Perspektiver på akkreditering Områdechef Camilla Wang Danmarks Evalueringsinstitut
Akkreditering hvorfor? Latin accredere = tiltro, næsten synonymt med godkende Akkreditering er at skabe tiltro eller tillid på en bestemt måde Akkreditering = bureaukratiseret tillid
Akkreditering hvorfor? Ingen omfattende debat i Danmark forud for indførelsen af (idéen) om akkreditering Men kvalitetssvigt og behov for at reducere kompleksiteten i forhold til kvalitetsspørgsmål? International trend I DK: Først på uddannelsesområdet, så på sygehusområdet og nu på dagtilbuds- og plejehjemsområdet?
Hvad er akkreditering? Akkreditering er en metode til kvalitetssikring og ikke direkte til kvalitetsudvikling Akkreditering har til formål at vurdere om en ydelse eller en institutionen lever op til en ønsket (minimums)standard ikke om den er i verdensklasse Akkreditering fokuserer primært på processer i modsætning til resultater
Fem grundpiller i akkreditering Akkreditering har konsekvenser (veldefinerede rettigheder eller fordele ofte knyttet til et myndighedsniveau) Akkreditering gennemføres af særlige institutioner/ organisationer gennem særlige procedurer (godkendte operatører og bestemte processer) Akkreditering bygger på stor åbenhed og gennemsigtighed i proces og resultat (åbne kvalitetskriterier og åbent vurderingsgrundlag) Akkreditering indebærer en godkendelse der også er et kvalitetsstempel (akkrediteret = tilfredsstillende kvalitet) I en akkreditering adskilles vurderings- og godkendelsesproces
Hvordan ser en akkreditering ud? Vurderingsgrundlag, fx fra lovgivning Myndighed, fx ministerium Godkendelse Standarder/kriterier Akkrediteringsvurdering Organisation der gennemfører vurderingen Vurderingsproces Organisation der skal akkrediteres
Hvordan ser en akkreditering ud? Et eksempel fra Alberta, Canada 10 standarder inden for fire kategorier af outcomes (børn, familier, personale og lokalsamfundet) For børn Børnene er sikre og passes og plejes godt Relationen mellem personalet og børnene er støttende og respektfuld Hvert barns optimale udvikling fremmes i et inkluderende tidligt lærings- og omsorgsmiljø For familier Familierne støttes i deres rolle som barnets primære omsorgsperson Relationen til familierne er støttende og respektfuld
Hvordan ser en akkreditering ud? Et eksempel fra Alberta, Canada - fortsat For personale Programmets filosofi, politikker og procedurer støtter personalet i at tilbyde tidlig læring og omsorg af høj kvalitet Arbejdsmiljøet støtter kvaliteten i program/service For lokalsamfundet Programmet/servicen responderer de behov som børnene, deres familier og personalet har i lokalsamfundet Familierne og lokale interessenter bliver aktivt inddraget i at sikre at programmet/servicen reflekterer den mangfoldighed og de interesser der er i lokalsamfundet Programmet/servicen gennemfører løbende monitorering og evalueringsprocesser der støtter løbende kvalitetsudvikling
Et broget landskab Akkreditering Certificering Tilsyn
Det hele ligner hinanden og dog Certificering versus akkreditering Ligner en akkreditering, men en akkreditering har ofte stærkere konsekvenser (rettigheder eller fordele - ofte koblet til et myndighedsniveau). Certificering er et kvalitetsstempel, men akkreditering er mere end et kvalitetsstempel! Tilsyn versus akkreditering Kan ligne en akkreditering, men der er mulighed for en mere dynamisk og interaktiv tilgang i tilsynet. Tilsyn resulterer ikke i et egentligt kvalitetsstempel i modsætning til akkreditering.
Akkreditering kan gradbøjes Anerkendelse Godkendelse Åbne standarder Lukkede kriterier og indikatorer Frivillighed Ufrivillighed Vurdering/ Faglige eksperter Konstatering/ Tjekliste
Akkreditering pro et contra? Mulige styrker Mulige svagheder Effektivt styringsinstrument Ressourcekrævende Skævvridende i forhold til ressourcer Styrker opfyldelse af politiske (proces)mål Utilsigtede virkninger, fx rituel adfærd Sikring af minimumsniveau Hæmmer udvikling og excellence Gennemsigtighed om vurderingsproces og resultat Ensrettende Mindre plads til mangfoldighed
Akkreditering af dagtilbud Hvad var mon spørgsmålet - og på hvilken måde er akkreditering svaret?
Internationale erfaringer med akkreditering på dagtilbudsområdet (USA, Australien, England, Canada) De lande, der benytter akkreditering som kvalitetssikringsmetode på dagtilbudsområdet, er kendetegnet ved: En ung dagtilbudssektor med både ujævn og lav dækningsgrad En uhomogen sektor med mange profitsøgende, private dagtilbud Ikke nogen stærk kommunal forankring (drift, tilsyn og udvikling) Uuddannet eller ringe uddannet personale Svag pædagogisk tradition.
Andre (intuitive) positioner i forhold til kvalitet Hvis akkreditering skaber tillid gennem bureaukrati hvad kunne man så ellers bygge sin tillid på? Hvis bare ledelsen er god og effektiv så bliver kvaliteten god Hvis bare viden og kompetencer er i orden så er kvaliteten det også Hvis bare arbejdsmiljøet er godt, og medarbejderne trives så bliver kvaliteten god Hvis bare resultaterne er gode så behøver vi ikke at styre
EVA: Tre supplerende veje til kvalitet Målinger og standarder Kvalitet Viden om virkningsfuld praksis Kapacitet til at evaluere og udvikle