Ny Kildemosen Børneinstitution i Kolding
Side 1 af 31 INDHOLD Side 1. INDLEDNING... 2 2. BEDØMMELSE... 3 2.0 BEDØMMELSESPROCESSENS FORLØB:... 4 2.1 BEDØMMELSE AF TILBUD POINTMODEL... 4 2.2 BEDØMMELSESUDVALGETS MØDER... 5 3. BEDØMMELSESUDVALGETS GENERELLE BEMÆRKNINGER... 6 4. BEDØMMELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER TIL DET ØKONOMISK MEST FORDELAGTIGE PROJEKT... 7 5. BEDØMMELSESUDVALGETS AFGØRELSE... 8 6. BEDØMMELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE FORSLAG... 9 6.1 FORSLAG MÆRKET 528359284... 9 6.1.1 Omfang... 9 6.1.2 Arkitektur... 10 6.1.3 Funktion... 11 6.1.4 Energi / Byggeteknik... 12 6.1.5 Genanvendelse af materialer... 13 6.2 FORSLAG MÆRKET 650689536... 14 6.2.1 Omfang... 14 6.2.2 Arkitektur... 15 6.2.3 Funktion... 16 6.2.4 Energi / Byggeteknik... 17 6.2.5 Genanvendelse af materialer... 18 6.3 FORSLAG MÆRKET 1095812759... 19 6.3.1 Omfang... 19 6.3.2 Arkitektur... 20 6.3.3 Funktion... 21 6.3.4 Energi / Byggeteknik... 22 6.3.5 Genanvendelse af materialer... 22 6.4 FORSLAG MÆRKET 1663266234... 23 6.4.1 Omfang... 23 6.4.2 Arkitektur... 24 6.4.3 Funktion... 25 6.4.4 Energi / Byggeteknik... 26 6.4.5 Genanvendelse af materialer... 26 6.5 FORSLAG MÆRKET 2135206409... 27 6.5.1 Omfang... 27 6.5.2 Arkitektur... 28 6.5.3 Funktion... 29 6.5.4 Energi / Byggeteknik... 30 6.5.5 Genanvendelse af materialer... 30
Side 2 af 31 1. INDLEDNING Kolding Kommune udskrev den 23. august 2017 en totalentreprisekonkurrence omfattende projektering og opførelse af Ny Kildemosen Børneinstitution i Kolding. Efter en forudgående prækvalifikation blev følgende 5 totalentreprenørgrupper valgt: Anton Knudsen A/S Rubow arkitekter A/S OBH Rådg. Ingeniører A/S Dansk Boligbyg a/s Pluskontoret A/S Arkitekter MAA MOE A/S Jorton A/S GPP Arkitekter A/S og Felthaus arkitekter A/S Spangenberg & Madsen Rådg. Ingeniører A/S og Gregersen & Olsson A/S K.G. Hansen & Sønner a/s RUM as Ingeniør'ne A/S NEM BYG Tjæreborg A/S Tekt. A/S, Transform aps og VEGA landskab ApS Ingeniørgruppen AS Forslag og tilbud blev indleveret og uploadet anonymt den 5. december 2017, hvor tilbudssummer og forbehold blev oplæst af repræsentant for BDO Kommunernes Revision under overværelse af de bydende. Forslag og tilbud er udarbejdet på grundlag af et byggeprogram og betingelser i øvrigt, som Rambøll har udarbejdet i samarbejde med Kolding Kommune.
Side 3 af 31 2. BEDØMMELSE De indkomne tilbud er bedømt med henblik på at udvælge det tilbud, der ved en samlet vurdering af projekt og pris, vurderes som det økonomisk mest fordelagtige for bygherren. Hele bedømmelsen af de 5 indkomne projekter er foregået under opretholdelse af fuld anonymitet i hele bedømmelsesperioden. Ved bedømmelsen af tilbuddene blev følgende delkriterier lagt til grund for vurderingen: 1. Omfang 2. Arkitektur 3. Funktion Helhedsplan Disponering af funktioner Fleksibilitet / fællesudnyttelse 4. Energi / Byggeteknik Bygningsdele - vedligehold Driftsforhold 5. Genanvendelse af materialer Bedømmelsesgrundlaget er udførligt beskrevet i 02 Betingelser afsnit 7 Tildelingskriterier og evalueringsmetode. Bedømmelsen er foretaget af et udvalg bestående af: Bedømmelsesudvalget: Kristina Jørgensen næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget Helle Thiele direktør Børne- og Uddannelsesforv. Merete Lund Westergaard børnechef Vibeke Mortensen institutionsleder, Kildemosen Helle Oldenborg sous-chef, Kildemosen Fagdommer, Kolja Nielsen - Arkitekt MAA, CEBRA (udpeget af Dansk Byggeri s totalentrepriseudvalg) Michael P. Madsen Stadsarkitekt, By- og Udviklingsforvaltningen Rådgivere for bedømmelsesudvalget: Suzan W. Andersen pædagogisk udviklingschef, Børne- og uddannelsesforvaltningen Anita Callesen, Pædagog, Kildemosen Karsten Rosenlund Aagaard ingeniør, Kommunale Ejendomme Mikael Præstholm ingeniør/bygherrerådgiver, Rambøll
Side 4 af 31 2.0 Bedømmelsesprocessens forløb: Totalentreprisetilbudet består af 3 dele: 1. Projektforslag med opklæbede plancher, samt digital projektmappe inkl. tegninger i A3 og produkttilbudsliste. 2. Filerne Tilbudsbrev, Tilbudsliste og Tro og loveerklæring. 3. Filen Navneseddel med tilbudsgivers kendingstal, samt navn og adresse. 2.1 Bedømmelse af tilbud Pointmodel De indkomne tilbud er bedømt med henblik på at udvælge det tilbud, der ved en samlet vurdering af Omfang, Funktion, Arkitektur, Energi/Byggeteknik og genanvendelse af materialer vurderes som det økonomisk mest fordelagtige for bygherren. Ved opfyldelse af byggeprogrammet opnås 5 point. Omfang, vægtet 25 % For vurdering af projektets omfang er anvendt de oplyste arealer og funktioner, der er indeholdt i de enkelte tilbud. Oplysningerne er omdannet til et delpointsystem, således at hver kvadratmeter vurderes i forhold til opfyldelse af byggeprogrammet og vægter 75 % i sammentællingen af de samlede point i omfang. Uopvarmede rum vurderes ligeledes i forhold til opfyldelse af byggeprogrammet, og vægter 20 % i sammentællingen af de samlede point i omfang. Dette skyldes, at disse arealer er væsentligt billigere at etablere. Enhedspriser på jordarbejde vægter 5 % i sammentællingen af de samlede point i omfang. Arkitektur, vægtet 20 % For tildelingskriteriet arkitektur gives point efter nedenstående pointmodel. Funktion, vægtet 25 % For tildelingskriteriet funktion gives point efter nedenstående pointmodel. Energi / Byggeteknik, vægtet 20 % For tildelingskriteriet energi/byggeteknik gives point efter nedenstående pointmodel. Genanvendelse af materialer, vægtet 10 % For tildelingskriteriet energi/byggeteknik gives point efter nedenstående pointmodel. Modellen er godkendt inden bedømmelsen.
Side 5 af 31 Pointmodel De mellemliggende skalatrin anvendes til at udtrykke nuancer. 2.2 Bedømmelsesudvalgets møder 7. december 2017 1. møde i bedømmelsesudvalget: Det blev vedtaget, at alle de indkomne forslag var konditionsmæssige og kunne optages til bedømmelse. De fem forslag blev nummereret som følger: 1 Projekt 528359284 2 Projekt 650689536 3 Projekt 1095812759 4 Projekt 1663266234 5 Projekt 2135206409 Forslagene blev overordnet gennemgået af fagdommer og bygherrerådgiver. 18. december 2017 2. møde i bedømmelsesudvalget: Tilbudslisterne blev åbnet, hvor det kunne konstateres, at alle projekter overholdte den fastlagte ramme Dog kræver forslag 1, 4 og 5 ekstra tilkøb for at opfylde byggeprogrammet. Forslagene blev gennemgået af brugere, fagdommer og bygherrerådgiver. 21. december 2017 3. møde i bedømmelsesudvalget: Indledningsvist gennemgik fagdommer og bygherrerådgiver afklaringsemner fra møde 2. Bedømmelsesudvalget drøftede forslagene og voterede for pointgivning. Bedømmelsesudvalget voterede og besluttede, hvilket forslag der er det økonomisk mest fordelagtige. Herefter blev navnekuverterne åbnet.
