Samfundsfag A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2. del: kl. 10.00-15.00 1stx171-SAMn/A-2-22052017 Mandag den 22. maj 2017 kl. 9.00-15.00
DEM OG OS Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver. Fællesdelens to spørgsmål (1a og 1b) skal begge besvares. Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge én til besvarelse. Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget. Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3. 2
DEM OG OS Fællesdel Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord. 1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre i tabel 1, som handler om, hvorvidt der er penge nok til de ældre i fremtiden. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. Tabel 1. Danskernes bekymring for, om der er penge nok til de ældre i fremtiden, fordelt på uddannelse og partivalg. 2015. Procent. Meget bekymret for, at der ikke er penge nok Højest fuldførte uddannelse Bekymret Hverken bekymret eller ubekymret Ubekymret Total Grund-/folkeskole 37,5 48,0 9,2 5,3 100 KVU 24,2 48,3 21,7 5,8 100 MVU 20,2 50,2 20,6 9,0 100 LVU 9,8 41,8 39,9 8,5 100 Politisk tilhørsforhold Det Radikale Venstre 3,3 36,7 38,3 21,7 100 Det Konservative Folkeparti 16,3 37,2 30,2 16,3 100 Liberal Alliance 17,1 44,7 23,7 14,5 100 Venstre 14,6 53,4 26,0 6,0 100 Dansk Folkeparti 37,6 44,8 14,2 3,4 100 Enhedslisten 28,7 45,9 19,7 5,7 100 Kilde: aau.surveybank.dk KVU = Kort videregående uddannelse MVU = Mellemlang videregående uddannelse LVU = Lang videregående uddannelse 3
1b. Hvad kan der udledes af tabel 2 om udviklingen i og forholdet imellem NATO-landenes og Ruslands militærudgifter? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om magthierarki i det internationale system. Tabel 2. Militærudgifter i udvalgte lande. 2006-2015. Faste priser. Mio. US dollars. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 USA 619.653 635.921 682.967 737.747 757.992 748.646 706.082 650.081 609.914 595.472 Danmark 4.801 4.630 4.808 4.520 4.813 4.486 4.626 4.243 4.057 4.130 Frankrig 64.525 64.773 64.124 68.451 65.322 63.725 62.844 62.686 63.614 60.747 Tyskland 45.749 45.789 47.104 48.885 49.418 48.004 49.149 46.312 46.103 47.046 Storbritannien 64.334 66.370 69.332 70.679 69.192 66.271 63.446 60.766 59.183 59.730 NATO (total) 799.062 817.482 868.336 930.282 946.738 931.132 886.148 824.090 782.870 767.124 Rusland 47.601 51.814 56.933 59.730 60.940 65.040 75.364 79.030 84.697 91.081 Kilde: sipri.org 4
Delopgave A: Danskere og nydanskere 2. Undersøg, i hvor høj grad Dansk Folkepartis synspunkter i bilag A1 vedrørende indvandringen til Danmark kan understøttes af befolkningens holdninger, som de kommer til udtryk i materialet i bilag A2 (tabel 1, figur 1, tabel 2 og tabel 3) og supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om kulturelle mønstre i Danmark. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale. 3. Diskutér, hvilke styrker og svagheder civilsamfundet og det offentlige har, når de skal integrere flygtninge og indvandrere i Danmark. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A3, og du skal anvende sociologisk teori. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale. BILAG A1 Dansk Folkeparti: Så mange indvandrere bør der maksimalt være i Danmark. Politiko 3.5.2016. Uddrag. Andelen af indvandrere og efterkommere i den samlede danske befolkning skal ned.»og det er klart den ikke-vestlige indvandring, der er den mest problematiske. Det er der ingen tvivl om«. Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen. En række DF ere, herunder Martin Henriksen, har bedt integrationsminister Inger Støjberg (V) om at svare på, hvordan det vil påvirke Danmarks»identitet«og»sammenhængskraft«, hvis den»hastigt stigende«andel af befolkning med indvandrerbaggrund fortsætter. I en forespørgsel til ministeren hedder det:»jævnfør den seneste demografiske fremskrivning af befolkningssammensætningen fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2050 vil være 1.113.578 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvordan vil det påvirke vores identitet og Danmark som en sproglig og kulturel enhed?«. DF-ordføreren er»bekymret«for, at Danmark bliver et mere opdelt land, hvis flere og flere indbyggere ikke er med en såkaldt dansk oprindelse. Han forudser, at det vil ændre den danske identitet, og sammenhængskraften herhjemme vil blive tabt på gulvet. Tabel 1. Surveybanken 2013. Figur 1. Videnskab.dk. 2015. Tabel 2. Yougov-undersøgelsen 2015. Tabel 3. Surveybanken 2013. BILAG A2 5
