Side 1 Ballerup Sprogcenter 10. november 2015 Nyankomne flygtninge i sprogundervisningen
DFH Integration hvem er vi
Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Hvordan møder vi bedst flygtninge? 4. Yderligere viden og henvisningsmuligheder
Side 4 FLYGTNINGESITUATIONEN I VERDEN OG I DANMARK
Syrien 21.09.2015 Side 4 Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Syrien Tyrkiet:1.800.000 Libanon: 1.200.000 Jordan: 630.000 Irak: 250.000 Egypten: 135.000 Plus mange ikke-registrerede Libanon Jordan Irak Egypten I regionen Ca. 4 mill. syriske flygtninge Internt fordrevne i Syrien: I Europa Knap 7 mio. 6-8% af syriske flygtninge kommet til Europa Yderligere 4 mio. har brug for hjælp 122.000 syriske flygtninge søgte asyl i 2014 Ca. 350.000 syriske flygtninge til Europa
Side 6
Side 7
LIBANON Lager for nødhjælpsartikler madrasser og hygiejneartikler
Side 9
Side 10
Tallene 1. Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.540 14.815 13.400 Tilladelser 1.376 2.124 2.249 2.583 3.840 6.110 12.000 2. Største asylansøgergrupper i 2014. 1 Syrien Ca. 7.300 2 Eritrea Ca. 2.400 3 Statsløse Ca. 1.400 4 Somalia Ca. 720 ( 2015: Afghanistan) 5 Rusland Ca. 530 (2015: Iran)
Side 12 Opholdsstatus i Danmark Flygtninge Konventionsflygtninge forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Midlertidige beskyttelsesstatus (ny) kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Skal genansøges efter 1 år, og først der kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt)
Side 13 Opholdsstatus i Danmark Migranter / indvandrere Udenlandske arbejdstagere, studerende, familiesammenførte. Søger ophold i Danmark for at arbejde, uddanne sig eller af familiemæssige årsager.
Side 14 Ophold i DK 2014 I alt 2014 Asyl 6.100 Familiesammenføring 6.232 Erhverv 12.435 Studie 12.143 EU/EØS 35.419 72.339 Note Syrien, Thailand, Filippinerne, Tyrkiet USA, Filippinerne, Ukraine
Opholdstilladelser og rettigheder Midlertidig opholds- Permanent opholds- tilladelse tilladelse (kan søges efter 5 år) Statsborgerskab (kan søges efter 8 år)
Side 16 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2015: Ålborg (587), Århus (516), Odense (335), Silkeborg (266). De fleste andre kommuner omkring eller under 100 (www.nyidanmark.dk). Ballerup: 31. Kommuner modtager og sikre varig bolig samt 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og kontanthjælp frem til job. Alle familier får tilbudt en heldbredsscreening indenfor 3 måneder 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer (LG Insigth 2013)
Nye vilkår for flygtninge i Danmark fra 1. september 2015 Lav integrationsydelse. En familie med børn får nu 11.890 kr. (brutto) mod kontanthjælp 21.698 (brutto). En enlig uden børn: 5.945 mod kontanthjælp: 10.849 Optjeningsprincip på børnepenge Først efter 2 års ophold i DK har man ret til fulde børnepenge Optjening på folkepension Flygtninge kan nu ikke længere tælle opholdsår i hjemlandet med i en pensionsberegning. Får betydning for alle nye flygtninge og flygtninge i Danmark under 59 år.
21.09.2015 Side 18 Syrien - fakta Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder Korrupt system Sekulær religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne Udvidet familie familiens ære kan have betydning Gifter sig typisk tidligere Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder Ekstremt heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.
Side 19 REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD
Side 20 Homs (The guardian 2014)
Side 21 Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient
Side 22 Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført og hvor skal vi bo når de kommer? Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retlige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? Hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet etc?
