestbyen Aalborg Midtby Skanse-forbindelsen Hesteskoforbindelsen Hasseris Annebergforbindelsen Ø-Gadekvarteret Vejgård Øster Uttrup Øster Sundby Hobrovejkvarteret Nørre Tranders Smedegård Universitetsområdet Grønlandskvarteret Tornhøj Skalborg Klarupforbindelsen Drastrup Gug Drastrupkilen City Syd Østeråkilen Visse Sønder Tranders Flamsted- Vaarstkilen Gistrup Dall Villaby Grøn kile Grønne forbindelser
Butikker Hovedstruktur Detailhandelsplanlægning Efter Planlovsændringen i 1997 skal amter og kommuner gennemføre en detailhandelsplanlægning. Som grundlag for dette arbejde har Amtet og kommunerne i Nordjylland samarbejdet om en analyse af detailhandlen idag, hvilket bl. a. har resulteret i rapporterne Nordjyllands detailhandel og Detailhandlen i Aalborg Kommune. Som oplæg til fordebatten, der forløb fra midt i maj til sidst i juni 1999, blev der udarbejdet et debatoplæg Debat om butiksstrukturen i Aalborg Kommune. Debatten om selve planforslaget omfattende hovedstruktur og rammebestemmelser planlægges til medio 2000, således at der kan forventes en godkendt detailhandelsplan omkring efteråret 2000. I mellemtiden gælder de angivne overgangsbestemmelser for butiksstørrelser. Butikstørrelser Den enkelte butik, herunder stormagasin, varehus, arkade eller lignende, skal overholde følgende størrelser: Max. bruttooetageareal i m 2 * C-områder Dagligvare Udvalgsvare Strøggaderne 3.000 1.000 City Syd 0 1.000 Bydelscenter 1.500 700 Distriktscenter 1.500 700 Lokalcentre 1.500 700 Landsby 200 200 Uden for C-områder 200 200 I erhvervsomr. 0 200 * For Store Specialbutikker (bilsalg, byggemarked, havecenter, landbrugsmaskiner etc.) gælder samme arealbegrænsninger som for udvalgsvarer. I erhvervsområder dog max. 1.000 m². Formålet med at regulere begrænsningen i butikstørrelser er bl.a.: at bibeholde midtbyen som væsentlig oplevelsessted for handel, kultur m.m. at sikre, at mangfoldigheden i butiksudbuddet ikke sættes under for hårdt pres, at holde en rimelig balance i butiksudbuddet mellem handelscentrene, at sikre butiksforsyningen i de mindre bysamfund, hvor især dagligvareforsyningen er vigtig for at opretholde byerne som attraktive bosætnings- og arbejdssteder. Et ønske om etablering/udvidelse af en butik, der er i overensstemmelse med en gældende byplanvedtægt eller lokalplan, kan gennemføres uanset regionplanens bestemmelser. Butikker 1
Butikker Centerområder Butikker skal normalt placeres på arealer udlagt til center (C-områder). Midtbyen Aalborg Midtby er regionens handelscenter. Borgergade Centerområder skal være let tilgængelige for gang-, cykel- og kollektiv trafik. I centerområder skal der være mulighed for en alsidig butikssammensætning. Centerområderne skal understøtte byen/bydelen/distriktet. Der skal være let adgang til hovedstinettet, og centerområdet skal betjenes af kollektiv trafik. Det skal være muligt at integrere andre byfunktioner, f.eks. butik med værksted, kontorer, service m.v., i centerområder. Der skal lægges vægt på arkitektoniske kvaliteter. Butikshandelen i strøggaderne skal styrkes. Butikkerne skal overholde følgende bruttoetageareal: - i strøggaderne max. 3.000 m 2 for dagligvarer max. 1.000 m 2 for udvalgsvarer - øvrige områder i midtbyen max. 200 m 2 for dagligvarer max. 200 m 2 for udvalgsvarer. For at understøtte midtbyens handel skal der lægges vægt på - at sikre mangfoldigheden i udbuddet af butikker og andre kundeorienterede formål, Vesterbro Boulevarden Jyllandsgade Aalborg Slot - at skabe bedre forhold for fodgængerne i et stort sammenhængende og oplevelsesrigt strøgmiljø, - at styrke sammenhængen mellem byens centrum og havnefronten, - at skabe smukkere gaderum og styrke det historiske bygningsmiljø. Butikker 2
