Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik 2015 1 / 42

INDHOLD 1. INDLEDNING....3 2. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....6 3.1 ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART....6 Skader på ryggen....6 Andre akutte skader hos pædagoger....7 Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 2...7 3.2 FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER....7 Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring....8 3.3 ANERKENDELSE OG AFVISNING I 2011-2015....9 Færre anerkendte arbejdsulykker.... 10 Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.... 11 Anerkendte og afviste sager i 2015.... 12 3.4 ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER... 13 Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.... 14 4. TEMA: FALDSKADER.... 15 5. ERHVERVSSYGDOMME.... 18 5.1 ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME FORDELT PÅ SKADENS ART.... 18 5.2 FØLGER EFTER ERHVERVSSYGDOMME I 2015... 19 5.3 ANERKENDTE OG AFVISTE ERHVERVSSYGDOMME... 20 Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.... 21 tal i 2015.... 21 Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.... 23 Afviste psykiske sygdomme... 24 5.4 ANMELDELSE AF PSYKISKE ARBEJDSSKADER.... 25 Stigning i anmeldelse af psykiske sygdomme... 25 5.5 ÅRSAGER TIL ERHVERVSSYGDOMME I 2015.... 26 Pædagogernes komplekse psykiske arbejdsmiljø.... 29 Temperaturmåling af pædagogernes psykiske arbejdsmiljø.... 30 Undersøgelser.... 30 5.6. FOREBYGGELSE AF PÆDAGOGERNES ARBEJDSMILJØ... 33 6. ERSTATNINGER.... 34 6.1 VARIGT MÉN... 34 6.2 TAB AF ERHVERVSEVNE.... 35 6.3 ERSTATNINGER, CIVILE ERSTATNINGSKRAV OG RETSSAGER MOD ANKESTYRELSEN.... 36 7. ANKERESULTATER.... 38 8. METODE... 42 9. ANVENDT LITTERATUR:.... 42 2 / 42

1. INDLEDNING Hvert år udarbejder Forbund statistik over de arbejdsskader medlemmer får på arbejdet. Statistikken har til formål at afdække viden på arbejdsskadeområdet, at spotte nye tendenser samt at understøtte arbejdsmiljøindsatsen i. Desuden bidrager statistikken til at synliggøre s arbejde med arbejdsskader overfor medlemmerne. Der leveres statistikmateriale til s hjemmeside, Børn & Unge, s Nyhedsbrev og dagspressen. Endeligt anvendes statistikken til specifikke ad hoc analyser. Målgruppen for udarbejdelsen af statistikken er primært s Forretningsudvalg, fagforeninger, medlemmer samt journalister. Dernæst eksterne interessenter som medier og dagblade. 3 / 42

2. HOVEDRESULTATER I 2015 har Forbund afsluttet 321 arbejdsskadesager. Heraf er 179 arbejdsulykker og 142 erhvervssygdomme. NØGLETAL har en sagsmængde på mellem 750-780 verserende arbejdsskadesager har i alt afsluttet 321 sager i 2015 har afsluttet 179 arbejdsulykker i 2015 har afsluttet 142 erhvervssygdomssager i 2015. ARBEJDSULYKKER Arbejdsulykker fører generelt til skader i bevægeapparatet De hyppigste arbejdsulykker for pædagoger fordelt på skadens art er ryg-, knæ-, skulder- og nakkeskader Rygskader udgør 45 sager af 179 afsluttede arbejdsulykkessager, hvilket svarer til 25 % Der er anerkendt 22 rygskader, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 49 % Den væsentligste årsag til arbejdsulykker er faldskader (40) Andre årsager til arbejdsulykker er løfteskader og vold og trusler fra børn og unge 60 % af de afsluttede arbejdsulykker blev anerkendt i 2015 svarende til 107 sager (I 2012 blev 80 % anerkendt) 32 % af de afsluttede arbejdsulykker blev afvist svarende til 57 sager (I 2012 blev 16 % afvist) I perioden 2011-2015 er anerkendelsesprocenten faldet fra 72 % til 60 % I perioden 2011-2015 er andelen af afviste sager steget fra 18 % til 32 % I perioden 2007 2015 er andelen af anerkendelser i samtlige brancher faldet fra 80 % til 60 %. ERHVERVSSYGDOMME Erhvervssygdomme hos pædagoger er oftest psykisk betinget Den hyppigste erhvervsbetingede arbejdsskade hos pædagoger er psykisk sygdom Andre hyppige erhvervssygdomme fordelt på skadens art er høre-, ryg-, knæ-, allergi- og hudsygdomme Psykiske sygdomme udgør 111 af 142 afsluttede erhvervssygdomme, hvilket svarer til 78 % Væsentligste årsag til erhvervssygdomme er samarbejdsproblemer mellem ledelse og medarbejdere (79) Andre årsager til erhvervssygdomme er uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer, vold og trusler om vold og kroniske rygskader 6 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev anerkendt i 2015 svarende til 6 sager, hvoraf 3 er psykiske sager og 3 hudsygdomme 81 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev afvist i 2015 I perioden 2011-2015 er anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme faldet fra 9 % til 6 % I perioden 2004-2015 er anmeldte psykiske erhvervssygdomme i samtlige brancher steget fra 2010 til 5539 I perioden 2004-2015 er afvisningsprocenten i samtlige brancher for psykiske sygdomme er steget fra 80 til 299. 4 / 42

ERSTATNINGER Medlemmerne har fået tilkendt 3.482.748 kr. i godtgørelse for mèn Medlemmerne har fået tilkendt 5.771.342 kr. i erstatning for erhvervsevnetab Medlemmerne har fået tilkendt 3.843.496 kr. i godtgørelse og erstatning i civile søgsmål har rejst krav mod 2 institutioner vedrørende erstatningsansvar i 2015. I begge sager er der opnået erstatning Medlemmerne har i alt fået tilkendt 13.097.586 kr. i erstatning 64 pædagoger har fået tilkendt godtgørelse for varigt mén i 2015 19 arbejdsulykker med skade på ryggen udløste godtgørelse for varigt mén 11 pædagoger har fået tilkendt tab af erhvervsevne i 2015 5 / 42

