CDI-I og CDI-II. Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder
|
|
- Inger Møller
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CDI-I og CDI-II Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder 1
2 Indhold 1 Beskrivelse af CDI-I og CDI-II Baggrund Kort beskrivelse Beskrivelse af procedure Resultat, fortolkning og opfølgning Udregning af resultatet Udregning af percentilscore og samlet resultat for de enkelte dele af CDI-skemaerne Fortolkning af resultatet Opfølgning på resultatet Literaturliste... 8 Tabeller til Scoringsskema CDI-I: Ord og gestikulation... 9 Tabeller til Scoringsskema CDI-II: Ord og sætninger
3 1 Beskrivelse af CDI-I og CDI-II 1.1 Baggrund Autorisation til at adaptere CDI-forældrerapporterne til dansk er givet til Dorthe Bleses af CDI Advisory Board, men skemaerne er adapteret i et samarbejde mellem Dorthe Bleses, Hans Basbøll, Thomas O. Madsen, Pia Thomsen og Werner Vach i forbindelse med forskningsprojektet Odense-projektet i Sprogtilegnelse på Syddansk Universitet, der var finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd i perioden (projektleder Hans Basbøll). Processen og instrumenterne er beskrevet grundigt i Bleses, Vach, Wehberg, Faber, & Madsen (2007) samt Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen, & Basbøll (2008) og de følgende korte beskrivelse baserer sig på disse, og vi henviser dertil for en mere grundig beskrivelse. 1.2 Kort beskrivelse CDI-I (Ord og gestikulation) og CDI-II (Ord og sætninger) er et måleredskab til at vurdere forskellige aspekter af den tidlige sprogtilegnelse hos børn i alderen 8-36 måneder. CDI-rapporterne udfyldes af forældre. CDI-I (Ord og gestikulation) er målrettet børn i alderen 8-20 måneder og består af to overordnede dele, hhv. Første ord samt Aktiviteter og gestik (se Tabel 1). Del I ( Første ord ) består af flere delsektioner: Første tegn på forståelse, Faste vendinger, Den første tale samt Ordforråd, som udgør den største sektion i CDI- I med en checkliste med 410 ord, der er inddelt i 20 betydningsmæssige kategorier (se Tabel 3). Del II ( Aktiviteter og gestik ) består af følgende seks sektioner: Første kommunikative gestikulationer, Leg og rutiner, Handlinger med ting, Lade som om han/hun er en forælder, Imitere andre voksenhandlinger samt Lade som om-ting. På forskellig vis spørger disse elementer ind til børns tilegnelse af tidlige kommunikative og symbolske gestikulationer. Tabel 1: Komponenter i CDI-I: Ord og gestikulation Del I: Første ord Formål Antal items A: Første tegn på forståelse Er barnet begyndt at reagere på sprog? 3 spørgsmål B: Faste vendinger Forstår barnet hverdagsagtige vendinger og rutiner? C: Den første tale Er barnet begyndt at imitere og navngive? D: Ordforråd checkliste Hvor mange ord forstår og producerer barnet? Del II: Aktiviteter og gestik A: Første kommunikative gestikulationer Anvender barnet deiktiske og konventionelle gestikulationer? B: Leg og rutiner Deltager barnet i interaktive lege/rutiner? C: Handlinger med ting Er barnet begyndt at forstå anvendelsen af og bruge almindelige ting? D: Lade som om han/hun er en forælder Er barnet begyndt at imitere voksenadfærd? E: Imitere andre voksenhandlinger Er barnet begyndt at imitere voksenadfærd? F: Lade som om -ting Eksempler, hvis barnet er begyndt at bruge nogle ting som erstatning for andre 26 vendinger 2 spørgsmål 410 ord 12 spørgsmål 6 spørgsmål 17 spørgsmål 13 spørgsmål 15 spørgsmål 3
