Guide til hjælp og støtte FOR FORÆLDRE TIL ET barn med fysisk eller psykisk handicap KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Indhold SIDE 3: Forord SIDE 4: Hvem kan hjælpe jer? Kommunen Kommunens sagsbehandler Sådan letter i samarbejdet med kommunen SIDE 5: Misi/pædagogisk-psykologisk rådgivning SIDE 6: Forældre- og handicap organisationer SIDE 7: Grønlandske handicaporganisationer SIDE 8: Internet og Facebook SIDE 9: Det kan I få hjælp til Sundhed og behandling SIDE 10: Økonomisk støtte og hjælpemidler Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Hjælpemidler Boligændringer SIDE 11: Andre former for støtte Aflastning Anbringelse uden for hjemmet SIDE 12: Retssikkerhed og klageregler Partshøring Aktindsigt Klageregler SIDE 13: Barnets alderstrin Rådgivning før fødslen 0-3 år 3-7 år SIDE 14: 7-12 år 12-14 år 14-16 år SIDE 15: 16-18 år Handleplan Fra barn til voksen
Forord Kære forældre Denne guide er til jer, der venter eller er forældre til at barn med handicap. Som forældre er I med det kendskab I har til jeres barn og jeres dagligdag afgørende for at sikre den bedst mulige indsats for jeres barn og jeres familieliv. Med denne guide får I en gennemgang af de vigtigste tilbud om hjælp og støtte samt en række henvisninger til, hvor I kan søge mere viden både i de gældende regler (find dem på lovgivning.gl) og i relevant informationsmateriale om de forskellige emner. I kan også slå op på barnets alder og finde den information, der er særlig vigtig på dette alderstrin. I guiden bruges begrebet handicap bredt som en samlet betegnelse for alle former for, og grader af, funktionsnedsættelse. Men den henvender sig først og fremmest til jer, hvis barn har en funktionsevne, som er væsentligt nedsat og hvor funktionsnedsættelsen skyldes en varig fysisk eller psykisk lidelse, skade eller mangel. Betegnelsen vidtgående handicap anvendes i lovgivningen og omfatter børn hvis funktionsnedsættelse i kombination med levevilkår skaber et væsentligt tab eller begrænsning i mulighederne for at leve en normal dagligdag og deltage i samfundslivet på lige fod med andre børn. Guiden kan downloades fra Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside sermersooq.gl I kan læse mere om kommunens tilbud til personer med handicap i Handicapsektorplanen, som ligeledes findes på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside sermersooq.gl 3
Hvem kan hjælpe jer? Kommunen Der er kommunen, der er hovedindgangen til de offentlige hjælpe- og støttetilbud, der findes til jer, der har fået et barn med fysisk eller psykisk handicap. Kommunen tilbyder jer gratis rådgivning, undersøgelse og støtteforanstaltninger. Med udgangspunkt i lovgivningen vurderer og afgør kommunen, hvilke tilbud om hjælp og støtte I kan få. Støtten gives i forhold til en vurdering af hele familiens samlede situation men med særligt fokus på jeres barns behov. Kommunens sagsbehandler Indsatsen omkring jeres barn vil ofte komme til at involvere flere fagpersoner, afdelinger og forvaltninger. I mange tilfælde vil det dog være sagsbehandleren, der bliver omdrejningspunktet for jeres samarbejde med kommunen. For at kunne tilrettelægge den bedst mulige støtte har sagsbehandleren brug for viden om jeres familie. I skal også have mulighed for at medvirke i behandlingen af jeres sag. Derfor skal sagsbehandleren planlægge forløbet på den måde, der inddrager jer. Det er jer som forældre, der kender jeres barn, hele familiens situation og jeres dagligdag bedst. I har problemerne tæt på, og derfor er det vigtigt, at I allerede fra første samtale går så aktivt ind i dialogen som muligt. Det giver det bedst mulige udgangspunkt for jeres barn og resten af familien. Sådan letter I samarbejdet med kommunen Brug tid på at forsøge at få sat præcise ord på jeres barns og jeres familie behov. Ingen børn er ens heller ikke selv om de har samme diagnose. Sagsbehandleren har kontakt til mange familier med meget forskellige behov og kender ikke på forhånd til evt. særlige forhold hos jer og jeres barn. Opret fra starten et ringbind, en mappe på computeren eller andet, hvor I samler og organiserer al korrespondance og information om jeres barn. Gem alle skrivelser fra det offentlige her, f.eks. kopier af journalnoter fra læger, der skal 4
