Bilag 1 Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018
Indledning Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 er i efteråret 2017 blevet evalueret med det formål at få viden, der kan bruges som afsæt for overvejelser om udvikling og implementering af en ny sundhedspolitik i Frederiksberg Kommune. Evalueringen giver en række anbefalinger for både udformning af politikken, implementeringsstrategi og organisering af implementeringen. Evalueringen har to dele: Sundhedspolitikkens indsatser som sætter fokus på de konkrete sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der er sat i værk i de seneste tre år som led i implementeringen af sundhedspolitikken. Sundhedspolitikkens sigtelinjer for sundheden som sætter fokus på udviklingen i sundhedstilstanden på Frederiksberg. I en afsluttende konklusion samles hovedpointer og gives anbefalinger til brug for udvikling og implementering af en ny sundhedspolitik i Frederiksberg Kommune. Der er i evalueringen gjort brug af følgende kilder til viden: Analyser af sammenhængen mellem indsatser og faglige anbefalinger for kommunal forebyggelse og sundhedsfremme (bilag 1) og af udviklingen af sundhedstilstanden på Frederiksberg (bilag 2). Spørgeskemaundersøgelse af holdninger og erfaringer fra 105 ansatte i Frederiksberg Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er distribueret bredt i alle kommunens forvaltningsområder. 55% af besvarelserne stammer fra ledere i kommunen, og 43% stammer fra medarbejdere. 2% ønskede ikke at angive deres stilling. Kvalitativ procesevaluering med de ledere og medarbejdere, der har været involveret i den tværgående implementering. Sundhedspolitikkens indsatser Hvordan er det lykkedes at skabe nye og forbedrede indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse i Frederiksberg Kommune i de forløbne tre år? Hvad er sammenhængen mellem disse indsatser og faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse? Og hvordan har selve sundhedspolitikken fungeret som rettesnor for implementeringen? Sundhedspolitik 2015-2018 er især på to punkter anderledes end kommunens første sundhedspolitik (2011-2015). Hvor den første sundhedspolitik var struktureret omkring væsentlige livsstilbetingede risikofaktorer for borgernes sundhed (kost, rygning, etc.), er den nuværende bygget op om fire indsatsområder, der angiver forskellige arenaer for forebyggelse og sundhedsfremme: Sundhed for alle der handler om at skabe større lighed, når det gælder muligheden for at leve et sundt liv. Fællesskaber der handler om at styrke robuste fællesskaber og borgernes mentale sundhed og trivsel. Familier der handler om at skabe gode rammer for børn og unges sundhed 2
Byrum der handler om at gøre byens rum til omdrejningspunkt for fysisk udfoldelse og mental trivsel, og om miljø, luftforurening og klimatilpasning. For hvert indsatsområde er der angivet to til fire mål 11 i alt med tilhørende sigtelinjer. Sigtelinjerne er et udtryk for, om Frederiksberg er på vej mod visionen om, at borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår. Ligesom strukturen blev også planen for implementering ændret fra første til anden sundhedspolitik. Hvor den første sundhedspolitik angav i alt 24 handlinger eller indsatser, der skulle implementeres i løbet af politikkens levetid, så angiver den nuværende sundhedspolitik ingen handlinger, kun mål. Indsatserne besluttes i stedet af hvert enkelt fagudvalg for et år af gangen, og hver enkel indsats i fagudvalgenes handleplaner sigter mod et af sundhedspolitikkens 11 mål. Hensigten med denne tilgang var at skabe bredt ejerskab for og forankring af sundhedspolitikken på tværs af fagudvalg og forvaltningsområder. Målt på om der i de seneste tre år er blevet arbejdet konkret sundhedsfremmende og forebyggende i Frederiksberg Kommune, er Sundhedspolitik 2015-2018 en succes. Resultatet af implementeringsstrategien har været 115 indsatser fordelt på tre års handleplaner. Hvad er sammenhængen mellem sundhedspolitikkens indsatser og faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse? Implementeringsstrategien en også en succes, når der måles på, om indsatserne er i overensstemmelse med faglige anbefalinger (se bilag 2). Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2012-2013 faglige redskaber til den kommunale forebyggelse med en række Forebyggelsespakker bygget op omkring forskellige risikofaktorer for folkesundheden. Sundhedsstyrelsen beskriver anbefalingerne som den bedst tilgængelige viden om, hvor kommunerne skal sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Én måde at besvare spørgsmålet om indsatserne var de rigtige er at analysere, om indsatserne følger anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er imidlertid forventeligt, at en del af indsatserne ikke anbefales i forebyggelsespakkerne. Forebyggelsespakkerne giver kun i ringe grad giver anbefalinger for forebyggelse af de bagvedliggende determinanter for social ulighed i sundhed, for styrkelsen af robuste fællesskaber samt for forebyggelse i byens fysiske miljø (for eksempel luftforurening og støjforurening). Alle disse tre aspekter er imidlertid centrale for folkesundheden og derfor vigtige indsatsområder i Sundhedspolitik 2015-2018. Analysen omfatter derfor også andre faglige anbefalinger. Andre faglige anbefalinger stammer eksempelvis fra Sundhedsstyrelsen (Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? (Sundhedsstyrelsen 2012)), fra Statens Institut for Folkesundhed (ABC for mental sundhed) eller fra World Health Organization (WHO). Frederiksberg er særligt forpligtet af faglige anbefalinger fra WHO gennem akkrediteringen som Healthy City i European Healthy City Network. Analysen af de 115 indsatser i fagudvalgenes handleplaner viser, at: 71 indsatser følger faglige anbefalinger i en eller flere forebyggelsespakker, og ofte desuden andre faglige anbefalinger. 40 indsatser følger ikke anbefalinger i forebyggelsespakkerne, men i stedet andre faglige anbefalinger. 4 indsatser følger ikke direkte anbefalinger i forebyggelsespakkerne eller andre danske faglige anbefalinger. Af de fire resterende indsatser følger én international forskning på området; én var en del af et pilotprojekt i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning; og én er en del af et pilotprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet. Kun en enkelt indsats var ikke i nogen af disse kategorier. Konklusionen er, at 3
handleplanernes indsatser i høj grad er i overensstemmelse med faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse. Hvilke metoder bruges i indsatserne? Hvis indsatserne analyseres med udgangspunkt i hvilke metoder til forebyggelse, som de gør brug af, ses en tendens til, at indsatser med fokus på sundhedstilbud til borgerne og tidlig opsporing er mest udbredte. Forebyggelsespakkerne anbefaler, at kommunerne arbejder med fire forskellige typer af metoder: Information og undervisning om sundhed. Tidlig opsporing af dårligt helbred, mistrivsel eller usund livsstil blandt borgerne, med henblik på tidlig indsats eller henvisning til behandling. Sundhedstilbud til borgere. Sunde rammer for borgernes liv. I diagram 1 er vist, hvilke metoder der anvendes i de 115 indsatser i handleplanerne. Nogle indsatser indeholder flere metoder for eksempel tidlig opsporing kombineret med et sundhedstilbud. Diagram 1: Arbejdet med sunde rammer finder således kun sted i 21 af handleplanernes 115 indsatser. Det bør være et opmærksomhedspunkt, idet forskning i sundhedsfremme og forebyggelse viser, at der er et meget stort potentiale i at arbejde med sunde rammer. Sunde rammer er alt det, der gør det let at leve sundt. Eksempler på sunde rammer er gode cykelstier i byen, et godt indeklima i skolerne, nem adgang til steder at være fysisk aktiv, ren luft og støvsvag asfalt på vejene. Det er også røgfri områder i byen eller røgfrie arbejdsdage, færre alkoholbevillinger i områder tæt på ungdomsuddannelser, håndhævelse af lov om salg af alkohol og tobak til børn og unge eller mad- og måltidspolitikker i daginstitutioner. En ny undersøgelse af danskernes holdninger til forebyggelse fra Trygfonden og Mandag Morgen viser, at danskerne mener, at det fortrinsvis er den enkeltes eget ansvar at leve sundt, men de forventer, at det offentlige skaber rammerne og har fokus på at fremme sund livsførelse. Danskerne bakker for eksempel op om, at der skal være strengere kontrol med, at lovgivningen omkring salg af alkohol og tobak overholdes, ligesom de gerne vil have hjælp til for eksempel rygestop. Evalueringen viser altså, at implementeringen har inkluderet 115 indsatser i tre års handleplaner; at der er stor overensstemmelse mellem indsatser og faglige anbefalinger; og at indsatserne fordeler sig på alle typer eller metoder til forebyggelse om end kommunen med fordel kunne styrke arbejdet med sunde rammer. Frederiksberg er godt på vej. Evalueringen viser dog også, at ikke alle de 115 indsatser er nye eller 4