4 CDI-II (Ord og sætninger) anbefales til børn i alderen måneder og indbefatter to overordnede dele, hhv. Ord som børn anvender og Sætninger og grammatik (se Tabel 2). Del I, der betegnes Ord som børn anvender består af to delsektioner. Den første del Ordforråd består af en checkliste med 725 ord der er inddelt i 20 betydningsmæssige kategorier (se Tabel 3). Denne ordliste indeholder foruden alle ordene fra CDI-I også en række nye ord. Den anden del omhandler Hvordan børn bruger ord. Del II, Sætninger og grammatik, består af fem sektioner, der hver især har fokus på forskellige aspekter af børns grammatiske udvikling: Ords endelser/del 1, Ordformer, Ords endelser/del 2, Kombination af ord, Eksempler samt Kompleksitet. Tabel 2: Komponenter i CDI-II: Ord og sætninger Del I: Ord som børn anvender Formål A: Ordforråd checkliste Hvor mange ord producerer barnet? B: Hvordan børn bruger ord Er barnet begyndt at referere til datiden, fremtiden og at omtale fraværende ting og mennesker? Del II: Sætninger og grammatik A: Ords endelser/del 1 Er barnet begyndt at bruge sprog, der refererer til datid, fremtid og omtale fraværende ting og mennesker? B: Ordformer Kan barnet danne uregelmæssige navneord i flertal og udsagnsord i datid? C: Ords endelser/del 2 Er barnet begyndt at overgeneralisere navneord og udsagnsord? Kombination af ord Er barnet begyndt at kombinere ord? D: Eksempler Eksempler på de tre længste sætninger, forældrene har hørt barnet sige Antal items 725 ord 5 spørgsmål 3 spørgsmål 29 ordformer (9/20) 62 ordformer (21/41) 1 spørgsmål E: Kompleksitet Hvor komplekst er barnets sprog? 33 sætningspar 4
5 Tabel 3: Kategorier og antal ord i ordforrådslisten i CDI-1: Ord og gestikulation og CDI-II: Ord og sætninger CDI-I: Ord og gestikulation CDI-II: Ord og sætninger Totalt ordforråd 410 ord 725 ord 1. Lydeffekter og dyrelyde Dyrenavne (virkelige eller legetøj) Transportmidler (virkelige eller legetøj) Legetøj Mad og drikke Tøj Kropsdele Små husholdningsting Møbler og rum Udendørsting Steder (man kan tage hen) Mennesker Leg og rutiner Ord om handlinger Ord, der beskriver Ord om tid Ord, der henviser Spørgeord Forholdsord og lokaliteter Kvantitetsord Hjælpeudsagnsord (og mådeudsagnsord) Forbinderord Beskrivelse af procedure CDI-I og CDI-II skal udfyldes af forældrene uden at barnet er tilstede. Svarkategorierne er forskellige for forskellige dele af skemaerne (se skemaer). I Ordforrådsdelen i de to skemaer markeres det hvilke ord, forældrene har hørt barnet sige (også selvom barnet har en anden udtale af et ord fx gugge for dukke, dol for stol eller detti for spaghetti ). I CDI-I, Del I, A markeres det via et ja eller nej om barnet har reageret på de enkelte elementer, i CDI-I, Del I, B markerer forældrene de vendinger, som de tror, at deres barn forstår, mens forældrene i CDI-I, Del I, C markerer om barnet ikke endnu, nogle gange eller ofte bruger sproget på disse måder. I del II i CDI- I går nogle af de samme svarkategorier igen. Fx skal forældrene i del II, A markere den svarkategori ( ikke endnu, nogle gange eller ofte ), der beskriver barnets handlinger og for B, C, D og E i del II markeres ja eller nej i forhold til de forskellige udsagn. I forhold til sektionen Lade som om ting (F i del II) skal forældrene notere konkrete eksempler på hvorvidt barnet bruger erstatningsting. 5