3. ARBEJDSULYKKER Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede ulykkessager for pædagoger i 2015. DEFINITIONEN PÅ EN ARBEJDSULYKKE ER: En fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. 1 3.1 ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART I 2015 har afsluttet 179 arbejdsulykkessager. FIGUR 1: ANTAL AF ARBEJDSULYKKER 2015 Rygskade Knæ Skulder Nakke Psykiske reaktion Hoved Hånd/fingre Ankel/fod Arm Høreskade Bækken Øjenskade Hofte Tandskade Andet Uden afgørelse Anerkendt Afvist 0 10 20 30 40 50 Kilde:, 2015. Figur 1 viser antallet af arbejdsulykker fordelt på skadens art og antallet af anerkendte, afviste og afsluttede ulykkessager i 2015. De fleste arbejdsulykker medfører skade på bevægeapparatet f.eks. ryg, knæ, skulder, nakke, hoved med mere. Andelen af anerkendte arbejdsulykker er 60 %, hvilket svarer til 107 sager og andelen af afviste sager er 32 %, hvilket svarer til 57 sager. Skader på ryggen De hyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er skader på ryggen (figur 1). Ud af de 179 afsluttede arbejdsulykker er 45 af sagerne rygskader. Det svarer til 25 % af de afsluttede arbejdsulykker i 2015. Der er forskellige grunde til, at pædagoger kommer til skade med ryggen. Det skyldes ofte fald under aktivitet og løft af børn. Antallet af anerkendte rygskader er 22, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 49 %. 20 rygskader er afviste og 3 sager er afsluttet uden afgørelse. Anerkendelsesprocenten for rygskader er lavere end for skader på knæ, hoved, hænder og ankler. 1) Arbejdsskadelovgivningen 6, stk. 1. 6 / 42

Andre akutte skader hos pædagoger De næsthyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er knæskader. Antallet af knæskader for pædagoger er 24 svarende til 13 % af samtlige afsluttede arbejdsulykker i 2015. Antallet af anerkendte knæskader er 18 svarende til 75 % af andelen af knæskader. Antallet af afviste knæskader er 5, der svarer til 21 % af knæskader. Antallet af arbejdsulykker der har medført skulderskader er 19. Antallet af arbejdsulykker, der har forårsaget en psykisk reaktion er 14, hvoraf 6 er blevet anerkendt, 7 er blevet afvist og 1 er afsluttet uden afgørelse. Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 2 I 2015 er anerkendelsesprocenten i arbejdsulykkessager vedrørende rygskader i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 29,5 % 3. Anerkendelsesprocenten for pædagoger med skade på ryggen er 25 % og er dermed tæt på, men en anelse lavere end gennemsnittet i hele landet. 3.2 FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER Smerter i ryggen er den hyppigste følge efter arbejdsulykker for pædagoger (figur 2) 4. Derudover får pædagoger ofte knæ-, hoved-, skulder- og psykiske skader, når de bliver udsat for arbejdsulykker. Det betyder, at pædagoger overvejende får skader i bevægeapparatet. Den primære årsag er, at pædagogers arbejde består af mange fysiske aktiviteter i form af for eksempel fysisk interaktion med børn, løft og løb med videre. FIGUR 2: FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER 2015 Ryggen Knæ Skulder Arm Nakke Hånd/fingre Psykiske reaktion Hoved Ankel/fod Knoglebrud Bækken Høreskade Hofte Øjenskade Andet Tandskade 0 10 20 30 40 50 60 Kilde:, 2015. 2) Arbejdsskadestyrelsen har ændret navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 1. juli 2016. 3) Den seneste årsstatistik: Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings arbejdsskadestatistik, 2015; s. 13. 4) En arbejdsulykke kan forårsage flere følger. F.eks. et fald kan medfører smerter i knæ, skulder og hoved. 7 / 42

Figur 3 illustrerer udviklingen af følger efter arbejdsulykker i perioden 2011 til 2015. I hele perioden er skader på ryggen den hyppigste følgeskade hos pædagoger. Pædagoger får også skader på knæ, skulder, ankel, nakke og hoved med mere. Det fremgår af figuren at antallet af skader går op og ned fra år til år 5. Variationen i antal af skader skal blandt andet ses i sammenhæng med, at antallet af afsluttede arbejdsskadesager i stiger og falder fra år til år. FIGUR 3: FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER 2011-2015 80 70 60 50 Ryggen 40 30 20 10 0 2011 2012 2013 2014 2015 Knæ Skulder Psykiske reaktion Ankel/fod Nakke Hoved Hånd/fingre Arm Kilde:, 2015. Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings arbejdsskade statistik fra 2015, at antallet af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadens placering på legemet i alt er 20.673. Antallet af anmeldte ulykker på arme, hænder og fingre er 6.631, og antallet af skader på ben, fødder og tæer er 4.668 arbejdsulykker. Antallet af anmeldte rygskader er 3.838 6. Der er forskel på følgerne efter arbejdsulykker, hvis vi sammenligner pædagogområdet med samtlige brancher. Inden for pædagogområdet er de hyppigste arbejdsulykker rygskader, hvorimod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring statistik, der viser samtlige brancher, er de hyppigste skader på arme, hænder og fingre. s tal peger på, at der er behov for, at målretter det forebyggende arbejde i forhold til skader på bevægeapparatet og særligt med fokus på rygskader. 5) Variation i antal af skader skal ses i sammenhæng med at antallet af afsluttede arbejdsskadesager i stiger og falder fra år til år. 6) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring arbejdsskadestatistik, 2015; s. 12. 8 / 42

3.3 ANERKENDELSE OG AFVISNING I 2011-2015 Figur 4 illustrerer andelen af afsluttede arbejdsulykkessager fordelt på anerkendte, afviste og afsluttede sager uden afgørelse. ANERKENDTE SAGER Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at medlemmets skade opfylder betingelserne for anerkendelse. AFVISTE SAGER Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at medlemmets skade ikke opfylder betingelserne for anerkendelse. AFSLUTTET UDEN AFGØRELSE Medlemmet ønsker ikke, at sagen behandles færdig, og den afsluttes uden afgørelse. Der er sket en væsentlig stigning i andelen af afviste arbejdsulykker fra 18 % til 32 % i perioden 2011-2015. Det skyldes hovedsagligt resultatet af højesteretsdommen af 8. november 2013 7. I 2015 er der afsluttet 179 arbejdsulykker, hvoraf 107 er anerkendte og 57 er afviste. Der er 14 sager, der er afsluttet uden afgørelse. Det betyder, at anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker er faldet fra 72 % i 2011 til 60 % i 2015. FIGUR 4: ANERKENDTE OG AFVISTE ULYKKESSAGER 2011-2015 100 Anerkendt Afvist 80 Afsluttet uden afgør. 60 40 20 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde:, 2015. /) Se faktaboks vedrørende Højesteretsdommen af 8. november 2013. 9 / 42

