Studieguide. Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september 2013 30. juni 2014 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september 2013 30. juni 2014 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

Indholdsfortegnelse Studieguiden... 3 Sportspsykologi og talentudvikling... 5 Tilpasset idræt og bevægelse... 23 Videnskabelig metode... 27 Idræt og civilsamfund:... 35 Kropskultur og legekultur... 37 Idræt og design produktudvikling og social forandring... 43 Aerob træning og ilttransport... 57 Anvendt videnskabelig metode (Tema Susanne og Klaus )... 59 Anvendt videnskabelig metode (Tema Karen )... 62 Anvendt videnskabelig metode (Tema Jasper, Anders og Niels Chr. )... 69 Muscle Fatigue, Overuse and Disuse: from Man to Molecule... 71 Fysisk aktivitet og sundhed - Rum... 74 Moving in old age interdisciplinary approaches to the study of ageing... 76 Idræt og læring... 85 Muscle function Resistance training Muskelfunktion styrketræning... 96 Project Governance & Konsulentrollen (PGKR)... 98 Physical activity and health in work life... 104 Sport, globalisering og megaevents... 108 Rev. 19. marts 2014 Side 2

Studieguiden Studieguiden er den studerendes orienteringskort til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt & Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer brugen af E-learn i modulet. Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed ved SDU i perioden 1. september 2013 30. juni 2014. Studieguiden er en uddybning og præcisering af modulerne i fagkataloget. Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets indhold, kompetencemål og prøveformer mv. Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og Biomekanik herunder flerfaglige moduler og metodemodulet. Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden dog under forudsætning af, at bestemmelserne i Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger Skemaplanlægning Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter. Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der forekomme overlap mellem modulerne i skemaet. Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB. Tilmelding til fag og moduler Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår 10. 20. april og 10. 20. oktober via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv orientere sig herom på relevante hjemmesider. 1 Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang. Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget. Rev. 19. marts 2014 Side 3

Fag og moduler Fagkataloget over fag og moduler udbudt af IOB ser sådan ud: Efteråret 2013, 1. kvarter Udbudte moduler Sportspsykologi og talentudvikling Efteråret 2013, 2. kvarter Udbudte moduler Aerob træning og Ilttranspo rt Foråret 2014, 3. kvarter Udbudte moduler Muscle Fatigue, Overuse and Disuse Foråret 2014, 4. kvarter Udbudte moduler Physical activity and health in work life Anvendt videnskabe lig metode Idræt og læring Sport, globalisering og megaevents Tilpasset Idræt og Bevægelse Idræt og civilsamf und Muscle function - Resistance training Kropskul tur og legekultu r Elderly in Motion Project Governance og projektmedarbej deren som konsulent Videnskabelig metode Idræt og design - produktudvikling og social forandring Fysisk aktivitet og sundhed Rum Best practice in childhood physical activity and health Rev. 19. marts 2014 Side 4

Sportspsykologi og talentudvikling Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter i efterårssemesteret 2013. Mål Formålet med modulet Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling og præstation er, at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. Det er målet, at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller lag i elitesport og deres betydning for elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og organisationen. Det er desuden målet, at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne talent, ekspertise og miljø inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og elitesportsmiljøer. Kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: foretage sportspsykologiske analyser af udvalgte cases inden for elitesport under hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen (niveau 2), diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i relation til konkrete cases (niveau 3), vurdere og formidle forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kolleger, kommuner eller organisationer (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: identificere specifikke teoretiske positioner og modeller inden for modulets fagområde (niveau 1), redegøre for udvalgte sportspsykologiske teoriers og modellers begrebslige univers (niveau 2), redegøre for begreberne talent, ekspertise og miljø inden for elitesport på baggrund af udvalgt litteratur (niveau 2), analysere udvalgte cases om elitesport på baggrund af modulets teoretiske positioner og modeller (niveau 3), forholde sig kritisk-analytisk til såvel videnskabelige artikler som konkrete cases om elitesport (niveau 3). Rev. 19. marts 2014 Side 5

Indhold Modulet vil blandt andet indeholde: En forelæsningsrække om sportspsykologiske teorier og modeller med betydning for forståelsen af talentudvikling og toppræstation. Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og sportspsykologi. En videnskabelig konference Undervisningsform Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsninger á 2 lektioners varighed og seminarer á ca. 3 lektioners varighed samt arbejdsopgaver. Eksamen Modulet afsluttes med en kombineret prøve. Prøven består af to elementer, der begge skal bestås for at modulet er bestået 1. Obligatorisk præsentation Del 1 består af udarbejdelse af og præsentation af en videnskabelig konference-lignende power-point præsentation baseret på en af tre udleverede casebeskrivelser. Casen og præsentationen forberedes i grupper á ca. 3 personer, der får vejledning af en af underviserne. Gruppens præsentation (15 minutter pr. gruppe) fremlægges på en intern videnskabelig konference, der afholdes den sidste undervisningsdag, hvor alle studerende skal være tilstede. Præsentationen bedømmes bestået / ikke-bestået under medvirken af intern censor. 2. Mundtlig prøve Den mundtlig prøve består af en 20 minutters mundtlig eksamen, hvor der trækkes ét spørgsmål, som den studerende får 20 minutter til at forberede. Spørgsmålet trækkes fra en pulje på 8 spørgsmål, der bliver offentliggjort en uge før eksamen. Ekstern censur med karakter efter 7-trins skalaen. Den studerendes besvarelse af de to prøver bedømmes med en samlet karakter. E-learn platform Modulet har oprettet et forum på Blackboard/E-learn, hvor modulinformation og undervisningsmaterialer befinder sig. Al information vil fremgå på Blackboard/E-learn. Desuden anvendes platformen til kommunikation mellem undervisere og studerende. Litteratur Litteraturen kommer til at bestå af følgende Fagets grundbøger, som det forventes at den studerende er i besiddelse af ved modulets begyndelse: Rev. 19. marts 2014 Side 6

o Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. o Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Videnskabelige artikler, som det forventes at den studerende selv downloader via relevante databaser på Syddansk Universitetsbiblioteks hjemmeside. De nøjagtige informationer om artiklerne fremgår af den detaljerede tid- og undervisningsplan sidst i studieguiden. Dertil kommer enkelte kapitler fra bøger, som bliver lagt på Blackboard/E-learn til download inden modulets begyndelse. Further readings refererer til ekstra litteratur. Der vil ikke komme spørgsmål til denne litteratur til eksamen, men further readings er tænkt som forslag, hvis du ønsker at læse mere om et specifikt tema. Underviserne forbeholder sig ret til at ændre en anelse i pensum, og i så fald vil det selvfølgelig bliver annonceret i god tid. Modulansvarlig Adjunkt Kristoffer Henriksen (forksningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi, IPSP) khenriksen@health.sdu.dk Undervisere Adjunkt og ph.d. kristoffer Henriksen (KH) - khenriksen@health.sdu.dk Ekstern Lektor og Ph.d. Carsten Hvid Larsen (CHL) chla@teamdanmark.dk Ph.d. Stipendiat Louise kamuk Storm (LKS) - lkstorm@health.sdu.dk Modulsekretær Ulla Rytter urytter@health.sdu.dk Uddybning af modulet Sportspsykologi vinder i stigende grad indpas i forskning såvel som praksis. Danmark er et godt eksempel på denne udvikling, hvor der de seneste år er satset massivt på udvikling af det sportspsykologiske fagområde. Samtidig har nyere forskning i talentudvikling vist, at mere nuancerede psykologiske og især sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. Talent kan være svært at få øje på, da nogle idrætsudøvere modnes og udvikler deres talenter senere end andre og på forskelligt grundlag som en kombination af både miljø og arv. Flere forskere mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres evner og træk, der her og nu bestemmer deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk profil og livshistorie. Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling; en udvikling i hvilken Rev. 19. marts 2014 Side 7

sportspsykologisk forskning på SDU har haft en vigtig international position. Talent skal i dette perspektiv forstås på baggrund af den sociale kontekst og de personlige relationer, hvori talentudviklingen udspiller sig. Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle atleternes psykologiske profil. I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af modulet en række sportspsykologiske teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af talent og ekspertise. Undervisningen vil have fokus på tre centrale temaer: individet, teamet og den større organisation (miljø). Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis). Tidsplan for og opbygning af undervisning Undervisningen forløber over 8 uger. Mod slutningen af modulet afløses forelæsninger og seminarer af vejledning i grupper (hver gruppe får tildelt en vejleder blandt de tre undervisere). Afslutningsvist afholdes en konference, hvor alle grupper både præsentere deres arbejde ved hjælp af en mundtlig fremlæggelse med brug af power-point præsentation og fungerer som opponenter på en anden gruppes arbejde. En detaljeret tids- og undervisningsplan finder du sidst studieguiden. Tid Undervisnings- Emne Konfronta- Ansvarlig form tionstimer Uge 36 Tema: Introduktion 2 KH Forelæsning Introduktion: paradigmer i talentudvikling og sportspsykologi + intro til modulet 3 LKS KH Holdtimer Centrale definitioner og perspektiver 3 holdtimer Talentidentifikation Uge 37 Tema: Individ Forelæsning Eliteatleters karrierer 2 LKS Holdtimer Specialiseringsveje, livsbaner og 3 LKS deltagerbaner i sport Holdtimer Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren 3 CHL Færdighedstræning/ holdtimer Coachingsamtalen 8 KH og CHL Uge 38 Tema: Individ Rev. 19. marts 2014 Side 8

Forelæsning Sportspsykologi for enkeltudøvere 2 KH Holdtimer holdtimer Perspektiver på præstationsangst Sportspsykologens arbejde med unge talenter + ATK 3 3 KH KH Uge 39 Tema: Teamet Forelæsning Teampsykologi 2 CHL Holdtimer holdtimer Teamet som praksisfællesskab Trænerfilosofi 3 3 LKS LKS Færdighedstræning/ holdtimer Coachingsamtalen II 8 KH og CHL Uge 40 Tema: Teamet Forelæsning Momentum og modgang i holdsport 2 CHL Holdtimer Holdtimer At arbejde med modgang og momentum At udvikle sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter 3 3 CHL KH Uge 41 Tema: organisation & miljø Forelæsning Økologiske perspektiver i psykologien 2 LKS Forelæsning Økologiske perspektiver i sportspsykologi og talentudvikling 2 KH Holdtimer Holdtimer Kultur Succesrige talentudviklingsmiljøer 3 3 LKS KH Uge 42 FERIE Uge 43 Tema: organisation & miljø Forelæsning Økologiske perspektiver i anvendt sportspsykologi 2 CHL Holdtimer Case arbejde omkring økologisk intervention Holdtimer Om videnskabelige konferencer forberedelse, opstart Uge 44 Vejledning Vejledning og opstart på konferenceforberedelse 3 3 3 CHL KH KH, CHL, LKS Konference Alle grupper fremlægger og opponerer. 8 Uge 45 Eksamen KH, CHL, LKS Rev. 19. marts 2014 Side 9

