Lønudviklingen 1. kvartal 2018 12. juni 2018 Forsat stabil lønudvikling 1. kvartal 2018 I 1. kvartal 2018 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,3 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end i kvartalet før. I perioden 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2018 har lønudviklingen ligget stabilt omkring 2¼ pct. Både arbejdernes og funktionærernes løn steg med 2,3 pct. i 1. kvartal 2018, jf. tabel 1. Lønudviklingen på DA-området er på niveau med referenceforløbet fra overenskomstforliget i 2017. Der har siden 2013 været en relativ stor afvigelse mellem Danmarks Statistiks og DA s opgørelse af lønudviklingen i den private sektor. Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger for den private sektor til 2,0 pct. i 1. kvartal 2018, hvilket er 0,3 pct.-point under DA s opgørelse. Gennemsnitligt har forskellen på lønudviklingen i Danmarks Statistiks og DA s opgørelse været ca. 0,4 pct.-point mellem 1. kvartal 2013 og 1. kvartal 2018. Ifølge Danmarks Statistik var lønstigningstakten for statsansatte 3,0 pct. i 1. kvartal 2018, hvilket er 1,3 pct.-point højere end i til 4. kvartal 2017. Lønstigningstakten aftog med 0,9 og 1,1 pct.-point for kommunalt og regionalt ansatte til hhv. 0,4 og 0,7 pct. Udviklingen i lønstigningstakterne for de offentlige følger profilerne fra overenskomstaftalerne. De faktiske lønstigninger for kommunalt ansatte, regionalt ansatte og statsansatte var hhv. 0,2, 0,4 og 0,3 pct.-point over de overenskomstbestemte referenceforløb i 1. kvartal 2018. Inflationen er faldet med 0,7 pct.-point, svarende til en stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. i 1. kvartal 2018. Ansatte på DA-området havde en reallønsfremgang på 1,7 pct. i 1. kvartal 2018, mens ansatte i kommuner, regioner og staten oplevede en ændring i reallønnen på hhv. -0,2 pct., 0,1 pct. og 2,4 pct. For privatansatte og statsansatte var reallønsfremgangen større i 1. kvartal 2018 end i 4. kvartal 2017, mens reallønsfremgangen for kommunalt og regionalt ansatte var lavere end i 4. kvartal 2017. Tabel 1. Oversigt over lønstigningerne, udvalgte områder 3. kvt. 2016 4. kvt. 2016 1. kvt. 2017 2. kvt. 2017 3. kvt. 2017 4. kvt. DA området ------------------------------------ Årlig ændring i pct. --------------------------------- Arbejdere 2,1 2,2 2,0 2,4 2,3 2,2 2,3 Funktionærer 2,1 2,1 2,1 2,4 2,4 2,3 2,3 Fremstillingssektoren 2,2 2,2 1,9 2,2 2,0 1,9 2,2 I alt 2,1 2,2 2,1 2,4 2,3 2,2 2,3 Det offentlige Kommuner 2,0 2,5 2,9 2,5 2,4 1,5 0,4 Regioner 1,7 2,2 2,6 2,7 2,2 1,8 0,7 Staten 1,4 1,3 1,1 1,7 1,7 1,7 3,0 Danske forbrugerpriser 0,2 0,4 1,0 0,8 1,5 1,3 0,6 2017 1. kvt. International lønudvikling 1,6 1,6 1,7 2,2 2,2 2,5 2,6 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik samt egne beregninger. 2018 Side 1 af 17
Den danske lønstigningstakt i fremstillingssektoren viste en stigning på 2,2 pct. i 1. kvartal 2018, hvilket ligesom de forrige to kvartaler var under lønudviklingen hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, som viste en lønstigningstakt på 2,6 pct. i 1. kvartal. Den danske lønkonkurrenceevne, målt ved lønudviklingen i fremstilling korrigeret for produktivitet og valutakurs, er siden 2008 blevet væsentlig styrket og ligger klart over niveauet i 2006. Dertil kommer, at der er sket en betydelig forbedring af bytteforholdet i industrien. Industriens lønkvote befinder sig på et historisk lavpunkt, og udviklingen i industriens relative lønkvote har på den baggrund udviklet sig stærkt siden 2008. Det skaber et godt grundlag for, at dansk eksport kan komme op i et endnu højere gear, hvilket vil styrke jobskabelsen i hele landet. Dermed er det overordnede billede, at vi i Danmark har en konkurrencedygtig lønudvikling. Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området På hele DA-området var lønstigningstakten på 2,3 pct. i 1. kvartal 2018. Lønudviklingen lå dermed niveau med de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. Både arbejdernes og funktionærenes lønstigningstakt var på 2,3 pct. i 1. kvartal 2018., jf. figur 1. Side 2 af 17
Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Pensionsindbetalinger bidrog med 0,4 pct.-point til lønstigningstakten på hele DAområdet. Fritvalgsordninger bidrog med 0,6 pct.-point, mens der ikke var et bidrag fra personalegoder. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde de 0,9 pct.-point i 1. kvartal 2018, jf. tabel 2. Bidraget fra fritvalgsordninger afspejler overenskomstaftalerne, som indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,7 pct.-point pr. 1. marts 2017 1. 1 Fritvalgsordningen er en del af lønpuljen, hvor medarbejderen selv vælger, om beløbet skal gå til løn, pension, eller (i mindre omfang) fritid. Side 3 af 17
Tabel 2. Lønstigningstakternes sammensætning i hovedbrancher og DA i alt 4. kvartal 2017 1. kvartal 2018 Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA --------------------------------------------------- Pct.---------------------------------------------------- Arbejdere 1,8 2,7 2,3 2,2 2,2 2,8 2,1 2,3 Funktionærer 2,0 2,7 2,3 2,3 2,1 2,9 2,4 2,3 Alle 1,9 2,7 2,3 2,2 2,2 2,8 2,3 2,3 Heraf: ----------------------------------------------- Pct.-point------------------------------------------------ Genetillæg -0,2-0,1-0,2-0,2 0,0-0,2-0,2-0,1 Fritvalgsordninger 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Personalegoder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pension 0,4 0,5 0,3 0,4 0,4 0,5 0,4 0,4 I alt 0,8 1,0 0,7 0,8 1,0 0,9 0,8 0,9 Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Bidraget fra pension afspejler bl.a., at pensionsbetalinger øges med lønnen. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var på 2,2 pct. i 1. kvartal 2018 og lå dermed 0,2 pct.-point under de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 2. I forhold til 4. kvartal 2017 steg lønstigningstakten med 0,3 pct.-point. Lønstigningstakten for arbejdere i fremstillingsvirksomhed var 2,2 pct. i 1. kvartal, mens den for funktionærer var 2,1 pct., jf. tabel 2. Pensionsindbetalinger i fremstillingsvirksomhed bidrog med 0,4 pct.-point i 1. kvartal, mens fritvalgsordninger bidrog med 0,6 pct.-point, mens der ikke var bidrag fra genetillæg, jf. tabel 2. Side 4 af 17
Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Den største lønstigning i 4. kvartal 2017 inden for fremstillingsvirksomhed var inden for jern- og metalindustri, sten-, ler og glasindustri samt kemisk industri, hvor lønstigningstakten var på 2,9 pct., mens den mindste lønstigning var inden for grafisk industri og forlagsvirksomhed, som oplevede en lønstigningstakt på 1,3 pct. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var den årlige lønstigningstakt 2,8 pct. i 1. kvartal 2018, hvilket er en stigning på 0,1 pct.-point i forhold til 4. kvartal 2017. Den årlige lønstigningstakt var 0,5 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 3. En del af stigningen inden for bygge- og anlægsvirksomhed skyldes bidrag fra pensionsindbetalingerne, som bidrog med 0,5 pct.-point til lønstigningerne. Fritvalgsordninger bidrog med 0,6 pct.-point til lønstigningerne, mens genetillæg trak ned med 0,2 pct.-point i lønstigningstakten. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde 0,9 pct.-point i 1. kvartal, jf. tabel 2. For funktionærer i bygge- og anlægsvirksomhed steg lønstigningstakten med 0,2 pct.- point til 2,9 pct. i 1. kvartal, mens lønstigningstakten for arbejderne steg med 0,1 pct.- point til 2,8 pct., jf. tabel 2. Side 5 af 17
Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten inden for serviceprægede erhverv var 2,3 pct. i 1. kvartal 2018, hvilket er samme stigningstakt som 4. kvartal 2017. Lønstigningerne lå dermed på niveau med de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 4. Lønstigningstakten var i 1. kvartal 2,1 pct. for arbejdere, mens den for funktionærer var 2,4 pct. Pensionsindbetalinger og fritvalgsordninger bidrog begge positivt med hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., mens genetillæg trak ned med 0,2 pct. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde 0,8 pct. i 1. kvartal 2017, jf. tabel 2. De største lønstigninger i 1. kvartal blandt de serviceprægede erhverv var inden for engroshandel med fødevarer m.v., hvor lønstigningstakten var på 3,0 pct. De laveste lønstigninger var inden for vikarbureauer og arbejdsformidling med en stigning på 0,7 pct. Side 6 af 17
Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Side 7 af 17
Lønudviklingen i den offentlige sektor 2 Lønstigningstakten for ansatte i staten var 3,0 pct. i 1. kvartal 2018, hvilket er 1,0 pct.- point over den private sektors lønstigningstakt, som ifølge Danmarks Statistik var 2,0 pct. i 1. kvartal. Lønstigningstakten for ansatte i kommuner var 0,4 pct., mens den for ansatte i regioner var på 0,7 pct., jf. figur 5. Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Til og med 2007 var kommunalt og regionalt lønindeks samlet i et. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 1. kvartal var inden undervisning, hvor lønstigningstakten var 3,4 pct. Den laveste lønstigning var inden for kultur og fritid på 2,2 pct. For både forskning og udvikling havde en lønstigningstakt på 3,1 pct. og statslig administration, forsvar og politi 3,0 pct. jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 1. kvt. 2017 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2017 2017 2017 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- 1. kvt. Forskning og udvikling 2,6 3,0 2,9 2,6 3,1 Statslig administration, forsvar og politi 1,1 1,8 1,7 1,7 3,0 Undervisning 1,4 1,8 1,9 1,9 3,4 Kultur og fritid 1,9 0,4 0,6 1,9 2,2 I alt 1,1 1,7 1,7 1,7 3,0 Kilde: Danmarks Statistik. 2018 2 I dette afsnit sammenlignes de offentlige lønninger med den private lønudvikling opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s, der blev brugt i foregående afsnit. Det skyldes, at Danmarks Statistiks opgørelse af den private lønstigningstakt indgår i beregningen af de offentlige reguleringsordninger. Som tidligere nævnt, afviger DA s og Danmarks Statistiks opgørelser fra hinanden. Side 8 af 17
Den store forøgelse af lønstigningstaksten fra 4. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018 er afspejlet i profilen for de aftalte lønstigninger i referenceforløbet. Lønstigningstakten for statsansatte lå 0,3 pct.-point over referenceforløbet i 1. kvartal 2018, jf. figur 6. Figur 6. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Lønudviklingen i 2. kvartal 2018 ventes kunstigt lav, da den aftalte lønstigning pr. 1. april først kommer med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget samt egne beregninger. Lønstigningstakten for ansatte i kommunerne var 0,4 pct. i 1. kvartal 2018, hvilket var 1,1 pct.-point lavere end i 4. kvartal. De højeste lønstigninger i kommunerne var inden for sundhedsvæsen og sociale institutioner, hvor lønstigningerne var på 0,6 pct., mens den laveste var inden for rengøring og anden operationel service, hvor lønstigningerne var på 0,1 pct. Det største fald var inden for kultur og fritid, hvor lønstigningstakten aftog med 1,7 pct.-point fra 4. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018, jf. tabel 4. Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommuner 1. kvt. 2017 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2017 2017 2017 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Rengøring og anden operationel service 2,2 2,1 1,7 1,3 0,1 Administration 2,8 2,6 2,5 1,7 0,4 Undervisning 2,0 1,5 1,5 0,8 0,4 Sundhedsvæsen 2,2 2,2 2,3 1,4 0,6 Sociale institutioner 3,5 3,2 3,0 1,8 0,6 Kultur og fritid 3,3 2,7 3,2 2,2 0,5 I alt 2,9 2,5 2,4 1,5 0,4 Kilde: Danmarks Statistik. 1. kvt. Lønstigningstakten for ansatte i regionerne aftog med 1,1 pct.-point til 0,7 pct. i 1. kvartal 2018. Lønstigningstakten for sociale institutioner var 2,9 pct., mens den inden 2018 Side 9 af 17