HØJESTERETSDOM AF 8. NOVEMBER 2013 vurderer, at stigningen af afviste ulykker i 2015 er forårsaget af en højesteretsdom, der blev afsagt den 8. november 2013, som satte den nedre grænse for hvornår en personskade har et omfang, der kan anerkendes som en arbejdsskade 8. Dommen resulterede i en ændring af fortolkningen af ulykkesbegrebet og medførte en praksisændring i behandlingen af ulykkessager. Ankestyrelsen har blandt andet truffet principafgørelse PA-33-4 om den administrative praksis efter dommen. Det følger af principafgørelsen, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven og at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv. Dette er normalt ikke en personskade i lovens forstand. Tidligere var det praksis, at forbigående gener kunne anerkendes som en arbejdsulykke, såfremt de lovmæssige krav var opfyldt. Eksempelvis kunne psykiske chok som følge af udsættelse for vold anerkendes som en arbejdsulykke. Efter den nye praksis vil et psykisk chok ikke kunne anerkendes, da det antages at psykisk chok vil aftage og gå over af sig selv over tid, uden at det kræver nogen form for behandling. Færre anerkendte arbejdsulykker Figur 5 viser, at der er sket en stigning af afviste ulykkessager i perioden fra 2011 til 2015. Stigningen af afviste arbejdsulykker har konsekvenser for pædagoger, da færre får anerkendt en arbejdsulykke. Der er tale om en negativ udvikling, da flere pædagoger stilles ringere end tidligere. Selv i de situationer, hvor pædagoger ikke får tilkendt en erstatning, er det en forringelse, da det for mange pædagoger er en værdi i sig selv at få anerkendt, at de er kommet til skade på arbejdet. Hvis pædagoger med en afvist arbejdsulykke senere oplever en forværring af de arbejdsskaderelaterede gener, er det også vanskeligere at få genoptaget deres sag og få tilkendt godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. FIGUR 5: AFVISTE ULYKKESSAGER 2011-2015 35 30 25 20 15 10 5 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde:, 2015. 8) U.2014.452H En lærer med svære forudbestående gener i ryggen i form af degenerative forandringer kom til skade med sin ryg på arbejdet, hvor hun fik gener i ryggen. Højesteret fandt det ikke dokumenteret, at skaden medførte en forværring af den kroniske ryglidelse i et omfang, der udgjorde en personskade. 10 / 42

Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Figur 6 viser procentdelen af anerkendte ulykkessager indenfor samtlige brancher. I perioden fra 2008 til 2015 er andelen af anerkendelser i ulykkessager i samtlige brancher faldet fra 76 % til 51 %. Særligt i perioden fra 2013 til 2015 er andelen af anerkendte arbejdsulykker faldet fra cirka 76 % til 51 % 9. Det er som tidligere nævnt udtryk for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har skærpet reglerne for anerkendelse på baggrund af højesteretsdommen fra november 2013. Som tidligere nævnt er anerkendelsesprocenten for pædagoger også faldet markant fra 72 % i 2011 til 60 % i 2015. FIGUR 6: ANERKENDELSESPROCENT FOR ARBEJDSULYKKER 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, 2015 og FOA, 2015. S PÅVIRKNINGSARBEJDE Resultatet af Højesteretsdommen har medført en ændring af praksis, der har ført til flere afviste arbejdsulykkessager. har forskellige instrumenter til at påvirke og lægge pres på behovet for at ændre lovgivningen og ikke mindst ændre fortolkningen af lovgivningen, som kommer til udtryk i form af praksis i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). forholder sig kritisk til AES afgørelser. De afgørelser som finder forkerte ankes ud fra en faglig vurdering. udtager stævning mod Ankestyrelsen i sager der ofte er principielle. påvirker også den politiske dagsorden via samarbejde med relevante aktører, som for eksempel FTF, og ved at komme med indspark til den politiske debat i medierne. Et eksempel på dette er, da AES i 2013 blev udsat for en massiv kritik i medierne ført an af fagbevægelsen. Dette påvirkningsarbejde har resulteret i, at Kammeradvokaten i juni 2014 undersøgte en bestemt type sager i AES. Undersøgelsen har vist at 40 % af de undersøgte sager er behæftet med fejl. AES blev efterfølgende pålagt at udbedre fejlene. 9) Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings arbejdsskadestatistik, 2015; s.5 og 2014; s. 10 og Færre får anerkendt arbejdsskade, FOA, 2015. 11 / 42

Anerkendte og afviste sager i 2015 Figur 7 viser, at der i 2015 samlet set er en overvægt af anerkendte arbejdsulykker for pædagoger. 60 % af de afsluttede arbejdsulykker er anerkendt svarende til 107 sager, og 25 % er afvist svarende til 48 sager. Anerkendelsesprocenten på pædagogområdet svarer derfor til anerkendte arbejdsulykker på 60 % i samtlige brancher 10. FIGUR 7: ARBEJDSULYKKER 2015 8% Anerkendte sager Afviste sager 32% Afsluttet uden afgørelse 60% Kilde:, 2015. Den procentvise fordeling af anerkendte, afviste sager og sager uden afgørelse (tabel 8) viser, at lidt mindre end halvdelen af skader på ryggen bliver anerkendt. Hvorimod skader i bevægeapparatet som skade på knæ, hånd/fingre, ankel/fod, arm, bækken med mere bliver de fleste sager anerkendt. Psykiske skader bliver under halvdelen anerkendt og ingen høreskader bliver anerkendt. Det er nærliggende at fastslå, at det er lettere at få anerkendt et brækket ben end at få anerkendt de mere ikke-målbare gener, som diffuse psykiske symptomer, diffuse smerter i ryggen og diffuse høregener. 10) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2015; s. 5 og Færre får anerkendt arbejdsskade, FOA, 2015. 12 / 42

FIGUR 8: ARBEJDSULYKKER PROCENT FORDELT 2015 Rygskade Knæ Skulder Psykiske reaktion Hoved Hånd/fingre Ankel/fod Nakke Arm Tandskade Bevægeapparat i øvrigt Høreskade Bækken Hofte Andet Uden afgørelse Anerkendt Afvist 0 10 20 30 40 50 Kilde:, 2015. 3.4 ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER Den hyppigste årsag til arbejdsulykker er faldskader (figur 9). I 2015 er antallet af arbejdsulykker som følge af faldskader sammenlagt 40. Heraf udgør fald på grund af glat føre 14 og anden type af fald indendørs eller på legeplads udgør 26 11. Årsagen er, at pædagoger ofte er i bevægelse og aktive sammen med børnene, hvorved der kan opstå ulykker. Antallet af arbejdsulykker i 2015 forårsaget af vold og trusler er sammenlagt 25. Heraf er 18 en følge af vold og trusler fra børn og unge og 7 en følge af vold og trusler fra andre. Ifølge en undersøgelse fra NFA 12 i 2014 har 23 % af alle pædagoger været udsat for vold. Der er således en stor gruppe af pædagoger, som bliver udsat for vold på deres arbejde, og antallet er langt større end antallet af anmeldte arbejdsskader, som følge af vold og trusler om vold. En FTF undersøgelse fra 2014 viser, at specialområdet for 6-14 årige har markant højere andel af vold og trusler om vold end de øvrige grupper (Se også afsnit 5.5) 13. Derudover er tunge løft og anden aktivitet end fald også hyppige årsager til, at pædagoger bliver udsat for arbejdsulykker. Pædagoger kommer til skade under udførelsen af løft af børn, men også når de løfter tunge ting på arbejdet. 11) Se kapitel 4: Tema om faldskader. 12) Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014, NFA, 2014. 13) Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, FTF 2014. 13 / 42