Tids- og undervisningsplan Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i undervisningen. De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter: Udlægning af dagens tekst, der består af en gruppes fremlæggelse af kerneindholdet og hovedpointerne i en videnskabelig artikel, som gruppen har læst intensivt, men som resten af holdet ikke har læst. Gruppen fremlægger i fællesskab en powerpoint-præsentation om artiklen. Både artikel og præsentation lægges herefter på e-learn til fælles information. På den måde får den studerende gennemgået en række videnskabelige artikler, selvom kun 1 af artiklerne læses intensivt. Dagens øvelse, der består af øvelser, der har til formål at understøtte den studerendes læring og opnåelse af et eller flere kompetencemål. Øvelserne tilrettelægges af underviseren, og udføres af den studerende i undervisningen. Øvelserne kan forudsætte at den studerende skal forberede f.eks. empirisk data forud for undervisningen. Bemærk, at selvom tiderne er skrevet på nedenfor, kan skemaet ændres. Derfor er det altid skemaet på e-learn, der er gældende. Uge 36. Intro til talent, ekspertise og sport om elitesport, selektion og udpegning. TID INDHOLD ARBEJDSFORMER LITTERATUR Man. 8.15 Introduktion: paradigmer i talentudvikling og sportspsykologi + intro til - modulet 10.00 KH Forelæsning: Præsentation af modulets tema og undervisere. Grupper: Der skal dannes grupper á 2-4 studerende, som skal arbejde sammen i hele modulet og præsentere en case ved den afsluttende konference. Henriksen, K. (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 s. 15-47 Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 1 s. 1-10 Tirs. 14.15 17.00 Centrale begreber i forskningen omkring talent, elite og ekspertise LKS Holdtime Oplæg om definitioner af talent, elite og ekspertise. Hvilke begreber kan vi med fordel læne os op af? Further readings: Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006). Rethinking giftedness and talent in sport. Quest, 58, 265-282 Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 1 s. 1-10 Formål: At få et indblik i Vaeyens, Lenoir, Williams and Rev. 19. marts 2014 Side 10

hvordan talent, elite og ekspertise kan defineres og forstås. Philippaerts (2008): Talent Identification and Development Programmes in Sport. Current Models and Future Directions. Sports Med 2008;38 (9) Lund, Ole (2012): Del II: Ekspertise og mesterlære som teori I: Hvordan foregår mesterlære I elitesport (ph.d. afhandling s. 14-32) Dagens tekst: Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 10 Further readings Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart People or Smart Contexts? Cognition, Ability, and Talent Development in an Age of Situated Approaches to Knowing and Learning. Educational Psychologist, 37, 165-182. Tors. 9.15 12.00 Talentidentifikation Selektion og udpegning af psykologiske karaktertræk KH Holdtime Diskussionsgrupper: hvad kendetegner fremtidens stjerner i forskellige sportsgrene. Henriksen, K: Ecology of talent development in sport: Reflections and implications I The Ecology of Talent Development in Sport (Ph.d. afhandling, kap 8) Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 2 + 12 Oplæg om personlighedstræk, mentale færdigheder mv. og deres rolle i sport (Kristoffer) Dagens øvelse: Gruppediskussioner ud fra arbejdsspørgsmål om anvendelsen af systematisk talentidentifikation og de deri indbyggede dilemmaer. Dagens tekst (gruppe 1) Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To test or not to test?: The use of physical skills tests in talent detection and and in early phases of sport development. International Journal of Sport and Excercise Psychology, 7, 131-146. Dagens tekst: Christensen, M. K. (2009). "An eye for talent": Talent identification and the "practical sense" of top-level soccer coaches. Sociology of Sport Rev. 19. marts 2014 Side 11

Opsummering (Kristoffer) Journal, 26(3), 365-382. Further readings: Morris, T. (2010). Recent research development on personality and behaviour in high intensity and team sports. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, Volume 20, supplement 2 Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A. (2002). Psychological characteristics and their development in Olympic champions. Journal of Applied Sport Psychology, 14, 172-204 Uge 37. Det individuelle perspektiv i sportspsykologi og talentudvikling TID INDHOLD ARBEJDSFORMER LITTERATUR Man. 9.15-11.00 Eliteatletens karriere LKS Forelæsning: Louise præsenterer forskning indenfor karriereudvikling og transitioner Formål: At få forståelse for hvorledes en karriere bane foregår i faser og med mere eller mindre kritiske transitioner. Henriksen & Christensen (2013): Athletes careers in Denmark: Nurturing athletic talents, in Stambulova & Ryba: Athletes careers across cultures. Routledge Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A developmental perspective on transitions faced by athletes. In M. Weiss (Ed.), Developmental sport and exercise psychology: A lifespan perspective (pp. 507-527). Morgantown, WV: Fitness Information Technology. Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T. & Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career Development and Transitions of Athletes. International Journal of Sport & Exercise Psychology. 7, 395-412. Further readings: Christensen & Sørensen (2009): Sport or school? EPER.15 (1), p. 1-18. Stambulova, N. (2009). Talent development in sport: A career transitions perspective. In E. Tsung-Min Hung, R. Lidor, & D. Hackfort (Eds.) Psychology Rev. 19. marts 2014 Side 12