forbedrede sammenlignet med udgangspunktet i 2015. Handleplanerne rummede især i det første år mange indsatser, som allerede var en del af kommunens drift eller var sat i værk på grund af andre anledninger. Her blev sundhedspolitikken snarere en lejlighed til at synliggøre sundhedsperspektivet i allerede eksisterende indsatser. Det har ikke umiddelbart været muligt at efterprøve, hvor mange indsatser i handleplanerne, som blev udviklet, sat i værk eller forbedret alene i kraft af sundhedspolitikken. Det vurderes, at udviklingen henimod færre indsatser med fokus på udviklingsprojekter eller indsatser på tværs giver større fokus på implementeringen og mulighed for strategisk at sætte ind, hvor der vil være størst effekt af styrket forebyggelsesindsats. Procesevalueringen viser endvidere, at indsatser har størst sandsynlighed for at blive implementeret, når de er udviklet tæt på praksis, i tæt samarbejde med de organisationer, som er ansvarlig for implementeringen; når der er ledelsesmæssigt fokus; tilstrækkelige ressourcer; løbende opfølgning og når indsatsen giver mening i lyset af organisationernes kerneopgaver. Styrkelse af sundhedsfremme generelt Evalueringen tyder på et mere overordnet niveau på, at der er sket en styrkelse af sundhedsfremme og forebyggelse i Frederiksberg Kommune i de forløbne tre år. Styrkelsen er dog ikke alene sket gennem nye indsatser beskrevet i handleplaner. Den kvalitative procesevaluering peger på, at arbejdet med sundhedspolitikken har givet et større fokus på sundhed. Samspillet mellem sundhedspolitikken og Frederiksbergstrategien bliver nævnt som eksempel på dette. En spørgeskemaundersøgelse blandt 105 ledere og medarbejdere i Frederiksberg Kommune bekræfter dette billede. Således er 55% af respondenterne enige eller meget enige i udsagnet Der er kommet mere fokus på sundhed i min afdeling i de senere år, mens kun 5% er uenige. Og 75% er enige eller meget enige i udsagnet: I min afdeling prioriterer vi at arbejde for at styrke borgernes sundhed eller skabe sunde rammer, mens kun 2% er uenige i dette. Evalueringen peger på, at selve udformningen af sundhedspolitikken, med de brede indsatsområder, har haft en del af æren for det større sundhedsfokus og har fremmet implementeringen. De ledere og medarbejdere, der har været direkte involveret i implementeringen, beskriver de brede indsatsområder som relevante og meningsfulde. De brede indsatsområder og de 11 mål gør det nemmere at se sundhedspolitikken i sammenhæng med kerneopgaverne i mange dele af den kommunale organisation, og hermed bliver det lettere at styrke sundhedsperspektivet i de enkelte afdelingers kerneopgave. Det er samtidig en tilbagevendende udfordring at sikre prioritering af indsatser, som ikke umiddelbart støtter op om de enkelte afdelinger og forvaltningsområders kerneopgaver, især hvis disse indsatser er ressourcekrævende. Implementeringsstudier viser, at flere faktorer er afgørende, når vi skal omsætte viden om forebyggelse og sundhedsfremme til forankret praksis i hverdagen: o At viden om metoder skal være tilgængelig o At denne viden kan overføres (med effekt) til den kommunale kontekst, og o At nye indsatser betragtes som bedre end det, der allerede gøres for borgerne, medarbejderne og/eller økonomien. Viden om faglige anbefalinger og virkningsfulde metoder er altså ikke tilstrækkelig. Der kan være konkrete implementeringsudfordringer i områder, og forebyggelsesindsatsen kan kollidere med andre mål og dagsordener. Skal skolerne f.eks. prioritere forebyggelsesindsatser, som vil give de unge borgere længere liv med flere leveår fri for sygdom, når de bliver gamle, hvis indsatsen ikke umiddelbart støtter op om skolernes kerneopgave om læring? Det er her interessant at bemærke, at forebyggelse af rygning og stort alkoholforbrug to af de helt store syndere, når det gælder sygdom, for tidlig død og den sociale ulighed i sundhed ifølge undersøgelsen blandt 105 ledere og medarbejdere har mindre medvind ude i den kommunale organisation end arbejdet for at motivere borgerne til mere bevægelse og sundere madvaner 5