FIGUR 9: ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER 2015 Fald Andre skader uden børn Vold og trusler fra børn og unge Tunge løft Barn trækker/hænger i medlem Vold og trusler fra andre Barn springer op Medlem griber barn Medlem griber efter genstand Medlem fastholder barn Ramt af legetøj eller genstand Chok efter voldsom begivenhed Påkørt af mooncar/cykel Trafikulykke Uretmæssige beskyldninger 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kilde:, 2015. Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings statistik, at den hyppigste årsag til arbejdsulykker i samtlige brancher i 2015 er fysisk overbelastning m.m., hvilket medførte 5.287 anmeldte arbejdsulykker. Derefter kommer fald og styrt med et antal på 5.078 sager. I 2015 er antallet af anmeldte arbejdsulykker som følge af fald og styrt 5.078 og som følge af psykisk chok og vold 14 1.127. 14) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring arbejdsskadestatistik, 2015; s. 14. 14 / 42

4. TEMA: FALDSKADER har i dette års statistik valgt at kigge nærmere på pædagogernes faldskader, da faldskader er den hyppigste årsag til arbejdsulykker. I 2015 er 40 pædagoger kommet til skade på grund af fald på arbejdet. Vores undersøgelse viser, at de mest udsatte grupper for faldskader er 1) pædagoger i daginstitutionerne, da 23 af faldskaderne i 2015 fandt sted i daginstitutioner. Særligt pædagoger i børnehaver er udsatte, da 20 af faldulykkerne fandt sted der. Dernæst kommer pædagoger i Skoler og SFO er, hvor 7 er udsat for faldskader. Undersøgelsen viser, at de fleste faldulykker sker udendørs (29), og at knap halvdelen af disse sker på legepladsen (13). 10 af faldulykkerne sker indendørs. Hvad er årsagen til pædagogernes faldulykker? Undersøgelsen viser, at der er tre typer af arbejdsulykker, der sker oftest: 1. Pædagoger snubler eller glider på arbejdspladsen (33 %) f.eks. glider på vådt gulv på grund af rengøring eller spildt mad eller i et tæppe, der ligger på gulvet. 2. Pædagoger falder på grund af glat føre (25 %) f.eks. is- og sneglat legeplads eller parkeringsplads. 3. Pædagoger falder på trapper (15 %) f.eks. fald på vej ned af trapper. Fald på grund af glid/snublen 13 Fald på grund af glat føre 10 Fald på trapper 6 Fald i forbindelse med skub/løft 6 Fald på grund af defekte genstande 2 Andre typer fald 3 Vores undersøgelse viser, at langt de fleste faldskader bliver anerkendt som arbejdsskader, da hele 83 % (33 sager) er blevet anerkendt. 13 % (5 sager) er blevet afvist som arbejdsskader og den resterende del (2 sager) er blevet afgjort uden afgørelse. Ud af 33 anerkendte arbejdsskadesager har 25 modtaget første lægebehandling inden for 1 måned efter skaden. I er vi opmærksomme på netop dette tema, da vi aner en tendens til, at det er vanskeligt at få anerkendt arbejdsskader, hvis skaden ikke er blevet dokumenteret lægeligt kort tid efter skaden. De afviste sager giver ikke et entydigt billede af dette, da der gives flere forklaringer på, at en skade ikke kan anerkendes. Vi er dog ikke i tvivl om, at det gavner en arbejdsskadesag, at skaden er blevet dokumenteret lægeligt i umiddelbar forlængelse af skaden. At snuble eller falde på arbejdspladsen bliver ofte betragtet som bagatelagtige ulykker. Vores undersøgelse viser dog, at faldskader kan være ganske alvorlige ulykker. De fleste pædagoger har i forbindelse med fald på arbejdet pådraget sig skader på skuldre, knæ, ryg eller fod. Ud af de i alt 40 faldulykker, er der i 22 tilfælde givet mén godtgørelse på mellem 5-12 procent. 15 / 42

Undersøgelsen viser også, at i 17 af tilfældene har pædagogerne pådraget sig et sygefravær på mindst 3 uger eller mere. I 13 af sagerne har de haft et sygefravær på mindre end 3 uger og kun i 7 af sagerne, har der ikke været sygefravær. I langt de fleste af sagerne blev der ikke givet erstatning for tab af erhvervsevne (29 sager), men i 3 af sagerne blev der givet erstatning for erhvervsevnetab på 15 procent eller derover. I disse 3 sager medførte skaderne sygefravær på mindst 2,5 måned, samt at medlemmerne ikke kunne vende tilbage til pædagogfaget i samme omfang som før skaden. I et tilfælde blev arbejdet genoptaget på deltid, i et andet tilfælde blev en revalidering til et andet fag nødvendigt og i sidste tilfælde måtte vedkommende gå på efterløn før tid på grund af arbejdsskaden. Eksempler på faldulykker i daginstitutioner/sfo er: En pædagog glider i suppe, der er spildt på gulvet og falder. Får en forvridning af nakke/skulder. Skaden er anerkendt som en arbejdsskade med et varigt mén 8 procent. (sygefravær 1 uge) En pædagog glider i et kludetæppe på gulvet og falder. Slår sit ene knæ og får en meniskskade. Skaden er anerkendt som en arbejdsskade med et varigt mén 8 procent. (sygefravær 3 uger) Pædagog glider og snubler på vådt og mudret underlag på legeplads. Får skade på skulder. Skaden er anerkendt som en arbejdsskade uden mén. (sygefravær 2 uger) Pædagog falder på isglat underlag, får et vrid i ryggen og får en diskusprolaps. Skaden er anerkendt som en arbejdsskade med et varigt mén på 5 procent. (sygefravær 4 måneder) Når vi sammenligner vores undersøgelse af faldulykker med Arbejdstilsynets opgørelse over anmeldte alvorlige arbejdsulykker i daginstitutionerne 15, kommer vi frem til samme resultat på flere områder. Arbejdstilsynet har foretaget en undersøgelse af 387 alvorlige ulykker sket i perioden 2011-2014. Undersøgelsen viser, at tre ud af ti alvorlige ulykker sker i daginstitutionerne, fordi de ansatte falder, glider eller snubler. Alvorlige ulykker bliver af Arbejdstilsynet defineret, som ulykker anmeldt til Arbejdstilsynet og som ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fået tilkendt erstatning for varigt mén med en méngrad over 5 procent. Opgørelsen fra Arbejdstilsynet viser også, at de mest udsatte medarbejdere er dem, som arbejder i aldersintegrerede institutioner og børnehaver. Faldulykker forekommer oftest 1) På legepladsen, hvor den ansatte f.eks. snubler over legetøj, børn eller pga. af huller, is, sne eller fugtigt græs. 2) På indendørs arealer f.eks. når den ansatte glider i papir på gulvet eller bærer mad og service. 3) På udendørs trapper, P-pladser og flisegange fx på grund af is, sne eller huller. Ifølge Arbejdstilsynet opgørelse er der tre typer af arbejdsulykker, der oftest sker: 1. Fald, glid og snublen ved arbejde og færden på arbejdspladsen ca. 22 % af de alvorlige ulykker. (Daginstitutioner 30 %) 2. Akut fysisk overbelastning ved løft/træk/skub ca. 22 % af de alvorlige ulykker. (Daginstitutioner 33 %) 3. Fald fra højden ca. 18 % af de alvorlige ulykker. (Daginstitutioner 14 %) 15) Arbejdstilsynets notat: Fakta om snubleulykker Daginstitutioner 16 / 42