of Sport Excellence (pp. 63-74).Morgantown,WV: Fitness Information Technology. Ons. 8.15 11.00 Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren CHL Holdtime: Carsten præsenterer life skills og psykosociale færdigheder i relation til karrieren. Gruppearbejde omkring udvikling af og arbejde med life skills og psykosociale færdigheder i talentmiljøer Dagens tekst (gruppe 3) Alfermann, D. & Stambulova, N. (2007). Career transitions and career termination. In R.Eklund & G. Tenenbaum (Eds.), Handbook of Sport Psychology (3 ed., pp. 712-736). New York: Wiley MacNamara, A. & Collins, D. (2012). Building talent development systems on mechanistic principles: making them better at what makes them good. In J. Baker, S. Cobley, & Jörg Schorer (Eds.), Talent identification and development in sport: International pespectives (pp. 25-38). London: Routledge. MacNamara, A., Button, A., & Collins, D. (2010a). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance. Part 1: Identifying mental skills and behaviors. The Sport Psychologist, 24, 52-73. Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen, M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth soccer academy: A holistic ecological perspective. Sport Science Review, 21(3-4), 51-74. doi: 10.2478/v10237-012-0010-x Dagens tekst Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen, M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth soccer academy: A holistic ecological perspective. Sport Science Review, 21(3-4), 51-74. doi: 10.2478/v10237-012-0010-x Further readings: MacNamara, A., Button, A., & Collins, D. (2010). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance. Part 2: Examining environmental and stage-related differences in skills and behaviors. The Sport Psychologist, 24, 74-96. Retrieved from http://journals.humankinetics.com/tsp Rev. 19. marts 2014 Side 13

Tors. 13.15 16.00 Specialiseringsveje, livsbaner og deltagerbaner i sport LKS Holdtime Readiness assurance test Kort oplæg: kampen om den rette vej til verdenseliten (Louise) Dagens tekst (gruppe 2) Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 5 Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2012) Specialization pathways among Danish elite athletes: A look at the developmental model of sport participation from a cultural perspective. International Journal of Sport and Exercise Psychology. Dagens tekst: Moesch et al (2011): Late Specialization: the key to success in centimeters, grams or seconds (cgs) sports. Scan J Med Sci Sports 2011:21: e282-e290 Further readings Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits of youth sport specialization: Perspectives and recommendations. Pediatric Exercise Science, 12, 13-22. Fre. 8.15 16.00 Coaching samtalen KH & CHL Færdighedstræning Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3 rd ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley & sons. Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 1-4 Uge 38. Individet TID INDHOLD ARBEJDSFORMER LITTERATUR Tirs. 8.15-10.00 Sportspsykologien og arbejdet med den individuelle udøver Forelæsning KH Kristoffer introducerer Team Danmarks sportspsykologiske model og professionelle filosofi og går i kødet på traditionelle sportspsykologisk præstationsoptimering Henriksen, K., Hansen, J. & Diment, G. 2011. Professional philosophy: Inside the delivery of sport psychology service at Team Denmark. Sport Science Review, XX, (1-2) 5-21 Vealey, R. (2007) Mental skills training in sport. In Tenenbaum G. & R. C. Rev. 19. marts 2014 Side 14

Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3 rd ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley & sons. Further readings: Henriksen, Hansen & Hansen (2007) Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal. Tors. 10.15-13.00 Sportspsykologiens grundlæggende indfaldsvinkler illustreret via perspektiver på præstationsangst KH Holdtime Dagens tekst (gruppe 4) Forskellige teorier og indfaldsvinkler til sportspsykologens arbejde. Stridigheder mellem psykologiske skoler og dilemmaer for den enkelte konsulent. Dagens øvelse: diksussion af cases ud fra forskellige teorier Nesti (2004) Existential Psychology and sport: theory and application. Routledge. Kapitel 1 s. 3-20 Gardner & Moore (2007) The psychology og enhancing human performance: the mindfulnessacceptance-commitment approach. NY, Springer. S. 28-40 Dagens tekst: Singer & Anshel (2006) An overview of interventions in sport. In Dosil: The sport psychologist s handbook. Kapitel 4, s. 63-87 Fre. 11.15-14.00 Sportspsykologens arbejde med unge talenter samt Alderrelateret træningskoncepter (ATK) KH Holdtime Dagens tekst (gruppe 5) Kort opridsning: hvad kendetegner gode sportspsykologiske interventioner med unge udøvere (Kristoffer) Dagens øvelse: Vi kigger i sportsspecifikke aldersrelaterede træningskoncepter (fra Team Danmark og forbundene) og identificerer deres filosofi om træning og specialisering. Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C. (2009). Doing sport psychology: A youth sport consulting model for practitioners. The Sport Psychologist, 23, 271-291. Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (under review): Sport Psychology Interventions with Young Athletes: The Perspective of the Sport Psychology Practitioner. Journal of clinical sport psychology Dagens tekst: Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A. (2003). High school athletes' perceptions about sport psychology and preferences for service. International Sports Journal, 7, 18-24. Further reading: McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., & Olivier, S. (2010). What do young athletes implicitly understand about psychological skills? Journal of Clinical Psychology, 4, 158-172. Rev. 19. marts 2014 Side 15

