Sorter-Mere-Odense. Afrapportering af forsøg med mere kildesortering af husholdningsaffald i Odense Kommune

Sorter-Mere-Odense Afrapportering af forsøg med mere kildesortering af husholdningsaffald i Odense Kommune 2016-2017

Dato: 25. januar 2018 Dokument id: 72894 Version: 2.0 Udarbejdet af: Marianne Rothmann/Dorthe Lind Christensen Kontrol: Poul Juul Hansen Godkendt af: GodkendtAf side 2 af 16

Indhold 1 INDLEDNING...4 1.1 Forsøgsordningerne...4 1.2 Forsøgsområderne...5 2 SERVICE...6 2.1 Borgercitater om forsøget generelt og om mere sortering...6 2.2 Tilfredshed med de to forsøgsscenarier...6 2.2.1 Overordnet tilfredshed med forsøget Sorter-Mere-Odense...6 2.2.2 Tilfredshed med forsøgets beholdere og udstyr...6 2.3 Ønsker borgerne 2 eller 3 beholdere og afhentning af glas?...6 2.4 Sorteringskriterier i forsøgsscenarier i forhold til andre affaldsløsninger i Odense...7 2.5 Kommunikation/motivation for sortering...7 2.5.1 Korrekt sortering kræver viden...8 2.5.2 Sortering har et formål...8 2.6 Sammenfatning - serviceniveau...8 3 ØKONOMI...9 3.1 Indsamling/Betjeningskapacitet...9 3.2 Beholderindkøb...9 3.3 Behandling af restaffald og madaffald...9 3.4 Afsætningspriser for tørt genanvendeligt affald...9 3.5 Sammenfatning - økonomi...10 4 MILJØ...11 4.1 Indsamlede mængder og affaldsplanens mål...11 4.1.1 Miljøstyrelsens genanvendelsesprocent...11 4.2 Effektivitet og renhed...12 4.2.1 Renhed af de sorterede fraktioner...12 4.2.2 Sorteringseffektivitet...13 4.3 Glas i restaffaldet...14 4.4 Sammenfatning - miljø...15 5 SAMMENFATNING...16 6 PERSPEKTIVERING...16 side 3 af 16

1 Indledning Sorter-Mere-Odense er et forsøgs- og demonstrationsprojekt, som er gennemført hos ca. 2.000 husstande i Odense Kommune i perioden fra 1. oktober 2016 til 1. oktober 2017. I Odense Kommunes affaldsplan Dit affald vores ressource er der opstillet mål om mindst 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet i Odense. For at nå målet er der i 2015 (udgivet februar 2016) undersøgt 4 alternative scenarier for indsamling og behandling af affald i form af en SØM-analyse (Service-Økonomi-Miljø). Til Sorter-Mere-Odense blev to systemer fra SØM-analysen testet, og erfaringerne fra forsøget af de to systemer evalueres i denne rapport. Denne rapport udgør en del af grundlaget for Odense Kommunes politiske indstilling om den fremtidige affaldsordning, som alle Odense Kommunes husstande skal have, for at sikre, at kommunens mål om mindst 50 % genanvendelse nås (jf. Affaldsplanen Dit affald vores ressource ). Formålet er blandt andet at kvalificere og underbygge den oprindelige SØM analyse (2016). I de følgende afsnit vil de to forsøgsordninger blive sammenlignet på Service, Økonomi og Miljø. Dette gøres ud fra følgende overordnede spørgsmål: Hvordan oplever borgerne den nye Service? Hvordan er Økonomien (i praksis)? Hvor meget genanvendelse nås, og hvad er den afledte Miljøgevinst? Til sidst findes en sammenfatning af erfaringer fra de to forsøgsscenarier og herefter følger en perspektivering til andre mulige indsamlingsscenarier, som er blevet aktuelle, siden dette forsøg blev planlagt i 2015 (SYFRE, Synergi i Fynske Ressourcestrategier). 1.1 Forsøgsordningerne Med udgangspunkt i anbefalingerne til effektive indsamlingsordninger i SØM-analysen (2016) er følgende 2 indsamlingsordninger afprøvet. Figur 1: Forsøgsordningerne illustreret Forsøg 1 karakteriseres ved, at husholdningerne får udleveret 2 beholdere med to rum i hver. Restaffald og madaffald indsamles i separate rum. Plast og metal samt papir og pap blandes i hvert sit rum. Glas skulle forsat bringes til de eksisterende kuber eller til genbrugsstationerne. Forsøg 2 karakteriseres ved, at husholdningerne får udleveret 3 beholdere med to rum i hver. Glas, metal, plast, papir/pap, madaffald og restaffald indsamles i separate rum. side 4 af 16