Arbejdstilsynets opgørelse viser også, at alle arbejdsulykker er anmeldt med tre ugers fravær fra jobbet eller mere. Arbejdstilsynet angiver, at der ofte er et mønster i, hvad der sker, når det går galt på arbejdet. De mener derfor også, at det er muligt at gøre noget for at undgå mange af disse snubleulykker og kommer med følgende gode råd til, hvordan man kan undgå faldulykker på arbejdet: TIL ARBEJDSGIVEREN: Vedligehold gulve, trapper og udendørs arealer og sørg for god belysning. Undgå at de ansatte skal bære ting, anskaf fx rulleborde, sækkevogn mv. Lav et beredskab ift. vinterglatføre. Aftal med de ansatte, hvad du vil have dem til at gøre for at undgå snubleulykker. TIL DE ANSATTE: Brug fx rulleborde, sækkevogn mv. undgå at bære ting. Hold gulve, hvor der færdes og arbejdes, fri for genstande. Tør straks op, hvis du spilder væsker, fødevarer mv. på gulvet. Løb ikke på arbejdspladsen især ikke på trapper. 17 / 42

5. ERHVERVSSYGDOMME Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede sager om erhvervssygdomme i 2015. DEFINITIONEN PÅ ERHVERVSSYGDOMME ER: Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. 16 5.1 ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME FORDELT PÅ SKADENS ART I 2015 har afsluttet 142 sager om erhvervssygdomme. Figur 7 viser antallet af afsluttede erhvervssygdomssager for pædagoger fordelt på skadens art i 2015. Størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er psykiske sygdomme. Ud af de afsluttede 142 erhvervssygdomssager omhandler 111 sager psykiske sygdomme, hvilket svarer til 78 %. Derudover får pædagoger også behandlet sager om høresygdomme, rygsygdomme, sygdomme i bevægeapparatet, hudsygdomme, lunge- og luftvejssygdomme og allergiske sygdomme som følge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger. Antallet af høresygdomme er 9 sager, hvor alle blev afvist. Der blev afsluttet 6 rygsygdomme, hvor 5 blev afvist og 1 blev afsluttet uden afgørelse. Langt størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er afvist, og det gælder både de psykiske- og fysiske sygdomme. Den primære årsag til at sagerne er afvist er, at kriterierne for belastning ikke er opfyldt. For eksempel er kriteriet for at anerkende kroniske rygsygdomme, at man minimum skal have løftet 8-10 tons dagligt i 8-10 år. Pædagoger opfylder ikke disse kriterier for belastning, selvom de fleste pædagoger dagligt er belastet af tunge løft. 16) Arbejdsskadesikringsloven, 7, nr. 1 (uddrag). 18 / 42

FIGUR 10: ANTALLET AF ERHVERSSYGDOMME 2015 Psykiske sygdomme Høre sygdomme Ryg sygdomme Hudsygdomme Skulder Albue Luftvejssyg. uden allergi Arm Allergi uden Hudsygdomme Karpaltunnel syndrom Uden afgørelse Anerkendte Afviste Andet 0 20 40 60 80 100 120 Kilde:, 2015. 5.2 FØLGER EFTER ERHVERVSSYGDOMME I 2015 Pædagoger pådrager sig oftest psykiske sygdomme, som følge af længerevarende belastninger på arbejdet. Dernæst følger de fysiske sygdomme som høre-, ryg- og knæsygdomme (figur 11). Den primære årsag til de mange psykiske sygdomme er, at pædagoger er udsat for en lang række jobfaktorer, arbejdsvilkår og relationer på arbejdet, som i høj grad påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Det er grunden til, at pædagoger hovedsagligt får psykiske sygdomme efter udsættelse for længerevarende belastninger på arbejdet. FIGUR 11: FØLGER EFTER ERHVERSSYGDOMME 2015 Psykiske sygdomme Høre sygdomme Ryg sygdomme Hudsygdomme Skulder Arm Albue Knæ Luftvejssyg. uden allergi Allergi uden Hudsygdomme Karpaltunnelsyndrom Andet 0 30 60 90 120 150 Kilde:, 2015. 19 / 42

Figur 12 viser anerkendte, afviste og erhvervssygdomssager uden afgørelse fordelt i procent. Figuren viser tydeligt, illustreret med rødt, at langt størstedelen af alle erhvervssygdomssager bliver afvist. Der er 3 hudsygdomme og 3 psykiske sager, der er anerkendt. FIGUR 12: ERHVERVSSYGDOMME PROCENT FORDELT Psykiske sygdomme Høre sygdomme Ryg sygdomme Uden afgørelse Anerkendte Afviste Hudsygdomme Skulder Albue Luftvejssyg. uden allergi Arm Allergi uden Hudsygdomme Karpaltunnel syndrom Andet 0 20 40 60 80 100 Kilde:, 2015. 5.3 ANERKENDTE OG AFVISTE ERHVERVSSYGDOMME Figur 13 illustrerer andelen af anerkendte og afviste erhvervssygdomssager og sager uden afgørelse i perioden fra 2011 til 2015. I 2011 er andelen af anerkendte erhvervssygdomssager 9 % og afviste sager 75 % og sager uden afgørelse er 16 %. I 2015 er andelen af anerkendte erhvervssygdomssager 6 % og afviste sager 81 % og sager uden afgørelse er 13 % 17. I perioden fra 2011 til 2015 er anerkendelsesprocenten faldet fra 9 til 6 %. Der er et lille fald at spore i antallet af anerkendte og en lille stigning af afviste erhvervssygdomme inden for denne periode. Tendensen gør sig gældende for både de psykiske- og fysiske erhvervssygdomme. Det er derfor fortsat vanskeligt for pædagoger at få anerkendt erhvervssygdomme. 17) Det skal bemærkes, at der er tale om få sager, hvilket kan medføre store udsving. 20 / 42

