Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
|
|
- Emma Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt etableret sprogstimuleringstilbud. Nogle børn flytter til Danmark lige inden skolestart og har dermed ikke tidligere været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø. Sprogscreeningen af skolestartere har til formål at afdække det enkelte barns dansksproglige kompetence i forbindelse med optagelse i skole, således at et relevant sprogpædagogisk tilbud kan igangsættes ved skolestart. Hvis der går lang tid fra sprogscreeningen og til skolestart, anbefales det, at der i barnets dagtilbud arbejdes videre med eventuelle sproglige fokusområder, som sprogscreeningen har afdækket behov for. Det anbefales at overveje, om der er behov for, at undervisningsbehovet revurderes efter et nærmere angivet antal måneder og inden undervisningens start. Hos skolestarterne vil børnene være sprogscreenet tidligere, og der foreligger derfor en skriftlig vurdering at tage udgangspunkt i. Hvis dette af særlige grunde ikke er tilfældet, vil screeningen være det første møde med en sprogvurdering. Fasen før selve sprogscreeningen vil forløbe forskelligt, afhængig af om barnet på pågældende tidspunkt er i dagtilbud eller ej. Skemaer Vis, hvad du kan Sprogscreening af fire- til femårige børn, som har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mere end et år
2 Indhold 3 7 Indsamling af supplerende oplysninger (småbørn) Registreringsark 1 til vurdering af lytteforståelse (forståelse af sproglig kompleksitet) (aktivitet 1) 9 Registreringsark 2 til vurdering af receptivt ordforråd (forholdsord) (aktivitet 2) 11 Registreringsark 3 til vurdering af samtalekompetence (aktivitet 3 og 5) 15 Registreringsark 4 til vurdering af ordforråd (ental/flertal, tal og tidsformer) (aktivitet 4) 20 Registreringsark 6 til vurdering af fortællekompetence (aktivitet 6) 23 Registreringsark 7 til vurdering af ordforråd (farver og størrelser) (aktivitet 7) 26 Registreringsark 8: Opsamling 2
3 Sprogscreeningen foretages af (sagkyndiges navn og stilling): Indsamling af supplerende oplysninger (småbørn) Spørgsmålene er besvaret af (navn/navne): Dato: Hvem forventes at deltage i sprogscreeningen (forældre, barnets pædagog/kontaktperson, tolk)? Oplysninger om det tosprogede småbarn fra barnets pædagog og/eller forældre Faktuelle oplysninger om barnet: Oplysningerne indsamles i god tid før sprogscreeningen. Er barnet i dagtilbud eller andet tilbud, udfyldes disse spørgsmål af en pædagog i samarbejde med forældrene. Ellers må den sagkyndige indsamle oplysningerne. Navn: Adresse: Cpr-nummer: Forældrenes navne: og Har barnet søskende? ja nej Hvis ja, barnets placering i søskenderækken: Hvor er barnet opvokset (land/lande og hvor længe)? Hvilket/hvilke land/lande stammer familien fra? Vurderes det, at der er brug for tolk? ja nej Hvis ja, hvilket sprog/dialekt skal der tolkes på? Går barnet i dagtilbud eller andet tilbud? ja nej Hvis ja, hvor? og barnets pædagog/kontaktperson: Hvornår startede barnet i dagtilbud eller andet tilbud? Hvordan har fremmødet i dagtilbud eller andet tilbud været? Har barnet tidligere modtaget obligatorisk sprogstimulering ( 4 a)? ja Hvis ja, hvor? og hvor længe? nej 3
4 Oplysninger baseret på observationer i dagtilbud eller andet tilbud fra en pædagog, som kender barnet i dagligdagen Disse oplysninger indsamles før sprogscreeningen. Er barnet ikke i dagtilbud eller i et andet tilbud, besvares spørgsmålene af den, der er ansvarlig for barnets sprogudvikling. NB! Spørgsmål markeret med * kan eventuelt først udfyldes ved fireårsalderen. Spørgsmålene er besvaret af (navn og dagtilbud): Dato: Er barnet generelt nysgerrigt? ja Eventuelle kommentarer: nej Henvender barnet sig til voksne? Ved hjælp af sprog: ja nej Hvis ja, på modersmål: og/eller dansk: Ved hjælp af udpegning/kropssprog: ja nej Indgår barnet i interaktion med andre børn? Ved hjælp af sprog: ja nej Hvis ja, på modersmål: og/eller dansk: Ved hjælp af udpegning/kropssprog: ja nej Hvordan reagerer barnet på kommunikative problemer i forhold til voksne og børn? Er insisterende og forsøger igen: ja nej Opgiver tit: ja nej * Hvilke kommunikationsstrategier benytter barnet sig af? (Sæt eventuelt flere krydser.) Fylder danske sætninger ud med ord fra modersmålet: Foretager omskrivninger og forklaringer : Stiller spørgsmål: Siger: Det ved jeg ikke eller lignende: Kommunikerer næsten ikke ved hjælp af talesprog: Handler og/eller svarer barnet på korte henvendelser? ja nej Hvordan taler barnet? (Sæt ét kryds.) Bruger næsten kun enkeltord: eller sætter ord sammen i små sætninger: Er barnets udtale forståelig? ja Eventuelle kommentarer: nej 4