Langagergaard, M. (2008) Mental udviklingstrappe i dansk svømmeunion, I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Uge 39. Teamet Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag TID INDHOLD ARBEJDSFORMER LITTERATUR Man. 8.15-10.00 Teampsykologi CHL Forelæsning. Kleinert et al. (2012). Group Dynamics in Sports: An Overview and Recommendations on Diagnostic and Intervention. The Sport Psychologist, 26, 412-434 Tors. 12.15 15.00 Teamet som praksisfællesskab LKS Holdtime Formål: At forstå begrebet praksisfællesskab og at kunne anvende det i relation til talentudvikling Dagens tekst (gruppe 6) Henriksen et al. (2007). Gyldendals idrætspsykologi. Kapitel 8: Holdidrættens psykologi. Wenger (1998): Communities of Practice, Cambridge. S. 3-18 (dansk udgave fra 2004 s. 13-30 også ok) Ronglan, LT (2009) Situeret læring om laget som praksisfellesskap I: Ballspill over grenser skandinnaviske tilnærmninger til læring og utvikling, s. 35-49 Dagens tekst: Christensen, M.K., Laursen, D.N. & Sørensen, J.K. (2011). Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy, 16, 163-178 Further readings: Ronglan, Lars Tore (2009) Prestasjonsgruppas dilemma : samarbeid og konkurranse. Moving bodies - menneske i bevegelse 2009 ;Volum 7.(1) s. 61-70, NIH Rev. 19. marts 2014 Side 16

Fre. 9.15 12.00 Trænerens betydning og filosofi LKS Holdtime Et kort oplæg om trænerens betydning for talentudvikling med fokus på betydningen af trænerens filosofi. (Louise) Dagens tekst (gruppe 7) Burton & Radke (2008) Sport Psychology for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1 MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, Elsevier, London Dagens tekst: Bordinggaard,K: (2008) Udvikling af intelligente fodboldspillere. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Tirsdag 8.15 16.00 Coaching samtalen II KH & CHL Færdighedstræning Further readings: Storm LK, Henriksen, K, Larsen, CH & Christensen, MK (2013): Elite athletes transitory and existential relationships: The role of key persons in athletes pathways to the elite. International Journal of Sport Science and Coaching Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 5 Uge 40. Teamet TID INDHOLD ARBEJDSFORME R Man Momentum og Forelæsning.. modgang I 8.15 holsport - 10.0 CHL 0 LITTERATUR Briki et al. (2013). How psychological momentum changes in athletes during a sport competition. Psychology of sport and exercise, 14, 389-396 Crust, L. & Nesti, M. (2006). A Review of Psychological Momentum in Sports: Why qualitative research is needed. Athletic Insight. 8, 1-15 Moesch, K. & Apitzsch, E. (2012). How do coaches experience Psychological Momentum? Rev. 19. marts 2014 Side 17

A qualitative study of female elite handball teams. The Sport Psychologist, 26, 435-453. Further readings: Moesch et al. (2013). Hard fact or illusion? An investigation on momentum in female elite handball from a team perspective. International journal of sport and exercise psychology. http://dx.doi.org/10.1080/1612197x.2013.8042 87 Tors. 9.15 12.0 0 At arbejde med modgang og momentum CHL Holdtime Dagens tekst (gruppe 8) Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 37-47, 85-121 Dagens tekst: Jones, M. I. & Harwood, C. (2008). Psychological Momentum within Competitive Soccer: Players Perspectives. The Sport Psychologist, 20, 57-72. Further readings: Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 13-32, 48-84 Fre. 9.15 12.0 0 At udvikle sportsspecifikke sportspsykologisk e koncepter KH Holdtime Dagens tekst (gruppe 9) Kristoffer fortæller om arbejdet med at udvikle TEMP-O et sportspsykologisk koncept for orientering Henriksen, K. (2012) De mentale færdigheder. In F. Ø. Pedersen & P. K. Andersen (Eds.). Aldersrelateret træning i sejlsport: ATK for børn og unge 8-25 år. Dansk Sejlunion Dagens tekst: Dosil, J. (ED) (2006) The Sport Psychologist Handbook. A guide for Sport-Specific performance enhancement. John Wiley & Sons Gruppen vælger selv sport (kapitel) Uge 41. Organisationens og miljøets betydning i elitesport TID INDHOLD ARBEJDSFORMER LITTERATUR Man. 8.15-10.00 Økologiske perspektiver i psykologien LKS Forelæsning En forelæsning om den grundlæggende teori bag ved økologisk talentudviklingsforskning Bronfenbrenner, U., Bioecological Theory of Human Development, in: Bronfenbrenner, U., ed., Making Human Beings Human: Bioecological Perspectives on Human Development, Thousand Oaks, Sage, CA, 2005, 3-15. Rev. 19. marts 2014 Side 18

Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart People or Smart Contexts? Cognition, Ability, and Talent Development in an Age of Situated Approaches to Knowing and Learning. Educational Psychologist, 37, 165-182. Further readings: Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., & Portus, M. (2010). Expert performance in sport and the dynamics of talent development. Sports Medicine, 40, 271-283. Ons. 8.15 10.00 Økologiske perspektiver i sportspsykologi og talentudvikling KH Forelæsning Krebs, R. J. (2009). Bronfenbrenner s Bioecological Theory of Human Development and the process of development of sports talent. International Journal of Sport Psychology, 40, 108-135. Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010). Holistic approach to athletic talent development environments: A successful sailing milieu. Psychology of Sport and Exercise, 11, 212-222. Tors. 12.15 15.00 Kultur LKS Holdtime Lille kultur forelæsning Efterfølgende kulturanalyse af sportsorganisationer Dagens tekst (gruppe 10) Henriksen, K. (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. kap 2-6 Schein (1990): Organizational Culture. American Psychologist. 45 (2), p. 9-19. Dagens tekst Schein (1994) Organisationskultur og ledelse. Valmuen. Kapitel 3: En analyse af to organisationers kulturer. s. 35-53 Fre. 10.15 Succesrige talentudviklingsmiljøer Holdtime Dagens tekst (gruppe 11) Further readings: Neal Ashkanasy, Celeste P. M. Wilderom (eds) (2011) The handbook of Organisational Culture and climate, forord af Edgar Schein, kap 12: Culture and Performance af Sonja A. Sackmann Henriksen, K (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Rev. 19. marts 2014 Side 19

