Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen 1
Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet skal besvare i forbindelse med gennemførsel af sprogvurderinger. Skemaet skal udelukkende besvares af dagtilbuddet, hvis I vurderer, at barnets forældre ikke kan besvare spørgsmålene. Besvarelsen skal indtastes i it-systemet sammen med den resterende del af sprogvurderingen Skemaet indeholder tre dele, som skal give et billede af: barnets ordforråd på dansk anvendelse af ords endelser andre spørgsmål til sproget 2
Dato: Ordforråd på dansk Det følgende er en liste over ord i børns ordforråd. Vi er interesseret i de ord, som du vurderer at barn SIGER. Markér venligst de ord, som du har hørt barnet sige. Hvis barnet har en anden udtale af et ord (fx gugge for dukke, døvler for støvler eller detti for spagetti ), bedes du alligevel markere ordet i listen. DU skal ikke bede barnet sige ordene. ORD OM HANDLINGER acceptere advare afgøre behandle bemærke berolige beslutte beundre deltage diskutere dryppe forandre forbyde foregå foreslå forestille forlange forsvare forsvinde genere genkende gentage handle håbe indrømme koncentrere lokke længes miste modtage narre nyde nævne opgive overbevise overtale prale skade skaffe spekulere tilhøre trække udfylde undgå undre 3
KVANTITETSORD antal dobbelt enkelt intet par OVERBEGREBER (NAVNEORD) drikkevarer (vand og kaffe) madvarer (mel og sukker) ORD DER BESKRIVER almindelig alvorlig bekymret doven falskt flydende fredelig hidsig interessant korrekt rasende skuffet sørgelig trist venlig FORHOLDSORD OG ANDRE ORD bagenden borte modsat omvendt FORSKELLIGE ORD ankel diskussion hofte håndled kvist måned sammenstød sump undersøgelse 4
Ords endelser ORDS ENDELSER Ikke endnu Nogen gange Ofte Altid Når vi taler om ejerforhold, føjer vi -s til ordet fx fars biler eller mors bog. Hvor ofte bruger jeres barn denne endelse? Når vi taler om mere end én ting, føjer vi -er eller -e til mange ord fx biler eller huse. Hvor ofte bruger jeres barn denne endelse? Når vi taler om mere end én ting og det er en bestemt ting vi taler om, føjer vi -erne eller -ene til mange ord fx bilerne eller husene. Hvor ofte bruger jeres barn denne endelse? Når vi taler om ting i fortiden, føjer vi -ede eller -te til mange ord fx snakkede og spiste. Hvor ofte bruger jeres barn denne endelse? Når vi taler om ting i fortiden, kan vi sige har snakket eller har spist. Hvor ofte bruger jeres barn denne endelse? Når vi sammenligner ting, tiføjer vi -ere og -est i forbindelse med ord som varm, kold etc. (fx varm - varmere - varmest). Hvor ofte bruger jeres barn denne endelse? 5
Andre spørgsmål til sproget ANDET Aldrig Enkelte gange Nogen gange Ofte Blande ord sammen der har lignende betydning fx bil og traktor Blive forvirret hvis et ord bliver brugt i en anden betydning end den mest typiske (en person beskrives som kold selvom ordet oftest bruges om fx ting der har en lav temperatur) Bruger upræcise ord og fx siger "den ting" i stedet for "en tallerken" Udelade endelser på ord og fx "jeg drik mælk" eller "to gris" Anvende forkerte endelser som "jeg drikkede mælk" eller "der er to hester" Tage fejl af personelige stedord og kommer til at sige "hun" i stedet for "han" når barnet taler om en dreng Blande "han/ham" sammen og kan sige "ham er sød" i stedet for "han" er sød Bruge de personlige stedord "han" og "dem" uden at gøre det tydeligt hvem det er barnet taler om. Fx kan barnet komme hjem og sige at "han var smadder sjov" uden at sige hvem det var Forsimpler udtalen af ord ved fx at udelade lyde 6