1.2 Forsøgsområderne Ca. 2.000 husstande fra 8 områder blev i 2016 udvalgt til at deltage i forsøget. Områderne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige boligtyper og indkomstområder. De 8 områder er vist på kortet nedenfor. Figur 2: Forsøgsområdernes geografiske placering i kommunen. Herunder også en indikation af boligtypen og hvilken forsøgsordning de enkelte områder har deltaget i. Hvert område består af ca. 250 husstande og udgør en repræsentativ prøve for området og boligtypen. Tilsammen er hvert forsøgsscenarie herved repræsenteret ved ca. 1.000 husstande og udgør dermed en statistiks repræsentativ population. side 5 af 16

2 Service I SØM-analysen er nogle af de centrale spørgsmål omkring Service relateret til borgernes vilje til at kildesortere mere affald ved husstanden og herefter at få det afhentet på deres grund. Typiske spørgsmål er: Hvordan har borgerne reageret på affaldsordningerne i hvert af de 2 forsøgsscenarier? Hvad siger de til generelt at skulle sortere husholdningsaffald i flere affaldsfraktioner ved husstanden? Hvad siger de til at få flere affaldsbeholdere på matriklen? I dette forsøg er disse forhold afdækket gennem fokusgruppeinterviews og en kvantitativ evaluering i form af en spørgeskemaundersøgelse, begge afviklet både midtvejs og efter forsøget officielt er sluttet. Der har været 948 besvarelser af 2.000 mulige, dvs. en svarprocent på ca. 50%, hvilket er meget højt for denne slags undersøgelser. Herunder præsenteres de vigtigste resultater fra disse analyser/evalueringer. 2.1 Borgercitater om forsøget generelt og om mere sortering Borgerne er de bedste til at fortælle, hvad de synes om at sortere mere ved husstanden. Herunder kommer 2 repræsentative citater af både positiv og mere kritisk karakter: Positive citater: Dejligt at slippe for den dårlige samvittighed ved at smide alt i samme skraldespand og dejligt at se hvor meget, specielt plast og mad, der kan undgå at komme i restaffald. Det er en fordel, at vi kan komme af med både jern/metal, glas og plast uden at skulle på genbrugsstationen Mere kritiske citater: I tvivl om hvor meget plast og metal skal vaskes hvor rent skal det være og hvor meget vand skal bruges Svært at finde plads til opbevaring i køkkenet til så mange affaldstyper Disse citater viser en generel holdning både fra fokusgruppeinterviews og fra spørgeskemaundersøgelsen, nemlig at borgerne er klar til at sortere mere ved husstanden ud fra at det er det rigtige miljømæssigt, og at det er lettere, fordi man ikke skal køre så ofte på genbrugsstationen. Det viser også den generelle holdning, at borgerne finder det let at sortere de fleste affaldsfraktioner, men er meget i tvivl om, hvor meget man skal skylle emballage af plast og metal, som der har været mad i. 2.2 Tilfredshed med de to forsøgsscenarier Slutevaluering blandt borgerne viser tilfredsheden med hvert af de to forsøgsscenarier. Herunder ses hovedpointer fra evalueringen. 2.2.1 Overordnet tilfredshed med forsøget Sorter-Mere-Odense Der er stort set ingen forskel i tilfredsheden hos borgerne i de to forsøgsscenarier. Begge grupper ligger på en tilfredshed på ca. 81 %, en utilfredshed på ca. 12 % og en ved-ikke-gruppe på ca. 7 %. Det er altså ikke muligt ud fra svarene på den overordnede tilfredshed at konkludere, hvilket af de to forsøgsscenarier borgerne er mest begejstret for. 2.2.2 Tilfredshed med forsøgets beholdere og udstyr Sammenligner man tilfredsheden i de to forsøgsscenarier i forhold til spørgsmål om tilfredshed med udendørsbeholdere, spand til madaffald, pose til køkkenaffald, sorteringstasker, sms-ordning, skiltning udendørs og information under forsøget, er der igen ingen betydelig forskel. 2.3 Ønsker borgerne 2 eller 3 beholdere og afhentning af glas? En væsentlig forskel i de to forsøgsscenarier er, om der hentes glas ved boligen eller ej. side 6 af 16

