Nr. 5 - uge 24 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bor og mangan til majs i det tørre vejr Svampebekæmpelse i majs Skadedyr i majs Slætstrategi i græsmarken i det tørre vejr Koldt fuldfoder
GrovfoderNyt 14. Jun 2018 Bedriften lige nu Uha, hvor er det tørt ude i marken. Maj måneds rekorder med solskinstimer og temperaturer har sat sig grimme spor. Værst ser det ud i kornmarker og græsmarker. Indtil videre har der været trøst at finde i majsmarkerne, hvor de veletablerede afgrøder har groet helt fantastisk. Nu begynder det at knibe i de sandede marker samt majsmarker, hvor jordstrukturen ikke var for god ved såning, ligesom nogle lerpletter mangler planter hist og her. Ukrudtet i majsene har været let at bekæmpe, og fremspiring af ukrudt har været mindre end normalt. Startgødning til majs er fortsat et aktuelt emne, ikke mindst med de nye fosforregler. Vi har igen i år et forsøg med dette emne. Vi kan allerede se, at korrekt placeret startgødning giver majsene en god start selv i et varmt forår som dette. Det bliver spændende at få forsøget høstet. Vi holder øje med de nye kløvergræsudlæg. Endnu står de derude og klarer det tørre vejr, men pas på med at høste dæksæden af i en tør og varm periode. Vi har før set at et udlæg ikke kunne tåle at få fuld sol. Bor og mangan til majs i det tørre vejr Majsen er i år meget udsat for specielt bormangel på grund af det tørre vejr. Forsøg med mikronæringsstoffer til majs har i 2014-2017 vist merudbytter (ikke signifikante) for tilførsel af mangan og bor. Bor Behovet for tilførsel af bor er størst på løs og tør sandjord med et højt reaktionstal. Har man majs på sådanne arealer, kan man forsikre sig mod bormangel ved udsprøjtning af borholdige midler.
1,0-2,0 liter YaraVita Bortrac 150 eller Biobor 150 pr. ha udsprøjtes normalt, når majsen har 8-10 blade. Midlerne kan tages med ved sidste ukrudtssprøjtning hvis det stadig er aktuelt. Hvis det tørre vejr fortsætter, kan behandlingen gentages 2-3 uger efter første behandling. Majs optager godt 100 gram bor pr. ha. Det svarer til den mængde, som tilføres med 40 ton kvæggylle pr. ha, men i løs jord under tørre forhold iltes bor og bliver utilgængelig for planterne. Bor til majs er afprøvet i landsforsøg gennem årene. Generelt er der ikke opnået signifikante merudbytter i hovedparten af de landsforsøg, der er gennemført gennem årene, men i år med tørre forhold er der set enkeltforsøg med betydelige merudbytter. Mange majs på Fyn dyrkes på gode lermuldede jorder. Her skønnes bortilførsel ikke at være nødvendig. Mangan Vejrforholdene gør, at der også er risiko for manganmangel i 2018. Majs betragtes dog som værende tolerant overfor manganmangel. Forsøgsresultater med mangan til majs er svingende og viser ikke signifikante merudbytter. Det kan hænge sammen med at manganmangel oftest optræder i pletter eller områder i en mark. Her kan mangel til gengæld optræde år efter år og i forskellige afgrøder. I sådanne områder og på risikoarealer, det vil sige marker med højt reaktionstal i forhold til jordtypen og tør, løs jord, kan man forsikre sig mod manganmangel med én eller flere behandlinger med et manganmiddel. Flere behandlinger kan være nødvendige under tørre forhold som i år. Svampebekæmpelse i majs I majs har vi to sygdomme som kan give udbyttetab. Det er majsøjeplet og majsbladplet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at smitstof fra disse sygdomme overlever på planterester af majs. Derfor har forfrugten i majsmarken stor betydning for smitte. Anbefaling Bekæmpelse anbefales i alle majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning, da risikoen for angreb her er høj. I øvrige marker anbefales bekæmpelse, hvis over 45 procent af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben. Se billede 1. Beslutningen om en evt. bekæmpelse skal træffes inden sprøjtefristen, som er vækststadium 65 (fuld blomstring) for midlerne Opera og Comet Pro, og vækststadium 69 (afsluttet blomstring) for midlet Propulse. Vækststadium 65-69 forekommer typisk fra ultimo juli til medio august. Vær opmærksom på disse stadier, især i denne sæson, hvor majsene i skrivende stund er noget foran i udvikling. Generelt Majs kan angribes af majsøjeplet og majsbladplet. Majsøjeplet trives under kølige (ca.14-17 C) og fugtige forhold, mens majsbladplet trives bedst ved lidt højere temperaturer (ca. 20-26 C) og bladfugt. I visse år ses også angreb af rust, men oftest først meget sent i sæsonen. Der findes ingen varslingstjeneste for svampesygdomme i majs. I Slesvig Holsten arbejdes der med en vejrmodel for majsøjeplet, hvor indledende undersøgelser tyder på, at perioder med mindst 36 timer med bladfugt/over 85 pct. luftfugtighed giver infektion. Da der oftest er bladfugt om natten, øger især mange timer med nedbør om dagen risikoen for angreb. Der er især risiko for, at angrebene breder sig kraftigt, når der er angreb på 60-70 procent af bladene, der støtter kolben.