Side 6 af 31 3. BEDØMMELSESUDVALGETS GENERELLE BEMÆRKNINGER 5 totalentreprenører var prækvalificeret til konkurrencen, og alle 5 indleverede et forslag. Forslagene blev gennemgået af BDO Kommunernes Revision, hvorefter bedømmelsesudvalget på 1. møde erklærede alle konditionsmæssige, og samtlige projekter blev optaget til bedømmelse. Bedømmelsen er gennemført anonymt. Alle projektteams er fremkommet med projekter på et højt niveau, hvor programforudsætningerne er bearbejdet detaljeret og grundigt. Det er således 5 kompetente besvarelser, hvor forfatterne, med forskellige udgangspunkter i hoveddisponeringen, giver meget spændende bud på en fremtidig løsning for en ny børneinstitution. Generelt gælder det, at forslagsstillerne har løst udfordringerne med de landskabsmæssige kvaliteter og den arkitektoniske udformning som tilknytningen til lokalområdet på vidt forskellige måder. Ligesom også emnerne i målsætningen er vægtet forskelligt. Der er afgivet meget forskellige og spændende forslag til indretning af den nye børneinstitution, hvilket har givet en spændende bedømmelsesproces, hvor fordele og ulemper har været vægtet og debatteret.
Side 7 af 31 4. BEDØMMELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER TIL DET ØKONOMISK MEST FORDELAGTIGE PROJEKT Projekt 2135206409 er af et enigt bedømmelsesudvalg udpeget som det økonomisk mest fordelagtige projekt. Der er tale om et meget vellykket projekt, der ikke alene formår, at ramme de pædagogiske ambitioner og optimale daglige funktionelle hensyn for Kildemosens medarbejdere, men også på en overbevisende måde lykkes med at tilpasse institutionen til omgivelsernes skala og børnenes univers. Med sin organisering af de primære funktioner i fem visuelt selvstændige huse i gule tegl og med karakterfulde tagprofiler, udlagt forskudt og forbundet af lave mellembygninger, skabes referencer til de omkringliggende villaer. Disponeringen af de enkelte klynger på grunden understøtter den landskabelige tankegang om en graduering af aktivitetsniveauet, således at stille leg og de trygge uderum for de mindste børn optimalt samles omkring husene, mens mere aktiv og selvstændig leg for de større børn kan finde sted i grundens periferi, hvor landskabet opleves mere naturpræget. De vigtige indre fællesrum placeres centralt i forslaget, og kan således tilgås af alle. Samtidig sikrer organiseringen af klyngerne, at der er ideel mulighed for aktivitet mellem aldersgrupperne såvel som samarbejde på tværs af klyngerne. Samlet set er der tale om et forslag, hvor forslagsstilleren har held med at skabe et imødekommende og interessant udtryk, der kommer besøgende og brugerne i møde, og som på fornem vis vil skabe trygge rammer for børn og forældre, og inspirerende pædagogiske muligheder i personalets dagligdag.
Side 8 af 31 5. BEDØMMELSESUDVALGETS AFGØRELSE Ud fra konkurrencens grundlag og de opstillede evalueringskriterier er bedømmelsesudvalget nået frem til en enstemmig afgørelse om at udpege tilbud og forslag med kendingstallet 2135206409, som det økonomisk mest fordelagtige. Dette tilbud er udarbejdet af: Totalentreprenør: Dansk Boligbyg a/s Arkitektfirma: Ingeniørfirma: Pluskontoret A/S Arkitekter MAA MOE A/S Kristina Jørgensen Næstformand Børne- og Uddannelsesudvalget Helle Thiele Direktør Børne- og Uddannelsesforv. Merete Lund Westergaard Børnechef Børne- og Uddannelsesforv. Vibeke Mortensen Institutionsleder Helle Oldenborg Sous-chef Kolja Nielsen Arkitektfagdommer CEBRA Michael P. Madsen Stadsarkitekt By- og Udviklingsforvaltningen Godkendt af bedømmelsesudvalget Kolding, den 9. januar 2018
Side 9 af 31 6. BEDØMMELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE FORSLAG 6.1 Forslag mærket 528359284 Udarbejdet af: Totalentreprenør: Arkitektfirma: Ingeniørfirma: Projektet har samlet opnået: NEM BYG Tjæreborg A/S Tekt. A/S, Transform aps og VEGA landskab ApS Ingeniørgruppen AS 3,0 point 6.1.1 Omfang Forslagets omfang vurderes ikke tilfredsstillende til mindre tilfredsstillende Tilbuddet indeholder et bygningsværk, der i mange henseender opfylder byggeprogrammets arealer. Dog betragtes det som en meget væsentlige mangel at grupperum, fællesrum/køkken og multirum i den 4. klynge ikke er indeholdt i tilbudet. Ligeledes trækker det ned i bedømmelsen, at hvidevarer og montering af produktionskøkken ikke er indeholdt. Omfanget af de uopvarmede arealer lever ligeledes ikke op til byggeprogrammet, da der både mangler skure og overdækninger.
Side 10 af 31 Tilbuddets udearealer opfylder overordnet byggeprogrammets intentioner. Dog følger indkørselsforholdene ikke anvisningerne i lokalplanen, og det trækker ned i vurderingen, at hegn samt de foreslåede beplantninger mm. ikke er indeholdt i tilbudet. De tilbudte enhedspriser på håndtering af forurenet og lettere forurenet jord vurderes gode. 6.1.2 Arkitektur Forslaget arkitektur vurderes tilfredsstillende. Den samlede daginstitution disponeres med en central ankomstbygning, der rummer fællesfaciliteter, såsom produktionskøkken og multirum/værksted i stueetagen, og personalefaciliter og mødelokaler på første sal. Produktionskøkkenet er beliggende mod parkeringspladsen og ankomsten for nem vareindlevering, mens multirum/værksted er beliggende med kontakt til en central gård med legepladser. To vinklede længer, der rummer klyngerne med grupperum favner det centrale uderum, og skaber trygge rammer for børnene. Grupperum for vuggestuebørn er organiseret mod henholdsvis øst og vest, mens grupperum for børnehavebørn er organiseret mod syd og nord. Tilbudsgiver har kun indeholdt tre klynger i sit tilbud, og den nordvestlige klynge er således et tilkøb, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt. Dette forhold indgår dog ikke i den arkitektoniske vurdering af forslaget, men under andre vurderingsparametre, herunder Omfang og Funktion. Ankomsten til bygningen sker via en langstrakt parkeringsplads langs Lykkegårdsvej. Indgangen til institutionen for brugerne sker logisk på begge sider af ankomstbygningen, mens vareindlevering finder sted direkte til produktionskøkkenet. Cykelparkering og skure for klapvogne osv. er ideelt beliggende tæt på indgangene. Forældre og børn ankommer til deres grupperum ved at gå gennem ankomstbygningen og ud i den centrale legegård, hvorfra der er indgang til de enkelte klynger. Alternativ skal de yderst beliggende klynger nås ved passage gennem andre klynger, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt. Udeområderne for daginstitutionen er disponeret med de nære legepladser for vuggestuer mod øst og vest på ydersiden af bygningerne, mens nære legepladser for børnehaverne er beliggende i det centrale gårdrum. Jo længere man bevæger sig fra bygningerne, jo mere aktiv er legen tænkt. På nordsiden af bygningen finder de mere naturprægede aktiviteter sted i fjernlegepladsen. Forslaget rummer en fin beskrivelse af de landskabelige kvaliteter og intentioner, hvor valg af beplantning fint understøtter ambitionerne for leg og ophold, men desværre er store dele af forslaget ikke indeholdt i tilbuddet. Grundet forskydninger i de enkelte bygningselementer kombineret med højere bygningsdele over fællesrum og flexrum samt den ekstra etage i ankomstbygningen fremstår den samlede institution som opbrudt i flere bygninger og skaleres fint til både funktion og kontekst. Dette forstærkes yderligere af, at bygningen horisontalt deles i en base af gule genbrugstegl og en øvre del af sortmalet træ, der samler komplekset i ét udtryk. Facadekompositionen muliggør placering af vinduespartier, der opleves legende og kan understøtte hensyn til børns udkig såvel som ønsket om at få dagslys langt ind i de bagvedliggende rum.