6 De samme svarkategorier går også igen i CDI-II. I CDI-II, del I, B markeres det via et ja eller nej hvordan barnet bruger sproget. I del II, A angives det om barnet ikke endnu, nogle gange eller ofte bruger sproget på disse måder. For B og C i del II skal forældrene markere de ord barnet bruger/siger ligesom forældrene skal markere om barnet ikke endnu, indimellem eller ofte er begyndt at kombinere ord. For del II, D skal forældrene komme med tre eksempler på de længste sætninger de har hørt deres barn sige og for del II, E skal forældrene markere de sætningspar, der lyder mest som det, deres barn siger. 2 Resultat, fortolkning og opfølgning 2.1 Udregning af resultatet CDI-I og CDI-II er et normrefereret materiale, dvs. resultatet er et udtryk for hvordan det enkelte barn klarer sig sprogligt i forhold til jævnaldrende børn. CDI-I og CDI-II giver altså, via en vurdering af forskellige aspekter af sproget, et empirisk baseret indblik i, hvor et bestemt barn befinder sig sprogligt i forhold til jævnaldrende børn. Det samlede resultat for hvert af de to skemaer gøres op ved at tælle hvor forældrenes markeringer er i hvert enkel del af skemaerne (se Procedure ovenfor). Der er udarbejdet et Scoringsskema, der kan downloades fra For at resultatet kan aflæses skal den rå score konverteres til en percentilscore (en percentilscore er en opdeling i hundrededele). Den normerede score, percentilscoren, gør det nemlig muligt at sammenligne det enkelte barns score med scoren hos børn på samme alder. Hvis en percentilscore ligger under 10 pct., skal dette fortolkes sådan, at barnet er blandt de 10 pct. lavestscorende børn på et givet alderstrin. Hvis scoren ligger over 90 pct.-percentilen betyder det, at barnet ligger blandt de 10 pct. højest-scorende børn. På basis af percentilscoren placeres barnet i en ud af tre sproglige indsatsgrupper, der er koblet til anbefalingerne til den efterfølgende pædagogiske indsats, nemlig Generel indsats, Fokuseret indsats eller Særlig indsats. De tre indsatsgrupper er defineret således, at Særlig indsats udgøres af de 5 pct. af børnene med de laveste samlede scorer, Fokuseret indsats udgøres af de 6-15 pct. af børnene med de næstlaveste scorer, mens Generel indsats udgøres af de resterende børn fra 16 til 100 pct. Barnet placeres i indsatsgrupperne separat for ordforråd og sprogbrug. Der vil dog typisk være en sammenhæng mellem barnets placering for ordforråd og de dele af CDI-forældrerapporterne, der vurderer tilegnelsen af mere komplekst sprog (sprogbrug), da ordforrådets størrelse hænger sammen med, hvornår barnet tilegner sig mere komplekst sprog, dvs. de enkelte dele inden for Del II, Sætninger og grammatik. 2.2 Udregning af percentilscore og samlet resultat for de enkelte dele af CDI-skemaerne For at finde barnets percentilscore sammentælles først hvor mange ord barnet kan sige i alt. Derefter slås der op i tabellerne, der viser percentilscorerne, for hvert enkelt del af sprogvurderingsskemaerne. Hvilken konkret tabel, der skal slås op fremgår af Scoringsskemaet. Her finder man barnets alder i måneder øverst i tabellen og går nedad i tabellen til man finder det antal ord, der svarer til barnets score. Hvis en pige fx kan sige 52 ord ved 20 måneder, svarer dette til 85 pct.-percentilen. Dette barn placeres altså i Generel indsats (fordi percentilscoren er mellem 16 og 100). Percentilscorerne gives i spring på 5 (se Tabeller til Scoringsskema). Nogle gange vil barnets præcise score ikke kunne findes i tabellen. En pige på 30 måneder kunne fx have en score for produktivt ordforråd på 340 ord, som ligger mellem scoren for 15 pct.-percentilen (333 ord) og 20 pct.- percentilen (375 ord). I dette tilfælde vil pigens percentilscore ligge et sted mellem 16 pct. og 19 pct. 6