Risikomarker Marker med størst risiko for angreb af svampe er: Marker med reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. Kernemajs og kolbemajs er mere udsatte for angreb end majshelsæd, fordi vækstperioden er længere, og svampene derfor har længere tid til at brede sig. Godkendte midler og sprøjtefrister I tabel 1 ses en oversigt over godkendte svampemidler i majs. De billigste løsninger anbefales. Ved behov er 1 behandling oftest tilstrækkelig. Vi anbefaler 0,5-0,6 l/ha Propulse, 0,6-0,7 l/ha Opera eller 0,6-0,7 l/ha Comet Pro. Hvis der undtagelsesvis findes meget tidlige angreb af sygdommene, kan der i stedet satses på 2 behandlinger med 2-3 ugers mellemrum med omkring 0,5 l Opera/Comet Pro eller 0,4 l Propulse. Anvend med en konventionel sprøjte omkring 200-250 liter vand (mest ved sprøjtning på tørre blade) og brug f.eks. en 03 (blå) eller 04 (rød) lavdriftdyse. Forsøgsresultater Forsøg med reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs, det vil sige risikomarker : I 2008-2012 er der under disse dyrkningsforhold udført i alt 12 landsforsøg med svampebekæmpelse i kernemajs. I 8 af disse 12 forsøg var bekæmpelse rentabel. I majshelsæd blev der i 2010-12 lavet 6 forsøg. Af disse var svampebekæmpelse rentabel i de 4 forsøg. Forsøg med pløjning og forfrugt majs: Der er nu udført 22 landsforsøg i majshelsæd i 2013-2017 med
svampebekæmpelse med 0,75 l Opera under disse dyrkningsforhold. Der er ikke opnået sikre merudbytter for svampesprøjtning i forsøgene, hvor der overvejende har været svage og sene angreb af svampesygdomme. Påvirkes foderværdien ved svampesprøjtning? Der er i forsøgene ikke fundet nogen sikker effekt på foderværdien. Er der sortsforskelle ved modtagelighed for sygdommene? Hvert år bedømmes angrebene i sortsforsøgene, som ikke er behandlet mod svampesygdomme. Der har overvejende været svage angreb, og der er ikke grundlag for at skelne mellem sorterne. Skadedyr i majs Lus Varmen har givet anledning til stor opformering af lus. Der vil være enkelte majsplanter som vil blive koloniseret af sorte lus. Det er undtagelsesvist, hvis der er behov for bekæmpelse. Der er i øvrigt pt. ingen godkendte midler i handel majs til bekæmpelse af lus. Kun Cyperb er godkendt med 0,15-0,2 l pr ha, men det handles ikke længere. Dog har sukkermajs en godkendelse til mindre anvendelse af Pirimor G mod bladlus. Der er ingen skadestærskel ud over en tommelfingerregel som anbefaler bekæmpelse ved begyndende kolonisering af flere planter. Maks. Dosis 0,28 kg Pirimor G pr ha, max 1 behandling pr sæson, tidligst fra stadie 51 (hanblomst mærkbar) og senest 7 dage før høst. Brug 250-300 l vand pr ha. Gammauglelarver Larver af natsværmeren Gammaugle kan lave nogle store huller i majsbladene netop nu. Larven genkendes ved at den bevæger sig som en målerlarve. Bekæmpelse er sjældent nødvendig. Angreb af gammauglelarver.
