Et knæk sind bevis. Illustraion: Oscar Grønner

Transkript

1 Et knæk sind bevis Illustraion: Oscar Grønner 6 nr

2 ket er dårligt materiale Af Henning Due, journalist Psykiske arbejdsskader anerkendes markant sjældnere end andre arbejdsskader, selvom antallet af anmeldelser på området stiger. Den videnskabelige dokumentation er ikke stærk nok, lyder Arbejdsskadestyrelsens forklaring, men den påstand strider mod nyere forskning. D et vakte opsigt langt uden for fagbevægelsens egne rækker, da Dagbladet Politiken sidste efterår bragte historien om, at fagforbundet FOA havde hentet tre millioner kroner hjem i erstatning til 47-årig kvindelig parkeringsvagt. Kvinden var blevet udsat for sexchikane af en kollega på sit job og fik den historisk høje erstatning, fordi det lykkedes FOA at vinde "en principiel sejr" ved at få Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende, at en vedvarende psykisk belastning kan give så alvorlige psykiske problemer i kvindens tilfælde en udløst depression at medarbejderen ikke længere kan passe sit arbejde. Sagen er ikke kun interessant på grund af det store erstatningsbeløb, men fordi den fortsat glimrer som en undtagelse til myndighedernes praksis i den slags sager. Selvom antallet af anmeldelser om psykiske arbejdsskader stiger i disse år, både i form af arbejdsulykker og såkaldte erhvervsskader, anerkendes psykiske lidelser generelt sjældnere end andre arbejdsrelaterede skader. Arbejdsskadestyrelsen udsendte for nylig rapporten Arbejdsskadestatistik 2014, der viser, at styrelsen sidste år modtog anmeldelser om såkaldte psykiske 2015 nr. 06 7

3 erhvervssygdomme svarende til en stigning på 56 procent på syv år. I samme periode fra i 2008 til 2014 faldt anerkendelsesprocenten fra 6,9 procent til 4,9 procent, mens gennemsnitligt 19,3 procent af alle anmeldte erhvervssygdomme blev anerkendt i Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er forklaringen ganske enkel. Der foreligger fortsat ikke tilstrækkelige forskningsresultater og dermed den fornødne eksakte viden om, i hvilket omfang arbejdsmæssige belastninger kan føre til psykiske sygdomme, skriver styrelsen i sin seneste redegørelse til Folketingets beskæftigelsesudvalg fra Men den konklusion stemmer ikke overens med forskningen på området, vurderer blandt andre Søren Kjær Jensen, der er advokat hos advokatfirmaet Elmer og Partnere, har speciale i erstatningsret og arbejdsskader og fører arbejdsskadesager for Højesteret. De seneste to år er der udgivet flere videnskabelige rapporter, der peger på en væsentlig sammenhæng mellem både mobning og traumatiserende oplevelser og psykisk sygdom som depression, siger han. Stærk evidens Rapporten, som ifølge Søren Kjær Jensen fremlægger den stærkeste dokumentation, er fra 2013 og hedder A scientific review addressing delayed onset posttraumatic stress disorder and posttraumatic depression. Den banede vejen for, at forsinket PTSD udløst af traumatiske begivenheder nu betragtes som erhvervssygdom af Arbejdsskadestyrelsen, og i konklusionen kan man læse, at "der er stærk evidens for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur og udvikling af depression". Der er altså ikke blot stærk sandsynlig sammenhæng mellem voldsomme begivenheder og udvikling af PTSD, men også mellem voldsomme begivenheder og depression. Alene det resultat burde føre til, at flere sager af den type anerkendes, men faktisk er vi vidne til det modsatte, siger Søren Kjær Jensen. Det undrer også Bo Netterstrøm, seniorforsker, speciallæge i arbejdsmedicin og tidligere leder af Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Det er besynderligt, at traumatiske belastninger ikke anerkendes som depressionsudløsende, når nu PTSD-rapporten fra 2013 dokumenterer en stærk evidens for sammenhængen endda en stærkere evidens for udvikling af depression efter udsættelse for en traumatisk begivenhed end for udvikling af PTSD efter samme udsættelse, siger han. Heller ikke andelen af anerkendte sager om depression udløst af stressbelastninger på arbejdet har rykket sig meget. Stress og depression hænger sammen Sidste år blev 29 sager anerkendt i det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg, mens 22 sager blev anerkendt i Udvalget vurderer sager om psykiske lidelser, der ikke står på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme og tæller repræsentanter fra Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og offentlige og private fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Sidste år sendte Arbejdsskadestyrelsen 21 tvivlssager om depression udløst af stresspåvirkninger videre til udvalget, og heraf blev blot otte færre end en tredjedel af sagerne anerkendt. Fem år tidligere var andelen stort set den samme med fem anerkendte sager ud af i alt 16 forelagte sager. Det til trods for at Bo Netterstrøm og hans tidligere kolleger fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød allerede i 2008 udsendte en rapport, som åbnede døren for, at sager om 'uspecificerede belastningsreaktioner' og depression fremover skulle tages mere alvorligt og behandles i Erhvervssygdomsudvalget. Rapporten dokumenterer en sammenhæng mellem stress og udvikling af depression og konkluderer, at stress efter længere tids psykisk belastning på arbejdet kan udvikle sig til depression. Fx hvis en medarbejder har været udsat for høje krav eller "manglende social støtte" fra ledelse og kolleger. Men over for magasinet P fastholder Jane Hansen, kontorchef i Center for Erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen, styrelsens konklusion til Folketingets beskæftigelsesudvalg. I et skriftligt svar henviser hun til, at PTSDrapporten fra 2013 "er den første systematiske gennemgang af epidemiologiske studier af sammenhængen mellem traumatiske begivenheder af katastrofekarakter og depression". 8 nr