7 2.3 Fortolkning af resultatet Som det er tilfældet med øvrige vurderinger af børns kompetencer, er det vigtigt at være opmærksom på at resultatet skal betragtes som et evidensbaseret og kvalificeret øjebliksbillede af et barns sproglige kompetencer her og nu; resultatet er ikke den endelige sandhed om barnets sproglige kompetencer. Derfor skal resultatet anvendes som led i en helhedsvurdering af det enkelte barn. Der er derfor flere karakteristika ved sprogtilegnelsen, der skal tages med i fortolkningen af resultatet. For det første er der meget store forskelle i børns sprogtilegnelse på forskellige alderstrin, dvs. der er meget vide grænser for, hvad der er typisk sprogudvikling. For det andet er der forskel på børnenes individuelle udviklingsprofiler, således at nogle børn er langsommere end andre. Flere børn med en langsom sprogtilegnelse vil derfor af sig selv udvikle sproget alderssvarende når det bliver ældre, selvom det foregår i et langsommere tempo. Anvendelsen af et hvilket som helst vurderingsmateriale vil derfor resultere i et vist antal falsk positive, altså børn der vurderes lavt, men som ikke reelt har nogen sproglige udfordringer. Dette er dog mindre problematisk end hvis børn med sproglige udfordringer overses og muligheden for tidligt at sætte ind forpasses. Derudover er der nogle konkrete ting at være opmærksom på i fortolkningen af et barns score. Scorer, der er meget lave, eller bare lavere end forventet, kan skyldes tilfældigheder. Derfor er det vigtigt at overveje forskellige fejlkilder, når resultatet fortolkes. Når redskabet anvendes til de yngste børn skal man være opmærksom på at forskellen mellem fx 25 pct.-percentilen og 75 pct.-percentilen kan udgøres af nogle få ord fordi børnene generelt ikke kan sige meget endnu. Vær også opmærksom på at resultatet ikke siger noget om hvorfor barnets produktive ordforråd eller sprogbrug ligger lavt. For at afdække mulige årsager til en lav score i sprogvurderingen er det derfor nødvendigt at se på barnets sprogmiljø både i hjemmet og i dagtilbuddet og evt. få lavet en egentlig udredning af barnets sprog hos en specialist. Vi anbefaler pædagogisk indsats til børn der ligger under 15 pct.-percentilen, men der kan også være børn over 15 pct.-percentilen, der kan have gavn af at få ekstra læringsmuligheder. 2.4 Opfølgning på resultatet Børn der ligger under 5pct.-percentilen har et meget lille ordforråd sammenlignet med et barn med en typisk udvikling på samme alderstrin. Det er sandsynligvis for tidligt at vurdere om et barn, der placeres i Særlig indsats, har egentlige sproglige vanskeligheder, men barnet er i alle tilfældige så langt bagefter den typiske sprogudvikling, at det er vigtigt at sikre at barnet tilbydes et rigt læringsmiljø og aktiviteter, der udvikler sproget i såvel dagtilbuddet som i hjemmet for at barnet kan tilegne sig et større ordforråd. Det samme gør sig gældende for børn der placeres i Fokuseret indsats. På TrygFondens Børneforskningscenters hjemmeside kan man finde information om evidensbaserede vuggestueindsats til at understøtte børns tidlige sprogtilegnelse ( (Bleses, Jensen, Nielsen, & Rathe, 2016). Se også en metaanalyse der beskriver effektive sprogindsatser ( Bleses, Højen, Jensen, Dybdal, og Andersen, 2017). Husk at forældrene også kan have gavn af vejledning i, hvordan de selv kan understøtte deres børns sproglige udvikling. 7