for administration og sundhedsvæsen var på henholdsvis 1,2 pct. og 0,5 pct. Inden for sundhedsvæsen aftog lønstigningstakten med 1,1 pct.-point, jf. tabel 5. Tabel 5. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner 1. kvt. 2017 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2017 2017 2017 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Administration 2,6 2,6 2,6 1,9 1,2 Sundhedsvæsen 2,5 2,5 2,0 1,6 0,5 Sociale institutioner 1,9 4,3 3,6 3,4 2,9 I alt 2,6 2,7 2,2 1,8 0,7 Kilde: Danmarks Statistik. 1. kvt. Den kraftige afdæmpning af lønstigningerne i kommuner og regioner er også afspejlet i de aftalte lønstigninger. For regionalt ansatte lå lønstigningstakten 0,4 pct.-point over referenceforløbet i 1. kvartal 2018. Lønstigningstakten for kommunalt ansatte lå 0,2 pct.-point over referenceforløbet, jf. figur 7. Figur 7. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner 2018 Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Regionale lønindeks er udskilt fra 2008. Lønudviklingen i 2. kvartal 2018 ventes kunstigt lav, da den aftalte lønstigning pr. 1. april først kommer med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget samt egne beregninger. De offentlige overenskomstforhandlinger 2018 Der har foråret igennem været overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Forhandlingerne har været ekstraordinært langvarige, og de centrale forlig blev først aftalt i slutningen af april i regi af forligsinstitutionen. Samlet set indebærer forligene en noget højere økonomisk ramme for den offentlige lønudvikling i de kommende tre år, end det var tilfældet i den netop afsluttede overenskomstperiode. Alt inklusive er der udsigt til offentlige lønstigninger på gennemsnitligt 2½-2¾ pct. over de kommende tre år. Profilerne varierer dog mellem delsektorerne, idet der er udsigt til tiltagende lønstigninger i kommuner og regioner og til aftagende lønstigninger i staten. Som følge af den langvarige forhandlingsproces blev overenskomstfornyelsen først godkendt i juni 2018. Det betyder bl.a., at den aftalte lønregulering pr. 1. april 2018, Side 10 af 17
som fremgår af referenceforløbene fra overenskomstfornyelsen, ikke kommer med i lønstatistikken fra 2. kvartal 2018, men først fra 3. kvartal 2018. På statens område betyder det, at lønstigningen på 0,80 pct. og udmøntningen af reguleringsordningen på 0,33 pct. pr. 1. april 2018 først fremgår af 3. kvartals lønstatistik, mens det på kommunernes og regionernes område betyder, at lønreguleringen på 1,1 pct. først fremgår af 3. kvartals lønstatistik. Udmøntningen af reguleringsordningerne En central del af de offentlige overenskomster er de reguleringsordninger, der skal sikre en mere ligelig lønudvikling for privatansatte og offentligt ansatte. Der er en reguleringsordning for staten, en for regionerne og en for kommunerne. Reguleringsordningerne er med overenskomstfornyelserne i år, blevet ført tilbage til udformningen fra OOK13. Dvs. privatlønsværnet er afskaffet. Kort sagt betyder reguleringsordningerne, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Hvis lønnen på det private område eksempelvis stiger med 1 pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.