5 Eksperimenterer barnet med ord? ja Spørger barnet til, hvad ting hedder? ja nej nej * Taler barnet uopfordret, for eksempel beder om hjælp, forklarer en hændelse, spørger, udtrykker følelser og behov? ja nej Eventuelle kommentarer: Deltager barnet, når der bruges rim og remser og leges sanglege? ja Eventuelle kommentarer: nej Er barnet interesseret i en fortælling/historie med konkrete genstande eller billedstøtte? ja nej Eventuelle kommentarer: *Kan barnet selv fortælle en historie eller om en konkret oplevelse eventuelt med billedstøtte eller hjælp fra en voksen? ja nej Eventuelle kommentarer: Eventuelle yderligere iagttagelser og kommentarer, for eksempel om trivsel eller andre forhold, som vurderes at være relevante i forhold til sprogvurdering: 5
6 Oplysninger fra forældre om barnets sprogtilegnelse, herunder modersmål Er barnet i dagtilbud eller andet tilbud, udfyldes disse spørgsmål af en pædagog i samarbejde med forældrene før screeningen. Ellers udfyldes spørgsmålene af den sagkyndige i samarbejde med forældrene i forbindelse med screeningen. Hvilket/hvilke sprog tales i hjemmet? Hvilke sprog bruger barnet derhjemme (et/flere modersmål, dansk, siger for eksempel nogle ord på dansk og andre på modersmål)? Forstår og/eller bruger barnet aktivt mange ord på modersmålet/modersmålene? ja nej Taler barnet i sætninger/flere ord i sammenhæng på modersmålet/modersmålene? (Hvordan spørger barnet for eksempel om mælk?) ja nej Hvordan har barnets sprogtilegnelse været (pludret, sen/hurtig til at sige de første ord)? ja nej Eksperimenterer barnet med ord på modersmålet/modersmålene? ja nej Forstår og/eller bruger barnet aktivt mange ord? ja nej Har barnet haft problemer med synet? ja Hvis ja, uddyb: nej Har barnet haft problemer med hørelsen? ja Hvis ja, uddyb: nej Andre oplysninger, som vurderes at være relevante i forhold til sprogvurdering: 6
7 Registreringsark 1 til vurdering af lytteforståelse (forståelse af sproglig kompleksitet) (aktivitet 1) Vejledning til registrering Den sagkyndige registrerer med X, hvilket udsagn barnet handler korrekt på. I kommentarfeltet kan den sagkyndige for eksempel notere, om barnet har brug for støtte fra den sagkyndige i form af gentagelse, små omformuleringer eller kun handler delvist på udsagnet. Udsagn Handler Handler ikke Kommentarer 1) Den lille bamse kravler op i stolen. 2) Den store bamse vil gerne sidde på sofaen. 3) Nu vil den lille bamse gerne have noget at spise. 4) Den vil gerne have en banan. 5) Må jeg også få en banan? 6) Den lille bamse er også tørstig. 7) Den store bamse er også sulten. 8) Den lægger gaflen på tallerkenen. 9) Nu vil den lille bamse gerne lege med bilen. 10) Den store bamse vil bygge et hus. Fortsæt til aktivitet 2 7
8 Opsamling af registreringer vedrørende lytteforståelse Som opsamling placeres barnet på et af de fire trin i nedenstående skala for lytteforståelse: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Har store problemer med at forstå udsagnene på dansk Begyndende lytteforståelse på dansk På vej-lytteforståelse Sikker lytteforståelse Barnet har ingen forståelse eller kan forstå ganske få nøgleord i udsagnene. Barnet handler på ingen eller ganske få udsagn, selv om barnet får støtte fra den sagkyndige. Barnet kan forstå enkelte nøgleord i udsagnene og handler delvist på udsagnene, eventuelt med støtte og gentagelser fra den sagkyndige. Barnet kan forstå flere af nøgleordene i udsagnene og handler helt på enkelte af udsagnene og delvist på resten af udsagnene uden støtte fra den sagkyndige. Barnet kan forstå og handler på alle eller de fleste af udsagnene. Indplacering på skalaen og relevante iagttagelser føres over på registreringsark 8: Opsamling. Her bør den sagkyndiges overordnede billede af barnets lytteforståelse på baggrund af hele sprogscreeningen også tilføjes, især hvis det afviger fra vurderingen af aktivitet 1. 8
9 Registreringsark 2 til vurdering af receptivt ordforråd (forholdsord) (aktivitet 2) Vejledning til registrering Samtalen følger nedenstående spørgsmål, og den sagkyndige registrerer løbende barnets svar i afkrydsningsskemaet efter hvert spørgsmål. Det markeres med X, om barnet henholdsvis udfører handlingen eller ikke udfører handlingen. Kan du lægge klodsen i sengen? Kan du lægge klodsen på bordet? Kan du lægge klodsen under bordet? Kan du lægge klodsen ved siden af stolen? Kan du lægge klodsen foran sofaen? Kan du lægge klodsen bagved sofaen? Fokus Ord Handler Handler ikke Kommentarer Forholdsord i på under ved siden af foran bagved Fortsæt til aktivitet 3 9
10 Opsamling af registreringer vedrørende ordforråd Som opsamling placeres barnet med udgangspunkt i afkrydsningerne i denne aktivitet og registreringerne til aktivitet 4 og 7 på et af de fire trin i skalaen for ordforråd på registreringsark 8: Opsamling. Skalaen for ordforråd er også gengivet nedenfor: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder Sparsomt kendskab til ordforråd Udvikling af ordforråd på vej Sikker brug af ordforråd Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet kender enkelte af de hyppigste ord i nogle af delopgaverne, men sjældent de øvrige ord. Barnet kan udpege flere ord, end han/hun selv kan sige. Barnet kender en del af de undersøgte ord, men er ikke helt sikker, når de mindre hyppige ord/udsagn skal udpeges eller siges. Fremsigelsen af disse kan præges af lav stemmeføring, tøven, ønske om bekræftelse og eventuelt af selvrettelser og utydelig udtale. Med enkelte undtagelser behersker barnet hele det undersøgte ordforråd. Barnet udpeger således med stor sikkerhed ordene og siger også en række af ordene. Udtale og prosodi kan være præget af barnets alder og modersmål. 10