Butikker Hovedstruktur. City Syd Arealet til centerformål i City Syd fastholdes, men opdeles i en nordlig og sydlig del. Nibevej Nordlig del Bydels- og distriktscentre Som minimum opretholdes dagligvarebutik. Den nordlige del skal kunne udbygges som hidtil, dog excl. dagligvarebutikker. I den sydlige del må der ikke etableres detailhandel, herunder dagligvarebutikker. Undtaget er dog store specialbutikker. Butikkerne skal overholde følgende bruttoetageareal: max. 1.000 m 2 for udvalgsvarer max. 1.000 m 2 for store specialbutikker. Der må ikke indrettes dagligvarebutikker i City Syd. Den nordlige del kan fortsat udbygges med centerformål (butikker, kontorer, service, kultur- og fritidsformål m.m.) inden for den rummelighed og de byggemuligheder, der er fastlagt. Sydlig del City Syd Hobrovej Den sydlige del skal anvendes til funktioner, der ikke giver nævneværdig trafikforøgelse. Her kan etableres store specialbutikker (byggemarked, autohandel m.v.), centerfunktioner (kontorer, service, kultur- og fritidsformål m.v.) samt let industri (især højteknologiske virksomheder). Til gengæld må der ikke indrettes anden form for detailhandel, herunder dagligvarebutikker. Butikker, der placeres i C-områder, skal overholde følgende bruttoetagea-real: - i bydelscentre - max. 1.500 m 2 for dagligvarer - max. 700 m 2 for udvalgsvarer - i distriktscentre - max. 1.500 m 2 for dagligvarer - max. 700 m 2 for udvalgsvarer. Butikker, der placeres uden for C-områder, skal overholde følgende bruttoetageareal: - max. 200 m 2 for dagligvarer - max. 200 m 2 for udvalgsvarer. Placeringen af butikker skal primært ske i centerområder, der er let tilgængelige for i- sær gang-, cykel- og kollektiv trafik. Butikker 3
Butikker Lokalcentre Som minimum opretholdes dagligvarebutik. Butikker, der placeres i C-områder, skal overholde følgende bruttoetageareal: - max. 1500 m 2 for dagligvarer - max. 700 m 2 for udvalgsvarer. Butikker, der placeres uden for C-områder, skal overholde følgende bruttoetageareal: - max. 200 m 2 for dagligvarer - max. 200 m 2 for udvalgsvarer. Placeringen af butikker skal ske i tilknytning til større gader og kollektiv trafik. Butikker større end 200 m 2 skal placeres i C- områder. Landsbyer Der skal sikres mulighed for at indrette mindre butikker. Butikkerne skal overholde følgende bruttoetageareal: - max. 200 m 2 for dagligvarer - max. 200 m 2 for udvalgsvarer. På grund af landsbyernes størrelse, kan det være svært at opretholde eller etablere butikker. Men planlægningen skal tilgodese, at der kan indpasses mindre butikker til den lokale forsyning. Ligeledes skal det være muligt at indrette erhvervsbutikker. D.v.s. butik med tilknytning til et erhverv, som f.eks. en smedie, en VVS-virksomhed, en elektriker, en maler eller anden håndværksvirksomhed. Butikker i erhvervsområder Store specialbutikker, erhvervsbutikker o.l. kan placeres i områder til let industri. Butikkerne skal overholde følgende bruttoetageareal: - max. 1.000 m 2 for store specialbutikker - max. 200 m 2 for erhvervsbutikker. Store specialbutikker sælger produkter, som det er uhensigtsmæssigt eller umuligt at indplacere i centerområder. Det drejer sig f.eks. om byggemarkeder, salg af biler, campingvogne, landbrugsmaskiner etc. I områder til let industri kan endvidere indrettes erhvervsbutikker. Typisk vil det være i tilknytning til en smedie, en VVS-virksomhed, en elektriker, en maler eller anden håndværksvirksomhed. Butikker 4
Butikker Midtbyen City Syd Tylstrup Bydelscenter Distriktscenter Sulsted Lokalcenter Grindsted Landsby Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Nørresundby Aalborg Øst Sønderholm Frejlev Klarup Svenstrup Gistrup Godthåb Ferslev Ellidshøj Vaarst Fjellerad
Butikker - storbyområdet Nørre Uttrup Løvvang Lindholm Nørresundby Midtby Vestbyen Aalborg Midtby Grønlandskvarteret Ø-Gadekvarteret Vejgård Øster Uttrup Øster Sundby Hasseris Hobrovejkvarteret Nørre Tranders Smedegård Skalborg Universitetsområdet Tornhøj Drastrup Gug Sønder Tranders City Syd Visse Gistrup Dall Villaby Midtbyen City Syd Bydelscenter Landsby