Majshalvmøl Der har været moniteret for majshalvmøl i Danmark og Sverige i juni/juli/august siden 2015. Majshalvmøllets larve overvintrer i majsstub, hvilket giver mulighed for bekæmpelse vha. destruktion af majsstub og pløjning. Larven gnaver sig ind i stænglen eller stilken til kolben. Det kan være en overraskende oplevelse i sukkermajs (formentlig usælgelig), mens det endnu ikke har været et udbyttereducerende problem i majs til helsæd. Pt. ingen kemisk bekæmpelse til rådighed. Udviklingen følges, da et væsentlig angreb kan medføre at kolberne hænger nedad og kan knække af. Slætstrategi i græsmarken i det tørre vejr Det usædvanlig varme vejr denne forsommer giver store udfordringer i næsten alle afgrøder, og selvfølgelig også i slætgræsmarken. På Fyn og omliggende øer er der kun ganske få ejendomme som vander almindelige landbrugsafgrøder, så marker med slætgræs er i skrivende stund triste at se på. Marker hvor 1. slæt blev høstet i starten af uge 20 har nogen genvækst - men der er en del stængler. Marker som blev høstet en uge senere har næsten ingen genvækst. Spørgsmålet melder sig: Hvornår skal det næste slæt høstes? Umiddelbart vil rådet være at følge den planlagte slætstrategi måske med en mindre justering Genvæksten i græsmarken efter slæt afhænger af flere ting. Slættidspunktet, hvor et tidligt slæt på ungt græs giver en hurtigere genvækst. Stubhøjde, hvor den korrekte højde for rajgræsbaserede blandinger bør være 5 cm, og for blandinger med rajsvingler 7 cm. Gødning spiller også en rolle, men en god vandforsyning er altafgørende. Hvis vi snart får betydelig nedbør, er der stadig mulighed for at høste et rimeligt samlet årsudbytte i græsmarken. Forsøg med udtørring og senere vanding af kløvergræs har vist, at udbyttetabet på grund af tørke før eksempelvis 2. slæt i nogen grad kan opvejes af kompensatorisk vækst i græsset op til i 3. slæt, hvis kløvergræsset er velforsynet med vand i hele perioden op til 3. slæt. Dette har vi også set i praksis, hvor rigelig nedbør i juli senere har givet store slæt i august. Hvad gør man så med den smule genvækst som står der nu, græs som står i stængler og de blomstrende kløvere? Ja, hvis man skal have gang i væksten igen efter forhåbentlig en masse nedbør, så skal der pudses af med et skarpt snit eller der høstes et regulært lille slæt, da der ofte områdevis i marken vil være for meget materiale som hindrer genvækst. Slæt/afpudsning er nødvendig for at få græsset til at gro igen, da græs, som har dannet stængler har en ringe genvækst. Slæt eller afpudsning sikrer desuden at det nye slæt kan få en god fordøjelighed uden de førnævnte stængler. I praksis betyder ovennævnte, at en planlagt 4 slætsstrategi med ca. 6 uger mellem slættene bør fastholdes. Dog kan rigelig nedbør - meget snart nødvendiggøre høst/afpudsning af 2. slæt lidt før for at fremme genvæksten. Har man planlagt en 5 slætstrategi, er der normalt er ca. 4 uger mellem første, andet og tredje slæt, og siden 6 uger mellem de sidste slæt. Er første slæt taget tidligt, kan der formodentlig være nogen genvækst, og denne kan høstes nu efter 4 uger. Er første slæt høstet sent, er der ikke meget at hente nu, så man kan - i tilfælde af fortsat tørt vejr - vente 1-2 uger ekstra. Senere på året kan der anvendes kortere intervaller når der forhåbentlig er kommet nedbør. Det kommende 2. slæt bliver sikkert et slæt til kvierne.
Koldt fuldfoder Vi har været igennem en varm periode hvor nogle har kæmpet med varme i foderet på foderbordet. Dette fører både til et spild i form af bakterieaktivitet og dermed varme- og energitab, og derudover sænkes køernes ædelyst til foderet. Her kommer nogle ting der kan gøres hvis lignende situation opstår igen. Håndtering af stakken Det hele starter i stakken. Og er der varme her, er det også på foderbordet. Derfor er det vigtigt at have fremdrift i de stakke, der er åbnet for. Her kan der eventuelt lukkes ned for en stak hvis fodringen tillader det. Åbning Hver gang der åbnes et stykke af stakken, er der en ny overflade, der får ilt. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at der ligger flere dæksider, eller en stribe sandsække for at sikre, at der ikke trænger ilt videre ind og danner varme allerede inden, der er åbnet for stakken. Der kan eventuelt åbnes et mindre stykke ad gangen. I våde perioder gælder det om at holde plastik over toppen. Udtagning Det er vigtigt at der tages ud på samme måde hver gang, fx fra venstre til højre, så der går det samme tid mellem hver udtagning. For eksempel hvis det tager fire dage at komme over overfladen, kan der gå otte dage hvis der ikke er konsekvens i udtagningsrækkefølgen. Det er vigtigt, at der ikke løftes i stakken når der udtages foder. Vrid nedad, skær, fræs er alle muligheder. Det er bare vigtigt med en ren overflade, og ingen ilt lukket ind i stakken. Syre Hvis der stadig er varme i fuldfoderet, og stakken er kold, kan man bruge alternativer. Der er mange syreprodukter på markedet. Granulat kan ligeledes bruges, det er sikrere og nemmere at håndtere end flydende syre men også dyrere. Det opnår stadig samme effekt. Start med en liter eller et kilo per ton fuldfoder (husk vand ikke tæller med i den samlede mængde), og hvis der stadig er varmedannelse, kan mængden øges. Følg instrukserne til det produkt du vælger. Til slut kan det siges, at det hele starter med en god samkøring af stakken, den rigtige tørstof procent, dækning, og hvis erfaringen siger, at der er problemer med varme, kan der bruges heterofermentative ensileringsmidler, salt eller natriumbenzonat på toppen. MERE Centrovice.dk Find din planteavlsmedarbejder Alle artikler fra GrovfoderNyt Ret din profil
CENTROVICE Dambovej 11 5492 Vissenbjerg Vis på Google Maps KONTAKT Tlf. nr. 7015 9900 Fax nr. 6340 7199 kontakt@centrovice.dk Du har modtaget denne mail fordi du er tilmeldt nyhedsbrevet GrovfoderNyt. Ønsker du at framelde GrovfoderNyt, kontakt din planteavlskonsulent.