4 En brækket knogle er let nok at dokumentere med en scanner, men for udenforstående er det svært at få øje på og "måle" et knækket sind hos en medarbejder, der er blevet mobbet. Annie Høgh, professor MSO, Københavns Universitet og forfatter til Modena-rapporten Rapportens konklusioner om 'delayed onset PTSD' er mere entydige, og Erhvervssygdomsudvalget afventer fortsat et peer review af rapporten vedrørende depression, skriver Jane Hansen. Ny praksis Søren Kjær Jensen kalder udviklingen på området "alarmerende". Specielt når man tager i betragtning, at antallet af anerkendte ulykker med psykisk skade er faldet dramatisk, selvom det er lettere at bevise sammenhæng mellem psykisk skade og en specifik arbejdsulykke end at bevise erhvervsskader, hvor sygdommen skal være opstået på grund af belastninger på arbejdet, siger han. I 2014 blev cirka halvt så mange anmeldelser af psykiske arbejdsulykker (psykisk chok, vold m.m., red.) anerkendt sammenlignet med 2008, selvom antallet af anmeldelser stort set er det samme i perioden. Alt i alt viser det, at Arbejdsskadestyrelsen fører en mere restriktiv praksis på området, end arbejdsskadesikringsloven lægger op til, siger Søren Kjær Jensen. Det afviser Arbejdsskadestyrelsen over for magasinet P. Styrelsen forklarer derimod faldet i antallet af anerkendte psykiske arbejdsskader, der er udløst af ulykker, med en generel praksisændring på hele området. En ændring, der er kommet på grund af en højesteretsdom fra november Den slog fast, at forbigående skader "bagatelagtige skader og forbigående smerter, der går over af sig selv" fremover ikke længere kan betragtes som personskader efter arbejdsskadesikringsloven. Omvendt bevisbyrde Arbejdsskadestyrelsens konklusion har vidtrækkende konsekvenser for tusindvis af danskere. I dag behøver styrelsen kun at anerkende sager og efterfølgende eventuelt tilkende godtgørelse eller erstatning når skadesanmelderen kan levere tilstrækkelig dokumentation for, at den psykiske lidelse "udelukkende eller i overvejende grad" er opstået på grund af anmelderens arbejde. Uanset om sygdommen er udløst af en ulykke, eller om den anmeldes som en erhvervssygdom. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem dit arbejde og årsagen til skaden, skriver Arbejdsskadestyrelsen på sin hjemmeside. Kun i sager om anmeldte sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, er det derimod Arbejdsskadestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden og dokumentere, at andre forhold end de arbejdsmæssige "med overvejende sandsynlighed" er årsag til sygdommen. Og den fortegnelse indeholder kun en enkelt psykisk lidelse: PTSD, posttraumatisk stressreaktion, der udløses af "hændelser af exceptionelt truende og katastrofelignende karakter". Lader sig ikke rokke Tidligere i år udsendte det såkaldte Modenaprojekt ellers en rapport, der banede vejen for en åbning for, at depression kunne optages på listen. En af forskerne bag rapporten hedder Annie Høgh, og hun er professor MSO ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun fortæller, at hun egentlig forventede, at rapporten ville få Arbejdsskadestyrelsen til at ændre praksis på området. Der er tale om den hidtil mest omfattende undersøgelse af risikoen for at udvikle depression ved mobning på arbejdspladsen, og i løbet af et femårigt projektarbejde har vi fundet og dokumenteret en stærk sammenhæng mellem at føle sig mobbet på arbejdspladsen og at udvikle depression to år senere, siger hun. Modena-rapportens fund blev diskuteret på et møde i Erhvervssygdomsudvalget i marts måned i år, men efter mødet udsendte Arbejdsskadestyrelsen en pressemeddelelse med overskriften 'praksis for anerkendelse af psykiske sygdomme er uændret' nr. 06 9