11 Registreringsark 3 til vurdering af samtalekompetence (aktivitet 3 og 5) Vejledning til registrering Vurderingen foretages primært på baggrund af gennemlytning af samtalen med barnet (aktivitet 3 og 5), men det overordnede indtryk fra de øvrige aktiviteter i sprogscreeningssamtalen som helhed kan inddrages supplerende. Barnets samtalekompetence vurderes ud fra fire hovedkategorier: Samtalens forløb. Barnets initiativ i samtalen. Barets kendskab til samtalers opbygning og regulering. Barnets sprogbeherskelse som helhed og brug af kommunikationsstrategier. Under hver hovedkategori findes et eller flere støttespørgsmål, som besvares ved at sætte et kryds på en skala, der går fra begynderniveau til avanceret dansksprogligt niveau. På baggrund af afkrydsningerne placeres barnet på et af de fire trin i den nedenstående skala for samtalekompetence. 1. Samtalens forløb a. Hvordan er det at etablere en samtale med barnet? Problemfyldt Problemfrit Her handler det om barnets umiddelbare villighed og lyst til at indgå i en samtale med den sagkyndige. I de tilfælde, hvor det opleves problemfyldt at etablere en samtale med barnet, er det vigtigt at holde sig for øje, at vanskelighederne kan bunde i en lang række andre forhold end barnets dansksproglige kompetence for eksempel utryghed i forhold til screeningssituationen eller generel uoplagthed. b. Hvordan kan samtalens overordnede forløb karakteriseres? Trægt Flydende Her er fokus på samtalens overordnede forløb. Om forløbet opleves som trægt eller flydende er blandt andet afhængig af samtalens tempo, af graden af forståelse mellem barnet og den sagkyndige og af barnets engagement i samtalen. 11
12 2. Barnets initiativ i samtalen a. I hvilken grad er samtalen afhængig af den sagkyndiges støtte? I høj grad I ringe grad Den sagkyndige spiller en væsentlig rolle for barnets sproglige udfoldelse på godt og ondt. Et trægt samtaleforløb er ofte kendetegnet ved, at samtalen går i stå flere gange på trods af den sagkyndiges støtte. b. I hvilken grad bringer barnet selvstændigt stof på banen? I ringe grad I høj grad Her er fokus på barnets lyst til at bidrage med initiativer til samtalen. Det kan for eksempel være uddybninger på eget initiativ, introduktion af nye eller delvist nye emner eller spørgsmål. Også i denne forbindelse har samspillet med den sagkyndige stor betydning det vil sige, hvordan den sagkyndige giver plads til og støtter barnets selvstændige initiativer, og i hvor høj grad den sagkyndige spørger ind til barnets bidrag. 3. Barnets kendskab til samtalers opbygning a. Demonstrerer barnet kendskab til normer for turtagning? I ringe grad I høj grad Turtagning handler blandt andet om, hvordan man tager, holder og afgiver ordet i samtaler. Det kan for eksempel ske, ved at barnet afventer den sagkyndiges spørgsmål og så svarer. 12
13 4. Barnets sprogbeherskelse og brug af kommunikationsstrategier a. I hvilken grad rækker barnets sprog til at indgå i samtalen og få barnets kommunikative budskab igennem? I ringe grad I høj grad Her er fokus på, hvorvidt barnet i kraft af de dansksproglige ressourcer, det demonstrerer i den aktuelle samtalesituation formår at indgå i en samtale og få sit kommunikative budskab igennem; det vil sige en vurdering af, i hvor høj grad barnets sprogbeherskelse taget under ét rækker til kommunikation. b. Hvordan reagerer barnet, når det møder sproglige problemer? Opgivende Fleksibelt, kreativt Fokus er her på barnets såkaldt strategiske adfærd, som blandt andet kommer til udtryk, når barnet har vanskeligt ved at udtrykke sig præcist. Giver barnet op, eller søger barnet ved hjælp af kommunikationsstrategier som for eksempel omskrivninger eller brug af gestik og mimik at få sit budskab igennem? Eventuelle kommentarer til udtalen generelt eller af enkelte ord: 13
14 Opsamling af registreringer vedrørende samtalekompetence Som opsamling placeres barnet med udgangspunkt i afkrydsningerne i støttespørgsmålene på et af de fire trin i nedenstående skala for samtalekompetence: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder på dansk Usikker sprogbruger På vej-sprogbruger Sikker sprogbruger Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet har vanskeligt ved at indgå i en samtale. Barnet har svært ved at forstå og gøre sig forståelig, siger kun lidt og giver let op. Kommunikationen er meget vanskelig og langsom, også selv om barnet får hjælp fra samtalepartneren. Barnet kan indgå i en enkel samtale på dansk, hvis barnet får støtte fra samtalepartneren, og hvis emnet er velkendt. Barnet udtrykker sig ind imellem søgende, men søger aktivt at kommunikere på dansk. Barnet indgår sikkert og ubesværet i en samtale. Barnet udtrykker sig selvstændigt om forskellige emner og forhold. Kommunikationen er flydende og foregår ofte med initiativer fra barnet. Indplacering på skalaen og relevante iagttagelser føres over på registreringsark 8: Opsamling. 14