FIGUR 13: ANERKENDTE OG AFVISTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 100 Anerkendt Afvist 80 Uden afgørelse 60 40 20 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde:, 2015. Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver cirka 78 % af erhvervssygdomssagerne afvist, og det er samme procentdel blandt pædagoger. Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er faldet fra 25 % i 2007 til 22 % i 2015 18. Anerkendelsesprocenten i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ligger langt over anerkendelsesprocenten for de afsluttede sager for pædagoger, der alene er 6 % i 2015. Den primære forklaring er, at størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme i er psykiske sygdomme, der er vanskelige at få anerkendt 19. tal i 2015 Figur 14 illustrerer fordelingen af anerkendte- og afviste- sager samt sager uden afgørelse i 2015. Hovedparten af alle sager om erhvervssygdomme bliver afvist. Andelen af de afviste erhvervssygdomssager afsluttet i 2015 udgør 81 % svarende til 114 sager. Det er alene en mindre del på 6 %, der bliver anerkendt, hvilket svarer til 6 erhvervssygdomssager. 18) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring arbejdsskadestatistik, 2014 og 2015; s. 26. 19) Se afsnit: Forklaringer på afviste psykiske arbejdsskader. 21 / 42

FIGUR 14: ERHVERVSSYGDOMME 2015 13% 6% Anerkendte sager Afviste sager Afsluttet uden afgørelse 81% Kilde:, 2015. De anerkendte erhvervssygdomssager i 2015 drejer sig om 3 psykiske sygdomme og 3 hudsygdomme. De 3 psykiske sygdomme er blevet anerkendt efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. 1. En pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget 20. Pædagogen er udsat for længerevarende arbejdsmæssige belastninger i form af vold og trusler om vold fra udadreagerende børn. 2. En pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen er udsat for verbale trusler fra forældre samt trusler mod hendes familie. 3. En tredje pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra beboer på en institution. 4. En fjerde pædagog får anerkendt hudsygdommene toksisk og allergisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen 21. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde og hyppig kontakt med vand. Allergisk eksem er opstået som følge af hyppig udsættelse for sæbe på arbejdet. 5. En femte pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af vådt arbejde og brug af handsker. 20) Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra arbejdsmarkedsparter DA, LO, FTF med flere. Når en sag forelægges for Erhvervssygdomsudvalget er det med henblik på, at udvalget vurderer om sagen kan anerkendes udenfor fortegnelsen. 21) Erhvervssygdomsfortegnelsen er en liste over erhvervssygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give en bestemt sygdom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende en sygdom som en arbejdsskade, hvis sygdommen efter, at en person har været udsat for de påvirkninger, der er beskrevet i fortegnelsen. 22 / 42

KRAV TIL DOKUMENTATION Praksis har ændret sig i Erhvervssygdomsudvalget, hvilket har medført en lille stigning af antallet af pædagoger, der har fået anerkendt psykiske sygdomme i form af depression eller belastningsreaktion efter sagerne har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. I disse sager er de psykiske symptomer opstået som følge af længerevarende udsættelse for vold og trusler om vold fra børn og unge. Det er dog stadigvæk vanskeligt at få anerkendt den type sager. Der er en række krav til dokumentation af arbejdsbelastningen og nedenstående punkter er forslag til hvilken dokumentation, man kan indhente: Arbejdsgivers bekræftelse af hændelser Vidneudsagn Skriftlige registreringer Politianmeldelser Mails, breve, sms er, mødereferater, avisartikler og rapport fra Arbejdstilsynet Endelig skal der også være tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelse for en relevant psykisk belastning og symptomdebut. Der indhenter man relevante lægejournaler. REGISTRERINGER AF VOLD For at kunne anvende registreringerne af vold og trusler i det voldsforebyggende arbejde, kan det være nødvendigt at registrere: Forekomsten, herunder antallet af voldsepisoder og hvilke former for vold, der forekommer. Omstændighederne, herunder hvor og hvornår voldsepisoderne opstår, hvad der skete før episoderne blev voldelige, og hvordan voldsepisoderne blev håndtereret. Registreringerne af voldsepisoder kan bruges til: At indkredse voldens omfang, alvorlighed og karakter Det er vigtigt at kende omfanget og alvorligheden af volden. Hvor mange voldsepisoder har der været i virksomheden? Er der tale om alvorlige eller mindre alvorlige voldsepisoder? Det er også vigtigt at indkredse, hvilke former for vold medarbejderne udsættes for. Er der tale om fysisk eller psykisk vold eller begge dele, og hvordan viser volden sig? Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Det fremgår af statistik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme i samtlige brancher er faldet fra 7 % i 2008 til 4 % i 2015. Anerkendelsesprocenten er væsentlig højere, når det gælder hudsygdomme 56 %, høresygdomme 43 % og rygsygdomme 10 % 22. 22) Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings arbejdsskadestatistik, 2015 23 / 42

Afviste psykiske sygdomme Der er flere forklaringer på, hvorfor det er vanskeligt for pædagoger at få anerkendt psykiske sygdomme. Udgangspunktet for at få anerkendt en erhvervssygdom er, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er aktuelt kun sygdommen PTSD (posttraumatisk stress syndrom), der som psykisk diagnose kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt. Depression og belastningsreaktion er psykiske sygdomme, der ikke står på Erhvervssygdomsfortegnelsen, og kan alene anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, såfremt kriterierne om tilstrækkelig arbejdsmæssig belastning er opfyldt. Praksis har ændret sig i Erhvervssygdomsudvalget, hvilket har medført en lille stigning af antallet af pædagoger, der har fået anerkendt psykiske sygdomme i form af depression eller belastningsreaktion efter sagerne har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. I disse sager er de psykiske symptomer opstået som følge af længerevarende udsættelse for vold og trusler om vold fra børn og unge. Det er dog stadigvæk vanskeligt at få anerkendt den type sager. FTF har foreslået, at flere psykiske arbejdsskader bør behandles i Erhvervssygdomsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Her er der mulighed for en grundigere og mere nuanceret behandling af sagerne som ofte afvises administrativt 23. FTF mener, at kravene til dokumentation i psykiske arbejdsskader bør justeres, så man på samme måde som ved diagnosen PTSD baserer anerkendelserne på en begrundet formodning om årsagssammenhæng. Eksempelvis kan mobning og vold være yderst vanskelige at bevise, såfremt der ikke er vidner til stede og uden skriftlig dokumentation. Ofte er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret på grund af mangel på vidner eller skriftlige registreringer. Manglen på dokumentation kan også kompliceres ved, at pædagoger får nye arbejdsgivere eller relationen til ledelsen er vanskelig 24. Det er svært, at adskille tingene i det enkelte tilfælde i de psykiske arbejdsskadesager. Det er ofte vanskeligt at fastslå, hvad der skyldes arbejdsmiljøet og hvad der skyldes andre faktorer. Den menneskelige psyke er under konstant påvirkning, uanset om der er tale om private forhold eller arbejdsrelaterede påvirkningsfaktorer 25. Det er vanskeligt at få tilføjet flere psykiske sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen. Via forskning kan der skabes viden om sammenhænge mellem psykiske belastninger i arbejdet og psykiske sygdomme, der kan være med til, at flere psykiske sygdomme kommer på fortegnelsen. 23) Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF, 14. juli 2014. 24) Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF, 14. juli 2014. 25) Voldsom stigning i antallet af sager om psykiske arbejdsskader, Fagbladet 3F af 17. februar 2015. 24 / 42