bruges i forbindelse med eventuelle ansøgninger. Medbring alle papirer, der beskriver jeres barn, til møder f.eks. fra læge, pædagog, psykolog, fysioterapeut eller ergoterapeut. Det kan være svært at rumme og huske alt, hvad der bliver sagt til de møder, I skal til i forbindelse med jeres barns handicap. Tag selv noter, eller bed om et skriftligt referat. At få tingene på skrift kan gøre det lettere for jer at få overblik og overskud til at finde ud af, hvad der videre skal ske. I kan bede om at få en kopi af alle papirer, der indgår i sagen f.eks. mødereferater, afgørelser og evt. afslag (læs om aktindsigt og partshøring side 12). Får I afslag, har I ret til at få det skriftligt sammen med en vejledning om klagemuligheder og -frister (læse om klagemuligheder side 12) Søg støtte og inspiration hos handicaporganisationer og andre familier. Ofte kan det hjælpe jer til at se nye, konstruktive vinkler på situationen. I har ret til at tage en bisidder med til møder med myndighederne. Det kan være et familiemedlem, en ven eller en anden person, som I har tillid til. Læs mere om retten til bisidder i Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning 8 og om aktindsigt i 9 og 10. Misi/pædagogisk-psykologisk rådgivning Misi er et rådgivningscenter om børn og unge. Rådgivningscenter om børn og unge/misi tilbyder pædagogisk-psykologisk rådgivning til forældre og fagfolk, som arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år i Kommuneqarfik Sermersooq. Hvis I som forældre oplever problemstillinger, som I har brug for viden eller råd om, kan I henvende jer til Misi. Misi undersøger problemstillingen og rådgiver jer om, hvad I kan gøre. Pædagogisk-psykologiske problemstillinger handler især om børns udvikling, trivsel og læring. Hvis I oplever en problematik, eller har noget I er i tvivl om inden for disse områder, kan I henvende jer til Misi. Misi har til huse i Nuuk, men servicen gælder hele Kommuneqarfik Sermersooq. Åben rådgivning for forældre Forældre kan henvende sig på telefon 36 63 30, mail: misi@sermersooq.gl 5
eller møde op uden forudgående aftale på Imaneq 23, Nuuk. Misi er åben for henvendelser fra forældre hver torsdag klokken 13.00-15.00 Læs mere om Misi på sermersooq.gl/da/borger/misi Det landsdækkende handicapcenter Pissassarfik Det nye handicapcenter åbnede i efteråret 2017 og skal være et center, hvor borgere, deres pårørende og socialfaglige medarbejdere kan modtage træning, rådgivning og vejledning. forskellige løsningsforslag. Rådgivningen ydes skriftligt, telefonisk eller ved personlig henvendelse både i grupper eller individuelt. IPIS kan fx rådgive og vejlede om muligheder vedrørende: Sociallovgivningen med speciale i handicapreglerne Generel viden i forhold til hjælpeforanstaltninger Diverse udfordringer i hverdagen i forhold til psykiske og fysiske handicap Relevante hjælpemidler i henhold til fremskaffelse og anvendelse Anden faglig ekspertise i Grønland, Danmark eller udlandet IPIS som konsulenter kan ikke sagsbehandle, træffe beslutninger om hjælpeforanstaltninger eller tildele hjælpemidler. Læs mere om IPIS ipis.gl IPIS IPIS er jeres vejviser gennem det offentlige system i forhold til handicapfaglige problematikker i jeres hverdag. IPIS består af et konsulent-team med forskellige faglige baggrunde, som yder råd og vejledning til alle: Personer, som lever med handicap Professionelle, som arbejder med personer med handicap Pårørende til personer med handicap Formålet med rådgivning en er, at klarlægge individuelle behov samt opstille Forældre- og handicaporganisationer At blive forældre til et barn med handicap er for de fleste en uventet situation. Man føler sig forvirrede over at skulle håndtere de mange blandede følelser af glæde og sorg. Det kan være en stor hjælp at få kontakt til andre forældre i samme situation. De fleste handicaporganisationer har forældregrupper. Her vil i dels kunne få information og rådgivning, dels støtte fra ligestillede. Mange forældre har stort udbytte af at møde andre forældre, ud- 6