Borgerne som i forsøget IKKE får hentet glas, blev spurgt om de gerne vil have hentet glas ved boligen i stedet for at aflevere det på genbrugsstationen eller i flaskecontainere i byen, selvom det betyder, at de skal have en beholder mere stående ved husstanden. Hertil svarer 47 % klart ja og 34% klart nej. 19 % svarer måske ( det er jeg lidt interesseret i ). 66 % svarer derfor, at de er lidt eller meget interesserede i at få en 3. beholder til, så de kan få afhentet glas ved boligen. Ligeledes blev borgerne, som FÅR hentet glas, spurgt, om de er interesseret i IKKE at få afhentet glas, hvis det betyder, at de så vil have 2 beholdere i stedet for 3. Borgerne skulle derfor selv aflevere glas på genbrugsstationen eller flaskecontainere i byen. Hertil svarede 84 %, at de gerne vil beholde en 3. beholder og dermed få hentet glas ved husstanden. Figur 3: Svarfordeling i forhold til at få en ekstra beholder til glas (venstre) og beholde den ekstra beholder til glas (højre). Svarene peger altså på, at dem, som har den 3. beholder og får hentet glas på adressen, er glade for denne løsning, og ligeledes at dem, som ikke har en 3. beholder og selv skal aflevere glas, ikke nødvendigvis ønsker at ændre på dette. Ud af dette kan man muligvis udlede, at borgerne i store træk er tilfredse med det, de har, sandsynligvis fordi de har vænnet sig til det og dermed mener, at det er den rigtige løsning for dem. Herudfra kan man sammenfatte, at borgerne er tilfredse med den løsning, vi vælger for dem uanset om det er med 2 eller 3 beholdere. 2.4 Sorteringskriterier i forsøgsscenarier i forhold til andre affaldsløsninger i Odense Det er klart en fordel for kommunikationen omkring korrekt sortering, at der er samme sorteringskriterier for hele Odense Kommune. Det er vanskeligt at køre kampagner på lokale medier, web, skraldebiler og anden massekommunikation, hvis der ikke gælder samme sorteringskriterier for alle. I områder med affaldssug skal metal og glas sorteres for sig og afleveres via andre affaldsløsninger, da de ikke kan suges (giver uønsket ekstra slid på rørene). En blandet fraktion med plast og metal vil derfor ikke kunne implementeres i områder med affaldssug. Ud fra en betragtning om, at alle i Odense Kommune skal sortere ens, er det en fordel at have synkroniseret ordningerne, så metal og glas og plast ikke sammenblandes men derimod kildesorteres af borgerne. 2.5 Motivation for sortering Det fremgår både af fokusgruppeinterviews og af slutevalueringen, at langt de fleste ser det som en klar forbedring at skulle sortere mere ved husstanden. Nogle nævner endog, at vi i Odense burde have sorteret mere ved husstanden for flere år siden. side 7 af 16