13.00 KH Uge 43. Talent og ekspertise i elitefodbold Arbejde med egne miljøer Forlag. Kap. 7 s. 163-192 Dagens tekst: Martindale, R. J. J., Collins, D., & Abraham, A. (2007). Effective talent development: The elite coach perspective in UK sport. Journal of Applied Sport Psychology, 19, 187-206. TID INDHOLD ARBEJDSFORMER LITTERATUR Man. Intro til videnskabelige Holdtime 8.15 konferencer. Opstart på forberedelse - KH Spørgsmål til eksamen 10.00 Tors. 12.15 14.00 Økologiske interventioner i anvendt sportspsykologi CHL Forelæsning Larsen, C. H. (2013). Made in Denmark Ecological perspectives on applied sport psychology and talent development in Danish professional football. PhD afhandling. s. 140-189 Dagens tekst: Larsen, C. H. & Kaysen, L. R. (2012). Eliteidrætsmiljøer med udgangspunkt i badminton Forskningsrapport for Team Denmark. Fre. 10,15 13.00 At arbejde økologisk cases CHL Holdtime Dagens øvelse: gruppe arbejde omkring cases med fokus på arbejde i og med miljøet. Further readings: Larsen, C. H. (2013). Made in Denmark Ecological perspectives on applied sport psychology and talent development in Danish professional football. PhD afhandling. s. 14-55 Larsen, C. H. (2013). Made in Denmark Ecological perspectives on applied sport psychology and talent development in Danish professional football. PhD afhandling, s. 69-95. Dagens tekst (gruppe12) Dagens tekst: Gilbourne & Richardson (2006). Tales from the field: Personal reflections on the provision of psychological support in professional soccer. Psychology of sport and exercise, 325-337. Further readings: Rev. 19. marts 2014 Side 20

Harwood, C. G. (2008). Developmental consulting in a professional football academy: The 5Cs coaching efficacy program. The Sport Psychologist, 22, 109-133. Retrieved from http://journals.humankinetics.com/tsp Pain & Harwood (2008). The performance environment of the England youth soccer teams:a quantitative investigation. Journal of sports sciences, 1157-1169. Larsen & Engell (2013). The art of goal setting: A tale of doing sport psychology in professional football. Sport Science Review, vol. XXII, 49-76 Rev. 19. marts 2014 Side 21

Uge 44 Vejledning og konference TID INDHOLD ARBEJDSFORMER Vejledning af arbejde med cases Tirs. 8.15 16.00 Konference Oplæg fra hver gruppe efterfulgt af kommentarer/spørgsmål/kritik fra en opponentgruppe. 1. lektion: Grp. 1+2 (opponenter: grp. 11+12) 2. lektion: Grp. 3+4 (opponenter: grp. 9+10) 3. lektion: Grp. 5+6 (opponenter: grp. 7+8) 4. lektion: Grp. 7+8 (opponenter: grp. 5+6) 5. lektion: Grp. 9+10 (opponenter: grp. 3+4) 6. lektion: Grp. 11+12 (opponenter: grp. 1+2) Rev. 19. marts 2014 Side 22

Tilpasset idræt og bevægelse Omfang: 15 ECTS Placering: 1. kvarter (efterår 2013) Formål: At den studerende opnår dybdegående viden om og forståelse af det internationale begreb Adapted Physical Activity (APA) og om den måde, det fortolkes ind i en dansk kontekst (Tilpasset Idræt og Bevægelse). På baggrund af den opnåede viden skal den studerende kunne reflektere over, analysere og vurdere konkrete forhold i relation en dansk idræts- og bevægelseskontekst på tværs af professionsområder og sektorer med henblik på at kunne indgå i, undersøge og udvikle praksis. Kompetencemål: Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Indgå i praksis (eks. udviklings- / forskningsprojekt, undervisnings- / træningsforløb) i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne, samt analysere og vurdere praksis i forhold til en specifik målsætning. indgå i, undersøge og udvikle praksis i en tværfaglig og tværsektoriel sammenhæng Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: reflektere over og analysere konkrete problemstillinger angående Tilpasset idræt og Bevægelse med udgangspunkt i modulets teoriramme undersøge og udvikle praksis med anvendelse af videnskabelige metoder Modulets faglige indhold og arbejdsform: Modulet vil blive struktureret med udgangspunkt i nedenstående perspektiver: Teori og metode: APA / TIB bygger på en bio-psyko-social og pædagogisk teoriramme. Centrale begreber er: deltagelse, læring i en bevægelsesmæssig sammenhæng, motivation, kropsfænomenologi, kontekst m. fl. I overensstemmelse med områdets tværvidenskabelige karakter inddrages såvel kvalitativt som kvantitativt orienterede arbejds- og forskningsmetoder. Fagområdet er en del af et større felt hvor handicapperspektiver og idrætsperspektiver mødes, hvilket udfordrer såvel teori som metoder i forhold til en tværgående refleksion / tænkning. Der tages udgangspunkt i en dialektik mellem teori og praksis. Praksis i dette modul indbefatter alle aspekter af professionelle handlinger, der knytter sig til fagområdet, herunder politiske, pædagogiske, forsknings- / udviklingsmæssige, organisatoriske samt lovgivningsmæssige perspektiver. Undervisningen består af studiebesøg, undervisningsopgaver, studenteroplæg, forelæsninger, gruppeopgaver. Forventede arbejdstimer: Rev. 19. marts 2014 Side 23