BILAG A2 (fortsat) Tabel 1. Danskernes syn på antallet af indvandrere, som skal have lov til at komme til Danmark. 2013. Procent. Antallet skal forøges meget 2 Antallet skal forøges lidt 10 Antallet skal forblive på det nuværende niveau 45 Antallet skal reduceres lidt 22 Antallet skal reduceres meget 21 I alt 100 Note: Et repræsentativt udsnit af danskerne på 1167 personer er blevet bedt om at tage stilling til, hvor mange indvandrere, der skal have lov til at komme til Danmark. Figur 1. Danskernes holdning til, Om Danmark skal modtage flere indvandrere, fordelt på indvandrernes geografiske oprindelse og uddannelsesniveau. 2015. Procent. Andel, som har svaret ja. Procent. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 84 31 79 28 0 Højtuddannede fra vestlige lande Lavtuddannede fra vestlige lande Højtuddannede fra ikke-vestlige lande Lavtuddannede fra ikke-vestlige lande Note: Et repræsentativt udvalg af danskere er blevet stillet fire spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til. Søjlerne viser andelen, som har svaret ja på hvert af de fire spørgsmål. 1. Skal vi modtage flere højtuddannede indvandrere fra vestlige lande? 2. Skal vi modtage flere lavtuddannede indvandrere fra vestlige lande? 3. Skal vi modtage flere højtuddannede indvandrere fra ikke-vestlige lande? 4. Skal vi modtage flere lavtuddannede indvandrere fra ikke-vestlige lande? 6
BILAG A2 (fortsat) Tabel 2. Danskernes bekymring for, om det vil lykkes at integrere indvandrerne i samfundet, fordelt på alder. 2015. Absolutte tal. Meget bekymret for, at det ikke vil lykkes Bekymret Hverken bekymret eller ubekymret Ubekymret Total 20-30 år 31 62 47 19 159 31-40 år 31 67 47 18 163 41-50 år 58 85 81 39 263 51-60 år 103 96 66 16 281 61-70 år 83 127 52 22 284 Over 70 år 33 36 16 4 89 Total 339 473 309 118 1239 Note: Et repræsentativt udsnit på 1239 danskere har svaret på, hvorvidt de er bekymret for, om det vil lykkes at integrere indvandrerne i samfundet. Respondenterne er fordelt på aldersgrupper. Tabel 3. Danskernes holdning til, om den danske kultur bliver undergravet af indvandrere, fordelt på uddannelse. 2013. Procent. Helt eller delvis enig Hverken enig eller uenig Helt uenig eller delvis uenig Total Erhvervsuddannelse 45,1 21,9 33,0 100 Kort videregående uddannelse 32,6 20,6 46,8 100 Mellemlang videregående uddannelse 23,1 17,1 59,8 100 Lang videregående uddannelse 17,5 14,6 67,9 100 I alt 29,5 18,6 51,9 100 Chi 2 -test: p < 0,01 Note: Et repræsentativt udsnit af danskere på 1139 personer er blevet bedt om at tage stilling til følgende påstand: Den danske kultur bliver generelt undergravet af indvandrere. Respondenterne er fordelt på uddannelse. BILAG A3 DR: Civilsamfundstopmøde: Inklusion af flygtninge og indvandrere? DR 26.9.2015. 7
Delopgave B: Ny kold krig? 2. Sammenlign de opfattelser af Vestens forhold til Rusland, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik og viden om sikkerhedstrusler i international politik. 3. Du er politisk rådgiver for NATO s generalsekretær Jens Stoltenberg. Skriv et notat til Jens Stoltenberg, der sætter ham i stand til at tilrettelægge NATO s strategi overfor Rusland på kort og lang sigt. Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B4, og du skal anvende viden om magt og sikkerhed i international politik. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale. BILAG B1 Jakob Stig Jørgensen og Martin Borre: Vi står på tærsklen til en ny kold krig. Politiko 21.4.2016. Uddrag. I 2013 lavede Rusland et simuleret atomangreb på Stockholm. I 2014 lavede Rusland et simuleret missilangreb på Bornholm. Og sidste år stod Rusland bag en simuleret invasion af Danmark. De russiske militære provokationer er blevet så mange og så alvorlige, at det er vigtigt, at Danmark - og andre NATO-lande - nu sender et utvetydigt signal til Vladimir Putin om, at Rusland er gået for langt. Sådan lyder det fra seniorforsker i sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel. Ifølge ham står vi over for en tilbagevenden til den kolde krig.»nutidens konflikt har de samme grundelementer som dengang; en idémæssig konflikt, en militær konfrontation, som man ser i retorikken, populærkulturen, de militære strategier, de øvelser, der gennemføres, og i landenes planer for oprustning og militær udvikling,«siger Flemming Splidsboel. Hans udmelding kommer efter, at de konservatives Rasmus Jarlov har meldt ud, at den kommende tocifrede milliardinvestering, Danmark skal foretage i kampfly skal markere et paradigmeskift i den danske sikkerhedspolitik. Ifølge den konservative forsvarsordfører og formand for Forsvarsudvalget er truslen fra Rusland nu så stor, at det danske forsvar skal tilbage til koldkrigstankegangen og igen først og fremmest fokusere på at kunne forsvare vores eget territorium. Derfor skal de nye kampfly først og fremmest kunne forsvare det danske luftrum, mener Rasmus Jarlov, hvis udmelding Flemming Splidsboel kalder et»paradigmeskift«i dansk sikkerhedspolitik. Og NATO-landenes reaktion på russernes aggressive adfærd - senest fløj russiske kampfly helt tæt på en amerikansk destroyer i internationalt farvand i Østersøen i sidste uge - er i gang, forsikrer Flemming Splidsboel.»Det helt store i NATO lige nu - og det bliver det også på det NATO-topmøde, der skal afholdes i Warszawa - er beskyttelsen af eget territorium, herunder luftrummet og mere permanent placeringen af tropper i Østeuropa. Det gælder for eksempel i det baltiske område af Østersøen,«siger Flemming Splidsboel.»Budskabet til russerne må være, at vi nu er kommet så langt, at de bør tage en dyb indånding og finde ud af, om det virkelig er det her, de vil. Vi har prøvet det en gang før, der knækkede vi dem, og det kommer vi til igen,«siger Flemming Splidsboel. 8
BILAG B2 Louisa Field: Forskere: Ingen ny kold krig på vej. Videnskab.dk 22.9.2014. Uddrag. Konflikten i Ukraine har skabt et tiltagende tilspidset forhold mellem Øst og Vest. Vesten pålægger Rusland flere og flere sanktioner som reaktion på Ruslands tilstedeværelse i Ukraine, mens Rusland fordømmer Vesten for overhovedet at blande sig. På baggrund af de tiltagende spændinger har flere politikere og medier anlagt det perspektiv, at vi er på vej mod en ny kold krig. Men der tager de grueligt fejl, mener Thomas Wegener Friis, lektor i historie ved Syddansk Universitet, og han får opbakning fra professor Georg Sørensen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Den kolde krig er ikke en holdbar forklaringsmodel - og det skyldes primært to ting, mener de to forskere. For det første adskiller grundprincippet i den kolde krig sig radikalt fra den situation, som er under opsejling i dag, fortæller Thomas Friis:»Den kolde krig var først og fremmest kendetegnet ved en helt grundlæggende systemkonflikt. Enten kunne verden gå den demokratiske, kapitalistiske vej, eller den marxistisk-leninistiske vej. Det var kernen i konflikten.«efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990, har Rusland fulgt den kapitalistiske vej.»de har også et parlament og McDonalds i Rusland. Nogle går endda mere op i kapitalismen, end vi gør her i Vesten,«siger Thomas Friis og tilføjer, at russerne for eksempel drikker masser af Carlsberg. I dag er situationen altså helt anderledes, selvom den også er»rigtig træls«, siger Thomas Friis. Det er ikke længere en systemkonflikt, men en konflikt mellem kapitalistiske stater, fortæller han. For det andet har Vesten mange politiske, såvel som økonomiske, bånd til Rusland. Betydningen af økonomiske og politiske bånd mellem stater skal ikke undervurderes, da det netop er disse bånd, som bidrager til at holde freden, understreger Georg Sørensen. NATO og EU opstod netop ud fra den filosofi, at liberale stater, som er økonomisk og politisk afhængige af hinanden, ikke går i krig med hinanden.»og selvom Rusland ikke er et demokrati for tiden, er de økonomiske og politiske bånd alligevel vigtige«, siger Georg Sørensen. NATO s forhenværende generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har blandt andre toppolitikere anlagt en fjendtlig tone over for Rusland. I en tale i marts måned i Bruxelles, sagde han blandt andet, at konflikten i Ukraine er den alvorligste siden Berlinmurens fald, og at Rusland truer vestlige værdier, sikkerhed og fred. Når Anders Fogh Rasmussen beskriver Rusland som den store fjende, så er vi på vej i den forkerte retning, hvis vi skal opnå en stabil verdensorden, forklarer Georg Sørensen og advarer om, at vi skal passe på ikke at skrue os ned i en fastlåst, politisk situation, hvor vi har udnævnt hinanden som fjender. Vesten og Rusland er afhængige af hinanden gennem økonomi, politiske pagter og institutionel tilknytning. Dette betyder, at krig aldrig vil være fordelagtigt for nogle parter. Han advarer dog alligevel, at»det kan gå galt nok endda, for man kan godt tale sig i retning af et meget nedkølet forhold. Et nedkølet forhold mellem Øst og Vest vil kun skabe flere samarbejdsproblemer i fremtiden«, siger Georg Sørensen. Man kan ikke reducere verdensordenen til nogle enkle modsætninger.»man skal passe på med at koge hele verden ned til ét standpunkt,«siger Georg Sørensen.»Vi skal inddrage både magt, økonomi, institutioner og værdier, når vi forsøger at få overblik over verdensordenen.«det er ikke i Ruslands interesse at isolere sig fra Vesten, som dengang under den kolde krig.»magtforholdene er stadig klart i Vestens favør; Rusland har brug for at være med i den globale økonomi og i de internationale institutioner,«siger Georg Sørensen. 9
BILAG B3 Marie Krarup (DF): Rusland er en stormagt, vi må leve med og tale med. Ræson 17.7.2016. Uddrag. Der hersker en hysterisk stemning over for Rusland og Putin i Vesten. Men i virkeligheden har vi sammenfaldende interesser på en række områder, der bør få os til at se på Rusland som en kommende allieret. Vi står overfor meget store trusler: islam, indvandring over nedbrudte grænser, EU s ødelæggelse af den frie nationalstat samt konkurrence med Kina. I den kamp har vi i høj grad de samme interesser som Rusland. Derfor bør vi finde en måde at samarbejde med Rusland på, i stedet for at hidse os selv op imod hinanden. Det er trist, at folk lader sig besnakke af politikere og medier til at udvælge Rusland som den store fare i stedet for at indse, at den største fare er islam. Vi risikerer at snuble ind i en krig med et land, som vi overhovedet ikke har nogen interesse i at kriges med. Vores fælles fjende vil ved et sådant scenarie så kunne vinde sejren uden kamp. NATO s nuværende politik er desværre kun fokuseret på Rusland og et krav om, at Rusland skal droppe sin geopolitiske tankegang og leve op til vestlige normer. Noget, der er lige så håbløst, som at få russerne til at lade være med at drikke vodka. NATO er blevet en ideologisk missionerende organisation i stedet for en pragmatisk sikkerhedsorganisation. Det skærper konflikten. Rusland har med sin geopolitiske og pragmatiske tilgang til konflikter en bedre mulighed for at skabe stabilitet. Hvis vi ønsker at undgå en konflikt skal vi tage os sammen til at tale sammen og sætte os ind i hinandens tankegang på pragmatisk måde. NATO og Vesten må droppe den missionerende tankegang. Det betyder, at vi skal tale med Putin som en ligestillet statsleder og ikke som et uartigt barn, der endnu ikke har lært at