8 3 Literaturliste Bleses, D. Højen, A., Jensen, P., Dybdal, L., & Andersen, T. (2017). Metaanalyse af pædagogiske indsatser til at styrke det sproglige læringsmiljø for 0-5 årige børn. Formidlende rapport. (22 sider) Bleses, D., Jensen, P., Nielsen, H., & Rathe, A. (2016). Indsats i vuggestuen kan styrke børns tidlige kompetencer [Early intervention in daycares serving children 0-2 years can improve children s early development] Bleses, D., Vach, W., Faber, K., & Madsen, T. (2007). Tidlig kommunikativ udvikling. Center for Børnesprog, SDU. Bleses, D., Vach, W., Slott., M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, O., & Basbøll, H. (2008). Early vocabulary development in Danish and other languages: A CDI-based comparison. I Journal of Child Language, Vol. 35, No. 6, , p
9 Tabeller til Scoringsskema CDI-I: Ord og gestikulation Tabel A.1, del 1: Hyppighed af nej svar i spørgsmål 1-3 Første tegn på forståelse piger Eget navn Nej Der er mor/far Tabel A.2, del 1: Hyppighed af nej svar i spørgsmål 1-3 Første tegn på forståelse drenge Eget navn Nej Der er mor/far Tabel B.1, del 1: Percentilscorer for Faste vendinger piger 9
10 Percentil
11 Tabel B.2, del 1: Percentilscorer for Faste vendinger drenge Percentil
12 Tabel C.1, del 1: Hyppighed af Imitation piger Noter Nej Ja Ja Alder måneder Manglende Antal Ikke endnu Nogle gange Ofte Tabel C.2, del 1: Hyppighed af Imitation drenge Noter Nej Ja Ja Alder måneder Manglende Antal Ikke endnu Nogle gange Ofte
13 Tabel C.3, del 1: Hyppighed af Navngivning piger Noter Nej Ja Ja Alder måneder Manglende Antal Ikke endnu Nogle gange Ofte Tabel C.4, del 1: Hyppighed af Navngivning drenge Noter Nej Ja Ja Alder måneder Manglende Antal Ikke endnu Nogle gange Ofte
14 Tabel D.1, del 1: Percentilscorer for Receptivt Ordforråd piger Percentil
15 Tabel D.2, del 1: Percentilscorer for Receptivt Ordforråd drenge Percentil
16 Tabel D.3, del 1: Percentilscorer for Produktivt Ordforråd piger Percentil
17 Tabel D.4, del 1: Percentilscorer for Produktivt Ordforråd drenge Percentil
18 Tabel A.1, del 2: Percentilscorer for Første kommunikative gestikulation piger Percentil
19 Tabel A.2, del 2: Percentilscorer for Første kommunikative gestikulation drenge Percentil
20 Tabel B.1, del 2: Percentilscorer for Leg og rutiner piger Percentil
21 Tabel B.2, del 2: Percentilscorer for Leg og rutiner drenge Percentil
22 Tabel C.1, del 2: Percentilscorer for Handlinger med ting piger Percentil
23 Tabel C.2, del 2: Percentilscorer for Handlinger med ting drenge Percentil
24 Tabel D.1, del 2: Percentilscorer for Lader som om han/hun er en forælder piger Percentil
25 Tabel D.2, del 2: Percentilscorer for Lader som om han/hun er en forælder drenge Percentil
26 Tabel E.1, del 2: Percentilscorer for Imiterer andre voksenhandlinger piger Percentil
27 Tabel E.2, del 2: Percentilscorer for Imiterer andre voksenhandlinger drenge Percentil
28 Tabeller til Scoringsskema CDI-II: Ord og sætninger Tabel A.1, del 1: Percentilscorer for Produktivt ordforråd piger Percentil
29
30 Tabel A.2, del 1: Percentilscorer for Produktivt ordforråd drenge Percentil
31 Tabel B.1, del 1: Hyppighed af nej svar i spørgsmål 1-5 Hvordan børn bruger ord piger Spørgsmål nr
32 Tabel B.2, del 1: Hyppighed af nej svar i spørgsmål 1-5 Hvordan børn bruger ord drenge Spørgsmål nr
33 Tabel A.1, del 2: Hyppighed af Flertalsendelser e eller er i navneord piger Noter Nej Ja Ja Manglende Antal børn Ikke endnu Nogle gange Ofte
34 Tabel A.2, del 2: Hyppighed af Flertalsendelser e eller er i navneord drenge Noter Nej Ja Ja Manglende Antal børn Ikke endnu Nogle gange Ofte
35 Tabel A.3, del 2: Hyppighed af Ejefaldsendelsen s i navneord piger Noter Nej Ja Ja Manglende Antal børn Ikke endnu Nogle gange Ofte
