At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Relaterede dokumenter
Status for palliativ indsats i Danmark

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Få mere livskvalitet med palliation

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Temadag: En værdig død

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

En værdig død - hvad er det?

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

National klinisk retningslinje

Dansk Palliativ Database

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Palliativ indsats i DK

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Palliation, værdighed og rehabilitering

Fra Dallund og PAVI til REHPA

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Rehabilitering dansk definition:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

N O T A T. 1. Formål og baggrund

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Faglige visioner Palliation

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Rehabilitering og palliation enten eller, eller både og. Dansk Gerontologisk Selskab konference Overgange i ældrelivet Jette Thuesen

Palliation til børn og unge og deres familier

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Værdighedspolitik

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Hospitalsmodelprojekt

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Terminal palliativ indsats

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

Høringsudkast 11. august 2011

Evaluering af Lukashuset efter det første år

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Transkript:

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation

Vi kommer omkring At være ramt af alvorlig livstruende sygdom Lidt om sygdomsforløb og begreberne rehabilitering og palliation Lidt om Videncenter for rehabilitering og palliation (REHPA) REHPAs tilbud til mennesker med myelomatose?

At være ramt af alvorlig livstruende sygdom

Livstruende sygdom i et behandlingsperspektiv (død) Alvorlig Fremskreden Uhelbredelig Dødelig Terminal

Livstruende sygdom i et patientperspektiv (tab af liv) Truet på det liv, man kender (hverdagen, fremtiden) Truet på det, der giver mening Truet på det, der har betydning Truet af døden som perspektiv

At leve med myelomatose Speciallæge i hæmatologi Lene Kongsgaard Nielsen, Center for livskvalitetsforskning, Hæmatologisk afdeling, Odense universitetshospital DIAGNOSE SAMTALE (hvad skal I leve med) Uhelbredelig kræftsygdom (undtagen solitær plasmacytom) Gentagende kemoterapi af 6-9-(?) mdrs. Varighed Øget infektionsrisiko livslangt Løftemax 3 kg. Rejse forbud under kemoterapi Livslang opfølgning i hæmatologisk afdeling (12 steder i landet) Åben indlæggelse Feber >38,5 / nyopstået eller forværring i noglesmerter Sygdommen er ikke så hyppig (1900 leve med sygdommen,350 nye tilfælde)

Myelomatose - ved diagnose Speciallæge i hæmatologi Lene Kongsgaard Nielsen, Center for livskvalitetsforskning, Hæmatologisk afdeling, Odense universitetshospital Symptomer: Knoglesmerter 58% Træthed 32% Vægttab 24% Parestesier 5% 11% har ingen eller meget milde symptomer ved diagnose Kliniske fund: M-komponent (93%) Frie lette kæder (98%) Knoglesygdom (67%) Forhøjet antal plasmaceller i knoglemarven (96%) Blodmangel (73%) Forhøjet kalk (13%) Nyrepåvirkning (19%) Infektion (15%) Hyperviskositet (<5%) Tværsnitssyndrom (<5%) Kyle RA. Mayo Clin Proc 2003;78:21

Helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL) målt med EORTC QLQ-C30 Johnsen et al, 2009, EJH

Kent et al, 2015, Cancer

Senfølger Inkluderede: 154 MM-patienter Heraf 88 uden Kan rehabilitering behandling i 12 mdr. og palliation gøre en forskel EORTC for QLQ-C30 mennesker EORTC med QLQ-MY20 myelomatose? MM symptoms and AE checklist and classification form Niels Abildgaard, overlæge, professor Lene Kongsgaard Nielsen, speciallæge, PhD studerende Rikke Fagboe Larsen, fysioterapeut, PhD studerende Jorden et al. Support Care Cancer, 2014

Lidt om begreberne og sygdomsforløb generelt

Sygdomsforløb og begreber Før kliniske fase Kliniske fase Tidlige symptomer Symptomer Forværring/ funktionsnedsættelse Træning under behandling Tidlig diagnose Præ-habilitering Diagnose og behandling Palliation Rehabilitering Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse

Formål med rehabilitering at optimere funktionsniveau: fysisk, psykisk og socialt at forebygge udvikling eller forværring af sygdom ==>> Forbedre den helbredsrelaterede livskvalitet

Diagnose vs. funktionsniveau Fysisk psykisk - socialt Kroppens funktioner og anatomi (KFA) Helbredstilstand eller sygdom Aktiviteter Disabilities Deltagelse Impairments Omgivelses faktorer Personlige faktorer

Individuelt tilrettelæggelse Fysisk psykisk - socialt Højt funktionsniveau Normalt funktionsniveau Nedsat funktionsniveau forebyggelse Rehab Rehab Rehab forebyggelse forebyggelse Hvordan vurderer vi funktionsniveau?