være demokratisk på vores måde. Vi skal heller ikke arbejde for, at han bliver afsat, for en ny russisk leder vil formentlig have den samme udenrigspolitiske kurs, og de indenrigspolitiske spørgsmål er ikke noget, som vi i Vesten skal blande os i. Russerne skal have lov at bestemme i Rusland! Derudover skal NATO og EU ikke forsøge at inddrage Ukraine eller andre af Ruslands naboer i sin kreds, men acceptere, at de bliver udenfor. Det første vi skal gøre er selvfølgelig at droppe sanktionspolitikken overfor Rusland. Dernæst skal vi forsøge at opbygge et fornuftigt forhold, der kan give så megen afspænding, at Baltikum og Østeuropa ikke bliver en konfliktzone og et spændingsfelt, som det er nu. Hvis vi er i stand til det, er vi forhåbentlig i stand til at opbygge et fornuftigt forhold, hvor vi kan ruste os til den forestående kulturkamp mod islam, der bliver eller rettere er en eksistenskamp for den vestlige kultur og frihed. Og i den kamp skal vi have Rusland på vores side. BILAG B4 TV2: Nyhederne 19.5.2016. Interview med daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V). 10
Delopgave C: Skat eller velfærd 2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 (tabel 1, tabel 2, tabel 3 og tabel 4) og supplerende materiale kan udledes om den offentlige sektors indtægter og udgifter. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om den universelle velfærdsmodel. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale. 3. Diskutér fordele og ulemper ved at sænke skatten for at sikre den økonomiske vækst og velfærdsstaten i Danmark. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C2, og du skal anvende viden om økonomisk politik og det økonomiske kredsløb. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale. BILAG C1 Tabel 1: De kommunale nøgletal, Social- og Indenrigsministeriet. 2016. Tabel 2, 3 og 4: Danmarks Statistik. 2016. Tabel 1. Udgifter pr. bruger på udvalgte velfærdsområder. 2012-2015. Kroner. Løbende priser. 2012 2013 2014 2015 Ældreudgifter pr. ældre over 67 år 43.717 42.365 41.598 41.370 Udgifter til dagtilbud pr. 0-13-årig 33.803 33.767 33.418 32.746 Udgifter til folkeskole pr. elev 58.268 57.527 61.927 64.847 Udgifter til sygedagpenge pr. 17-66-årig 2.394 2.188 2.159 2.063 Udgifter til forsørgelse pr. 17-66-årig 12.990 13.390 13.174 13.508 Note: Forsørgelse dækker kontanthjælp, førtidspension, revalidering, løntilskud m.m. Tabel 2. Udviklingen i antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede efter område. 2012-2015. Årlig vækst. Procent. 2012 2013 2014 2015 Generelle offentlige tjenester 0,01-2,2-1,7 0,1 Forsvar -1,6-1,6-8,7-1,5 Offentlig orden og sikkerhed 1,8-1,2-1,7 0,9 Miljøbeskyttelse -1,3 6,0-1,0-3,8 Sundhedsvæsen 0,2 2,1 1,6 1,0 Fritid, kultur og religion -1,5-1,8 0,0-1,4 Undervisning -1,0-1,8 3,3 0,8 Social beskyttelse -3,0 0,1-1,2-1,6 Note: Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a. administration. 11
BILAG C1 (fortsat) Tabel 3. Statens indtægter. 2012-2015. Mia. kroner. Løbende priser. 2012 2013 2014 2015 Personlige indkomstskatter 448 496 535 528 Selskabsskat 49 54 56 53 Skat af pensionsafkast 44 20 53 23 Skat af formue, ejendom og besiddelse 44 46 47 49 Afgifter af varer og tjenester 279 282 285 293 Andet 1 7 10 10 10 I alt 871 908 986 956 1 Andet dækker bl.a. over bidrag fra arbejdsgivere til at finansiere sociale ordninger. Tabel 4. Saldo på de offentlige finanser og overskud i procent af BNP. 2012-2015. Løbende priser. 2012 2013 2014 2015 Saldo på de offentlige finanser (mia. kroner) -73,4-17,1 29,1-41,7 Overskud på de offentlige finanser (procent af BNP) -3,9-0,9 1,5-2,1 BNP (mia. kroner) 1.883 1.904 1.943 1.985 Note: Tallet på de offentlige finanser for 2014 er inklusiv ekstraordinære indtægter fra omlægning af pensionsordninger. Hvis staten ikke havde haft disse ekstraordinære indtægter, vil den have haft underskud alle årene. BILAG C2 Anders Samuelsens tale ved Folkemødet 2016 (uddrag). Folkemødet. 12