- point til de kommunalt ansatte. Omvendt hvis de kommunale lønstigninger er højere end de private. I den seneste overenskomstperiode har den private lønudvikling i Danmarks Statistiks opgørelse overrasket negativt i forhold til overenskomstparternes forventning ved overenskomstfornyelsen. Det samme var tilfældet i 1. kvartal 2018. Den kommunale reguleringsordning udmøntes den 1. oktober i året og baseres på udviklingen i fire kvartaler. Udmøntning af reguleringsordningen i 2018 kan med offentliggørelsen af lønudviklingen for 1. kvartal 2018 beregnes til -0,14 pct. den 1. oktober 2018. Den aftalte stigning i de kommunale lønninger er 1,33 pct., hvoraf 0,03 pct.-point vedrører puljer, og den samlede lønstigning pr. 1. oktober 2018 bliver da 1,19 pct. Udmøntningerne fra den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året og baseres på den regionale lønudvikling, hvorfor udmøntningerne afviger fra de kommunale. Udmøntningen af den regionale reguleringsordning i 2018 bliver -0,27 pct. Den aftalte lønstigning på det regionale område er 1,20 pct., hvorved den samlede lønstigning i regionerne bliver 0,93 pct. den 1. oktober 2018. Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen pr. 1. april 2018 var således kendt ved overenskomstfornyelsen og var opgjort til 0,33 pct. Side 11 af 17
Tabel 6. Generelle lønstigninger og reguleringsordningen, 2018-2021 2018 2019 2020/2021 Kommuner 1. apr. 1. okt. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. I alt ---------------------------------------- pct. -------------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 1,10 1,30 1,00 1,60 0,40 0,70 6,10 Puljer mv. 0,03 0,65 0,68 Reguleringsordning -0,14 0,34 0,36 0,56 I alt 1,10 1,19 0,65 1,34 1,60 0,40 1,06 7,34 Reststigning 0,20 0,20 0,20 0,60 Samlet lønudvikling 2,49 2,19 3,26 7,94 Regioner 1. apr. 1. okt. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. I alt ---------------------------------------- pct. ------------------------------------------------- Generelle lønstigninger 1,10 1,20 1,00 1,70 0,40 0,70 6,10 Puljer mv. 0,69 0,69 Reguleringsordning -0,27 0,42 0,37 0,52 I alt 1,10 0,93 0,69 1,42 1,70 0,40 1,07 7,31 Reststigning 0,20 0,20 0,20 0,60 Samlet lønudvikling 2,23 2,31 3,37 7,91 Stat 1. apr. 1. okt. 1. apr. 1. okt. 1. apr. 2020 1. feb. 2021 I alt ------------------------------------ pct. --------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 0,80 0,50 1,30 0,86 1,46 0,68 5,60 Puljer og andre formål 0,53 0,53 Reguleringsordning 0,33 0,02 0,02 0,10 0,47 I alt 1,13 1,03 1,32 0,86 1,48 0,78 6,60 Reststigning 0,50 0,50 0,50 1,50 Samlet lønudvikling 2,66 2,68 2,76 8,10 Anm.: Puljer mv. inkluderer bl.a. organisationspuljer og rekrutteringspuljer. Udmøntningen af reguleringsordningerne for 2018 er beregnet, og kan dermed afvige fra overenskomstparternes skøn. De øvrige udmøntninger af reguleringsordningerne er baseret på overenskomstparternes skøn for udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige del-sektorer. Reststigningerne er skønnet af overenskomstparterne ved indgåelse af forligene. Kilder: Forlig mellem innovationsministeren og CFU, forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, forlig mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet samt Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget lønstigningen overstiger inflationen. Den er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønudviklingen. I 1. kvartal 2018 lå inflationen på 0,6 pct., jf. figur 8, hvilket var markant mindre end i 4. kvartal. Lønstigningerne for privatansatte på DA-området sikrede at, at den årlige ændring i reallønnen for privatansatte var 1,7 pct. i 1. kvartal 2018, jf. figur 9. Side 12 af 17
Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. Den årlige ændring i reallønnen for ansatte i staten var 2,4 pct. i 1. kvartal 2018, mens den for ansatte i kommunerne og regionerne var på henholdsvis -0,2 pct. og 0,1 pct., jf. figur 9. Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner, regioner og på DA-området Anm.: Først fra 2008 skelnes der mellem lønudviklingen for ansatte i kommunerne og for ansatte i regionerne. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Side 13 af 17
Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,6 pct. i 1. kvartal 2018. Dermed var den udenlandske lønudvikling 0,4 pct.-point højere end den danske, som var på 2,2 pct. i fremstillingssektoren, jf. figur 10. Den danske lønudvikling i fremstillingssektoren har ligget under udlandets i de tre seneste kvartaler. Den danske lønudvikling lå fra 2011 til 2015 under den udenlandske, og over den udenlandske i 2016. Ved første offentliggørelse af den vægtede udenlandske lønstigningstakt i et givet kvartal indgår en del af landene med lønudviklingen fra kvartalet før på grund af sene offentliggørelsestidspunkter. Eksempelvis Tyskland, som vægter meget i beregningen. Det indebærer, at der ofte sker revisioner af den udenlandske lønudvikling ved anden offentliggørelse af tallet. 4. kvartal 2017 er opjusteret med 0,1 pct.-point siden første offentliggørelse. Figur 10. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i figuren er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Der er ikke tegn på, at den foreløbige opgørelse af den internationale lønudvikling systematisk op- eller nedjusteres ved anden offentliggørelse. Men det er ikke unormalt med korrektioner på mellem 0,3-0,5 pct.-point i det enkelte kvartal. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. Af de lønstigningstakter, som DA har offentliggjort for 1. kvartal 2018, stod Sverige for den største lønstigning i udlandet, hvor lønnen steg med 3,5 pct. I den modsatte ende var der en lønstigningstakt på 1,6 pct. i fremstillingssektoren i Japan, jf. tabel 7. Side 14 af 17
Tabel 7. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Forrige observation Pct. Seneste observation Pct. Forskel, pct.-point Polen 3. kvt. 2017 6,7 4. kvt. 2017 7,9 1,2 Sverige 4. kvt. 2017 2,4 1. kvt. 2018 3,5 1,1 Holland 3. kvt. 2017 2,9 4. kvt. 2017 3,4 0,5 USA 4. kvt. 2017 2,7 1. kvt. 2018 2,8 0,1 Norge 4. kvt. 2017 2,7 1. kvt. 2018 2,8 0,1 Sammenvejet lønudvikling 4. kvt. 2017 2,5 1. kvt. 2018 2,6 0,1 Belgien 3. kvt. 2017 2,1 4. kvt. 2017 2,4 0,3 Tyskland 3. kvt. 2017 2,2 4. kvt. 2017 2,3 0,1 Storbritannien 4. kvt. 2017 3,1 1. kvt. 2018 2,3-0,8 Danmark 4. kvt. 2017 1,9 1. kvt. 2018 2,2 0,3 Danmark (arbejdere) 4. kvt. 2017 1,8 1. kvt. 2018 2,2 0,4 Finland 4. kvt. 2017 0,4 1. kvt. 2018 1,8 1,4 Japan 4. kvt. 2017 1,6 1. kvt. 2018 1,6 0,0 Frankrig 3. kvt. 2017 1,4 4. kvt. 2017 1,5 0,1 Spanien 3. kvt. 2017 0,0 4. kvt. 2017 1,0 1,0 Italien 3. kvt. 2017 1,2 4. kvt. 2017 0,2-1,0 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Opgørelsen af den hollandske lønudvikling er et 4-kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. Blandt de øvrige nordiske lande havde Sverige som nævnt en årlig lønstigningstakt på 3,5 pct. i 1. kvartal 2018, mens Norge havde en lønstigningstakt på 2,8 pct. Aktuelt er der en relativt afdæmpet lønudvikling i Norge, som bl.a. kan skyldes sammensætningseffekter som følge af fald i beskæftigelsen inden for den del af industrien, der er tilknyttet olieudvinding. Lønudviklingen i de lande, som indgår i den internationale lønudvikling, har langt overvejende været tiltagende siden den seneste offentliggørelse, men billedet er lidt blandet. Lønudviklingen i Finland og Sverige er således tiltaget med hhv. 1,4 og 1,1 pct.-point. Omvendt er lønudviklingen i Storbritannien aftaget med 0,8 pct.-point. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt den nuværende lønudvikling er holdbar fremadrettet. Et højt lønniveau og høje lønstigninger er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet end i andre lande. Det må formodes, at eventuelle forringelser af konkurrenceevnen, som skete for mere end 10 år siden vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og derfor ikke vil give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO ser af denne grund alene på udviklingen de seneste 10 år. Side 15 af 17