veksle erfaringer og danne netværk. Grønlandske handicaporganisationer Herunder er der en liste over de eksisterende handicaporganisationer og foreninger i Grønland: Autismeforeningen Hjemmeside: autisme.gl Mail: info@autisme.gl Mail: isi@isi.gl Hjemmeside: isi.gl KNIPK Handicapforeningen i Grønland Formand: Hans Reimer Tlf.: 56 57 81 Fax: 89 39 00 Mail: inalup@greennet.gl KTK Døveforeningen i Grønland Forkvinde: Lisa Marie Josefsen Tlf.: 52 58 80 Mail: uuta-j@live.dk Inooqat Forældreforening for Udviklingshæmmede i Grønland Formand: Benny Kokholm Kontaktperson: Nukajaraq Blytmann Mail: inooqat.kontor@ gmail.com Hjemmeside: inooqat.gl Facebookside: Inooqat ISI Foreningen for Blinde og Svagsynede i Grønland Formand: Hans Peter Larsen Adresse: Postboks 300 Postnr./by: 3900 Nuuk Tlf.: 48 81 57 Neriuffiit Kattufiat Kræftens Bekæmpelse i Grønland Forkvinde: Sara J. Brandt Adresse: Imaneq 41 Postboks: 1546 Postnr./by: 3900 Nuuk Tlf.: 49 04 89 Fax: 31 25 04 Mail: neriuffik@greennet.gl Hjemmeside: neriuffik.gl Nuummi Gigtertut Peqatigiiffiat Gigtforening i Nuuk Forkvinde: Julie side Møller Postboks: 138 Tlf.: 58 66 96 7
Sugisaq Foreningen for Sindslidende og Deres Pårørende Formand: Ezekias Therkelsen Postboks: 1826 Postnr./by: 3900 Nuuk Mail: sugisaq@greennet.gl Internet og Facebook Mange forældre til børn med handicap finder information, viden og støtte via de digitale og sociale medier. Det er muligt at søge detaljeret og specialiseret information om selve handicappet, lære af andres erfaringer og finde brugbare råd. Når I søger information på nettet, så vær opmærksom på, at der ikke altid er tale om neutral, korrekt og troværdig information. Brug jeres sunde fornuft, og efterprøv evt. de faktuelle oplysninger med relevante fagpersoner eller forsøg at sammenligne med andre kilder. Det kan være en stor hjælp at læse om andre familiers erfaringer, men husk, at hvert barn er unikt, og at I derfor ikke kan drage direkte sammenligninger. På sociale netværk som f.eks. facebook findes en række grupper for forældre til børn med handicap. Mange af grupperne er meget aktive og bruges til kommunikation og støtte, udveksling af konkrete råd og hjælp til håndtering af dagligdagens udfordringer. De fleste grupper er lukkede dvs. I skal skrive til gruppens administrator for at blive medlemmer. facebook.som søg på jeres barns handicap 8
Det kan I få hjælp til Grønlandsk handicaplovgivning bygger på nogle få, men centrale principper: Et vigtigt princip for handicapforsorgen er at sikre personen med handicap en tilværelse så nær det normale som muligt. det, at ansvaret for støtte til hjælpemidler til jeres barn placeres de steder, hvor behovet for hjælpemidler optræder. Sundhed og behandling Ligebehandlingsprincippet betyder, at enhver skal sikres lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer og udvikle færdigheder i overensstemmelse med sine evner. Solidaritetsprincippet betyder, at alle har et ansvar for alle hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at mange ydelser er finansieret gennem skattebetaling. Sektoransvarlighedsprincippet betyder, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller andet, er ansvarlig for, at den pågældende tjeneste eller ydelse er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det betyder i praksis, at det f.eks. er skolen, som har ansvar for, at jeres barn får den støtte, der er brug for i skolen hvorimod der er socialforvaltningen, der har ansvaret for at yde hjælp i fritiden. Inden for hjælpemiddelområdet betyder Som en følge af sektoransvarlighedsprincippet er indsatsen på handicapområdet ikke alene en opgave for socialsektoren, men rækker ind i andre områder som f.eks. undervisnings- og sundhedssektoren. I kan få forskellige former for hjælp i sundhedssektoren dvs. hos lægen, en speciallæge eller på børneafdelingen på Dronning Ingrids Hospital. Men der er også mulighed for at få forskellige former for støtte til behandling gennem kommunen. Fysioterapi og træning Hvis jeres barn har behov for fysioterapi eller træning kan børneergoterapeut og børnefysioterapeut vurdere barnets behov. Terapeuterne kan kontaktes via mail boerneterapeuterne@sermersooq.gl 9
