Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress Skanderborg Kommune arbejder målrettet med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel i tråd med personalepolitikkens strategispor Bæredygtig arbejdskultur. Bæredygtig betyder, at vi bruger de resurser der er til rådighed, i et langsigtet og vedvarende perspektiv. Det vil blandt andet sige, at vi har fokus på, at vi alle - medarbejdere og ledere skal bevare arbejdsglæden i mange år. Målsætning Skanderborg Kommune er en stressansvarlig organisation, der stræber efter at have bæredygtige arbejdskulturer, og dermed arbejder målrettet efter at forebygge stress og tage stress alvorligt, hvis den opstår. Alle ansatte har ansvar for trivslen på arbejdspladsen. Ledere har et særligt ansvar for at skabe arbejdsmæssige betingelser, så stress kan forebygges og håndteres konstruktivt hvis den opstår. Vejledning i håndtering af stress skal sikre: Viden omkring stress og forebyggelse af stress. En åben dialog om stress. At trivslen og arbejdsglæden øges på arbejdspladserne. At stressramte medarbejdere behandles respektfuldt og i overensstemmelse med personalepolitikken. Målgruppe Denne vejledning i forebyggelse og håndtering af stress, er for alle ledere og medarbejdere i Skanderborg Kommune. Hvad mener vi, når vi siger stress? Stress er kroppens naturlige måde at reagere på, når den bliver udsat for stresskilder også kaldet stressorer Stress er en tilstand ikke en sygdom Stress er en hormonel reaktion, der påvirker kroppen og giver symptomer/signaler, der over tid kan føre til sygdom.
Det er meget forskelligt, hvorledes den enkelte person oplever stressorer. Reaktionen afhænger af, hvad den enkelte føler i stresssituationen. Det er ikke kun situationen, som stresser, men hvad man føler og tænker om situationen. Stress kan både være positivt og negativt. Der er tale om positiv stress når noget, der er vigtigt, kræver en ekstraordinær og tidsbegrænset indsats, som kan give handlekraft. Det kan f.eks. være: en krævende arbejdsopgave en eksamen en sportsudøvelse en her og nu krise. Den negative stress er en længerevarende påvirkning af kroppen med stresshormoner. Dette kan i alvorlige tilfælde give hjerte-kar-sygdomme, mavesår, permanent forhøjet blodtryk, åreforkalkning som kan medføre blodpropper samt hjerteflimmer. De mest hyppige stressorer er: Fysiske: Tidspres, (den form for tidspres, hvor meget skal gøres inden for et tidsrum, der opleves som urealistisk), varme, kulde og støj. Psykologiske: Konflikter, vrede og skuffelser. Frygt: eksempelvis, for ikke at slå til, at blive syg, at blive til grin. Biologiske: Smerter, feber, sygdom. Eksistentielle: Problemer på arbejdspladsen, skilsmisse/separation, sygdom og dødsfald blandt de nærmeste. Hvordan mærker og ser man stress Man kan dele stress op i 3 stadier, hvor der for hvert stadie er typiske symptomer og adfærdsændringer. Der kan fra person til person været meget forskel på hvor lang tid man er på hvert stadie. Det er vigtigt at gøre opmærksom på hvad man ser og mærker ret hurtig, både hvis det er en selv, en medarbejder eller en leder. Stadium 1 Meget skal nås på kort tid (timer/dage). Man spiser hurtigere. Man holder ikke pauser. Man drikker mere kaffe. Man spiser mere slik, kage m.m. Typiske symptomer: Øget hjertebanken. Irritabilitet. Utålmodighed. Aggressivitet. Tics. Hyperaktivitet. Indre uro. Hovedpine. Træthed. Søvnforstyrrelser. Øget appetit. Tørhed i hals og mund.