Lønkonkurrenceevnen kan med et snævert begreb måles ved de relative enhedslønomkostninger, der er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønnen, og som endvidere korrigeres for udviklingen i kronekursen. Fra 2008 og frem er dette mål for dansk lønkonkurrenceevne blevet markant forbedret med ca. 20 pct.-point. Det skyldes primært en højere produktivitet, sammenlignet med udlandet. Siden 2012 har lønkonkurrenceevnen svinget omkring et niveau på 20 til 25 pct. i forhold til 2007, jf. figur 11a. Figur 11a. Lønkonkurrence-evnen Figur 11b. Bytteforholdet for industrivarer Pct.-point Pct.-point Pct.-point Pct.-point 25 25 7 7 20 20 6 6 15 15 5 5 10 5 0 10 5 0 4 3 2 1 4 3 2 1-5 -5 0 0-10 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -10-1 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Akkumuleret ændring siden 2007-1 Anm.: Figurerne viser den akkumulerede udvikling de seneste 10 år dvs. siden 2017. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse maj 2018, DA på bagrund af Eurostat og egne beregninger. En dybere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør også tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 2008 er danske virksomheders eksportpriser vokset mere end importpriserne, hvilket har forbedret bytteforholdet. Både lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet faldt dog en smule i 2017, jf. figur 11b. Bytteforholdsforbedringer afspejler til dels, at virksomhedernes indtjening er blevet løftet, hvilket forbedrer deres profitmuligheder og dermed øger tilskyndelsen til at producere i Danmark. Et andet mål for den danske lønkonkurrenceevne, som samtidig tager højde for bytteforholdsændringer, er udviklingen i den relative lønkvote. Den relative lønkvote er defineret som udlandets lønkvote i forhold til den danske lønkvote. Et fald i den relative lønkvote betyder, at den samlede nominelle lønsum i forhold til nominel bruttoværditilvækst stiger mere i Danmark end i udlandet, hvilket betyder, at lønkonkurrenceevnen forværres. Fra 2008 til 2013 steg den relative lønkvote som følge af, at den danske lønkvote faldt mere end udlandets. Den relative lønkvote korrigeret for kronekursen har siden 2013 ligget på et niveau mellem 25 og 35 pct., jf. figur 12a. Den danske lønkvote er faldet fra godt 66 pct. i 2008 til omkring 52 pct. i 2017, jf. figur 12b. I et langsigtet perspektiv har lønkvoten gennemsnitligt været på 65 pct. siden 1966. Lønkvoten bliver dog påvirket i nedadgående retning på grund af ændringer i nationalregnskabsmetode. Det sker blandt andet igennem en anderledes håndtering af forskning og udvikling og gennem større bidrag til bruttoværditilvæksten gennem Side 16 af 17
udenrigshandlen. Det skal derfor tages med forbehold, at lønkvoten er faldet så kraftigt siden 2008. Samlet set har Danmark dog grundlæggende en sund lønkonkurrenceevne. Figur 12a. Lønkonkurrenceevne, relative lønkvote i industrien Pct. 35 30 25 Pct. 35 30 25 Figur 12b. Lønkvote i industrien, Danmark Pct. Pct. 70 70 65 65 20 15 20 15 60 60 10 5 10 5 55 55 0-5 0-5 50 50-10 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017-10 45 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 45 Relative lønkvote Kronekurs Relative lønkvote + kronekurs Lønkvote Gns. 1966-2017 Anm.: Figur 12a viser den akkumulerede udvikling de seneste 10 år. Den relative lønkvote er beregnet på tal fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Side 17 af 17