36 Tabel A.4, del 2: Hyppighed af Ejefaldsendelsen s i navneord drenge Noter Nej Ja Ja Manglende Antal børn Ikke endnu Nogle gange Ofte
37 Tabel A.5, del 2: Hyppighed af Datidsendelser ede eller te i udsagnsord piger Noter Nej Ja Ja Manglende Antal børn Ikke endnu Nogle gange Ofte
38 Tabel A.6, del 2: Hyppighed af Datidsendelser ede eller te i udsagnsord drenge Noter Nej Ja Ja Manglende Antal børn Ikke endnu Nogle gange Ofte
39 Tabel B.1, del 2: Percentilscorer for Navneord i flertal piger Percentil
40 Tabel B.2, del 2: Percentilscorer for Navneord i flertal drenge Percentil
41 Tabel B.3 del 2: Percentilscorer for Udsagnsord i datid piger Percentil
42 Tabel B.4 del 2: Percentilscorer for Udsagnsord i datid drenge Percentil
43 Tabel C.1, del 2: Hyppighed af Kombinerer ord piger Noter Nej Ja Ja Manglende Antal Ikke endnu Nogle gange Ofte
44 Tabel C.2, del 2: Hyppighed af Kombinerer ord drenge Noter Nej Ja Ja Manglende Antal Ikke endnu Nogle gange Ofte
45 Tabel D.1 del 2: Percentilscorer for Eksempler/M3L piger Percentil
46 Tabel D.2 del 2: Percentilscorer for Eksempler/M3L drenge Percentil
Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning
Læs mereTidlig sprogvurdering
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,
Læs mereCDI-Sprogvurdering. Valideret redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på måneder. Dorthe Bleses Peter Jensen Anders Højen
CDI-Sprogvurdering Valideret redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 18-34 måneder Dorthe Bleses Peter Jensen Anders Højen 1 Indhold Forord... 3 1 Introduktion og overblik... 4 2 Beskrivelse
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Næstved 6.0-7. oktober 2008 Center for Børnesprog Syddansk Universitet Center for Børnesprog Præsentation kan downloades fra www.sdu.dk/cfb dk/ bleses@sdu.dkdk
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereSprogvurderingsdagen
Sprogvurderingsdagen Dorthe Bleses Download fra www.sdu.dk/cfb Ny Dagtilbudslov og hva så? Fredericia d. 4. oktober 2007 Præsentation Hvorfor sprogvurdering? Familieministeriets sprogvurderingsmateriale
Læs mereUdregning af score teknisk bilag
Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test
Læs mereSprogvurdering af treårige
Præsentation Sprogvurdering af treårige Dorthe Bleses Download fra www.sdu.dk/cfb Hvorfor sprogvurdering? Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Kan sprogvurderinger overhovedet hjælpe? Pædagogisk
Læs mereSprogvurdering af treårige - præsentation af Familieministeriets materiale
Sprogvurdering af treårige - præsentation af Familieministeriets materiale Dorthe Bleses Download fra www.sdu.dk/cfb Lederforum, København d. 8. oktober 2007 Præsentation Hvorfor sprogvurdering? Familieministeriets
Læs mereBørn & Sprog. og erfaringer
Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra
Læs mereAgenda Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. Den normalsproglige udvikling 0-3 år
Agenda Hvad er sprog? Den normalsproglige udvikling -3 år Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Laila Kjærbæk decibel 26. september 29 Barnets opgaver i sprogtilegnelsesprocessen
Læs mereBeskrivelse af sprogvurderingsmaterialet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereBørn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige
Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog
SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT 217-4-27 Rambøll Sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER FOR KLASSEN 5 3 RESULTATER FOR DE ENKELTE ELEVER
Læs mereDagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os?