Erhverv Hovedstruktur Erhvervskategorier Der skal så vidt muligt være areal til alle former for erhverv inden for kommunen. For at sikre at erhvervsområderne får en hensigtsmæssig placering, afgrænsning og struktur, opdeles de i 5 hovedkategorier med hver sin egnethed til at indeholde forskellige virksomhedstyper: - Center (C-områder) - Bolig og erhverv (D-områder) - Let industri m.m. (H-områder) - Industri m.m. (I-områder) - Særlige virksomheder (M-områder). Anvendelsen af det enkelte erhvervsområde skal bl.a. afstemmes efter dets placering. Eksempelvis bør erhvervsområder, der ligger ved motorvejene, især anvendes til virksomheder med stort behov for biltransport. Tilsvarende kan erhvervsområder langs indfaldsvejene benyttes til virksomheder med særlig behov for en synlig placering. C og D-områder omfatter virksomheder, som ikke er miljøbelastende (butikker, kontorer, service m.v.), og derfor kan placeres sammen med boliger. H-områder omfatter virksomheder, der miljømæssig set kan være belastende for omgivelserne. H-områder skal normalt placeres mindst 50-100 m fra f.eks. boligområder. I-områder omfatter virksomheder, der miljømæssig set kan være meget belastende for omgivelserne. I-områder skal normalt placeres mindst 100-300 m fra f.eks. boligområder. M-områder omfatter virksomheder, der miljømæssig set er særdeles belastende for omgivelserne. M-områder skal normalt placeres mindst 500 m fra f.eks. boligområder. Kvalitet Der skal sikres kvalitet i alle 5 hovedkategorier af erhvervsområder. Det drejer sig bl.a. om følgende forhold: - miljø, d.v.s. røg, støj, støv og lugt, - placering af bebyggelse og oplag, - udseende af bebyggelse og skilte, - beplantning, - parkeringspladsers indretning. Der skal gøres en særlig indsats for at sikre et højt æstetisk niveau i erhvervsområder, der har en fremtrædende placering i bybilledet eller som ligger synlige langs indfaldsvejene. Der skal være kollektiv trafik og gode stiruter til alle erhvervsområder. Det er afgørende, at erhvervsområderne indrettes på en måde, så der hverken på kort eller lang sigt opstår gener i forhold til naboområderne eller virksomhederne imellem. Erhverv 1
Erhverv Bydels- og distriktscentre I bydelscentre - skal der udlægges C-områder - kan der udlægges D-, H- og I-områder. I distriktscentre - skal der udlægges C-områder - kan der udlægges D-områder - skal der udlægges H- og/eller I-områder. Lokalcentre I lokalcentre - kan der udlægges C- og D-områder - skal der udlægges H-områder. Landsbyer I landsbyer - skal der være områder til erhvervstyper, som naturligt hører hjemme eller kan indpasses i et landsbymiljø. De fysiske og infrastrukturelle betingelser spiller en væsentlig rolle for erhvervsudviklingen i Aalborg Kommune. De internationale udviklingsbetingelser, herunder EU s regionalpolitik er sammen med den nationale infrastrukturudbygning et vigtigt bidrag til den lokale erhvervsudvikling i Aalborg Kommune. Aalborgs status som Regionscenter i Nordjylland spiller også en væsentlig rolle i erhvervspolitikken. Indsatsområder 9 områder skal have en nøgleposition i kommunens erhvervsstruktur: Midtbyen: center Mangfoldighed og kvalitet i et sammenhængende og oplevelsesrigt bymiljø. City Syd: center og højteknologi. Den nordlige del til centerformål og store specialbutikker. Den sydlige del fortrinsvis til højteknologiske virksomheder, der sælger ydelserne gennem internettet. Flødalen Udvikling af et af kommunens mest velbeliggende og smukkeste erhvervsområder med optimale adgangsforhold til motorvejsnettet. I forbindelse med planlægningen bør området sikres en høj kvalitet. Universitetsområdet: uddannelse, forskning, service og højteknologi. Universitetet og Nordjyllands Videnpark som kærnen for et højteknologisk udviklings- og produktionsmiljø. Erhverv 2
Erhverv Hovedstruktur Aalborg Øst - Havn og industri: godstransport på skib og bane - attraktive udbyningsmuligheder. Knudepunkt for international godstransport og betydelige udviklingsmuligheder for større industrivirksomheder. Aalborg Lufthavn: fragt, service m.m. Person- og godstransport fra Aalborg Lufthavn. Forbedret infrastruktur, attraktive udbygningsmuligheder samt en kvalitativ forbedring af terminalfaciliteterne. I og omkring lufthavnsterminalen skal erhverv tilpasses områdets særlige funktion og beliggenhed. Lokale erhvervsområder. Et tilstrækkeligt og varieret udbud af udbygningsmuligheder i tilknytning til de mindre byområder i lokalcentrene. Udbygningsmuligheder for kontorbyggeri. Attraktive udviklingsmuligheder for kontorer i attraktive bydele, såvel nord som syd for Limfjorden. Bouet: store specialbutikker, transport og industri? Erhvervsudviklingsmulighederne ved motorvejsknudepunktet vurderes nøjere. Erhverv 3