Forløbet er fordelt på 9 uger og indebærer såvel undervisning, gruppearbejde og eksamen. Undervisningstimerne er de timer, du tilbringer i et undervisningslokale. Når du lægger din forberedelse (pensum og opgaver) til de skemalagte timer får du det vi kalder arbejdstimer. Arbejdstimer (ca.): 20 Studenterpræsentation inklusiv udarbejdelse af skriftlige produkter 200 Forberedelse og deltagelse i undervisningstimer 80 Forberedelse til og deltagelse i virksomhedsbesøg samt opsamlinger herpå 120 Eksamen E-learn: Fungerer som kommunikationsplatform hvor noter, oplægsmaterialer samt supplerende litteratur placeres. Litteratur: Artikler er tilgængelige via E-learn Afsluttende prøve: Skriftlig opgave med bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til Tilpasset Idræt og Bevægelse Modulansvarlige: Jan Sau Johansen (JSJ) og Anne-Merete Kissow (AK) Andre undervisere: Ejgil Jespersen (EJ), Tine Soulié (TS) m. fl. Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev. 19. marts 2014 Side 24

VEJLEDENDE MODULINDHOLD (MED MULIGHED FOR ÆNDRINGER) Dato Tema Kernelitteratur Uge 36 Uge 37 Uge 38 Intro til modulet Intro til Adapted Physical Activity / TIlpasset Idræt og Bevægelse Handicapforståelser og perspektiver for handicapforskning Kropsfænomenologi og den skrøbelige krop. Hutzler, Y. (2007). Defining Adapted Physical Activity: International Perspectives. Adapted Physical Activity Quarterly 24,1,p. 1-20. Human Kinetics Reid, G. (2003). Professional and Disciplinary Status of Adapted Physical Activity. Adapted Physical Activity Quarterly 20,3, p. 213. Human Kinetics Rimmer, J. H. (2005). Use of the ICF in identifying factors that impact participation in physical activity / rehabilitation among people with disabilities. Disability and Rehabilitation, 28 (17), 1087-1095 Kissow, A. & Therkildsen, B. (2008). Tilpasset Idræt og Bevægelse introduktion. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter Shakespeare, T. (2004). Social models of disability and other life strategies. Scandinavian Journal of Disability Research, 6 (1). Goodley, D. (2011). Disability Studies. An Interdisciplinary Introduction. Kapitel 1: Introduction: Global Disability Studies (p. 1-21). London: Sage Publication Ltd. Tetler, S., Kirkebæk, B., Bonfils, I. & Olsen, T. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag (udkommer 1.10.13) Litteratur oplyses på e-learn inden modulstart Idræt, handicap og social deltagelse Kissow, A. (2013). Idræt, handicap og social deltagelse. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Uge 39 Intro til Studiebesøg Intro til eksamensopgave Information følger Uge 40 Studiebesøg Information følger Rev. 19. marts 2014 Side 25

Uge 41 Udviklingsprojekter indenfor Tilpasset Idræt og Bevægelse. Generel introduktion til 3 temaer: 1. Idræt i psykiatrien et udviklings og forskningsområde 2. Projekt Skolesport et udviklingsprojekt i handicapidrætten Lüders, K. & Jespersen, E. (2013). Idrætsdeltagelse blandt unge voksne med sindslidelser. Movements 2013:4. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. Yderligere litteratur oplyses på e-learn Uge 43 Casearbejde på baggrund af studiebesøg Casearbejde på baggrund af studiebesøg Uge 44 Uge 45 8. november 3. Friluftsliv og funktionshæmning et udviklingsområde Konference på IOB om Idræt og Bevægelse i Socialpsykiatrien Aflevering af eksamensopgave Soulié, T. & Therkildsen, B. (red) (2011). Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter. Christensen, B. S. (2012). Terrængående forskning. Et litteraturstudie omhandlende friluftsliv i terapeutisk og pædagogisk arbejde med funktionshæmmede personer. Speciale, IOB. SDU, Odense. Yderligere litteratur oplyses på e-learn Oplysninger følger Rev. 19. marts 2014 Side 26

Videnskabelig metode Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter. Særlige forhold Modulet er obligatorisk. Mål Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af relevans for området idræt og sundhed samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan varetages. Den studerende opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen, forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder, med udgangspunkt i specifikke cases. Der indgår også elementer med fokus på at understøtte de studerendes evne til at udvikle egne og kollegaers fagligheder i relation til idræt og sundhedsområdet. Kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor udvalgte forskningsområder diskutere betydningen af forskellige forskningsdesign og metodiske valg i forhold til gennemførsel af dataindsamling og analyse Indgå i faglige diskussioner vedrørende egen og kollegaers udvikling i relation til idræts- og sundhedsområdet vurdere og formidle forskningsmetodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kommuner eller organisationer Teoretiske, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: identificere specifikke forskningsmetoder beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder vurdere mulighederne for at generalisere resultaterne af videnskabelige undersøgelser forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data. Rev. 19. marts 2014 Side 27