5.4 ANMELDELSE AF PSYKISKE ARBEJDSSKADER Det er s vurdering, at der er et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og psykiske arbejdsskader i samfundet. Indenfor de sidste 11 år er der sket en markant stigning i anmeldelser af psykiske sygdomme inden for samtlige brancher. Udviklingen af antallet af anmeldelser og anerkendte psykiske sygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i perioden fra 2004 til 2015 kan ses nedenfor i figur 15. I 2004 er antallet af anmeldte psykiske sygdomme 2010, hvoraf kun 80 bliver anerkendt. 11 år senere i 2015 stiger antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme til 5539, hvoraf kun 234 bliver anerkendt 26. FIGUR 15: 6000 5000 5539 Anerkendte Anmeldelser 4000 3000 3099 2000 2010 1000 80 223 234 0 2004 2009 2015 Kilde: ASK, 2015. Stigning i anmeldelse af psykiske sygdomme En af forklaringerne er tesen om, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. FTF har udtalt, at årsagen til stigningen af anmeldelser af psykiske arbejdsskader på arbejdet skal ses i forhold til, hvilke brancher det er, der anmelder psykiske sygdomme: Det er især offentligt ansatte, der anmelder psykiske erhvervssygdomme, blandt andet fordi de oftere udsættes for vold, chikane og trusler. Men også stigende arbejdspres og høje følelsesmæssige krav belaster 27. 26) s statistik er udarbejdet på baggrund af afsluttede sager, og det er derfor ikke muligt at udarbejde statistik over antallet af anmeldte psykiske sygdomme over tid. 27) Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings arbejdsskadestatistik, 2015; s. 28. 25 / 42

FTF henviser tillige til arbejdsmiljøekspert Helge Hvid (RUC), der forklarer, at: Der bliver færre hænder per borger, klient og barn i det offentlige, og der er meget ofte omlægninger og omstruktureringer og ledelsesproblemer. Det skaber en meget voldsom belastning på offentlige arbejdspladser, og det kan bl.a. aflæses i de nye tal. 28 Det fremgår af artikel fra UgebrevetA4 Anmeldelser af psykiske arbejdsskader sætter trist rekord, at det især er medarbejdere i den offentlige sektor, som anmelder psykiske skader. 29 Ifølge artiklen viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, at der er forsvundet omkring 30.000 fuldtidsstillinger i kommunerne siden 2010. Det påvirker arbejdstempoet hos de offentligt ansatte, der er tilbage. Ifølge Michael Ziegler borgmester i Høje Taastrup er stigningen sket i kølvandet på krisen. Der er sammenhæng mellem presset for effektiviseringer og reformer og anmeldelserne af psykiske arbejdsskader. Endvidere fremgår det af artiklen, at i sundhedsvæsenet og socialområdet er der i gennemsnit anmeldt over 1.000 psykiske arbejdsskader hvert år i perioden 2009-2015 30. En anden forklaring bygger på tesen om, at der i samfundet generelt er opstået en øget interesse og fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det har medført, at arbejdstagere oftere anmelder psykiske arbejdsskader end tidligere. En tredje forklaring bygger på antagelsen om, at fagbevægelsen som en bevidst strategi, har ansporet medlemmerne til at anmelde psykiske arbejdsskader. Det er ikke en strategi, som anvender. Hvis modtager henvendelse fra medlemmer, der mener, at de er blevet syge på arbejdet anbefaler at anmelde sygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. vurderer, at stigningen i anmeldelser af psykiske arbejdsskader skyldes stigende arbejdspres, høje følelsesmæssige krav, vold, chikane, ledelsesproblemer og omstruktureringer særligt i offentlige virksomheder. Denne udvikling har medført en øget interesse og fokus på det psykiske arbejdsmiljø. 5.5 ÅRSAGER TIL ERHVERVSSYGDOMME I 2015 Den hyppigste årsag til, at pædagoger bliver syge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger er problemer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Problemer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er udtryk for den arbejdsskadedes egen oplevelse af et dårligt samarbejde i form af for eksempel manglende støtte, manglende indflydelse, dårlig kommunikation med mere. Oplevelsen af at der er uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer, problemer med mobning og chikane og vold og trusler fra børn og unge er også hyppige årsager til, at pædagoger bliver syge. Gentagne løft og støj er årsag til en del af de fysiske erhvervssygdomme. 28) Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF, 14. juli 2014. 29) Anmeldelser af psykiske arbejdsskader sætter trist rekord, Ugebrevet A4, 19. september 2016. 30) Anmeldelser af psykiske arbejdsskader sætter trist rekord, Ugebrevet A4, 19. september 2016. 26 / 42

FIGUR 16: ÅRSAGER TIL ERHVERVSSYGDOMME 2015 Samarbejdsproblemer ledelse og medarbejder Uoverenstemmelse ml. krav og ressourcer. Mobning og chikane fra Kollegaer Samarbjdsproblemer medarbejder og kollegaer Mobning og chikane fra ledelse Vold og trusler fra børn/unge Gentagne løft Støj Vold og trusler fra andre Uretmæssige beskyldninger Omstruktureringer kemisk påvirkning/vådt arbejde Samarbejdsproblemer med forældre Manglende indflydelse Indeklimaforhold Børn med særlige behov anden årsag 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kilde:, 2015. Specialområdet for 6-14 årige børn og unge har markant højere andel af vold og trusler om vold, end de øvrige grupper. Det skyldes sandsynligvis at andelen af udadreagerende og voldelige børn og unge er større inden for specialområdet. Det fremgår af figur 17, at andelen af pædagoger indenfor specialskole og specialfritidstilbudsområdet i alderen 6-14 årige børn, som er udsatte for vold og trusler om vold er på 50 %, hvilket svarer til hver anden pædagog. Sammenligner man disse tal med SFO og klub området i kategorien 6-9 årige børn er andelen af pædagoger udsat for vold og trusler om vold 16 %. Andelen af udsatte pædagoger på SFO og klubområdet med 10-14 årige børn er 11 %. Ligeledes er pædagoger på specialområdet mere udsatte for vold og trusler om vold end pædagoger på daginstitutionsområdet. Andelen af udsatte pædagoger på specialområdet, som arbejder med 0-5 årige børn er 15 %, hvorimod andelen af pædagoger på daginstitutionsområdet er 7,5 %. Sammenligner man daginstitutionsområdet (0-5 årige børn) og SFO- og klub området (6-14 årige børn) er pædagoger betydeligt mere udsatte for vold og trusler om vold på SFO- og Klub området. 32 32) Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, FTF, 2014. 27 / 42