Side 11 af 31 Den indvendige materialitet er enkel og robust, men det ses ikke yderligere, om materialer er tænkt at bidrage til at skabe øget genkendelighed eller særlig karakter for de enkelte klynger og i fællesområder. Det overordnede arkitektoniske udtryk er sympatisk, og tilbudsgiver har formået at skabe en daginstitution der, trods bygningens størrelse, vurderes at ville blande sig fint med omgivelsernes karakter. 6.1.3 Funktion Forslagets funktion vurderes ikke tilfredsstillende til mindre tilfredsstillende Helhedsplan Den samlede helhedsplan vurderes i sin grundform, potentielt at kunne skabe gode rammer for daginstitutionen, hvor den centrale ankomstbygning er logisk placeret i midten med klyngerne på hver side, der som arme favner det beskyttede legemiljø i gårdrummet. Dette hovedgreb skaber dog sin egen begrænsning, idet ankomsten til de enkelte klynger kompromitteres af bygningens overordnede form, lange afstande opstår, og placeringen af halvdelen af børnegrupperummene vanskeliggør samarbejdet på tværs af institutionen. Det fremgår desuden ikke af projektmaterialet, herunder facader og snit, hvorvidt terrænfaldet fra øst mod vest håndteres i bygningens indre med ramper/trapper eller udvendigt omfattende terrænarbejder. Parkeringsarealet er logisk lagt ud, men en opdeling i flere dele suppleret med beplantning kunne være ønskelig for at skabe et mindre markant udtryk, ligesom det skal bemærkes, at indkørsel vil skulle imødekomme lokalplanen, og at intentionen om ensrettet trafik derfor vanskeliggøres. Det samlede landskabsprojekt er velbeskrevet og veldisponeret, men lider desværre under kun delvist at være indeholdt i projektet. De sydligste børnehavegrupper kunne have stor glæde af legepladser i direkte forbindelse med grupperummene, og desuden er bedømmelsesudvalget ikke overbevist om at placeringen af legepladserne for vuggestuerne i dagligdagen vil kunne fungere grundet støjhensynet til naboer. Disponering af funktioner Disponeringen af børnehavegrupperne, og afstanden imellem disse, skaber ikke den ønskede mulighed for at samarbejde mellem to klynger i dagligdagen, dvs. fire børnehavegrupper. I kombination med de forholdsvise lange afstande, der er fra centrale funktioner til de yderste grupperum ved f.eks. madtransport, gør at den samlede disponering på ingen måde er ideel for de pædagogiske og praktiske ambitioner for institutionen. Ankomsten til de enkelte klynger er ikke optimal, idet der fra fællesrummet ikke er overblik over indgange/garderober i ydertimerne af institutionens åbning, hvor bemanding og antal børn er reduceret. Det bemærkes i øvrigt, at ankomst til legepladser for vuggestuebørn skal ske direkte fra grupperum, og ikke fra garderober, hvilket er uhensigtsmæssigt. Tilsvarende er brugen af krybberummene problematisk, da indgang enten skal ske gennem et grupperum, et depot eller udefra.
Side 12 af 31 Placeringen af børnehavegrupper mod parkeringspladsen er ikke optimal, da disse børn ikke har reel visuel kontakt til legeaktiviteter i det centrale gårdrum, og i endnu mindre grad fjernlegepladsen helt mod nord. Endelig er placeringen af udetoiletterne inderst i gårdrummet for langt fra fjernlegepladsen. Det bemærkes desuden at den udeladte fjerde klynge er en markant funktionel mangel, der grundlæggende vil umuliggøre driften af institutionen. Fleksibilitet / fællesudnyttelse Placeringen af multirum og det uopvarmede værksted mod det centrale gårdrum giver god mulighed for fleksibel brug mellem rummene og med det omkringliggende uderum. Det centrale indgangsområde giver god mulighed for som udstillings- og informationsområde samtidig med, at det kan fungere som samlingsrum for børn før udflugter. Ønskerne om fællesudnyttelse og samarbejde mellem klynger på tidspunkter med få medarbejdere, er som nævnt desværre ikke tilstrækkeligt tilgodeset, men til gengæld vurderes de omfattende overdækkede områder langs de indre gårdfacader at skabe en fin mellemzone for leg og ophold for børn og voksne. I personalefaciliteterne på første sal er mødelokaler og personalerum grundlæggende fint disponeret, men uden mulighed for sammenlægning, hvilket ville være ideelt. Det er i tilbudsmaterialet synliggjort, at der byggeteknisk er anvendt en søjle- /bjælke løsning, som medfører at en stor del af væggene er opført som lette ikke bærende vægge, hvilket giver en vis fleksibilitet i en evt. fremtidig omdisponering af bygningen. 6.1.4 Energi / Byggeteknik Forslagets energi / byggeteknik vurderes mindre tilfredsstillende til middel tilfredsstillende Bygningsdele vedligehold Bygningen opføres med lette skeletkonstruktioner kombineret med et bærende søjle- bjælkesystem i stål, hvilket generelt må betragtes at give en lavere robusthed end eksempelvis betonelementer. Etagedækket udføres i en let konstruktion, hvilket ikke vurderes at være en optimal løsning, særligt ikke da der er våderum på 1. sal. Facaderne er udført med genbrugstegl i stueniveau med et bånd af sort thermowood over. Facaderne på 1. sal er generelt udført i sort thermowood. Træfacaderne vil umiddelbart kræve mere vedligehold end eksempelvis tegl eller betonfacader, men det betragtes dog som positivt, at der er valgt en varmebehandlet træbeklædning. Driftsforhold Forslaget opfylder ikke byggeprogrammets ønske til en bygning i lavenergiklasse 2020, men kun 2015. Forudsætninger for overholdelse af lavenergiklasse 2015/2020 er ikke nærmere beskrevet i forslaget. Teknisk opfylder forslaget byggeprogrammet ift. ventilations- og varmeanlæg.
Side 13 af 31 Der er i tilbuddet taget udgangspunkt i bygningsreglementets krav til indeklima, hvilket ikke lever op til de krav, der er stillet i udbudet ift. det termiske- og atmosfæriske indeklima. Brandteknisk savnes der en specifik redegørelse af de brandtekniske anlæg og flere af de primære opholdsrum bla. vuggestuens grupperum mangler flugtveje til det fri. 6.1.5 Genanvendelse af materialer Forslagets genanvendelse af materialer vurderes god. Der savnes i tilbuddet en beskrivelse af genanvendelsen af materialer samt hvilke overvejelser der er gjort ift. arkitektur og understøttelse af den pædagogiske målsætning. Der er dog i produkttilbudslisten angivet, at teglsten i ydermuren er genbrug af eksisterende tegl fra nedbrydningen, hvilket må betragtes som et betydeligt omfang af genanvendelse.
Side 14 af 31 6.2 Forslag mærket 650689536 Udarbejdet af: Totalentreprenør: Arkitektfirma: Ingeniørfirma: Projektet har samlet opnået: Anton Knudsen A/S Rubow arkitekter A/S OBH Rådg. Ingeniører A/S 5,7 point 6.2.1 Omfang Forslagets omfang vurderes godt. Tilbuddet indeholder et bygningsværk, der i stort set i alle forhold opfylder byggeprogrammets arealer. Det vægtes positivt, at der tilbydes lidt større grupperum for både børnehave og vuggestue samt større garderober og badeværelser. Der er også tilbudt større fællesrum i klyngerne, men disse kommer med deres udformning og dørplacering til at få mere karakter af fordelings-/gangareal end det umiddelbart var ønsket. Omfanget af de uopvarmede arealer lever ligeledes op til byggeprogrammet, dog er overdækninger på legepladserne lagt sammen med bla. bålhytten. Tilbuddets udearealer opfylder overordnet byggeprogrammets intentioner. Dog er placeringen af legeredskaber og legeområder i lokalplanens stillezone en udfordring dette gælder bl.a. også for det eksisterende beton-terrændæk som anvendes til cykel- og mooncarbane. De tilbudte enhedspriser på håndtering af forurenet og lettere forurenet jord vurderes mindre til middel tilfredsstillende.