Vi har ikke ud fra hverken kvalitative eller kvantitative undersøgelser kunnet finde belæg for, om der er forskel på sorteringslysten/motivationen afhængigt af, om man har 2 beholdere eller 3 beholdere, blander metal og plastaffaldet samme rum, eller holder dem adskilt i 2 rum. 2.5.1 Korrekt sortering kræver viden For at sortere korrekt kræver det viden om materialer og korrekt sortering. Vi har undervejs i forsøget raffineret informationsmaterialet i samspil med udvalgte brugergrupper og efterfølgende testet det med gode resultater. Det viser således, at man kan forbedre sorteringen via målrettede kommunikationsindsatser. 2.5.2 Sortering har et formål Det fremgår af undersøgelserne, at borgerne er med på, at sortering er nødvendig for at beskytte miljøet og for at bevare ressourcer til de næste generationer. 2.6 Sammenfatning - serviceniveau Evalueringerne fra borgerne peger ikke entydigt på, at det ene af scenarierne er mere fordelagtigt end det andet set fra borgernes side. Det er dog tydeligt, at der er stort ønske om at sortere mere fra en bred gruppe af borgerne, og så er affaldsfraktionerne knap så vigtige. De fleste af dem, som har den 3. beholder, vil gerne beholde den, og det tyder på, at ønsket om at få hentet mere affald ved husstanden er større end ønsket om færre beholdere. Borgerne ser det som en god service at kunne få hentet mere sorteret affald på deres adresse. Borgerne finder det let at sortere de fleste fraktioner, men er dog i tvivl om, hvor meget man skal skylle den emballage af plast og metal, der har været mad i. side 8 af 16

3 Økonomi Økonomien sammenholdes primært med forudsætningerne i SØM-analysen. De økonomiske beregninger er baseret på følgende led i en kommende indsamlingsordning: Omkostninger til indsamling af affald Omkostninger til beholdermateriel Omkostninger/indtægter til behandling/afsætning af det indsamlede affald Der er i de økonomiske overvejelser ikke lavet en vurdering af omkostninger i forbindelse med kommunikationsindsatser så som brochurer, klistermærker osv. samt montering og levering af beholdere. Denne indsats vil være nogenlunde ens for de 2 scenarier og vil derfor være en nødvendig investering uafhængigt af den valgte løsning. 3.1 Indsamling/Betjeningskapacitet En afgørende grundforudsætning for økonomien i den oprindelige SØM-analyse er kapaciteten, som bilen og mandskab har ved afhentning af affald. Det teoretiske antal afhentninger, en mand kan foretage, var beregnet til 230 enheder pr. dag pr. mand. Erfaringerne fra forsøget viser, at denne gennemsnitsbetragtning passer ganske godt. Omkostninger til biler m.v. er baseret på faktiske omkostninger, og derfor vurderes den oprindeligt beregnede økonomi at være realistisk ved en fuld udrulning af de foreslåede ordninger. 3.2 Beholderindkøb De priser, der er anvendt i SØM-analysen i forbindelse med beholderindkøb, matcher i høj grad de faktiske priser i forsøget. En todelt 240 L beholder har i forsøget haft en indkøbspris på 322 kr. pr. stk., hvor der i SØManalysen er regnet med en pris på 309 kr. pr. stk. Tilsvarende er todelte 660 L beholdere i forsøget indkøbt til 1.043 kr. pr. stk., hvor der i SØM-analysen er regnet med en pris på 1.045 kr. pr. stk. Forudsætningerne omkring beholderindkøb vurderes derfor at være valide og repræsentative. 3.3 Behandling af restaffald og madaffald Restaffaldet sendes til forbrænding på Fynsværket, og omkostninger hertil er kendte og derfor præcist estimeret i SØM-analysen, dvs. der er en fast pris pr. ton restaffald, der skal forbrændes. Totalomkostningerne til forbrænding varierer derfor ud fra mængden af restaffald jo bedre sortering, jo lavere er totalomkostningerne forbundet med forbrænding. Madaffaldet behandles på et forbehandlingsanlæg, som sorterer urenheder fra og omdanner madaffaldet til en grødlignende masse, som sendes til biogasanlæg. På biogasanlægget bidrager madaffaldet til produktionen af biogas, og herefter spredes massen på markerne som biogødning, hvorved landmanden kan spare på brugen af kunstgødning. I SØM-analysen blev det vurderet, at den såkaldte pulperteknologi er bedst egnet til forbehandling af madaffaldet. Madaffaldet fra forsøgsområderne er derfor blevet leveret til et forbehandlingsanlæg med pulper, og i forsøget betales 325 kr./tons madaffald. I SØM-analysen er der regnet med en omkostning på ca. 300 kr./tons madaffald. Den estimerede pris er derfor realistisk. 3.4 Afsætningspriser for plast, metal, glas, pap og papir (tørt genanvendeligt affald) I de to forsøg er der en forskel på, om der indsamles plast og metal hver for sig eller blandet sammen i samme rum, hvilket har en (forventet) indvirkning på afsætningsprisen. Metal er en værdifuld affaldsfraktion, som er relativ let at sortere i forskellige kvaliteter, hvorimod at der er omkostninger forbundet med afsætning af plastfraktionen, da denne fraktion skal sorteres yderligere i forskellige plasttyper og kvaliteter. Når plast og metal afsættes som en blandet fraktion, skal affaldet ligeledes eftersorteres, og der er derfor en dårligere afsætningspris. Afsætningspriserne i SØM-analysen er anvendt på baggrund af udvalgte danske kommuners udgifter og indtægter på de enkelte fraktioner. I forsøget er vi udfordret på, at mængderne er så små, og at side 9 af 16

