Arbejdsskade praksis Nyere domme og principafgørelser ØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet Principafgørelse 87-17 om erhvervsevnetab ledighedsydelse
ØLD 6. november 2017 Kausalitetsvurdering ved fastsættelse af erhvervsevnetab ifm fleksjob og ledighedsydelse: 12. Erstatning og godtgørelse efter 15-18 fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. 17 a. Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt. Stk. 3. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen. Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk. 1, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.
ØLD 6. november 2017 Skadelidte fik en arbejdsskade i 2006 og pga følgerne fik hun tilkendt fleksjob i maj 2007. Fik tilkendt 20% EET i juli 2008. Skadelidte fik konstateret knogleskørhed efter tilkendelsen af fleksjob, i august 2008. Det retten skulle tage stilling til, var om lovens 12, stk. 2 om konkurrerende årsager finder anvendelse i sager om erhvervsevnetabsudmåling efter 17 a. I fem år bestrider skadelidte sit fleksjob. Da hun fratræder skyldes det (primært) følgerne af knogleskørhed, som er uforeneligt med hendes arbejde. Hun overgår til ledighedsydelse. Skal der ske en vurdering af årsagssammenhæng, når skadelidte får tilkendt en ydelse iht til 17 a. Ja det skal der.
ØLD 23. oktober 2017 Under en julefrokost falder/besvimer en skadelidte og pådrager sig en meniskskade i det ene knæ. Der var enighed om, at selve besvimelsen ikke var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Uenigheden var om knæskaden var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ankestyrelsen vurderede, at følgerne af besvimelsen blev alvorligere som følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ankestyrelsen foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af, hvor vidt følgerne bliver værre af, at hændelsen skete på arbejdet og ikke i private omgivelser. Den fortolkning af loven var forsikringsselskabet ikke enig i. I forbindelse med retssagen blev sagen forelagt RLR som konkluderede, at meniskskaden var opstået før skadelidtes knæ ramte fliserne, og altså alene med skadelidtes egenvægt ifm med et vrid. Det var derfor rettens vurdering, at meniskskaden ikke var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Principafgørelse 87-17 Beregning af ydelse ved skift mellem fleksjob og ledighedsydelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i flere tilfælde foretaget en samlet vurdering over en længere periode med skiftende indtægter hos skadelidte. I nogle sager sker der ofte skift mellem fleksjob og ledighedsydelse og det kan være fristende at lave en samlet vurdering, når afgørelsen først forelægger måske 1½ år efter skadelidte er tilkendt fleksjob. Ankestyrelsens fortolkning af reglerne er, at der skal ske en beregning af de enkelte perioder for sig, idet der i forarbejderne og bestemmelses ordlyd skelnes mellem ledighedsydelse og fleksjob. Det betyder flere afgørelsesperioder, flere afgørelser og flere genoptagelser.
Erstatningsomkostninger Der er sket en stigning i udbetalte erstatninger ultimo 2016 og særligt i 2017. Det skyldes fokus i AES på afslutning af gamle sager, fortrinsvis sager vedr. erhvervsevnetab. Det skyldes også fokus på tilkendelsestidspunktet, som ofte i dag er tidligere og samtidig er erhvervsevnetabsprocenterne højere. Der vil fortsat ske tilkendelse af de høje erhvervsevnetabsprocenter, også fra et tidligt tidspunkt. Antallet af sager der endnu ikke er afsluttet efter nogle år, er dog væsentligt nedbragt
Tak for nu