eller styrke deres psykiske og mentale sundhed (se bilag 3). Det vurderes, at de brede indsatsområder, denne udfordring til trods, giver flere positive end negative virkninger i implementeringsprocessen. Indsatsområder og mål som styringsredskaber Evalueringen peger endvidere på, at den konkrete beskrivelse af indsatsområder og mål har været afgørende styringsredskaber. Et blik på de 115 indsatser viser, at de fordeler sig på alle fire indsatsområder og alle 11 mål, men ikke ligeligt, som illustreret af diagram 2. Diagram 2: Det har aldrig været en ambition, at der skulle være ligelig fordeling af indsatser på de fire indsatsområder, og ingen andre dele af evalueringen giver anledning til overvejelser om, at Familier eller Byrum skulle være mindre relevante eller meningsfulde indsatsområder end Sundhed for alle og Fællesskaber. Det er også værd at bemærke, at ansvarlige for enkeltindsatser ofte beskriver, at deres indsats støtter op om mere end et enkelt mål, og at der derfor er en vis vilkårlighed, når det kommer til fordelingen på indsatsområder og mål. Men analysen peger på, at processen omkring en ny sundhedspolitik skal lægge stor vægt på den konkrete formulering af mål i samarbejde med en bred målgruppe på tværs af de forskellige forvaltningsområder, borgere og politikere, så målene bliver meningsfulde og relevante for så mange som muligt. De 11 mål og de tilhørende sigtelinjer fungerer som strategiske ambitioner, som virker motiverende men de kan kun yderst sjældent bruges til at måle effekten af enkelte indsatser i handleplanerne. Målinger af effekt finder ideelt sted meget tættere på den enkelte indsats. De 11 mål bliver blandt de, der har været involveret i implementering, brugt til som ledestjerner, men aktørerne har samtidig en realistisk opfattelse af, at deres enkeltstående indsats ikke er tilstrækkelig til nå målet. Eksempelvis rykker udbredelsen af Fritidsguideordningen til også at omfatte flygtninge ikke meget på den overordnede sigtelinje om, at andelen af borgere, som ofte er uønsket alene, skal reduceres til højst 5,5% i næste Sundhedsprofil. Ikke desto mindre er Fritidsguide-ordningen en lille brik i det store billede, som måske endda kan inspirere andre til at igangsætte indsatser. 6
Sundhedspolitikkens sigtelinjer for sundheden Er Frederiksberg på rette vej, når det gælder borgernes sundhed og de rammer, byen sætter for borgernes liv? De 11 mål i Sundhedspolitik 2015-2018 er som nævnt vedtaget sammen med sigtelinjer for hvert enkelt mål, som angiver, om Frederiksberg Kommune er på rette vej mod målet. I foråret 2016 og 2017 er der fulgt op på Sundhedspolitikkens sigtelinjer på baggrund af bedst tilgængelige datakilder (se bilag 3). Det er denne opfølgning, der er anvendt i evalueringen her. En kort oversigt fremgår af tabel 1 nedenfor. En del af sigtelinjerne i Sundhedspolitik 2015-2018 er baseret på Region Hovedstadens sundhedsprofil, og publiceringen af Sundhedsprofil 2017 den 19. marts 2018 vil derfor give mulighed for opfølgning på samtlige sigtelinjer. I forhold til de mål, hvor det er muligt at se udviklingen i 2017, viser tabel 1, at der på de fleste områder er en positiv udvikling. Markant positivt er stigningen i middellevetid blandt Frederiksbergs borgere, hvor vi i årets måling har passeret landsgennemsnittet. Også i forhold til udviklingen i brug af hash blandt 9. klasses eleverne på Frederiksberg er der sket en positiv udvikling, og det ambitiøse mål i Sundhedspolitik 2015-2018 ser ud til at være nået i årets opfølgning. Fra andre undersøgelser ved vi imidlertid, at brug af både hash, alkohol og tobak blandt de unge bliver mere udbredt i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Disse lidt ældre unge er også i søgelyset, når det gælder målet om, at Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Her ses en neutral til negativ udvikling. Tabel 1: Oversigt over opfølgning på de 11 mål i Sundhedspolitikken Mål i Sundhedspolitik 2015-2018 Status Sundheds for alle 1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Kan monitoreres næste gang i 2018 2. Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med Positiv udvikling flere gode leveår 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, Kan monitoreres næste gang i 2018 både fysisk og mentalt 4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Neutral til negativ udvikling Fællesskaber 5. Flere børn, unge, voksne og ældre skal have en god Kan monitoreres næste gang i 2018. mental sundhed 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af Kan monitoreres næste gang i 2018, men et robust fællesskab indikator viser positiv tendens Familier 7. Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer 8. Unges risikoadfærd skal mindskes Positiv udvikling Byrum 9. Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere Positiv udvikling bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 10. Flere borgere skal gå eller cykle i hverdagen Negativ udvikling 11. Luften skal være renere, og der skal være rent vand og mindre støj i byens rum baseret på målinger 2015 Positivt sammenlignet med nationalt gennemsnit. Svag positiv tendens siden skoleåret 2014/2015 Luft: Neutral udvikling Vand: Neutral udvikling Støj: Monitoreres i 2017, men data foreligger endnu ikke 7