Side 15 af 31 6.2.2 Arkitektur Forslagets arkitektur vurderes tilfredsstillende til god. Forslagets arkitektur grundlægges i en organisering af daginstitutionens overordnede funktioner som forskellige byggeklodser, der i deres sammenstilling skaber variation, hierarki, rytme og skalaspring. De enkelte klodser tilbyder dermed forskellige kvaliteter ift. udkig, rumlighed og lysindfald, og deres forskellighed forstærkes gennem en bevidst bearbejdning af materialer og farvesætning, der er inspireret af de fire elementer ild, jord, vand og vind, og som i øvrigt underbygges gennem aktiviteter, inventar og beplantning. Fire klodser udgør tilsammen en klynge, og rummer henholdsvis børnehavegrupper, vuggestuegrupper, krybberum og et torv/vådgarderobe med øget rumhøjde. De fire klynger disponeres forskudt i forhold til hinanden fra øst mod vest og bindes sammen af et gennemgående stræde, der forbinder de fire torve og optager grundens terrænspring. Koblet på strædet og orienteret mod ankomsten er der disponeret med et personalehus i to etager, med produktionskøkken i stueetagen og personalefaciliteter på første sal, og et aktivitetshus med depoter og gæstegrupperum samt multirum med ekstra rumhøjde. Ankomsten til institutionen sker via parkeringspladsen, der delvist er udlagt som et loop med god trafikhåndtering. Herfra er der forbindelse til de to hovedindgange i strædet på hver side af personalehuset/aktivitetshuset henover to ankomstpladser, der er tænkt til både ophold, leg og passage. Indgangene befinder sig delvist bag to større skure for klapvogne, redskaber og renovation, der er funktionelt placeret, men samtidig desværre dækker visuelt for indgangene. Imellem personalehuset og aktivitetshuset er der indgang for personale og vareleverancer. I forbindelse med de to indgange er klyngernes mødelokaler og kontorer samlet to og to, og er dermed synlige for alle, hvad det medfører af plusser og minusser. Fra hovedindgangene er der samtidig direkte kig og forbindelse til den enkelte klynges torv. Torvet rummer vådgarderoben, der udføres med ekstra rumhøjde, og foreslås spændende benyttet til alternative - og grisende - aktiviteter på de tider af året, hvor selve garderobefunktionen er mindre nødvendig. Vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne er disponeret i en vinkel i hver klynge, og samler sig fint om fællesrum og pædagogisk køkken, men grundet deres disponering fremstår de begge desværre delvist som flowareal, ligesom det pædagogiske køkken har mange døre fra rummet. Grundet forskydningerne mellem de enkelte byggeklodser i institutionen opstår en række veldefinerede og afgrænsede uderum tæt på bygningen, der tilbyder tryghed og læ. Der er adgang til disse direkte fra torvene/vådgarderoberne. Syd for bygningen udlægges legepladser for børnehavegrupperne. I henholdsvis det nordøstlige og det nordvestlige hjørne udlægges vuggestuegruppernes legeplads. Yderligere mod nord udlægges legepladser for de nordligt beliggende børnehavegrupper, mens fjernlegepladsen disponeres i grundens periferi. Uderum nær klyngerne beplantes inspirerende og velbegrundet med sorter, der i form og farve understreger de enkelte klyngers tema fra de fire elementer. På kanten af fjernlegepladsen foreslås et eksisterende terrændæk at få nyt liv som trafiklegeplads, der dog muligvis kan have vanskeligt ved godkendelse grundet støjafstande.
Side 16 af 31 Institutionen fremstår udvendigt arkitektonisk som en velorganiseret leg med klodser, der opføres i henholdsvis genbrugstegl og sortmalet træbeklædning, hvilket fint medvirker til at tilpasse den til kvarterets skala og karakter. Indvendigt er materialeholdningen generelt stilfærdig og robust, men i strædet foreslås en interessant brug af genbrugstræ og -tegl på vægoverflader kombineret med genbrugsbeton i gulvflader. En robust reference til grundens fortid. 6.2.3 Funktion Forslagets funktion vurderes mindre tilfredsstillende til middel tilfredsstillende. Helhedsplan Sammenstillingen af de mange byggeklodser skaber en helhedsplan med såvel indvendige som udvendige kvaliteter for voksne og børn, og imødekommer ønsket om det lille i det store. Hovedindgangene er funktionelt placeret om end de opleves lidt gemt af vejen. Samtidig er det bedømmelsesudvalget opfattelse, at de to ankomstrums kvalitet som primært legeområde for børnehavegrupper udfordres af, at der er gående trafik henover pladserne. Derudover er de sydlige børnehavegrupper ikke hensigtsmæssigt placeret ift. synlighed og kontakt til legearealerne længst mod nord. Det forhold at de er adskilte af personalehus/aktivitetshus gør desuden, at der ikke i dagligdagen er mulighed for samarbejde, hverken inde eller ude, på tværs af grupperne i ydertidspunkterne på dagen, hvilket påvirker såvel bemanding som fordoblet indkøb af legeredskaber til disse grupper. Disse forhold ville delvist kunne være imødekommet ved at disponere vuggestuegrupperne i den østlige og den vestlige klynge mod syd. Disponering af funktioner Tankerne bag vådrumsgarderoben som et centralt torv i klyngen er spændende, men betyder samtidig, at vuggestuebørn og børnehavebørn har fælles garderobe, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, samtidig med at afstanden til vuggestuegruppernes tørgarderobe bliver lang. Placering af den enkelte klynges multirum er velvalgt og adgangen til krybberummene er god og funktionel, men nærheden til støjende udeleg kan være en udfordring. Det er samtidig ønskeligt at gæstegrupperummet er beliggende i en klynge med kontakt til en vuggestuegruppe og gerne dennes krybberum, og ikke som i forslaget i aktivitetshuset med en overdækning, der forventeligt vil forstyrres af forbipasserende. Samlingen af depoter og multirum centralt i aktivitetshuset er god, men selve disponeringen er ikke optimal, idet adgangen til disse enten sker gennem køkkengangen eller gæstegruppens garderobe. På første sal i personalehuset er faciliteterne kompakt samlet. Pladsoptimeringen er sympatisk, men resulterer i en række uhensigtsmæssigheder, såsom at garderoben fungerer som ankomst- og fordelingsrum, adgang til massagerum sker gennem et mødelokale, adgang til ét kontor sker gennem et andet kontor, og adgang til endnu et mødelokale sker gennem personalerummet. Ydermere vurderes det
Side 17 af 31 problematisk, at stoledepotet er beliggende på første sal trods nærheden til elevatoren. De nære udearealer fremstår velproportionerede og trygge, men det er ikke funktionelt at børnehavegrupperne i den sydlige del skal gå gennem vuggestuegruppernes legepladser og forbi krybberummene for at tilgå fjernlegepladsen. Ydermere vurderes beliggenheden af udetoiletter for langt fra fjernlegepladsen, personale og de primære bygninger. Fleksibilitet / fællesudnyttelse Bedømmelsesudvalget har været optaget af den mulige fleksible brug af vådrumsgarderoberne som klyngernes torv med ekstra rumhøjde, hvor utallige aktiviteter kan finde sted, når garderobefunktionen ikke er nødvendig. Som nævnt er dette dog muliggjort af, at garderoben deles af alle børn, hvilket ikke er optimalt. Den foreslåede mulige konvertering af krybberum til overdækkede uderum med udkig til legepladserne er godt set, og er en fin fremtidssikring, hvis f.eks. institutionen overgår til ren børnehave. Tilbudsgiverens overvejelser omkring fremtidig brug til f.eks. undervisning eller boliger eller decideret frasalg af klynger er naturligvis interessante i en meget lang tidshorisont, men i den nære aktuelle brug fremstår forslagene en anelse teoretiske. Byggeteknisk giver den valgte løsning relativt mange bærende og stabiliserende vægge, hvilket reducerer mulighederne for fleksibilitet i en evt. fremtidig omdisponering af bygningen. 6.2.4 Energi / Byggeteknik Forslagets energi / byggeteknik vurderes tilfredsstillende. Bygningsdele vedligehold Bygningen opføres med bærende vægge i en kombination af porebeton- og træelementer, hvilket generelt må betragtes at give en lavere robusthed end eksempelvis betonelementer. Facaderne er primært udført med genbrugstegl suppleret med områder af sortmalet sibirsk lærk. Træfacaderne vil umiddelbart kræve mere vedligehold end eksempelvis tegl- eller betonfacader, men det betragtes dog positivt, at der er valgt sibirsk lærk som træbeklædning. Taget udføres delvist af tagkasseter, hvilket kræver et øget fokus ift. dampspærre og fugtforhold. Driftsforhold Forslaget opfylder byggeprogrammets ønske til en bygning i lavenergiklasse 2020, og overholder også energiklasse 2015 uden brug af solceller. Forudsætninger for overholdelse af energiklasserne er fint behandlet i tilbudet. Teknisk opfylder forslaget byggeprogrammet ift. ventilations- og varmeanlæg. Forslaget overholder byggeprogrammets krav både til termisk-, atmosfærisk, akustisk og optisk indeklima.