der ikke er aftagere til alle fraktioner i nærområdet. Dette er med til at priserne bliver uforholdsmæssigt høje i forsøget. Tabel 1: Afsætningspriser. Positivt fortegn indikerer udgift, negativt fortegn indikerer indtægt. Fraktion Pris i SØM- analysen Faktisk pris (forventet) Papir/pap -480 kr. pr. ton -639 kr. pr. ton Glas 90 kr. pr. ton 92 kr. pr. ton Plast 800 kr. pr. ton 1496 kr. pr. ton Metal -2.813 kr. pr. ton -213 kr. pr. ton Blandet plast og metal 0 kr. pr. ton 1.767 kr. pr. ton Generelt ses det, at afsætning af en blandet plast-/metalfraktion er forbundet med en højere omkostning end afsætning af kildesorteret plast og metal. Særligt plastfraktionen er omkostningstung at afsætte, da denne skal sorteres i polymerer (forskellige plasttyper) før endelig genanvendelse. Generelt er det ikke muligt at vurdere de faktiske omkostninger ved afsætning af materialer ud fra priserne i forsøget, da mængderne er små, og da markedet på Fyn ikke i dag er gearet til at modtage kildesorteret tørt genanvendeligt affald. Desuden er der betydelige variationer over tid på priserne på genanvendelige råstoffer. 3.5 Sammenfatning - økonomi Ud fra forsøgets resultater og erfaringer fra afsætningspriser for andre kommuner vurderes det, at de økonomiske overslag, som ligger til grund for den udførte SØM-analyse, giver et retvisende billede af økonomien i den fremtidige affaldsordning. Jf. SØM-analysen vil øget kildesortering medføre en marginal stigning i renovationsgebyret på 3-10 %. Forsøg 1 er forbundet med lidt færre omkostninger sammenlignet med forsøg 2, hvilket hænger sammen med at der skal foretages færre tømninger pr. husstand som følge af et mindre antal beholdere. side 10 af 16