Økonomisk støtte og hjælpemidler Merudgifter Hvis jeres barn har et vidtgående handicap og bor hjemme, kan I få dækket de nødvendige merudgifter, som I har i forbindelse med at forsørge jeres barn. Merudgiften skal være en konsekvens af jeres barns nedsatte funktionsevne. Det er jeres sagsbehandler, som sammen med jer vurderer, hvilke merudgifter I kan få dækket. Der er tale om et individuelt skøn, beløbet skal overstige et minimumsbeløb. Vær opmærksom på, at pga. sektoransvarlighedsprincippet skal f.eks. udgifter til behandling dækkes af sundhedssektoren, udgifter til undervisning af uddannelsessystemet osv. og dem kan I derfor ikke få hjælp til efter handicapforordningens 6 (merudgifter). Hvis jeres barn er anbragt uden for hjemmet, f.eks. i familiepleje eller på en døgninstitution, kan I ikke modtage merudgiftsydelse. Læs mere om merudgifter i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 12-13. Tabt arbejdsfortjeneste Der kan gives økonomisk mulighed for at passe et barn i eget hjem, når barnet på grund af sit handicap ikke kan passes forsvarligt på anden måde, for at sikre barnet bedst mulig udvikling og helbred. Læs mere om pleje i eget hjem, i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 28. Hjælpemidler Hjælpemidler er ting, der kompenserer for handicappet, giver væsentlige lettelser i dagligdagen eller mindsker afhængigheden af hjælp fra andre. Der er god erfaring for, at hjælpemidler i høj grad bidrager til at gøre personer med handicap selvhjulpne og dermed uafhængige af at skulle bede andre om hjælp. Valg af hjælpemidler foregår sammen med ergo- eller fysioterapeut, for at finde frem til, hvilke hjælpemidler, der er brug for, og hvordan de eventuelt skal tilpasses det barn, der skal bruge dem. Ved valg af hjælpemidler skal man også tage hensyn til boligforholdene, så man er sikker på, at der er plads til tingene. Man skal også sikre sig, at barnet ønsker at bruge hjælpemidlet. Læs mere om hjælpemidler i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 7-11. Boligindretning I kan få hjælp til boligindretning, hvis boligens indretning og adgangsforhold er uhensigtsmæssige. Forskellige handicap kan medføre specielle krav til boligens indretning og måske også til adgangsforholdene. Det gælder f.eks. for personer med nedsat fysisk funktion, især hvis de bruger kørestol, for blinde og svagtseende, og kan også gælde for personer med allergi, hvis de er overfølsomme for materialer, der normalt bruges i byggeri og indretning. 10
Læs mere om boligindretning i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 15-17. Kurser Som forældre har I brug for viden om jeres barns handicap. Denne viden kan I bl.a. opnå ved deltagelse i kurser. Deltagelse af kursus kan bevilliges af kommunen, hvis det vil medvirke til at barnet får en bedre hverdag og der er et rimeligt forhold mellem udbyttet af deltagelse og omkostningerne ved deltagelse. Læs mere om kurser i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 33-34. Andre former for støtte Aflastning Aflastning er et kortere ophold uden for hjemmet, f.eks. på døgninstitution eller i plejefamilie. Når der arrangeres aflastning for børn under 18 år hos en plejefamilie, skal familien have en plejetilladelse og der skal laves en kontrakt med familien. Et aflastningsophold kan give den handicappedes familie et tiltrængt pusterum og friske kræfter. Læs mere om aflastning i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 29-32. Støtteperson Børn med handicap kan får en støtteperson i skolen eller daginstitution (vuggestue, børnehave, skolepasning, fritidshjem) når der er behov for ekstra pædagogisk bistand. Formålet med støttepersonen er, at støtte og vejlede barnet i de situationer som måtte være vanskeligt for barnet qua dets handicap. Læs mere om støttepersoner i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 24-27. Anbringelse uden for hjemmet Hvis I ikke har mulighed for at have jeres barn hjemme, findes der forskellige tilbud, hvor han eller hun i stedet kan bo, f.eks. plejefamilier og døgntilbud. Hvis jeres barn bliver anbragt uden for hjemmet, har I stadig forældremyndigheden. Læs mere om anbringelse uden for hjemmet i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap 39-47. Barnet med handicap kan også have brug for at bryde isolationen og få andre oplevelser. 11