15 Registreringsark 4 til vurdering af ordforråd (ental/flertal, tal og tidsformer) (aktivitet 4) Opgave 4a: Ental/flertal Eksempel 1: stol/stole Den sagkyndige lader papegøjen flyve hen til en stol og siger samtidig: Først flyver papegøjen til en af stolene. Hvad er det papegøjen sætter sig på? Hvis barnet ikke svarer: Det er en stol. Papegøjen flyver herefter ned og sætter sig på udsnitsbilledet med tre stole, og den sagkyndige spørger: Og hvad er det her så? (Eventuelt: Er der kun én stol?). Hvis barnet ikke svarer, siger den sagkyndige: Der er tre/flere stole. Eksempel 2: pige/piger Den sagkyndige lader papegøjen flyve hen til en anden stol, hvor der sidder en pige: Hvem sidder på den stol? Hvis barnet ikke svarer: En pige. Papegøjen flyver herefter ned og sætter sig på udsnitsbilledet med to piger, og den sagkyndige spørger: Og hvad er det her så? Hvad kan du se her? (Eventuelt: Er der kun én pige?). Hvis barnet ikke svarer, siger den sagkyndige: Der er to piger. Aktiviteten fortsætter på samme måde med ordene i resten af udsnitsbillederne. 15
16 Vejledning til registrering (ental/flertal) Den sagkyndige registrerer løbende barnets svar i afkrydsningsskemaet efter hvert spørgsmål. Det markeres med X, om barnet henholdsvis siger eller ikke siger ordene. Fokus er på, om barnet skelner mellem navneord i ental og flertal. Siger barnet for eksempel et glas og to glaser, markerer den sagkyndige med X, at barnet siger ordet i flertal, og i kommentarfeltet noteres mellemsprogsformen. Fokus Ord Siger Siger ikke Kommentarer Ental Flertal Ental Flertal Ental Flertal Ental Flertal Ental Flertal Ental Flertal bil biler dukke dukker glas glas dreng drenge blomst blomster klods klodser Skelner barnet mellem navneord i ental og flertal (der kan være tale om mellemsprog)? (Sæt kryds.) ja Eventuelle kommentarer: nej 16
17 Opgave 4b: Talkendskab Eksempel: Den sagkyndige lader papegøjen flyve hen til en bamse og spørger: Hvor mange bamser er der? Den sagkyndige tæller sammen med barnet, mens han/hun lader papegøjen flyve fra bamse til bamse. Den sagkyndige fortsætter tælleaktiviteten ved at spørge: Hvor mange er der? Barnet flyver rundt med papegøjen og tæller. Hvis barnet ikke kender ordet, som skal tælles, peger den sagkyndige på ordet, da det er tallene, der er fokus på. Den sagkyndige kan eventuelt dække udsnitsbillederne med et stykke papir, så barnet kun kan tælle på det store billede. Den sagkyndige afslutter opgave 4b ved at fortælle, at papegøjen er træt, og sætter den på bordet. Vejledning til registrering (Talkendskab) Samtalen følger nedenstående spørgsmål, og den sagkyndige registrerer løbende barnets svar: Hvor mange biler er der? (4) Hvor mange bolde er der? (1) Hvor mange lys er der i vinduet? (2) Hvor mange børn sidder rundt om bordet? (3) Hvor mange børn er der i stuen? (5) Hvor mange glas er der? (3) Sæt kryds: Barnet benævner ingen tal: Barnet benævner enkelte af tallene: Barnet benævner tallene 1-5: Eventuelle kommentarer: 17
18 Opgave 4c: Tidsformer Den sagkyndige retter barnets fokus på børnene rundt om bordet ved at sige: Her sidder nogle børn ved bordet. Derefter stiller den sagkyndige spørgsmålene i nedenstående registreringsskema og registrerer løbende, om barnet henholdsvis udpeger eller ikke udpeger: Fokus Spørgsmål Udpeger Udpeger ikke Kommentarer Nutid Fremtid Fortid (førnutid) Hvem drikker saft? Hvem skal til at drikke saft? Hvem har drukket sin saft? Eventuelle kommentarer: (For eksempel om barnet receptivt og produktivt skelner mellem nutid, fremtid og fortid. Der kan være tale om mellemsprogsformer.) Fortsæt til aktivitet 5 18
19 Opsamling af registreringer vedrørende ordforråd Som opsamling placeres barnet med udgangspunkt i afkrydsningerne i denne aktivitet (opgave 4a, 4b og 4c) og registreringerne til aktivitet 2 og 7 på et af de fire trin i skalaen for ordforråd på registreringsark 8: Opsamling. Skalaen for ordforråd er også gengivet nedenfor: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder på dansk Sparsomt kendskab til ordforråd Udvikling af ordforråd på vej Sikker brug af ordforråd Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet kender enkelte af de hyppigste ord i nogle af delopgaverne, men sjældent de øvrige ord. Barnet kan udpege flere ord, end han/hun selv kan sige. Barnet kender en del af de undersøgte ord, men er ikke helt sikker, når de mindre hyppige ord/udsagn skal udpeges eller siges. Fremsigelsen af disse kan præges af lav stemmeføring, tøven, ønske om bekræftelse og eventuelt af selvrettelser og utydelig udtale. Med enkelte undtagelser behersker barnet hele det undersøgte ordforråd. Barnet udpeger således med stor sikkerhed ordene og siger også en række af ordene. Udtale og prosodi kan være præget af barnets alder og modersmål. 19