FIGUR 17: Hvilke børn arbejder du primært med? Udsat for vold eller trusler om vold Trusler Vold Vold og Hverken vold Antal om vold trusler eller trusler personer om vold om vold 0-2 årige 1,7% 2,5%,8% 95,0% 119 3-5 årige,8% 6,8% 6,0% 86,4% 250 0-5 årige 3,0% 3,0% 7,5% 86,6% 67 0-5 årige i specialinstitution/specialgruppe 3,8% 11,5% 15,4% 69,2% 26 6-9 (SFO, SFO1, Fritidshjem og lign.) 1,1% 7,3% 16,2% 75,4% 179 10-14 (SFO2, Klub og lign.) 8,3% 2,8% 11,1% 77,8% 36 6-14 årige i specialskole, specialfritidstilbud, eller lign. 5,6% 16,7% 50,0% 27,8% 54 Andet 8,9% 6,3% 6,3% 78,5% 79 Total 2,7% 6,5% 11,1% 79,6% 810 Kilde: FTF, 2014. Nedenstående figur illustrerer udviklingen fra 2011 til 2015 vedrørende årsager til fysiske erhvervssygdomme. Det fremgår af figuren, at der er sket et fald af gentagende løfteskader og en stigning af sager, hvor årsagen er støj. FIGUR 18: ÅRSAGER TIL FYSISKE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 25 20 15 10 Gentagne løft Støj 5 kemisk påvirkning/ vådt arbejde Indeklimaforhold 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde:, 2015. 28 / 42

Pædagogernes komplekse psykiske arbejdsmiljø Pædagogernes arbejdsmiljø er komplekst og som tidligere nævnt, er der forskellige årsager til, at de psykiske erhvervssygdomme opstår. Samarbejdsproblemer kan skyldes mange faktorer og forhold på arbejdspladsen, og årsagerne er forskellige fra institution til institution. Figur 19 illustrerer, at pædagogernes psykiske arbejdsmiljø skabes ud fra summen af en lang række jobfaktorer, arbejdsvilkår og relationer på arbejdspladsen. Figuren viser også de centrale forhold, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø, som pædagoger udsættes for og er medskabere af (blå, grøn, rød og grå boks). Resultatet af disse (de gule bokse) er en række reaktioner, der både kan være positive og negative. Som det fremgår af figuren, er det pædagogiske arbejde en forudsætning for arbejdsmiljøet og et resultat af arbejdsmiljøet. Uden et godt psykisk arbejdsmiljø kan man ikke udføre et godt pædagogisk arbejde. Samtidig ved, at for eksempel organiseringen af arbejdet, kompetencer til at udføre arbejdet, de følelsesmæssige krav og den måde pædagoger arbejder på er vigtig for at have et godt arbejdsmiljø. De to forhold, arbejdsmiljø og profession, er hinandens forudsætninger 33. FIGUR 19: PÆDAGOGERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ JOB FAKTORER Normering Dokumentationskrav Professionsstolthed Professionskompetencer Alene arbejde Den svære samtale Håndtering af følelsesmæssige svære forhold Tryghed i ansættelsen Mening i arbejdet (public service motivation) RELATIONER Samarbejde om det pædagogiske arbejde Omgangstone Klarhed om ansvar Prioritering af opgaver Tillid og støtte fra kollegaer og ledelse Forældresamarbejde Ytringsfrihed INDIVIDUELLE FORHOLD Alder, køn mm. Personlige ressourcer Privat situation = REAKTIONER +/- Involvering i arbejdspladsen +/- Arbejds- privatlivs balance +/- Overskud til børn og kollegaer Søvnbesvær Stress Udbrændthed Depression Sygefravær Arbejdsskade KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KRÆNKENDE ADFÆRD Vold, trusler, mobning Bagtale/ gøre grin med Glemme aftaler og deadlines mm. Tidsskævende registrering, overflødige møder mm. Kilde:, 2014-2015 33) s fagpolitiske strategi for psykisk arbejdsmiljø og sygefravær, 2014; s. 2. 29 / 42

Temperaturmåling af pædagogernes psykiske arbejdsmiljø En stor del af de arbejdsskadede pædagoger oplever, at de bliver syge på grund af samarbejdsproblemer med ledelsen og/eller kolleger eller uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer. Det fremgår af s temperaturmåling på det psykiske arbejdsmiljø fra 2014, at cirka halvdelen af pædagogerne vurderer deres psykiske arbejdsmiljø alt i alt til at være godt eller rigtigt godt, mens knap en fjerdedel vurderer det til at være dårligt eller rigtigt dårligt. Der er derved en relativ stor andel af pædagoger, som ikke er tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. FIGUR 20: Meget dårligt 4% Dårligt 20% Hverken godt eller dårligt 26% Godt 35% Rigtig godt 14% Ved ikke 0% Kilde:, 2015. Det fremgår af undersøgelsen, at det der påvirker pædagogernes psykiske arbejdsmiljø mest negativt, er: 1) Dårlig ledelse manglende lydhørhed, 2) Sure/negative kollegaer, konflikter/bagtaleri/brok og manglende kommunikation og samarbejde kolleger imellem, 3) Arbejdspres flere opgaver, men ikke mere tid. Omvendt viser undersøgelsen, at de ting, der påvirker pædagogernes psykiske arbejdsmiljø mest positivt, er: 1) Kollegerne/medarbejderne og samarbejdet imellem, 2) Ledelse en god og samarbejdende ledelse, 3) Børnene/de unge, 4) Anerkendelse/ros og oplevelsen af succes og 5) Indflydelse og medbestemmelse 34. Undersøgelser En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og Helbred NFA 35 viser, at der blandt pædagoger generelt er en høj grad af støtte og et godt samarbejde mellem ledere og kollegaer. 34) Temperaturmåling af det psykiske arbejdsmiljø i, 2014; s. 2. 35) Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og helbred, 2014. 30 / 42