Side 23 Post Traumatic Stress Disorder
Side 24 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
Side 25 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
Side 26 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
Side 27 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse
Torturmetoden Submarino
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 29 PTSD påvirkning af hjernen http://www.traume.dk/node/173
Side 30 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter
Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Etnisk Rådgivningscenter NOOR Københavns Kommune Center for Afklaring og Beskæftigelse Sydbanestien 6 2450 København SV Telefon: 82 56 54 0082 56 54 00 E-mail: cab@bif.kk.dk OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: 35 26 57 26 E-mail: info@oasis-rehab.dk www.oasis-rehab.dk Psykiatrisk Center Ballerup (Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri) Maglevænget 2 Bygning 14 2750 Ballerup Telefon: 38 64 61 8038 64 61 80 E-mail: transkulturel.psyk@regionh.dk www.ctp-net.dk Dignity Dansk Institut mod tortur (tidligere RCT) Bryggervangen 55 2100 København Ø Tlf: 33 76 06 00 www.rct.dk
Side 32 Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer Diskrimination og stigmatisering Dårlig boligsituation De forhold har lige så stor betydning for flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred som selve traumet Dette billede k an ik k e v ises i øjeblik k et.
Side 33 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Side 34 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.
Side 35 Sekundær traumatisering -når traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning Kan også påvirke andre nære relationer
Side 36 HVORDAN MØDER VI BEDST FLYGTNINGE?
Side 37 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Sprogundervisning er vigtig og gavnlig for traumatiserede Aktivitet i hverdagen, socialt fællesskab, inklusion Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov
Side 38 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær opmærksom på dig selv Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave Undgå modoverføring: Pas på overidentifikation (tager for meget ind, overbeskyttelse eller lave forventninger) eller distancering (følelsesmæssig afstand eller bagatellisering) Find det gode empatiske ståsted
Forudsigelighed Hvordan kan der skabes forudsigelighed? Fast og synlig struktur Klare / Synlige mål + små mål Læseplaner / praktikplaner Dagsorden Logbog Forventningsafstemning Ritualer 39
Kulturel nærhed Tag udgangspunkt i det erfarede / personlige Arbejdstræer Familietræer Ressourceprofilen 40
Musik Som start på dagen f.eks. MusiCure Gearskifte 41
Krop og bevægelse Pause- eller opvarmningsgymnastik Bløde bolde Motionsredskaber i læringsrummet Sprogaktiviteter med indbygget fysisk aktivitet Ud af huset- aktiviteter Walk and talk 42
Side 43 Yderligere metoder Visualisering Synliggøre dagsorden og mål Fotografere aktiviteter månedsplanche, film, billedmappe Vendespil, tablets Hukommelses- og koncentrationsøvelser Udenadslære Skibet er ladet med, hviskekæde Evaluering Logbog, ugeevaluering
De fysiske rammer God plads Afskærmet hjørne Afslapnings- og læsehjørne Musikhjørne Gruppearbejdspladser Enkeltmandspladser Billeder Synlige mål, struktur og plan Nulreting fx bolde Motionsredskaber Computere Samme lokale (hele dagen / hver dag) Individuelle behov eks. ift. placering i klasselokalet 44
At være sammen med en der er angst Pacing: følge + reducere den andens åndedræt (længere / dybere) Kropskontakt f.eks. Give et fast knus eller et fast greb om kroppen. Trampe rundt. Øjenkontakt Sig nogle fornuftige ting f.eks.: Du er her det er torsdag d.16. april. Orienteret i sted, tid og rum 45
At være sammen med en der er vred mød vedkommende på samme niveau trist spørg hvad græder du over 46
Den gode praksis Vær empatisk og rolig Vær fleksibel men sæt samtidig rammer Udvis stabilitet og troværdighed (ægte) Skab tryghed og tillid Tillid tager tid Tænk på triggere Indtænk forudsigelighed, musik, bevægelse, visualisering, kulturel nærhed, koncentrationsøvelser, evaluering Indret traume-venlige lokaler Sparring/supervision 47
Side 48 Redskaber i mødet med nye borgere Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg kursisten Inddrag kursisten Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Sæt dig i kursistens sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer
Side 49 MERE VIDEN OG INFORMATION
Side 50
Side 51
Side 52
Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration: www.dengodemodtagelse.dk www.integrationsviden.dk www.integrationsnet.dk Viden om traumer og behandlingsmuligheder: www.traume.dk Viden om Syrien: www.flygtning.dk/internationalt/her-arbejder-vi/mellemoesten/syrien/ www.amnesty.org/en/region/syria/report-2013 Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk/udatte Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv.: www.nyidanmark.dk
Side 54 Tak for ordet! Konsulent i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen Mads.drud-jensen@drc.dk 3373 5357