Side 18 af 31 Brandteknisk virker forslaget til at være godt bearbejdet. 6.2.5 Genanvendelse af materialer Forslagets genanvendelse af materialer vurderes god til fremragende. Der er i tilbuddet lavet en god beskrivelse af genanvendelsen af materialer samt hvilke overvejelser, der er gjort ift. arkitektur. Genanvendelsen af tegl i facaderne, genbrugsbeton og træ i Strædet samt brosten ved indgangene må betragtes som et meget betydeligt omfang af genanvendelse.
Side 19 af 31 6.3 Forslag mærket 1095812759 Udarbejdet af: Totalentreprenør: Arkitektfirma: Ingeniørfirma: Projektet har samlet opnået: K.G. Hansen & Sønner a/s RUM as Ingeniør'ne A/S 4,6 point 6.3.1 Omfang Forslagets omfang vurderes tilfredsstillende. Tilbuddet indeholder et bygningsværk, der i stort set i alle forhold opfylder byggeprogrammets arealer og det vægtes positivt, at der tilbydes større garderober og badeværelser. Omfanget af de uopvarmede arealer lever ikke op til byggeprogrammet, da der bl.a. ikke er medtaget overdækning ved cykelparkering, personalerum og gæstehus. Derudover savnes også skralderum, og der tilbydes kun ca. halvdelen af de legepladsskure, som der er ønsket. Tilbuddets udearealer opfylder overordnet byggeprogrammets intentioner. Dog er placeringen af legeredskaber og legeområder i lokalplanens stillezone en udfordring, og indkørselsforholdene følger ikke anvisningerne i lokalplanen. De tilbudte enhedspriser på håndtering af forurenet og lettere forurenet jord vurderes mindre tilfredsstillende
Side 20 af 31 6.3.2 Arkitektur Forslagets arkitektur vurderes mindre til middeltilfredsstillende. Daginstitutionens klynger opdeles i fire principielt ens huse, der som vingerne på en sommerfugl vinkles i forhold til hinanden, for at optimere udsyn fra og indkig til det centrale fællestorv, der opstår mellem de fire huse. Tilbudsgivere benytter selv analogien en lille bjerglandsby til at beskrive husenes interne og vinklede organisering, der følger terrænets topografi og samtidig visuelt fastholdes af et femte hus, der er beliggende ovenpå de øvrige. Klyngehusene rummer vuggestuegrupper med krybberum mod henholdsvis øst og vest, mens børnehavegrupper er beliggende mod henholdsvis syd og nord. Den enkelte klynges fire grupperum danner internt en vinkel, der optimalt rummer garderober og fællesrum orienteret mod klyngens indgang. Beliggende mellem de to sydlige klynger befinder produktionskøkkenet sig med egen indgang for vareindlevering. Over denne på første sal er personalefaciliteterne organiseret sammen med et stort centralt teknikrum. På fællestorvet i mødet mellem de fire klyngehuse er institutionens multirum og værksted beliggende med fin kontakt til klyngerne. På fællestorvet afvikles terrænet og bygningens topografi i en central trappe, der tilbyder ophold og forbindelse mellem de to østlige og de to vestlige klyngehuse. Ankomsten til institutionen sker gennem tre indkørsler fra Lykkegårdsvej, der i princippet betjener hver sit parkeringsareal, der dog fremstår som ét sammenhængende areal. Det sydlige parkeringsareal er tiltænkt personale, gæster og vareleverancer, mens det østlige og vestlige tænkes benyttet af forældre. Mellem de to sydlige klyngehuse er hovedindgangen beliggende, hvorigennem man logisk ankommer til fællestorvet. Fra de to ydre parkeringsarealer er der desuden entydig indgang til klyngehusene gennem to gårdrum, der ydermere benyttes til fælles leg og aktiviteter. I klyngehuset er der en god fordeling af børnene i to våd- og tørgarderober, og der er desuden tæt kontakt til multirummet, der er i åben forbindelse med klyngens fællesrum og pædagogiske køkken. Fra hvert klyngehus er der direkte forbindelse til fællestorvet med multirummene. De to multirum er beliggende på hvert sit niveau på fællestorvet og er i åben forbindelse visuelt og fysisk. Trappen kan benyttes som tilskuerplads til musik/teater, mens der fra det kreative værksted er mulighed for at trække udenfor i gårdrummet med aktiviteter. I området mellem fællestorvet og legepladsen mod nord er det uopvarmede værksted beliggende sammen med et åbent stoledepot. Udearealerne er udover parkeringsarealerne disponeret med legeplads for vuggestuegrupper på sydsiden af klyngehusene og for børnehavegrupper på nordsiden. Legepladserne indrammes af en samlet cykelbane, der flot passerer alle nærlegepladserne. Nord herfor er fjernlegepladsen med mindre kultiveret beplantning og mere selvstændig leg beliggende. Adskillelsen mellem de enkelte afsnit af legepladserne tænkes løst gennem beplantning og terrænbearbejdning. Institutionens ydre arkitektoniske udtryk fremstår med bløde og afrundede former, der opleves imødekommende og inviterende. Materialiteten medvirker til at opdele det samlede kompleks i mindre huse, og nedskalerer det til brugerne og omgivel-
Side 21 af 31 serne gennem en kombination af genbrugstegl på to klyngehuse, nye tegl på andre to samt træbeklædning på administrationsdelen. Oplevelsen af flere huse styrkes yderligere visuelt af beliggenheden på forskellige niveauer i terrænet. 6.3.3 Funktion Forslagets funktion vurderes mindre til middel tilfredsstillende. Helhedsplan Den foreslåede disponering og interne organisering af klyngerne og de øvrige funktioner som selvstændige huse imødekommer på fin vis ønskerne om en nedskalering af daginstitutionen med fokus på det lille i det store. Opdelingen af parkeringsarealerne skaber en logisk ankomst og mellemrummene imellem klyngehusene indikerer logiske indgange, blot kunne man ønske sig at mellemrummet ved produktionskøkkenet var større, og dermed mere imødekommende, ligesom det er tvivlsomt hvorvidt placeringen af værkstedet med stoledepot vil virke efter hensigten, idet det vil blokere for udkig til fjernlegepladsen fra fællestorvet. Det undrer bedømmelsesudvalget at tilbudsgiveren disponerer legeplads for vuggestuegrupper mod syd, hvor der reelt er disponeret med børnehavegrupper, og der samtidig er lang afstand for de mindste børn. Derudover er det ikke hensigtsmæssigt, at der for de sydligt beliggende børnehavegrupper ikke er visuel kontakt til fjernlegepladsen, som i øvrigt kun nås ved passage af krybberum. Disponering af funktioner Den foreslåede ankomst til klyngerne gennem de to gårdrum er velvalgt og hænger flot sammen med en vellykket disponering af såvel garderober som en stærk sammenhæng mellem klyngernes multirum, fællesrum og pædagogiske køkken. En placering af kontoret tættere på indgangen ville være ønskelig, ligesom det vurderes uhensigtsmæssigt med adgang til kybberummet gennem flexrummet. Det er derudover ærgerligt, at krybberummet vil reducere muligheden for dagslys i flexrummet. Adgangen til gæsteplejen gennem området for det kreative multirum vil ikke fungere i dagligdagen, og det vil derudover være ønskeligt, at gæsteplejen er beliggende i forbindelse med vuggestuegrupper og deres krybberum. Beliggenheden af udetoiletterne i de to gårdrum er ikke ideel, og en placering nærmere fjernlegepladsen vil være ønskelig. Fleksibilitet / fællesudnyttelse Som beskrevet tidligere er sammenhængen mellem multirum, fællesrum og pædagogisk køkken i den enkelte klynge vellykket, og vil kunne resultere i et stort pædagogisk mulighedsrum. Disponeringen af multirummene i fællestorvet er en tilsvarende spændende tanke, der bidrager til en flot arkitektonisk rumlighed, hvor rummene og funktioner kan låne plads af hinanden. Det vil desværre være på bekostning af den daglige funktionalitet, hvor der f.eks. i motorik er et stort behov for vægflader til ribber o.lign. og i krea, hvor reoler langs vægge med remedier er en forudsætning for læring og leg. Derudover vurderes støjgenerne mellem de to aktiviteter, at være væsentlige.