4 Miljø Miljø evalueres i dette afsnit på baggrund af mængderne, der indsamles til genanvendelse. I grove træk medfører øget genanvendelse en øget miljøgevinst. Herunder gives et indblik i de indsamlede mængder, renheden og det tilbageværende potentiale i restaffaldet indsamlet i forsøgsområderne. 4.1 Indsamlede mængder og affaldsplanens mål Et af de primære formål med forsøget har været at undersøge, om ordninger med husstandsindsamling kan påregnes at være så effektive, at de kan bidrage til at indfri affaldsplanens mål om mindst 50% genanvendelse. Nedenstående Figur 4 sammenligner den gennemsnitlige indsamlede mængde affald pr. person pr. år fra forsøgsområderne med de målsatte mængder fra affaldsplanen. Affaldsplanens mål (kg/person/år for hver affaldsfraktion) er fastlagt for at nå mindst 50% genanvendelse. Figur 4: Affaldsmængder i kg/person/år - Mål i affaldsplanen og gennemsnitlige resultater fra "Sorter- Mere-Odense"-forsøget Af Figur 4 ses bl.a., at de gennemsnitligt indsamlede mængder pr. person pr. år for affaldsfraktionerne madaffald, plast, glas og metal overstiger de målsatte mængder i affaldsplanen. Den indsamlede mængde papir/pap er dog lavere end målsætningen. Dette skyldes i høj grad, at papirpotentialet de seneste år har været faldende i hele kommunen bl.a. som følge af nej tak til reklamer (over de sidste 5 år er de indsamlede mængder faldet med ca. 4,5% pr. år). Det vurderes derfor, at affaldsplanens potentiale af papir/pap er vurderet for højt, og dermed er det fastsatte mål om indsamlet mængde for højt. 4.1.1 Miljøstyrelsens genanvendelsesprocent Skaleres forsøgets resultater til hele Odense Kommune, er det muligt at beregne genanvendelsesprocenten ud fra Miljøstyrelsens vejledninger. I denne beregning indgår bl.a. mængder fra genbrugsstationer og storskrald, herunder bl.a. planglas, træ, stort og småt brændbart o.l. Med udgangspunkt i forsøg 2, hvor der også indsamles glas hos husstanden, vil Odense Kommune opnå omkring 61 % genanvendelse. Tilsvarende er den omkring 59 % i forsøg 1. side 11 af 16

Genanvendelsesprocent jf. Miljøstyrelsens beregning Forbrænding; Genanvendelse; Figur 5: Opnået fordeling mellem forbrænding og genanvendelse ved skalering af resultaterne fra forsøg 2 jf. Miljøstyrelsens beregningsvejledninger 4.2 Effektivitet og renhed Vejedataene fra forsøgsordningerne viser, at borgerne sorterer en stor del af potentialet; men hvor god er denne sortering (renhed), og hvor effektiv er ordningen dermed? I de følgende afsnit er renhedsgraden bedømt, dvs. hvor stor en andel i en given affaldsfraktion, der er korrekt sorteret, og sorteringseffektiviteten, dvs. hvor meget genanvendeligt materiale indsamles til genanvendelse fremfor forbrænding. Vurderingerne baseres på affaldsanalyser foretaget på udvalgte forsøgsområder i efteråret 2015 (før forsøget) og igen i foråret 2017 (da forsøget er i gang). Affaldsanalyserne er foretaget ved, at alt affald fra en tømmecyklus er håndsorteret og opdelt i: Genanvendelige fraktioner: o Korrekt sorteret affald pr. genbrugsfraktion o Fejlsorteret/-placeret affald pr. genbrugsfraktion Restaffald: o Restaffald til forbrænding o Fejlsorteret/-placeret genbrugsfraktioner fordelt på hver fraktion 4.2.1 Renhed af de sorterede fraktioner Figur 6 viser renhedsgraden for de enkelte områder fordelt på affaldsfraktion. side 12 af 16