20 Registreringsark 6 til vurdering af fortællekompetence (aktivitet 6) Vejledning til registrering under aktivitet 6 Den sagkyndige registrerer barnets valg af bøjning af udsagnsordene. Der kan være tale om mellemsprogsformer. Sæt kryds: Nutid, for eksempel han vælter Fortid, for eksempel han væltede (datid), han er væltet (førnutid), han var væltet (førdatid) Eventuelle kommentarer: Vejledning til registrering efter sprogscreeningen Vurderingen foretages på baggrund af gennemlytning af barnets fortælling (aktivitet 6), men det overordnede indtryk fra de øvrige aktiviteter i sprogscreeningssamtalen som helhed kan inddrages supplerende. Barnets evne til at fortælle sammenhængende vurderes ud fra fire kategorier: Sætningsbygning. Sætningskobling. Tidsmarkering. Henvisning (reference). Under hver kategori markeres det med afkrydsning, hvilke sproglige træk og konstruktioner barnet anvender, og der kan eventuelt sættes flere krydser under hver kategori. Efterfølgende placeres barnet på baggrund af afkrydsningerne på et af de fire trin i skalaen for fortælling og tekstsammenhæng. Sætningsbygning handler om, hvor lange og komplekse sætninger barnet bruger: Taler hovedsagelig i meget korte sætninger, eventuelt kombineret med udpegning for eksempel græder (peger på drengen, der græder). Taler hovedsagelig i korte hovedsætninger med grundled og udsagnsled og eventuelt genstandsled for eksempel drengen græder, pigen trøster drengen. Taler mest i hovedsætninger, men bruger også enkelte ledsætninger for eksempel drengen græder, fordi han har slået knæet. Andet/kommentarer: 20
21 Sætningskobling handler om, hvordan barnet skaber sammenhæng mellem sætninger og inden for sætningen: Sætninger kobles ikke sammen af barnet eller alene ved rækkefølge. Sætninger forbindes ved hjælp af enkle bindeord som og, så og fordi. Sætninger forbindes ved hjælp af mange forskellige bindeord. Andet/kommentarer: Tidsmarkering handler om, hvordan barnet sprogligt markerer rækkefølge i tidsforløb: Tidsmarkering ved simpel rækkefølge af sætninger (uden bindeord). Tidsmarkering ved brug af tidsudtryk (for eksempel pludselig, bagefter eller bindeord). Tidsmarkering ved bøjning af udsagnsord (for eksempel i datid: han cyklede, i førnutid: han har cyklet, i førdatid: han havde cyklet eller mellemsprogsformer, der går på tværs af de førnævnte former). Andet/kommentarer: Henvisning (reference) handler om, hvordan barnet skaber sproglige forbindelser mellem relevante personer og genstande, så det bliver tydeligt, hvem der foretager sig hvad. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af stedord: drengen han, børnene de, cyklen den eller ved brug af bestemthed: en dreng drengen, nogle børn de der børn/børnene, en cykel den der cykel/ cyklen. Anvender gentagelse af navneord til at skabe sammenhæng. Anvender stedord til at skabe sammenhæng. Anvender bestemthed til at skabe sammenhæng. Andet/kommentarer: 21
22 Opsamling af registreringer vedrørende fortælling og tekstsammenhæng Som opsamling placeres barnet på et af de fire trin i nedenstående skala for fortælling og tekstsammenhæng: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder Usikker fortælling og tekstsammenhæng På vej-fortælling og tekstsammenhæng Sikker fortælling og tekstsammenhæng Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet fortæller grove træk af en historie ved hjælp af få og korte hovedsætninger og eventuelt udpegning på billederne. Sammenhængen i fortællingen kan være utydelig. Barnet fortæller en historie med visse detaljer i kronologisk rækkefølge og med enkle sproglige udtryk for sammenhæng. Barnet fortæller en flydende og detaljeret historie med en klar og tydelig sammenhæng, der skabes ved hjælp af varierede sproglige virkemidler. Indplacering på skalaen og relevante iagttagelser føres over på registreringsark 8: Opsamling. 22
23 Registreringsark 7 til vurdering af ordforråd (farver og størrelser) (aktivitet 7) Vejledning til registrering Fiskespillet følger nedenstående spørgsmål, og den sagkyndige registrerer løbende barnets fangst eller svar. I den første del prøves barnets receptive ordforråd, og det markeres med X, om barnet henholdsvis fanger eller ikke fanger den rigtige fisk. I anden del prøves barnets produktive ordforråd, og det markeres med X, om barnet henholdsvis siger eller ikke siger den rigtige farve. NB! Den sagkyndige lægger fisken tilbage efter hver fangst. Opgave 7a: Receptivt ordforråd Farver (receptiv): Kan du fange en gul fisk? Hvor er den blå fisk? Kan du fange den? Er der også en orange fisk? Kan du fange den? Prøv at fange den grønne fisk. Kan du fange den brune fisk? Kan du fange den blå fisk med hvide striber? Kan du se en sort fisk med gule prikker? Kan du fange den? Størrelser (receptiv): Hvor er den største fisk? Kan du fange den? Hvor er den mindste fisk? Kan du fange den? Der er flere fisk, der er lige store. Kan du finde to fisk, der er lige store? Fokus (receptiv) Farver Farver/mønstre Størrelser Ord Fanger Fanger ikke gul blå orange grøn brun blå/hvide striber sort/gule prikker størst mindst lige store Kommentarer 23