Side 22 af 31 Ideen om en central trappe på fællestorvet, der formidler terrænet udenfor, og kan benyttes fleksibelt til samlinger og forestillinger er god, men den udgør samtidig en stor logistisk udfordring i forbindelse med madlevering til de enkelte grupperum, der ikke vil kunne håndteres alene ved brug af en lille elevator. Det er i tilbudsmaterialet synliggjort, at der byggeteknisk er anvendt en løsning, hvor en del af væggene er opført som lette ikke bærende vægge, hvilket giver fleksibilitet i en evt. fremtidig omdisponering af bygningen. 6.3.4 Energi / Byggeteknik Forslagets energi / byggeteknik vurderes tilfredsstillende Bygningsdele vedligehold Bygningen opføres i stueetagen med bærende vægge i betonelementer, hvilket vurderes at give en god robusthed. Første sal udføres dog i en let konstruktion. Facaderne er primært udført med genbrugstegl/nye tegl suppleret med områder af listebeklædning som thermowood. Træfacaderne vil umiddelbart kræve mere vedligehold end eksempelvis tegl- eller betonfacader, men det betragtes dog positivt, at der er anvendt varmebehandlet træ som beklædningsmateriale. Taget udføres som tagpap på isolering af ståltrapezplader/betonelementer. Anvendelsen af stenmel på kørearealer og p-pladser vurderes ikke, at være en tilstrækkelig robust løsning. Driftsforhold Forslaget opfylder byggeprogrammets ønske om en bygning i lavenergiklasse 2020, og overholder også energiklasse 2015 uden brug af solceller. Forudsætninger for overholdelse af energiklasserne er fint behandlet i tilbudet. Teknisk opfylder forslaget byggeprogrammet ift. ventilations- og varmeanlæg. Forslaget overholder byggeprogrammets krav både til termisk-, atmosfærisk, akustisk og optiskindeklima. Brandteknisk virker forslaget ikke til at være gennemarbejdet, og der vurderes at være udfordringer ift. flugtveje og brandsektionering særligt i forbindelse med første sal, hvilket formentligt vil medføre, at det centrale fællesrum vil skulle bearbejdes. 6.3.5 Genanvendelse af materialer Forslagets genanvendelse af materialer vurderes tilfredsstillende til god. Der er i tilbuddet lavet en kort beskrivelse af genanvendelsen af materialer samt hvilke overvejelser der er gjort ift. arkitektur og den pædagogiske målsætning. Genanvendelsen af tegl i halvdelen af teglfacaderne samt knust beton i bærelagene for kørearealer må betragtes som et godt omfang af genanvendelse.
Side 23 af 31 6.4 Forslag mærket 1663266234 Udarbejdet af: Totalentreprenør: Arkitektfirma: Ingeniørfirma: Projektet har samlet opnået: Jorton A/S GPP Arkitekter A/S og Felthaus arkitekter A/S Spangenberg & Madsen Rådg. Ingeniører A/S Gregersen & Olsson A/S 3,9 point 6.4.1 Omfang Forslagets omfang vurderes mindre tilfredsstillende. Tilbuddet indeholder et bygningsværk, der i mange henseender opfylder byggeprogrammets arealer. Dog mangler der mange depotrum og flexrummene er mindre end ønsket. Ligeledes trækker det ned i bedømmelsen at hvidevarer, inventar og byggestrøm og -vand ikke er indeholdt i tilbuddet. Omfanget af de uopvarmede arealer lever ligeledes ikke op til byggeprogrammet, da stort set alle skure mangler og overdækninger på legepladsen ligeledes ikke er indeholdt.
Side 24 af 31 Tilbuddets udearealer opfylder overordnet byggeprogrammets intentioner. Dog er placeringen af legeredskaber og legeområder i lokalplanens stillezone en udfordring og indkørselsforholdene følger ikke anvisningerne i lokalplanen. Det trækker ligeledes ned i vurderingen at belægninger samt de foreslåede beplantninger mm. ikke er indeholdt i tilbuddet. De tilbudte enhedspriser på håndtering af forurenet og lettere forurenet jord vurderes fremragende. 6.4.2 Arkitektur Forslagets arkitektur vurderes tilfredsstillende Tilbudsgiveren har oplagt navngivet sit forslag Firkløveren. Det arkitektoniske udtryk udspringer af en organisering af fire identiske og internt spejlede klyngehuse, med selvstændige indgange, der som blade organiseres omkring fire gårdhaver og et centralt beliggende fælleshus i midten. Klyngehusenes grupperum samles omkring gårdhaverne, således at fire vuggestuegrupper (mod syd og nord) deler en gårdhave. Tilsvarende gør sig gældende for børnehavegrupperne (mod øst og vest). Der opstår dermed en virkelig god mulighed for samarbejde på tværs af klyngerne. Krybberum er placeret sammen med vuggestuegrupperne på syd- og nordsiden af institutionen. Det centrale fælleshus rummer i stueetagen gæstegruppen og multirum, orienteret mod den sydlige gårdhave, og produktionskøkkenet orienteret mod nord. På første sal under en markant tagform er personalefaciliteterne beliggende orienteret omkring en stor fælles garderobe, der fungerer som fordelingsrum. Fra personaleafdelingen er der mulighed for adgang til en sydvendt terrasse. Daginstitutionens parkeringsareal udlægges som et stort U, der favner bygningen, med to indkørsler fra Lykkegårdsvej. Parkeringsarealerne mod øst og vest er primært tiltænkt forældre, og indgangene til de fire klyngehuse er derfor orienteret herimod. I de to gårdhaver mod øst og vest er der desuden hovedindgange til fælleshuset. Fra klyngeindgangene ankommer man til en stor vådgarderobe, der er fælles for både vuggestue- og børnehavebørn, hvilket også gør sig gældende for tørgarderoben. Det vurderes af bedømmelsesudvalget, at fællesgarderober for alle alderstrin er uhensigtsmæssig i dagligdagen. I forbindelse med tørgarderoben, og i samme rum, er pædagogisk køkken og fællesrum beliggende, mens klyngernes multirum er placeret ved overgangen til fællesrummet. De nære legearealer disponeres som beskrevet som gårdhaver mellem firkløverens blade. Gårdhaverne til vuggestuegrupperne er beliggende mod syd og nord, hvor der ikke er gående trafik, og der opstår derfor en tryg og afgrænset legeplads. Legepladserne til børnehavegrupperne breder sig fra de østlige og vestlige gårdhaver langs siderne på institutionen, og giver dermed de lidt større børn med vovemod lidt mere albueplads. Mod nord er fjernlegepladsen med bl.a. Eventyrskoven og Skyggeskoven med tæt beplantning beliggende. Firkløverens ydre arkitektoniske udtryk understøtter fint ambitionen om en nedskalering af det samlede kompleks. De fire klyngehus opføres i en femtedel genbrugstegl, der blandes med nye røde teglsten, og dermed skaber et varieret facadeudtryk, der suppleres af bræddebeklædte og sortmalede krybberum og vindfang.