Retssikkerhed og klageregler Partshøring Hvis I er parter i en sag (f.eks. søger om ydelser eller støtte), har myndigheden pligt til at høre jer, inden den træffer afgørelse, hvis den har nogle oplysninger, som er væsentlige, som I ikke kender, og som ikke er til fordel for jer. Læs mere om partshøring i Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning 19-20. Aktindsigt I har med enkelte undtagelser adgang til at se alle de dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen hos en offentlig myndighed. I kan bede om aktindsigt skriftligt eller mundtligt. Læs mere om aktindsigt i Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning 9-10. Klageregler Hvis I mener, der er sket fejl i jeres sag, eller får I afslag på noget, I har søgt, har I normalt mulighed for at klage. Afslag skal gives skriftligt sammen med en vejledning om, hvordan og til hvem I skal klage. Vær opmærksom på de tidsfrister, der gælder for indsendelse af klagen. Læs mere om klagevejledning i Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning 25-26. 12
Barnets alderstrin Rådgivning før fødslen Hvis en graviditetsundersøgelse viser, at jeres barn vil få et handicap eller en kronisk sygdom, kan I blive stillet over for et svært valg: Ønsker I at fortsætte graviditeten, eller skal den afbrydes? I denne situation er det vigtigt, at I har kvalificeret grundlag for at træffe en beslutning. I vil blive rådgivet af fagpersonerne på det fødested, hvor kvinden går til undersøgelse. Rådgivningen vil omfatte den viden, man har om jeres barns handicap, hvilke muligheder der er for behandling og hvilken betydning handicappet kan få for barnet og for jeres familie. Til denne rådgivning hører også information om, hvilke muligheder der er for at få støtte, evt. ved at I kan få kontakt til den relevante handicaporganisation, hvor I kan tale med andre forældre, der har et barn med handicap. 0-3 år Sundhed, trivsel og pasning Efter fødslen tilbydes I besøg af sundhedsplejersken. I kan tale med hende om alt, der angår jeres barn og hele familiens sundhed og trivsel. Det er vigtigt for jeres barns udvikling, at der sættes tidligt ind. Ofte vil det betyde, at kommunens sagsbehandler, Misi eller andre instanser inddrages. I kender jeres barn bedst, og det er derfor vigtigt, at I som forældre indgår i en tæt dialog med relevante fagpersoner om at vurdere og beskrive jeres barns behov så præcist som muligt. Pasning Når I får behov for et pasningstilbud til jeres barn, er det kommunen, der skal sørge for et dagtilbud. Kommunen vil inkludere barnet i de almindelige dagtilbud: Dagpleje, vuggestue og børnehave. Kommunen skal sørge for, at der her er den nødvendige støtte til rådighed f.eks. støtteperson, hjælpemidler mv. Børn med handicap optager altid to pladser i en daginstitution. Dette koordineres fra institutionsafdelingen. 3-7 år Børnehave, specialtilbud og skolestart Ved overgang til børnehave vil kommunen inkludere barnet i de almindelige dagtilbud. Kommunen skal sørge for, at der her er den nødvendige støtte til rådighed f.eks. støtteperson, hjælpemidler mv. Børn med handicap optager altid to pladser i en daginstitution. Dette koordineres fra institutionsafdelingen. 13