Erhverv Erhverv 4
Erhverv Indsatsområder Tylstrup Sulsted Grindsted Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Aalborg Lufthavn Nørresundby Bouet Midtbyen Aalborg Øst /Havn Aalborg Øst Sønderholm Frejlev City Syd Universitetsområdet Klarup Svenstrup Gistrup Godthåb Flødalen Ferslev Ellidshøj Vaarst Fjellerad
Trafik og veje Hovedstruktur Bæredygtig trafikudvikling Gode transportmuligheder skal sikres. Trafikkens miljøgener skal begrænses. Trafiksikkerheden skal øges. Landskabets og byens kvaliteter skal beskyttes. Trafik- og Miljøhandlingsplanen indeholder konkrete forslag til udbygning af transportmuligheder samt tiltag til begrænsning af trafikkens miljøgener. For at sikre en bæredygtig udvikling må der ske en afvejning heraf. De negative konsekvenser af et stigende transportbehov kan reguleres ved at gøre det attraktivt at benytte de mest miljøvenlige transportmidler - gang, cykel og kollektiv trafik. Trafik påvirker miljøet, og der er behov for at se på muligheder for at reducere påvirkningerne. Det kan ske ved mindre forurenende køretøjer, gennem trafikomlægninger, effektiv godstransport og en mere hensigtsmæssig brug af køretøjerne. Bedre bymiljø Biltrafikken skal afvikles på byens betingelser. Det overordnede mål for de tætte byområder er, at trafikken skal afvikles på byens betingelser. Heri ligger en erkendelse af, at det er nødvendigt at begrænse biltrafikken, hvis byens miljøværdier skal bevares. I de tætte byområder skal de miljøvenlige transportsformer - gang, cykel og kollektiv trafik - derfor være i fokus, når der tales om gode transportmuligheder. De nødvendige udbygninger af vejnettet skal have til formål at sikre, at der kan ske en trafikal aflastning af det eksisterende vejnet gennem tætte byområder. Gaderne skal genskabes som smukke offentlige rum ved at trafikarealerne tilpasses det enkelte byrums karakter. Trafik og veje 1
Trafik og veje Den 3. Limfjordsforbindelse Der reserveres areal til en 3. Limfjordsforbindelse: - Paralleltunnel - Lindholmlinien. Hvis trafikken fortsætter med at stige, vil det være nødvendigt inden for en overskuelig årrække at udvide kapaciteten for biltrafikken over Limfjorden. Lindholmlinien vil aflaste de centrale byområder mest og give en kapacitetsforbedring, mens en Paralleltunnel vil give en kapacitetsforbedring, men ingen aflastning af de centrale byområder. Behovet for en ny forbindelse påvirkes ikke af de muligheder, Aalborg Kommune har for at ændre byvæksten. Heller ikke investeringer i nærbaner eller andre højklassede kollektive trafikløsninger kan ændre behovet for at udvide kapaciteten på de eksisterende forbindelser. Vejudbygninger Den generelle trafikstigning har medført, at dele af det eksisterende vejnet er belastet med så meget biltrafik, at trafikken allerede idag vanskeligt kan afvikles uden ventetider og kødannelser. Dette problem vil blive forstærket de kommende år, hvis trafikken fortsætter med at stige. Den stigende trafik medfører også, at trafikkens miljøgener i form af støj, trafikuheld og utryghed i lokalområderne stiger. Ved at sikre udbygning af vejnettet, er der mulighed for at styre trafikstigningen således, at den fortrinsvis kommer til at ske på veje, hvor den generer mindst. Der vil være mulighed for at aflaste lokalområder for uvedkommende gennemkørende trafik, og dermed skabe et bedre miljø i byområder. Følgende større vejudbygninger er reserverede: - Vestvej som landevej med tilslutning til motorvejen, - Vestvej som en højklasset forbindelse, - Egnsplanvej, - Forlængelse af Vissevej - Forlængelse af Selma Lagerlöfsvej til Hadsundvej - Sydvendte ramper på Humlebakken, - Forlægning af Karolinelundsvej - Motorvejene i Vendsyssel, - Omlægning af krydset Høvejen/ Thistedvej - Forlængelse af Halsvej. Trafik og veje 2