Stadium 2 Fritiden inddrages. Man går senere hjem fra arbejde. Man tager arbejde med hjem. Man glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen. Cigaret- og alkoholforbrug stiger. Typiske symptomer: Brystsmerter. Svedeture. Diffuse smerter. Svimmelhed. Frysen. Åndenød. Lav selvfølelse. Appetitløshed. Udmattelse. Uengageret. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed. Hyppige infektioner. Social tilbagetrækning. Manglende humoristisk sans. Stadium 3 Man har ekstremt svært ved at klare sine sædvanlige arbejdsopgaver. De fysiske og psykiske symptomer har voldsom indflydelse på hverdagen. Fortsætter man på dette niveau uden at genskabe balance mellem krav og ressourcer, kan det få alvorlige følger. Hvem har ansvaret for hvad: Som udgangspunkt er det arbejdspladsens ledere, arbejdsmiljøgrupper og tillidsrepræsentanter, der har ansvaret for at forebygge, identificere og håndtere stress. Ansvaret for at forebygge og håndtere stress er et fælles ansvar for alle os som arbejder i Skanderborg Kommune, dvs. Direktion, Koncernledelsen og MED-organisationen Lederne Arbejdspladserne Den enkelte medarbejder Direktionen, Koncernledelsen og MED-organisation har et ansvar for at implementere og understøtte håndteringen af stress. Desuden skal de skabe betingelser, der gør det muligt at efterleve målsætningen om stressansvarlighed. Dette kan blandt andet ske ved at sikre balance mellem mål, krav og ressourcer. MED-organisationen er forpligtet til årligt at drøfte initiativer til forebyggelse af stress, samt evaluere effekten af retningslinjerne på arbejdsmiljøet. Der er udarbejdet et årshjul for MED-organisationen, og her skrives drøftelsen af stressforebyggelse ind.
Som leder i Skanderborg Kommune, har du et ansvar for at forebygge stress på arbejdspladsen. Hvis stressniveauet er højt eller på vej op hos den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere har du som leder et ansvar for at gribe ind og sikre, at der handles på en sådan måde, at stressniveauet nedbringes. Som leder har du indflydelse på og ansvar for de holdninger og den kultur, der præger arbejdspladsen. Det betyder at du som leder selv skal gå foran, kende dit eget stressniveau, deltage aktivt i møder om stresshåndtering og være lydhør overfor medarbejdernes udmeldinger. Trivsel og stress inddrages i arbejdsmiljøarbejdet, specifikt i Arbejdspladsvurderingen, 3 i 1 måling og i MUS. Som medarbejder på en arbejdsplads i Skanderborg Kommune, skal du aktivt bidrage til at skabe en kultur, hvor støtte og afklaring af forventninger til hinanden som kolleger, forskellige roller og ansvar udvikles. Det er et fælles ansvar at skabe et godt socialt miljø, hvor alle passer på hinanden og tager individuelle hensyn. En del af det fælles ansvar er også at reagere på en kollegas ændret adfærd. Det skal italesættes over for den pågældende, til TR/AMR eller i sidste instans til lederen, hvis kollegaen ikke selv vil erkende det. Der vil være mulighed for at trække på konsulenter fra HR-teamet til at bistå ved forskellige stressrelaterede problematikker (arbejdspres, samarbejdsproblemer, mobning og andre psykosociale problematikker). Den enkelte medarbejder skal have fokus på egne symptomer på stress, kende egne grænser og melde klart ud, hvis stress ser ud til at blive et problem. Vær så vidt mulig åben om det. Gå til leder og/eller TR/AMR, for at fortælle om problemet. Som ansat er der mulighed for at bruge de formelle systemer i organisationen for at få sat stressproblematikker på dagsordenen, eks. MED-organisationen, APV- og MUS-samtaler. Hvordan: I bilag 1 og 2 beskrives hvordan man kan forebygge stress samt håndtere når en medarbejder bliver stresset. Godkendelse og revidering Denne vejledning er blevet revideret januar 2018 og godkendt i HMU den XXXXXX
Henvisninger Du kan hente mere viden på nedenstående sider: www.arbejdsmiljoviden.dk/stresspjece.pdf Læs mere i pjecen Fakta og myter om stress. www.center-for-stress.dk www.at.dk (Arbejdstilsynet) Stop Stress Skab trivsel i fællesskab (Det personalepolitiske Forum) Intranettet: Forsikring & Arbejdsmiljø Fra 2017 20120, deltager Skanderborg i et forskningsprojekt til forebyggelse af stress, se mere på www.sundledelse.dk Bilag 1. Sådan kan du forebygge stress 2. Stressramt hvad så?