Kommuneqarfik Sermersooq har én specialinstitution, som ligger i Nuuk. Vurderingen af, om jeres barn skal tilbydes en plads på specialinstitutionen vil tage udgangspunkt i en konkret, individuel vurdering af barnets samlede situation. Overgang til skole Når I har et barn med handicap, er det særlig vigtigt at starte i god tid med at planlægge skolestarten, gerne 1-2 år før det bliver aktuelt. Hvis det vurderes, at jeres barn ikke er skoleparat, kan I søge om skoleudsættelse. I ansøger om skoleudsættelse ved at kontakte skoleafdelingen og redegøre for jeres begrundelse for at jeres barn bør skoleudsættes. Hvis det vurderes, at jeres barn ikke kan følge den almindelige folkeskole, men har behov for vidtgående specialundervisning skal børnehaven indstille til dette ved Misi senest 1. december, året før skolestart. 7-12 år Skole, specialundervisning og fritidstilbud Børn med handicap er omfattet af folkeskoleloven og er i lighed med andre børn undervisningspligtige. Som udgangspunkt vil man forsøge at inkludere børn med handicap i de almindelige skoletilbud, så de tager del i den almindelige undervisning, men med de nødvendige støtteforanstaltninger. Det er Misi, der vurderer, om der er behov for vidtgående specialundervisning og specialpædagogisk bistand, men afgørelsen træffes i skoleafdelingen på baggrund af den faglige vurdering fra Misi. Fritidstilbud Når skoleplanlægningen er på plads, bliver næste skridt at finde et fritidstilbud i den kommunale skolepasning eller fritidshjem. Som udgangspunkt vil man forsøge at inkludere jeres barn i almindelige fritidstilbud. 12-14 år Fritidsaktiviteter og fællesskab Det er vigtigt for alle børn at føle sig som en del af et fællesskab, f.eks. i skolen, fritidstilbuddet eller andre social sammenhænge. Et aktivt fritidsliv er med til at styrke jeres barns sociale liv og kontakt til omverdenen. Kommuneqarfik Sermersooq tilbyder almindelige fritidstilbud som skolepasning, fritidshjem og ungdomsklubber. 14-16 år Ungdomsliv, uddannelse og fremtidsplaner I god tid før sidste skoleår bør I begynde at drøfte fremtiden for og med jeres barn. Det er vigtigt at få afklaret forvent- 14
ninger og muligheder, så I kan planlægge langsigtet, når der inden længe skal træffes valg om uddannelse og fritid og om bolig og arbejde på længere sigt. Den unge har krav på at få et uddannelseseller beskæftigelsestilbud efter folkeskolens 10. klasse. De enkelte uddannelsesinstitutioner skal selv stille den nødvendige kompenserende støtte til rådighed. Den lokale afdeling af Majoriaq kan vejlede den unge i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. 16-18 år Ungdomsuddannelse, overgangen til voksenlivet Unge med handicap, der begynder på en ungdomsuddannelse, skal have den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler. Det er uddannelsesstedet, der vurderer og afklarer, hvilken slags støtte den unge har brug for og som skal sørge for at skaffe den. Uddannelsesstedet skal også sørge for, at skolen og undervisningen er tilgængelig. Handleplan For at sikre jeres barn de bedste muligheder i forhold til uddannelse og arbejde, skal der i forbindelse med afslutning af folkeskolen laves en handleplan for det videre uddannelsesforløb eller arbejdsforløb. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med sagsbehandleren og skal påbegyndes senest fire måneder før endt skolegang. Fra barn til voksen I god tid før den unge bliver 18 år, skal I modtage rådgivning om de muligheder, der findes, når jeres barn fylder 18 år. På dette tidspunkt bliver jeres barn personlig myndig og får derfor sin egen sagsbehandler. Herefter er det kun, hvis den unge selv ønsker det, at I kan deltage ved møder med sagsbehandleren (som bisiddere). Hvis jeres barn har en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan I søge om værgemål. Det betyder, at en anden en værge kan handle på hans eller hendes vegne. Søg råd og vejledning hos jeres sagsbehandler. Vær opmærksom på, at den unges overgang til voksenlivet ændrer på de ydelser, tilbud og rutiner, som har været en del af jeres hverdag. Indtil nu har fokus ved vurderingen af jeres barns behov for støtte været på jer som familie. Men når jeres barn bliver myndig, er han eller hun ikke længere omfattet af jeres forsørgelsespligt, så myndighederne vil herefter først og fremmest fokusere på den unges egne forhold og behov og altså ikke længere se på familiens samlede situation. Det betyder bl.a. at en række merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste uden varsel ophører. I skal derfor i god tid overveje, hvad de ændrede vilkår betyder for jer som familie. Søg rådgivning hos jeres sagsbehandler. 15
KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