Indhold Modulet består af en række forskningsprocessuelle områder bl.a. med fokus på den praktiske anvendelse og tolkning af data. Centrale emner er fx: objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case forskningsdesign og anvendelse forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden metoder og strategier for systematisk søgning i litteraturdatabaser herunder dokumentering af søgestrategier Modulet uddybes nedenstående Undervisningsform Læringen foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og case-baserede øvelser Modulet er delt i to med en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del. Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx Videnskab, Videnskabsteori, Forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel Metodeteori. I den fagspecifikke del vælger de studerende et af to spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder, der knytter sig til henholdsvis naturvidenskabelig og humanistisk/samfundsvidenskabelig idræts- og sundhedsforskning. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper. E-learn platform Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation og undervisningsmaterialer befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 2 fagspecifikke spor har hver deres mappe under platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn. Eksamen Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler dvs. pensum og egne noter. Internetforbindelse er ikke tilladt. Rev. 19. marts 2014 Side 28

Tidsforbrug Den fælles videnskabelige del: 26 KT ca. 111 AT (inklusiv KT) Den fagspecifikke del: 45 KT ca. 185 AT (inklusiv KT) Eksamen: 5 KT ca. 37 AT (inklusiv KT) Modulansvarlig Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB Fagansvarlige er: Lektor Peter Lund Kristensen (særligt ansvarlig for det naturvidenskabelige spor) - plkristensen@health.sdu.dk Postdoc. Klaus Eskelund (særligt ansvarlig for det humanistisk/samfundsvidenskabelige spor) - keskelund@health.sdu.dk Uddybning af modulet En forskningsmetode er en systematisk og målrettet måde at undersøge verden på. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger, forandres ens viden om og indsigt i verden. Først og fremmest har metoden konsekvenser for, hvad man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Derfor er det væsentligt at kunne skelne mellem forskellige metoder og deres styrker og svagheder. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 3 uger og herefter et 5 ugers forløb - enten på et naturvidenskabeligt eller humanistisk/samfundsvidenskabeligt spor (den enkelte studerende vælger selv spor) - præsenteres en række videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs. Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen) Dette 3-ugers forløb består dels af en række forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter og dels en række holdundervisninger vedrørende informationssøgning Videnskabsteoretisk forløb: Fem forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde v/ adjunkt, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som: Hvad er videnskab (og videnskabsteori)? Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab? Hvad er erkendelsens grundlag og struktur? Findes der en objektiv sandhed/erkendelse? Rev. 19. marts 2014 Side 29

Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen, og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora. Informationssøgning 3 x 2 timers holdundervisning v/ Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket og Merete Marbjerg, SDU, Biblioteket Her er formålet at kvalificere de studerende til at foretage relevante og fokuserede litteratursøgninger under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser. Mellem undervisningsblokkene skal der løses forskellige opgaver i informationssøgning. Der vil også blive givet en kort introduktion til EndNote, et referencehåndteringsprogram. Rev. 19. marts 2014 Side 30

De to fagspecifikke forløb: humanistiske/samfundsvidenskabelige spor Formålet med det humanistiske/samfundsvidenskabelige spor er at give den studerende viden om og færdigheder i anvendelsen af såvel kvalitative som kvantitative metoder med henblik på analyse af humanistiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger inden for idræt og sundhed. Den studerende får en indføring i en bred vifte af humanistiske og samfundsvidenskabelige analysemetoder og typer af empiri, erfaringer med anvendelsen af metoderne og et kendskab til de forskellige metoders styrke og svagheder. Undervisningen er inddelt i særskilte ugeforløb over 5 uger med en ny tematik og metodisk tilgang for hver uge. I alle ugeforløb tilstræbes en undervisning der har seminarstruktur og indeholder kombinationer af forelæsninger, gruppearbejde og case-orienterede øvelser. Fagligt indhold for de 5 ugeforløb: 1) Brug af geografisk data (kvantitativt fokus) v/ lektor, Jasper Schipperijn, IOB Her får den studerende en indføring i forskellige metodiske problemstillinger i forhold til primært kvantitativ forskning i de fysiske omgivelsers betydning for menneskelig adfærd og bevægelse i byens rum. For at kunne arbejde med stedernes karakteristika, er det essentielt at kunne finde, anvende og skabe geografisk data. Der fokuseres på metodiske overvejelser i forhold til brug af geografisk data, bland andet med hjælp af Geografiske Informations Systemer (GIS) og Global Positioning Systems (GPS). 2) Det kvalitative forskningsinterview (kvalitativt fokus) v/ lektor, Jan Toftegaard Støckel, IOB Her arbejdes der med forskellige tilgange til det at anvende kvalitative interviews som dataindsamlingsmetode. Det kvalitative interviews styrke er, at det går tæt på dvs. at det frembringer levende og nuancerede data omkring interviewpersonens opfattelse af det tema, man undersøger. Der arbejdes både teoretisk og praktisk i form af konkrete øvelser. 3) Konstruktion af spørgeskemaundersøgelser (kvantitativt fokus) v/ ph.d.-stipendiat, Karsten Østerlund, IOB Ugekurset i spørgeskemadesign sætter fokus på spørgeskemakonstruktion som kvantitativ metode. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer ved inddragelse af begreber som operationalisering, indikatorer, spørgsmålsformulering, åbne vs. lukkede spørgsmål, sprogsensitivitet mv. 4) Feltstudier og deltagerobservation (kvalitativt fokus) v/ ph.d.-stipendiat, Else Olesen, IOB I en kombination af forelæsninger og øvelser introduceres den studerende her til feltstudier og deltagerobservation som metode. Hvad kan feltstudier og deltagerobservation bruges til og ikke bruges til, og hvad skal man være opmærksom på, når man foretager feltstudier og deltagerobservation? Rev. 19. marts 2014 Side 31