Side 25 af 31 Klyngehusenes tagform øges over indgangene, og skaber dermed plads til decentrale teknikrum, samtidig med at indgange fint markeres arkitektonisk. Det centrale fælleshus udføres med sortmalet bræddebeklædning og fremstår med et mere legende facadeudtryk, der medvirker til at fremhæve bygningen. 6.4.3 Funktion Forslagets funktion vurderes mindre til middel tilfredsstillende. Helhedsplan Disponeringen af parkeringsarealerne såvel som klyngehusenes organisering omkring det centrale fælleshus skaber nogle meget logiske og veldefinerede ankomstsituationer og uderum, der dog fremstår lidt fattigt indrettet med mange belægninger og få muligheder for legeredskaber. Selvom den indre disponering af vuggestuegrupperne omkring gårdhaverne giver ideel mulighed for fællesskab på tværs af klyngerne, resulterer den også i at der fra vådgarderoben er langt til legepladsen, og at man desuden skal passere krybberummet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Placeringen af de to udetoiletter inderst i bygningsstrukturen er ikke ideel og vurderes at være for langt fra fjernlegepladsen. Samtidig resulterer det spejlede struktur med klyngehusene i at to krybberum er beliggende mod fjernlegepladsen, hvilket rent støjmæssigt kan være en udfordring. Disponering af funktioner De fire indgange til klyngerne er meget velplacerede, men udformningen af én samlet vådgarderobe vil ikke fungere, og det vurderes tilsvarende at placeringen af en samlet tørgarderobe, som en del af det store fællesrum, vil resultere i støj og rod. Generelt gælder det, at der mangler depotplads, og selvom både klyngernes flexrum og multirum er godt placeret, er de desværre blevet markant mindre end ønsket. Der savnes i øvrigt udsyn til krybberum fra vuggestuegrupperummene. Det bemærkes i øvrigt, at placeringen af kontoret i selve klyngen er velvalgt, og vil understøtte eventuelle behov for diskretion mellem forældre og medarbejdere såvel som helt almindelige dagligdags behov for dialog. Placeringen af de to multirum i fælleshuset er vellykket, giver god mulighed for sambrug ved introduktion af en foldevæg og tilbyder desuden god visuel kontakt til uderummet mod syd. Disponeringen af produktionskøkkenet betragtes som en skitse, og vil formentlig forudsætte yderligere bearbejdning for optimerede arbejdsgange, herunder at tilsikre at rulleborde ikke placeres i hjørnet af en ganglinje, men i et selvstændigt rum, hvor anretning kan finde sted. Fleksibilitet / fællesudnyttelse I projektet foreslås, at de nordlige dele af parkeringsarealet uden for spidsbelastningen benyttes som indhegnede boldbaner, hvilket bedømmelsesudvalget ser som en spændende mulighed.
Side 26 af 31 I denne sammenhæng skal det igen fremhæves, at organiseringen af grupperummene omkring gårdhaverne, vil skabe gode muligheder for fællesskab mellem klyngerne. Sammenhængen mellem fællesrummet og pædagogisk værksted er meget vellykket, og vil i kombination med de fine nicher fleksibelt skabe gode lege- og læringsmuligheder for børn og voksne på alle tider af dagen. De i tilbudsmaterialet angivende konstruktionsløsninger viser, at taget over stueetagen udføres med trægitterspær med relativt store spænd, hvilket giver fleksibilitet i en evt. fremtidig omdisponering af bygningen. 6.4.4 Energi / Byggeteknik Forslagets energi / byggeteknik vurderes mindre til middel tilfredsstillende. Bygningsdele vedligehold Bygningen opføres i stueetagen med bærende vægge i letbeton elementer, hvilket vurderes at give en god robusthed. 1. sal udføres dog i en let konstruktion. Facaderne er primært udført med genbrugstegl/nye tegl suppleret med områder af sortmalet træ. Træfacaderne vil umiddelbart kræve mere vedligehold end eksempelvis tegl- eller betonfacader. Driftsforhold Forslaget opfylder ikke byggeprogrammets ønske til en bygning i lavenergiklasse 2020, men kun 2015 uden brug af solceller. Det foreslås at bygningen kan opgraderes til lavenergiklasse 2020 ved hjælp af solceller, men disse vurderes ikke at være indeholdt i tilbuddet. Teknisk opfylder forslaget byggeprogrammet ift. ventilations- og varmeanlæg. På belysningssiden er oplyst, at ikke alle krav er opfyldt herunder RGB-belysning i det store multirum. Der er i tilbuddet taget udgangspunkt i bygningsreglementets krav til det termiske indeklima, hvilket ikke lever op til de krav, der er stillet i udbudet. Ift. det optiske indeklima forudsættes det, at krav til dagslysfaktorer overholdes også selv om ovenlys ikke er indeholdt i tilbuddet. Brandteknisk virker forslaget til at være godt bearbejdet. 6.4.5 Genanvendelse af materialer Forslagets genanvendelse af materialer vurderes tilfredsstillende Der er i tilbuddet lavet en kort beskrivelse af genanvendelsen af materialer samt hvilke overvejelser der er gjort ift. arkitektur. Der foreslås genanvendt træ til inventar og hylder, men disse er ikke indeholdt i tilbuddet. Derimod er 20% af teglstenene i facaderne genbrugssten, hvilket må betragtes som et tilfredsstillende omfang af genanvendelse.
Side 27 af 31 6.5 Forslag mærket 2135206409 Udarbejdet af: Totalentreprenør: Dansk Boligbyg a/s Arkitektfirma: Ingeniørfirma: Projektet har samlet opnået: Pluskontoret A/S Arkitekter MAA MOE A/S 6,6 Point 6.5.1 Omfang Forslagets omfang vurderes tilfredsstillende til god. Tilbuddet indeholder et bygningsværk, der i stort set i alle forhold opfylder byggeprogrammets arealer. Det vægtes positivt, at der tilbydes lidt større fællesrum og køkkener i klyngerne. Personalegarderoben er lidt mindre end ønsket og der savnes et stoledepot. Omfanget af de uopvarmede arealer lever ligeledes stort set op til byggeprogrammet, dog er de generelt reduceret med knap 10%. Tilbuddets udearealer opfylder overordnet byggeprogrammets intentioner. Dog er placeringen af legeredskaber og legeområder i lokalplanens stillezone en udfordring. De tilbudte enhedspriser på håndtering af forurenet og lettere forurenet jord vurderes gode til fremragende. Det trækker ned i omfangsvurderingen, at udgifter til håndtering af forurenet jord samt deltagelse i commissioning ikke er indeholdt i tilbuddet.