24 Opgave 7b: Produktivt ordforråd Den sagkyndige siger: Nu er det min tur til at fange fisk. Kan du fortælle mig, hvilke fisk jeg fanger? Den sagkyndige fanger en fisk og spørger: Hvilken farve har den? Barnet svarer. På samme måde fanges de følgende fisk. Farver (produktiv): Den sagkyndige fanger en rød fisk. Hvilken farve har den? Den sagkyndige fanger en gul fisk. Den sagkyndige fanger en blå fisk. Den sagkyndige fanger en sort fisk med gule prikker. Den sagkyndige fanger en grøn fisk. Den sagkyndige fanger en lilla fisk. Den sagkyndige fanger en lilla fisk med gule prikker. Den sagkyndige fanger en orange fisk. Den sagkyndige fanger blå fisk med hvide striber På dette tidspunkt må barnet gerne lege lidt mere med fiskene, hvis han/hun har lyst eller afprøve andre kombinationer. Fokus (produktiv) Farver Farver/mønstre Ord Siger Siger ikke rød gul blå grøn lilla orange sort/gule prikker lilla/gule prikker blå/hvide striber Kommentarer Selve sprogscreeningen er slut, og mødet afrundes 24
25 Opsamling af registreringer vedrørende ordforråd Som opsamling placeres barnet med udgangspunkt i afkrydsningerne i denne aktivitet (opgave 7a og 7b) og registreringerne til aktivitet 2 og 4 på et af de fire trin i skalaen for ordforråd på registreringsark 8: Opsamling. Skalaen for ordforråd er også gengivet nedenfor: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder Sparsomt kendskab til ordforråd Udvikling af ordforråd på vej Sikker brug af ordforråd Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet kender enkelte af de hyppigste ord i nogle af delopgaverne, men sjældent de øvrige ord. Barnet kan udpege flere ord, end han/hun selv kan sige. Barnet kender en del af de undersøgte ord, men er ikke helt sikker, når de mindre hyppige ord/udsagn skal udpeges eller siges. Fremsigelsen af disse kan præges af lav stemmeføring, tøven, ønske om bekræftelse og eventuelt af selvrettelser og utydelig udtale. Med enkelte undtagelser behersker barnet hele det undersøgte ordforråd. Barnet udpeger således med stor sikkerhed ordene og siger også en række af ordene. Udtale og prosodi kan være præget af barnets alder og modersmål. 25
26 Registreringsark 8: Opsamling Dato for sprogscreeningen: Sagkyndiges navn og stilling: Barnets navn: Cpr-nummer: Alder: Øvrige deltagere ved sprogscreeningen, for eksempel forældre, tolk med flere (navn/navne): Er der anvendt optageudstyr? ja nej 26
27 Aktivitet 1: Vurdering af barnets lytteforståelse (forståelse af sproglig kompleksitet) Den sagkyndige opsummerer registreringsark 1 ved at markere det relevante trin med X: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Har store problemer med at forstå udsagnene på dansk Begyndende lytteforståelse på dansk På vej-lytteforståelse Sikker lytteforståelse Barnet har ingen forståelse eller kan forstå ganske få nøgleord i udsagnene. Barnet handler på ingen eller ganske få udsagn, selv om barnet får støtte fra den sagkyndige. Barnet kan forstå enkelte nøgleord i udsagnene og handler delvist på udsagnene, eventuelt med støtte og gentagelser fra den sagkyndige. Barnet kan forstå flere af nøgleordene i udsagnene og handler helt på enkelte af udsagnene og delvist på resten af udsagnene uden støtte fra den sagkyndige. Barnet kan forstå og handler på alle eller de fleste af udsagnene. Den sagkyndige supplerer ordlyden i den relevante trinplacering med kommentarer i stikordsform, for eksempel om mellemsprog. Kommentarer 27
28 Aktivitet: 2, 4 og 7: Vurdering af barnets beherskelse af et specifikt ordforråd Den sagkyndige opsummerer registreringsark 2, 4 og 7 ved at markere det relevante trin med X: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder Sparsomt kendskab til ordforråd Udvikling af ordforråd på vej Sikker brug af ordforråd Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet kender enkelte af de hyppigste ord i nogle af delopgaverne, men sjældent de øvrige ord. Barnet kan udpege flere ord, end han/hun selv kan sige. Barnet kender en del af de undersøgte ord, men er ikke helt sikker, når de mindre hyppige ord/udsagn skal udpeges eller siges. Fremsigelsen af disse kan præges af lav stemmeføring, tøven, ønske om bekræftelse og eventuelt af selvrettelser og utydelig udtale. Med enkelte undtagelser behersker barnet hele det undersøgte ordforråd. Barnet udpeger således med stor sikkerhed ordene og siger også en række af ordene. Udtale og prosodi kan være præget af barnets alder og modersmål. Den sagkyndige supplerer ordlyden i den relevante trinplacering med kommentarer i stikordsform, for eksempel om mellemsprog. Kommentarer 28