Figur 6: Renhedsgrad af affaldsfraktionerne indsamlet fra Ternevej 1, Chr. Sonnes Vej, Falen/Roersvej og Vesterbro Papir/pap indsamles med en renhedsgrad på 87-95%. Ligeledes indsamles glas, hvor denne fraktion sorteres ved husstanden (forsøgsscenarie 2 med 3 beholdere), med en renhedsgrad på 92-99%. Papir/pap og glas er fraktioner, som borgerne har været vant til at sortere i mange år, og der er en god forståelse af, hvad der skal sorteres som papir/pap og glas. Madaffaldet indsamles med en renhedsgrad på 70-92 %, og det er især mad i emballager, der præger fejlsorteringen i denne fraktion. Renhedsgraden for fraktionerne plast og metal i affaldsanalysen 2017 er højere, når fraktionerne indsamles i hvert sit rum i beholderen frem for, når de er blandet sammen i ét rum. I de forsøgsområder, der sorterer metal og plast i hver sit rum (forsøgsscenarie 2 med 3 beholdere) er renhedsgraden for metal ret høj (88-95 %), og for plasten er renhedsgraden omkring 80-90 % 2. I de forsøgsområder hvor plast og metal indsamles blandet (forsøgsscenarie 1 med 2 beholdere), er renhedsgraden derimod lavere (ca. 70 %). Da der kun er analyseret på en lille mængde plast/metal fra ét område (fodnote 1), er det ikke muligt at konkludere om sortering i separate rum giver en bedre kvalitet end ved sammenblanding af to fraktioner. 4.2.2 Sorteringseffektivitet Figur 7 viser fordelingen mellem det, der indsamles til genanvendelse, og det, der indsamles til forbrænding som en del af restaffaldet. Potentialet af hver fraktion er 100 %, og jo mere der indsamles til genanvendelse, jo højere sorteringseffektivitet er der. Sorteringseffektiviteten varierer områderne imellem, da områder med egne beholdere som regel opnår en højere effektivitet end områder med fælles beholdere. 1 Ternevej er kun repræsenteret med madaffald, da der ikke forekommer informationer om renheden af papir/pap og kun for en samlet metal/plast-fraktion (69%). Under affaldsanalysen skete der en fejl, plast/metal og papir/pap affaldet blev blandet med andet affald, og der er derfor ingen repræsentativ information om renheden af disse. 2 Falens/Roers Vej har i forsøget leveret væsentligt dårligere resultater på plast (29 % renhed). Som følge af kommunikationsindsatser er denne blevet højnet. side 13 af 16

Nedenstående figur giver en indikation af, hvad der gennemsnitligt kan forventes af Odense Kommunes borgere. Heraf ses en meget høj indsamlingseffektivitet på madaffald, hvor >70 % bliver indsamlet til genanvendelse. Ligeledes indsamles største delen af papir/pap (90 %) og glas (86 %) ved indsamling ved husstanden. Også metal er der en høj sorteringsgrad på (ca. 70 %). Derimod indsamles under halvdelen af plastpotentialet. Noget tyder på, at det svært for borgerne at sortere plasten fra, da under halvdelen indsamles til genanvendelse. Figur 7: Den gennemsnitlige indsamlingseffektivitet på baggrund af affaldsanalyser fra Ternevej, Chr. Sonnes Vej, Falen/Roersvej og Vesterbro forsøgsområder 4.3 Glas i restaffaldet Glas indsamles ved husstanden i forsøgsscenarie 2 (med 3 beholdere). I forsøgsområdet Chr. Sonnes Vej (parcelhus/villa kvarter) er der ca. 1,2 kg glas pr. person pr. år tilbage i restaffald. Affaldsanalysen i 2015 viste, at der for parcel/rækkehuse i Odense i gennemsnit var 4,7 kg glas pr. person pr. år tilbage i restaffaldet. Forsøgsområdet Ternevej har kun 2 beholdere og altså ikke indsamling af glas ved husstanden. Her ses dog også en reduktion i glasmængden, der er tilbage i restaffaldet. Det kan skyldes, at der med de nye beholdere har været øget fokus på sortering, hvilket har motiveret beboerne til at bringe deres glas til enten flaskecontainere eller genbrugsstationer. Det vurderes (ud fra erfaringer med bringeordninger i Odense og i andre kommuner 3 ), at tendensen ved Ternevej er svær at fastholde over tid, hvorimod tendensen ved Chr. Sonnes Vej vurderes at være vedholdende, da de har en beholder lige ved døren. Affaldsanalysen i 2015 viste ligeledes, at der for etageboliger i Odense i gennemsnit var 6,2 kg glas pr. person pr. år tilbage i restaffaldet. Forsøgsområderne Falen/Roersvej og Vesterbro har haft en beholder til glas nær boligen, og også her ses et fald i mængden af glas, der er tilbage i restaffaldet. 3 Øget genanvendelse i bringeordninger (2014) - Miljøstyrelsen side 14 af 16