Side 28 af 31 6.5.2 Arkitektur Forslagets arkitektur vurderes god til fremragende. Daginstitutionen udlægges som fem særskilte og forskudt beliggende huse, med karakterfulde tagformer, der bindes sammen af tre mellembygninger med flade græsbevoksede tage. Tilbudsgiveren ser hvert af de fem huse som et lille parcelhus med parkering og forhave på ankomstsiden, og en baghave med en tilvokset og vild zone på bagsiden. Resultatet er meget vellykket arkitektonisk og den samlede institution falder sømløst og ligeværdigt ind i området, samtidig med at bygningen nedskaleres elegant til en størrelse, der vil opleves imødekommende og venlig for børn. Fire af husene rummer klyngerne med vuggestuegrupper og krybberum mod syd, og børnehavegrupper og fællesrum mod nord. Det sydligst beliggende hus rummer personalefaciliteter med egen personaleindgang orienteret mod parkeringsarealet. Klyngehusene samles to og to om mellembygninger, der rummer indgang, ankomstrum og garderobefaciliteter, mens den sidste mellembygning i forbindelse med personalehuset rummer produktionskøkken med egen indgang for vareindlevering samt multirum og depoter. Ankomsten til institutionen sker gennem to indkørsler fra Lykkegårdsvej, hvorfra der er mulighed for parkering i mindre parkeringslommer afstemt størrelsen på husene. Fra parkeringslommerne eller de decentralt beliggende cykelparkeringer er der godt overblik over indgangene og kort afstand til de enkelte huse. Personalehuset og produktionskøkkenet er skudt frem og danner således en buffer for de bagvedliggende klynger. De tre mellembygninger definerer fire forhaver, der udgør legepladserne for vuggestuegrupperne, hvilket opleves som en flot gestus, da legepladserne dermed er det første, der møder børnene. De to mellembygninger mellem klyngehusene har to separate indgange én til hvert klyngehuse og en fin entydig og let aflæselig ankomst opstår. Herfra ankommer børnene til vådrumsgarderoben, og går forbi kontoret til et ankomstrum med pædagogisk køkken i direkte sammenhæng med fællesrummet, der har udkig til legepladserne mod nord. Ved siden af fællesrummet er multirummet beliggende. Det kan i en videre bearbejdning overvejes, om dette skal kunne slås sammen med fællesrummet gennem en foldevæg. Toiletter og puslerum er samlet i en centralt beliggende kerne. I det vestligste klyngehus findes desuden gæsteplejen, der kan benytte vuggestuegruppernes faciliteter. Udearealerne er tænkt som en graduering af aktivitet. De indrammede, grønne rum for vuggestuebørn mod syd opleves trygge, og beplantes med sorter, der i farver sammentænkes med farveholdningen indendørs en flot sammenfletning af inde og ude. Mod nord udlægges to større legeområder for børnehavebørn, der giver ideel mulighed for fællesbrug og samarbejde mellem to klynger. Længst mod nord er legen mere vild og landskabet bliver mere naturpræget, og taler således til de mest eventyrlystne børn. Forslaget skal desuden fremhæves for et velvalgt katalog af plantesorter, der er afstemt stemning og brugere af de forskellige områder. Det arkitektoniske formsprog understreges af materialevalget, der medvirker til nedskaleringen og tilpasningen til omgivelserne. Klyngehusene og personalehuset foreslås således opmuret i genbrugstegl og taget udført med sort paptag. Tagene udformes som sadeltage med et markant ovenlys beliggende over fællesrummene. Da disse ovenlys ikke aktuelt er indeholdt i forslaget skal en kommende bearbejdning muliggøre, at disse indarbejdes. Mellembygningerne udføres med træbeklædning og flade græstage, og underordner sig således de fem særskilte huse.
Side 29 af 31 Der er samlet set tale om et meget vellykket forslag, der i arkitektur, og som det vil læses af det kommende afsnit funktion, vil kunne danne en smuk og imødekommende ramme om en ny institution. 6.5.3 Funktion Forslagets funktion vurderes god til fremragende. Helhedsplan Forslagets samlede helhedsplan, fra parkeringsløsningen til legepladser og disponeringen af de fem huse, fremstår helstøbt og overbevisende. Det er bedømmelsesudvalgets opfattelse, at det på fornem vis formår, at opfylde ønsket om det lille i det store uden at gå uhensigtsmæssigt på kompromis med funktionaliteten eller på bekostning af de forskellige brugergrupper. Der er således tale om et forslag, der med stort held har oversat de pædagogiske tanker fra visionen til en institution med optimal sammenhængskraft. Mulighederne for at arbejde sammen i klyngerne to og to giver fremadrettet store pædagogiske muligheder såvel som driftsmæssige fordele. De forskellige landskabsrum opleves at være fint sammenhængende, samtidig med at overgangene til andre udeområder eller nærområderne ved husene er godt gennemtænkt. Disponering af funktioner Disponeringen af de enkelte klynger opleves gennemtænkt såvel pædagogisk som funktionelt. Børnene er adskilt i nødvendigt omfang, men kan samles når det ønskes. Der er gode overbliksforhold ude som inde, og beliggenheden af kontor og mødefaciliteter er god. Bedømmelsesudvalget har diskuteret det forhold, at man fra det østligste og vestligste klyngehus skal gå gennem naboklyngen for at komme til de centrale multirum. Det er dog opfattelsen, at afstandene er korte samtidig med at passagen altid sker med voksne, og i øvrigt i en ganglinje foran vuggestuegrupper, hvor børnene oftest opholder sig i grupperummene. Beliggenheden af multirummene er god og deres depotplaceringer er velvalgte. Placeringen af det uopvarmede værksted ud for det kreative multirum giver desuden en spændende mulighed for at arbejde ude og inde med kreative aktiviteter samtidig. Disponeringen af personalehuset fremstår funktionel, og synes at kunne give gode rammer for arbejdsdagen samt tilbyde gode muligheder for diskret dialog med forældre. Produktionskøkkenet opleves tilsvarende vellykket disponeret med en logisk produktionsrækkefølge fra vareindlevering til den færdige mad anrettes på rulleborde, der er parkeret i en afgrænset niche på gangen. En smule malurt i bægeret er dog de to rampeforløb mellem klyngerne, kan være en udfordring i dagligdagen ved madudbringning, og derfor skal undergå yderligere bearbejdning i det kommende projektforløb.
Side 30 af 31 Fleksibilitet / fællesudnyttelse Tilbudsgiveren anskueliggør hvorledes den enkelte klynge fleksibelt kan spejles, så børnehavegrupper placeres mod syd, men netop den anviste løsning, i kombination med landskabsprojektet, fremstår vellykket, og ønskes fastholdt. Muligheden for samarbejde mellem klyngerne inde og ude er flot tilstede, og i de enkelte huse findes gode eksempler på fleksibilitet og mulighed for fællesudnyttelse, herunder forbindelsen mellem pædagogisk køkken, fællesrum og potentielt multirummet i klyngerne, muligheden for aktivitet mellem det kreative multirum og det uopvarmede værksted samt muligheden for sammenlægning af det store mødelokale og personalerummet i personalehuset. Byggeteknisk giver den valgte løsning relativt mange bærende og stabiliserende vægge, hvilket reducerer mulighederne for fleksibilitet i en evt. fremtidig omdisponering af bygningen. 6.5.4 Energi / Byggeteknik Forslagets energi / byggeteknik vurderes tilfredsstillende Bygningsdele vedligehold Bygningen opføres med bærende vægge i en kombination af gasbeton- og murværk, hvilket generelt må forventes at give en lidt lavere robusthed end eksempelvis betonelementer. Facaderne er primært udført med tegl suppleret med mindre områder af varmebehandlet listebeklædning. Træfacaderne vil umiddelbart kræve mere vedligehold end eksempelvis tegl- eller betonfacader, men det betragtes dog positivt, at der er valgt varmebehandlet træ, og at omfanget er begrænset til de lave mellembygninger. Driftsforhold Forslaget opfylder ikke byggeprogrammets ønske til en bygning i lavenergiklasse 2020, men kun 2015 uden brug af solceller. Det foreslås at bygningen kan opgraderes til lavenergiklasse 2020 ved hjælp af solceller. Teknisk opfylder forslaget byggeprogrammet ift. ventilations- og varmeanlæg. På el-siden er det oplyst at der anvendes EU installationsmateriel. CTS-anlæg er ikke nærmere beskrevet i forslaget, men det forudsættes at det opfylder kravene i byggeprogrammet. Forslaget overholder byggeprogrammets krav både til termisk-, atmosfærisk-, akustisk- og optisk indeklima. Ift. det optiske og termiske indeklima forudsættes det, at krav til det termiske indeklima samt dagslysfaktorer, herunder også krav til dagslysforhold ved arbejdspladser, overholdes også selv om det er angivet at ovenlys og pergolaer ikke er indeholdt i tilbuddet. Brandteknisk virker forslaget til at være godt bearbejdet, men der kan dog være enkelte vindues- og dørplaceringer, der skal justeres pga. af risiko for vinkelsmitte. 6.5.5 Genanvendelse af materialer Forslagets genanvendelse af materialer vurderes mindre tilfredsstillende.
Side 31 af 31 Der er i tilbudet lavet en god beskrivelse af genanvendelsen af materialer samt hvilke overvejelser der er gjort ift. arkitektur og den pædagogiske målsætning. Der foreslås genanvendt tegl på facaderne af de fem hovedhuse, træ som beklædning på nogle af de indvendige vægge, brosten i ankomstområdet, asfaltbelægninger på legepladsen samt knust tegl og beton som en del af bundopbygningen. Tegl i facaderne og træ på de indvendige vægge er dog ikke indeholdt i tilbuddet, hvilket samlet set må betragtes som et mindre tilfredsstillende omfang af genanvendelse.