29 Aktivitet: 3 og 5: Vurdering af barnets samtalekompetence Den sagkyndige opsummerer registreringsark 3 ved at markere det relevante trin med X: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder Usikker sprogbruger På vej-sprogbruger Sikker sprogbruger Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet har vanskeligt ved at indgå i en samtale. Barnet har svært ved at forstå og gøre sig forståelig, siger kun lidt og giver let op. Kommunikationen er meget vanskelig og langsom, også selv om barnet får hjælp fra samtalepartneren. Barnet kan indgå i en enkel samtale på dansk, hvis barnet får støtte fra samtalepartneren, og hvis emnet er velkendt. Barnet udtrykker sig ind imellem søgende, men søger aktivt at kommunikere på dansk. Barnet indgår sikkert og ubesværet i en samtale. Barnet udtrykker sig selvstændigt om forskellige emner og forhold. Kommunikationen er flydende og foregår ofte med initiativer fra barnet. Den sagkyndige supplerer ordlyden i den relevante trinplacering med kommentarer i stikordsform, for eksempel om mellemsprog. Kommentarer 29
30 Aktivitet 6: Vurdering af barnets fortællekompetence Den sagkyndige opsummerer registreringsark 6 ved at markere det relevante trin med X: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Helt begynder Usikker fortælling og tekstsammenhæng På vej-fortælling og tekstsammenhæng Sikker fortælling og tekstsammenhæng Barnet har endnu ikke påbegyndt eller er helt i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Barnet fortæller grove træk af en historie ved hjælp af få og korte hovedsætninger og eventuelt udpegning på billedet. Sammenhængen i fortællingen kan være utydelig Barnet fortæller en historie med visse detaljer i kronologisk rækkefølge og med enkle sproglige udtryk for sammenhæng. Barnet fortæller en flydende og detaljeret historie med en klar og tydelig sammenhæng, der skabes ved hjælp af varierede sproglige virkemidler Den sagkyndige supplerer ordlyden i den relevante trinplacering med kommentarer i stikordsform, for eksempel om mellemsprog. Kommentarer 30
31 Relevante supplerende oplysninger om barnet Her nævnes eventuelle relevante baggrundsoplysninger om barnet, som bør indgå supplerende i den samlede vurdering. Sammenfatning Her sammenfattes resultatet af sprogscreeningen, idet barnets dansksproglige kompetencer og eventuelle dansksproglige udviklingsbehov beskrives. 31
32 Sprogpædagogiske anbefalinger Der gives forslag til fokusområder for det sprogpædagogiske tilbud til barnet. Hvis barnet vurderes at have behov for obligatorisk sprogstimulering ( 4 a), oplyses, hvor det er relevant, anbefalet omfang og varighed. NB: Hurtigst muligt efter sprogscreeningen bruges sprogvurderingen til i samarbejde med barnets pædagog og eventuelt andre relevante fagpersoner at planlægge indholdet i den sprogpædagogiske indsats, herunder eventuelt obligatorisk sprogstimuleringstilbud. Forældrene orienteres om tilbuddet samt om betydningen af, at barnet deltager i sprogstimuleringen. 32
33
Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereSPROGVURDERING Tosprogede børn 3-5 år Registreringsark
Tosprogede børn 3-5 år Registreringsark Oplysninger om barnet Udfyldes i god tid forud for sprogvurderingen af en pædagog, som kender barnet fra dagligdagen, i samarbejde med barnets forældre. Dato: Sprogscreeningen
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede skolestartere
Skemaer Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede skolestartere Indhold 3 7 Indsamling af supplerende oplysninger (skolestartere) Registreringsark 1 til vurdering af samtalekompetence (aktivitet 1)
Læs mereSPROGVURDERING Tosprogede børn inden skolestart Registreringsark
SPROGVURDERING Tosprogede børn inden skolestart Registreringsark SPROGVURDERING Oplysninger om barnet Udfyldes i god tid forud for sprogvurderingen af en pædagog, som kender barnet fra dagligdagen, i samarbejde
Læs mereInstruktion Vis, hvad du kan
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end
Læs mereInstruktion Vis, hvad du kan
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af fire- til femårige børn, som har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mere end et år Indhold 3 5 5 5 1. Før sprogscreeningen Indkaldelse
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere børnehaveklasse 2. klasse. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere klasse. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereVejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn
Vejledning Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede småbørn Indhold 3 3 4 5 5 5 5 6 7 7 8 9 1. Baggrunden for materialet Hvad afdækker sprogscreeningen? 2. Materialets opbygning 3. Introduktion til
Læs mereRegistreringsskema til forældre 3-årige børn
Registreringsskema til forældre 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som du skal besvare i forbindelse med en sprogvurdering af dit barn. Samtidig vil dit barns dagtilbud gennemføre