Formål med palliation Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Hvordan vurderer vi livskvaliteten?

Mennesker med myelomatose henvises ikke i samme grad til palliativ indsats

Livstruende sygdom Sygdomsforløb Funktionsniveau Kurrativt behandlet Tid

Begreberne sammen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Indsatsen ved rehabilitering og palliation beskrives samlet i dette program, primært med afsæt i et patientperspektiv.

Forskelle og et par ligheder Rehabilitering Palliativ indsats Historisk baggrund 1. Verdenskrig. Invaliditet Den kolde krig. Kræftsygdom Struktur Proces Tværfaglige og teambaserede tilgange. Helhedsorienteret Fokus på fysiske, psykiske, sociale (eksistentielle) dimensioner Gentagne, aktive og edukative problemløsningsprocesser, baseret på brugerens egen deltagelse. Tidsbegrænset og målrettet Gøre muligt (making capable ) Tværfaglige og teambaserede tilgange. Helhedsorienteret Fokus på fysiske, psykiske, social og eksistentielle dimensioner Lindring, varige indsatser, brugerens rolle kan være mere modtagende Skærme (cloaking) Outcome Livskvalitet selvbestemmelse selvhjulpenhed funktionsevne Livskvalitet autonomi begrænse lidelse Genstandsfelt Funktionsevne, mestringsevne, ICF Lidelse. Total pain Perspektiv Kort- og langsigtede mål Udvikling eller aktiv vedligeholdelse Kontrol Gøren og bliven Især kortsigtede mål Døden en naturlig proces Forbundethed Væren Norm Norm om aktivitet at yde, deltage Passivitet legitimt, at modtage/trække sig tilbage Thuesen og Timm. Omsorg. 2014;3.

Koordinering af rehabilitering og palliation hvornår? (McCormick et al 2009)

Lidt om Videncenter for rehabilitering og palliation

Formål med videncenteret Aftalenotat 2012 Overordnet formål At styrke udvikling og forskning i klinisk rehabilitering og palliation At sikre at viden omsættes til tværfaglige og tværsektoriel klinisk praksis = = > > til gavn for patienter og samfund

Et center med flere kontoradresser Aftalenotat 2012 Videncenter for rehabilitering og palliation REHPA Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for rehabilitering

Opgaver og arbejdsform

Brobygning, synergi og sammenhæng Mellem rehabilitering og palliation Mellem videnskabelige traditioner Mellem fagprofessionelle og borgerne Mellem faggrupper Mellem logikker Mellem sektorer

Brugernes behov er REHPAs afsæt

Dallund lukkede i juni 2015 REHPA ophold Et tilbud til mennesker med livstruende sygdom Første deltager på REHPA ophold i oktober 2015 Mandag d. 30. oktober 2017 overnatter de første deltagere på REHPA

Ophold og vidensindsamling REHPA ophold (baseret på gældende viden) klinisk database Udviklingsophold (videreudvikling) udviklings- og forskningsdata Innovative ophold (ny viden genereres) afprøvning af nye metoder 5 dage forløb + test - 12 uger hjemme - 2 dages forløb+ test

REHPA tilbud til mennesker med myelomatose

Ophold for myelomatose Specifikke indhold sammen sat i dialog mellem: Myelomatoseforeningen ved Kurt Nørgaard Petersen Lene Kongsgaard Nielsen, speciallæge, PhD studerende Rikke Fagboe Larsen, fysioterapeut, PhD studerende REHPA 5 dage forløb + test 12 uger hjemme 2 dages forløb+ test

Ophold for myelomatose

Tak for rigtig fint samarbejde Snoren til de nye værelser blev klippet af bestyrelsesmedlem i Myelomatoseforeningen Kurt Nørgaard Petersen, der selv er tidligere deltager på et REHPA-ophold.

I er alle meget velkomne på REHPA