TrygFondens Børneforskningscenter 20. september 2017 Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os? Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter Opstartsseminar 20.9.2017,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse
e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet
Læs mereIndhold. Udtryk. (sproglyde) (betydning) Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. /bus/ Charles Darwin (1809-1882)
Hvad er sprog? Den normalsproglige udvikling 4-6 år Laila Kjærbæk decibel 26. september 2009 Charles Darwin (1809-1882) On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning
Læs mereSprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereRAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL
RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereRAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL
RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE
Læs mereORD OG GESTIKULATION (8-20 MÅNEDER)
CDI-I ORD OG GESTIKULATION (8-20 MÅNEDER) Dansk adaptation af det amerikanske forældrerapportredskab The MacArthur-Bates Communicative Development Inventories (CDI Words and Gestures; Fenson, Marchman,
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereVi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge
Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange
Læs mereDE 0 3 ÅRIGES SPROGTILEGNELSE
DE 0 3 ÅRIGES SPROGTILEGNELSE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet (fleste slides udleveres til ministeriet) Ministeriet s konference om børns sprog, 12. november 2014 MIT HOVEDFORMÅL
Læs mereRAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT
RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereBørn & Sprog Sprogvurdering.dk et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Børn & Sprog Sprogvurdering.dk g et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center, Syddansk Universitet Sprogvurdering.dk og Sprogvurderingsmateriale til 3-årige v/kasper Østerholdt Jensen Center 1 Hvad
Læs mereDen overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet
Den overordnede proces Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Rune Nørgaard Jørgensen Fuldmægtig, Center for Børnesprog rune@sdu.dk Sprogvurderingsdag, Køge Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereRAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT
RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs mereSprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk
Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige
Læs mereSprogscreening af 3-årige børn
Artikel Sprogscreening af 3-årige børn Af Dorthe Bleses, Werner Vach1, Torben Worm & Mette Kjellerup Møller Dorthe Bleses, Werner Vach1, Mette Kjellerup Møller: Center for Børnesprog, Institut for Sprog
Læs mereSprogvurdering af 3-årige
Sprogvurdering af 3-årige Dorthe Bleses Lejre 25.-26. november 2008 Slides må ikke anvendes/kopieres uden tilladelse fra forfatter Kursusdag Sprogvurdering: hvad, hvorfor og hvordan? Sprogvurderingsprocessen
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereTillægsmateriale til tosprogede
Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale
Læs mereInstruktion Vis, hvad du kan
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end
Læs mereTidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan?
TrygFondens Børneforskningscenter Aalborg 19. september 2016 Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan? Dorthe Bleses Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i
Læs mereFAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER
FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereRegistreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen
Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet
Læs mereUndervisningsplan for Master i Sprogtilegnelse forår 2010
1. Semester forår 2010 Undervisningsplan for Master i Sprogtilegnelse forår 2010 Dato KL Modul Indhold Litteratur Introduktion 05.02.10 /Laila Kjærbæk U68 06.02.10 U69 05.03.10 U68 01 e-læring /Malene
Læs mereDanske børns tilegnelse af grammatik
Danske børns tilegnelse af grammatik Laila Kjærbæk & Hans Basbøll Sprogforskning i børnehøjde 13. november 2008 Dette er et uddrag af de slides, som vi viste i forbindelse med vores foredrag torsdag den
Læs mereRamme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet
Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Børneområdet Forord Denne Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet er udarbejdet, på baggrund
Læs mereLÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Kommunikation og sprogbrug Læringsområde Lydlig opmærksomhed Læringsområde Skriftsprog
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs mereSprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen
Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Århus, d. 17. maj 2010 Faser i læsning Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære
Læs mereSprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereSprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune
Sprogvurdering af treårige 1 - sådan gør vi i Gentofte Kommune 2 I begyndelsen frygtede jeg det store ekstra arbejde, som man pålagde pædagogerne, men Gentofte Kommunes satsning på en digital løsning har
Læs merekelt dagtilbud. I rapporterne for de enkelte dagtilbud vil data blive præsenteret mere detaljeret på husniveau.
Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel... 2 1.2 Formålet med kvalitetsrapporten... 2 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten... 3 2. Sammenfatning og indsatser... 4
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereRegistreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn
Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereSprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereBetydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn
Betydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn Anders Højen TrygFondens Børneforskningscenter Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet LANDSKONFERENCE
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 8-2008 Beskrivelse af proceduren omkring udvikling af
Læs mereDet kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave.
Nyhedsbrev 0-3 år, nr. 8, marts 2010 Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave. 1. Læringsmål og indikatorer for barnet på vej mod de 3 år 2.
Læs mereVI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereRegistreringsskema til forældre 3-årige børn
Registreringsskema til forældre 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som du skal besvare i forbindelse med en sprogvurdering af dit barn. Samtidig vil dit barns dagtilbud gennemføre
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereSprogindsatsen i Greve Kommune
Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereSprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?
Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs merePå vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling
På vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling Dorthe Bleses Center for Børnesprog Fra sprog til læsning, København, 31..6 1.9.6 TAK til. Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach;
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale
Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs merefølge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om nære emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereEtsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mere