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereInstruktion. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede skolestartere
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede skolestartere Indhold 3 4 5 6 6 6 7 8 11 1. Før sprogscreeningen Indkaldelse og information af forældre og barn Indsamling af supplerende oplysninger
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereStøt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide
Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereRegistreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn
Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse
Læs mereflertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne
9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereGenerelle Strategier
Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det
Læs mereInstruktion. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere klasse
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Indhold 3 4 4 4 1. Før sprogscreeningen Indkaldelse og information af forældre og elev Indsamling af supplerende oplysninger (skoleskiftere
Læs mereLovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart
Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk
Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.
HJØRRING KOMMUNE Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: v/ Carl-Hermann Hansen I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. I er der i læreplanen beskrevet ønskede tilstande for udvikling
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereLidt om sprog i Malling Dagtilbud.
Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat
Læs mereGreve Kommune. Forældrevejledning. Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen.
Greve Kommune Forældrevejledning Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen. Center for Dagtilbud, Greve kommune 2008 Kære forældre
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs merePersonlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur
Personlige kompetencer Natur Sprog Trivselssamtale Sociale kompetencer Krop & bevægelse Kultur 2 Overgang fra dagpleje til børnehus Trivsels samtale For at sikre barnet en god overgang til børnehus, tilbyder
Læs mereInstruktion. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere børnehaveklasse 2. klasse
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere børnehaveklasse 2. klasse Indhold 3 5 5 1. Før sprogscreeningen Indkaldelse og information af forældre og elev Indsamling af supplerende oplysninger
Læs merePrøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereInspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling
Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereDet uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.
Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Institution: Lillemyr Adresse: Kannikegårdsvej 17. Povlsker 3730 Nexø Telefon: 56 48 98 28 Leder: Birgit Dam Tilsynsdato: 6. november 2012 Tidligere
Læs merektive fortællinger, rim og remser
Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................
Læs mereVejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede skolestartere og skoleskiftere
Vejledning Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede skolestartere og skoleskiftere VEJLEDNING Indhold 3 3 4 5 5 5 5 6 6 7 8 9 1. Baggrunden for materialet Hvad afdækker sprogscreeningen? 2. Materialets
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs merePersonlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur
Personlige kompetencer Natur Sociale kompetencer Trivselssamtale ved barnets 2½ år Sprog Krop & bevægelse Kultur 12 Dagplejen Dagplejens telefontider: Mandag - torsdag kl. 12.00-14.00 Torsdag tillige kl.
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mere27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen
artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereskal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team
skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team Faktuelle oplysninger: Barnets navn: Barnets Cpr.nr.: Dagtilbud: Skoledistrikt: Ved indskrivning
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN
D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten INDHOLD Baggrund 3 Vidste du 4 Talesprog 4 Hvordan støtter vi bedst børn i sprogtilegnelsen? 5 Gode råd 6 Litteratur,
Læs mereLæreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereMål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune
Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune 2012 Center for Dagtilbud Nordbycentret Indhold Mål for sprogstimulering i Slagelse
Læs mereGODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?
GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereBilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene
Læs mereHæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste
Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mere