5 Der er ikke blot stærk sandsynlig sammenhæng mellem voldsomme begivenheder og udvikling af PTSD, men også mellem voldsomme begivenheder og depression. Alene det resultat burde føre til, at flere sager af den type anerkendes, men faktisk er vi vidne til det modsatte. Søren Kjær Jensen, advokat med speciale i erstatningsret og arbejdsskader Endnu engang vendte styrelsen tommelfingeren nedad. Rapporten skaber ikke grundlag for at optage depression eller andre psykiske sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter udsættelse for mobning. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt lægefaglig dokumentation for en generel sammenhæng mellem mobning og udvikling af psykiske sygdomme, skriver Arbejdsskadestyrelsen i pressemeddelelsen. Det undrer Annie Høgh. Når man først har anerkendt, at arbejdsskader kan være psykiske, er det et stort problem, at man ikke også anerkender metodikken, der kan undersøge, hvornår der er tale om psykiske arbejdsskader, siger hun. Videnskabelig tvist Stridens kerne er de tre magiske ord "tilstrækkelig lægefaglig dokumentation". Gennem årene har de været omdrejningspunktet i adskillige arbejdsretslige sager mellem to sider: arbejdsgivere, der mener, at alt for mange anmelder psykiske arbejdsskader; og fagforbundene, der mener, at alt for få sager anerkendes. Men ordene dækker også over en videnskabelig tvist mellem forskere, der arbejder med at dokumentere psykiske arbejdsskader. Tvisten ridses op i Modena-rapportens konklusion, hvori der indledningsvist står, at "undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser, som har vist en stærk sammenhæng mellem at opleve sig som mobbet på arbejdspladsen og risikoen for udvikling af depression". Men i det følgende afsnit i konklusionen står der også: "Det er imidlertid ikke ved en serie særskilte analyser lykkedes entydigt at bekræfte sammenhængen mellem depression og uafhængige mål for mobning på arbejdspladsen. Det betyder dog ikke, at en årsagssammenhæng mellem mobning og risiko for depression er afkræftet, men de ofte rapporterede sammenhænge mellem mobning og depression kan ikke ukritisk opfattes som årsagssammenhænge." Eller som medforfatter af rapporten Jens Peter Bonde, professor og ledende overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, konkluderer i en efterfølgende afrapportering: "Der kan ikke gives noget definitivt svar på, om mobning på jobbet er en uafhængig risikofaktor for udvikling af depression." Og lige præcis her hopper kæden af, mener Bo Netterstrøm. Ifølge ham opstiller Modena-rapporten en fejlagtig præmis, når forfatterne forgæves forsøger at undersøge "uafhængige" mål for psykisk sygdom og for de belastningsfaktorer på arbejdspladsen, der udløser psykisk sygdom. Et objektivt mål for mobningen på arbejdspladsen ville fx være, at andre kolleger også bekræfter, at der foregår mobning. Men på en arbejdsplads er der måske to ud af 100, der mobbes, og det betyder, at risikoen for mobning ikke kan aflæses statistisk eller "objektivt", siger Bo Netterstrøm. Ifølge ham er det en "uundgåelig metodologisk svaghed" i psykiske arbejdsskadesager, 10 nr