Figur 8: Mængden af glas tilbage i restaffaldet. De grå søjler illustrerer gennemsnittet i 2015 for hhv. parcel/rækkehuse og etageboliger. Den orange farve illustrerer forsøgsområder fra forsøgsscenarie 1 (uden beholder til glas) og den grønne farve illustrerer forsøgsområder fra forsøgsscenarie 2 (med beholder til glas). 4.4 Sammenfatning - miljø Overordnet set viser forsøgsscenarierne, at affaldsplanens mål og dermed den nationale målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet bliver indfriet ved implementering af øget husstandsindsamling svarende til forsøgsscenarierne. Desuden er der en tendens til, at der sorteres væsentligt mere glas fra til genanvendelse i områder, hvor der er en beholder til glas ved boligen. Jo nemmere det er at komme af med affaldet, jo større er motivationen til at sortere det til genanvendelse, og mere genanvendelse medfører i grove træk større miljøgevinst. Ligeledes er der en tendens til, at kvaliteten af blandet plast/metal (svarende til forsøgsscenarie 1 med 2 beholdere) er lavere, da der er en større mængde fejlsortering i denne fraktion, sammenlignet med når plast og metal indsamles hver for sig (svarende til forsøgsscenarie 2 med 3 beholdere). Generelt bliver plast sorteret med en lavere renhedsgrad, og under halvdelen af potentialet indsamles til genanvendelse i begge scenarier. side 15 af 16

5 Sammenfatning Erfaringerne fra forsøget viser nogle klare resultater i forhold til forventningerne og antagelserne i den udarbejdede SØM-analyse for nye affaldsordninger i Odense Kommune. SØM-analysen pegede på 2 forskellige scenarier for indsamling og behandling af affald, der forventedes at kunne nå målene i affaldsplanen på en for borgerne acceptabel måde. Forsøget har vist, at: Borgerne i meget høj grad er parate til at sortere mere, og de betragter det som en god service, at få hentet flere affaldsfraktioner på deres grund. 84 % er glade for at have tre beholdere med den ekstra service indbygget i at få afhentet glas ved husstanden. De fleste (66 %) af dem, der ikke har haft en 3. beholder, er interesserede i også at få afhentet glas, selvom det betyder, at de skal have en ekstra beholder stående. Flertallet vil være tilfredse med den ordning, de får. Økonomien i ordningerne beregnet i SØM-analysen vurderes at holde. Enkelte priser på afsætning af affaldet har været højere i forsøget, men det tilskrives de små mængder og den manglende erfaring med at afsætte disse fraktioner i lokalområdet. SØM-analysens tal er baseret på faktisk opnåede priser i andre kommuner, hvor ordninger er etableret hos alle borgere. Jf. SØM-analysen vil der ved øget kildesortering være en mindre stigning i renovationsgebyret på 3-10 %. Ved husstandsindsamling af de foreslåede fraktioner sorterer borgerne en meget stor del af det egnede affald til genanvendelse. Dog er der en udfordring med hensyn til plast, som har vist sig mere vanskelig for borgerne at få sorteret til genanvendelse. Driftserfaringerne har desuden vist, at det kan være svært at tømme 2-delte beholdere med plast, da plasten kiler sig fast i det smalle rum. Forsøget viser, at vi med indførelse af husstandsindsamling af de udvalgte fraktioner kan nå målet om mindst 50 % genanvendelse. Generelt set er ordningen med afhentning af glas (forsøgsscenarie 2) ved husstandene modtaget godt, og denne løsning løser samtidig bedst udfordringer med, at glas er uønsket i affaldsforbrændingsanlæg, samtidig med at forsøgsscenarier 2 bidrager øget recirkulering af materialer. Desuden understøtter forsøgsscenarie 2 også bedst de etablerede affaldsløsninger, som findes i Odense Kommune; især omkring det centrale affaldssug, hvor man skal undgå metal og glas i systemet. 6 Perspektivering Stort set parallelt med forsøget Sorter-Mere-Odense er der afviklet et fælles kommunalt projekt blandt alle de fynske kommuner, som afdækker mulighederne for synergier ved, at kommunerne laver løsninger i fællesskab; det såkaldte SYFRE II projekt (Synergi i Fynske Ressourcestrategier). Projektet har bl.a. fokus på mulighederne i etablering af et centralt sorteringsanlæg. Resultatet og afklaringer omkring dette findes i bilag B. side 16 af 16