6 at belastningsfaktorerne og sygdommene kun kan måles ud fra subjektive skøn. Men at man ikke kan bevise noget lægevidenskabeligt er ikke det samme som, at det ikke finder sted, siger han. Annie Høgh forklarer, at det er meget svært at dokumentere en objektiv og direkte årsagssammenhæng mellem fx mobning og en psykisk lidelse. Der spiller mange faktorer ind, som er svære at undersøge, og folks egen oplevelse af mobning kan fx ikke bruges som objektiv målestok, siger hun. Her kan man ikke bruge lægevidenskabelige metoder. En brækket knogle er let nok at dokumentere med en scanner, men for udenforstående er det svært at få øje på og "måle" et knækket sind hos en medarbejder, der er blevet mobbet, siger Annie Høgh. Problematisk krav Mobning er et godt eksempel. Ifølge Annie Høgh er sms'er, mails og Facebook-kommentarer i praksis det tætteste, man kommer på 'objektiv' dokumentation af eksempelvis mobning. Men den slags bevisindsamling kræver, at man er forudseende, og mobning er typisk en proces, der foregår over lang tid. Det er ikke noget, folk erkender hurtigt, og de fleste vil modsætte sig, at det sker for dem, siger hun. I sin redegørelse til beskæftigelsesudvalget fra i år peger Arbejdsskadestyrelsen selv på problemet. "Det er en særlig udfordring for vurderingen af psykiske sygdomme at få de konkrete arbejdsmæssige belastninger beskrevet og dokumenteret," står der. Det gælder ifølge styrelsen blandt andet ved sager om mobning og chikane, hvor belastningen "ofte er den enkeltes oplevelse" i modsætning til overgreb, som er "objektivt konstaterbare". Men når man ikke kan få en beskrivelse af den psykiske belastning fra andre end anmelderen selv, fx i sager om mobning eller sexchikane, hvor der typisk ikke er vidner, må man jo bruge det bevismateriale, der er. Og så længe der ikke er andre forhold, der taler for, at den psykiske sygdom skulle være udløst af noget andet, må det jo være tilstrækkeligt, siger Søren Kjær Jensen. Men også såkaldt 'objektive' mål for psykiske belastningsfaktorer og psykiske lidelser giver forskere grå hår i hovedet. Et eksempel er antallet af arbejdstimer. Man kan godt måle dem, men det er ikke en brugbar indikator for psykisk belastning, når man går den lidt efter i sømmene. For visse medarbejdere kan mange ugentlige arbejdstimer være en indikator på stor arbejdsglæde og engagement, mens det for andre medarbejdere kan være en pestilens og en direkte årsag til stress og i sidste ende udløse depression, siger Bo Netterstrøm. Alt i alt leder de forskellige metodiske problemer frem til én konklusion, mener Bo Netterstrøm: Arbejdsskadeforsikringssystemet egner sig ganske enkelt ikke til at håndtere psykisk sygdom nr