Udviklingen i Frederiksbergborgernes sundhed påvirkes både af de rammer og tilbud, som kommunen tilbyder, samt af nationale rammer og tiltag og den generelle samfundsudvikling nationalt og internationalt. Derfor skal der udvises varsomhed med at tage opfølgningen som udtryk for effekt af alle de indsatser, der planlægges som led i implementeringen af Sundhedspolitikken. Dette gælder især de mål, som sigter mod en generel forbedring af sundheden hos alle borgere. Opfølgningen kan derimod bruges til at prioritere indsatser i lyset af konkrete sundhedsudfordringer for Frederiksberg Kommunes borgere. I spørgeskemaundersøgelsen med ledere og medarbejdere i Frederiksberg Kommune var 51% enige eller meget enige i udsagnet: I min afdeling prioriterer vi at bruge data og viden som grundlag for at drøfte igangværende og fremtidige sundhedsindsatser for borgerne, mens 12% var uenige eller meget uenige. Tilsyneladende er der altså en del medarbejdere og ledere, som mener, at de allerede gør denne prioritering. Konklusioner og anbefalinger for en ny sundhedspolitik Sammenfatning af evalueringens hovedpointer Der er sket en styrkelse af sundhedsfremme og forebyggelse i Frederiksberg Kommune i de forløbne tre år. Der er ifølge ledere og medarbejdere i Frederiksberg Kommune kommet et større fokus på sundhed i de senere år, og hovedparten vurderer, at borgernes sundhed er vigtig for deres afdelings kerneopgave. Arbejdet med sundhedspolitikken har spillet en rolle i denne styrkelse. Samspillet mellem sundhedspolitikken og Frederiksbergstrategien bliver nævnt som et eksempel på dette. En vurdering af, om Frederiksberg er på vej mod målene i Sundhedspolitik 2015-2018, kan findes ved at se på sigtelinjerne i Sundhedspolitikken. De sigtelinjer, som det er muligt at følge op på, viser hovedsagelig en positiv tendens. Eksempelvis er middellevetiden steget; trivslen blandt folkeskoleelever i 4.-9. klasse er en anelse bedre end landsgennemsnittet; og andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet at være fulde eller prøvet at ryge hash, er faldende. En undtagelse fra denne positive tendens er sigtelinjen vedrørende andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, hvor der ses en negativ udvikling. En fuld opfølgning på sigtelinjerne er mulig efter den 19. marts 2018, hvor Region Hovedstadens sundhedsprofil udkommer. Målt på, om der i de seneste tre år er blevet arbejdet konkret sundhedsfremmende og forebyggende i Frederiksberg Kommune, er Sundhedspolitik 2015-2018 en succes. Resultatet af implementeringsstrategien har været 115 indsatser fordelt på tre års handleplaner. Der er høj grad af overensstemmelse mellem langt størstedelen af de 115 indsatser og nationale faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse. Procesevalueringen viser, at indsatser har størst sandsynlighed for at blive implementeret, når de er udviklet tæt på praksis, i tæt samarbejde med de organisationer, som er ansvarlig for implementeringen; når der er ledelsesmæssigt fokus; tilstrækkelige ressourcer; løbende opfølgning og når indsatsen giver mening i lyset af organisationernes kerneopgaver. En analyse af, hvilke metoder, der anvendes i de 115 indsatser, afslører, at der er en overvægt af indsatser, der skaber sundhedstilbud eller arbejder med tidlig opsporing af helbredsproblemer eller risikoadfærd hos borgere. Derimod er der relativt færre indsatser, der fokuserer på information og undervisning samt på at skabe sunde rammer for livet på Frederiksberg. Det vurderes, at der er et uudnyttet potentiale i at styrke indsatser for at skabe sunde rammer såkaldt strukturel forebyggelse. Det er en tilbagevendende udfordring i forbindelse med implementering af sundhed på tværs af kommunens fagudvalg og forvaltningsområder, at sikre prioritering af indsatser, som ikke umiddelbart støtter op om kerneopgaverne i andre fagudvalg og områder. Dette gælder især, hvis 8
indsatser er ressourcekrævende. Dette kommer i evalueringen bl.a. til udtryk som en relativ lav prioritering af tobaks- og alkoholforebyggelse. Der har fra første til tredje års handleplan været en udvikling hen i mod at beskrive færre indsatser i handleplanerne, med fokus på udviklingsprojekter og indsatser på tværs. Dette vurderes positivt, idet færre indsatser giver mulighed for større fokus i implementeringen og mulighed for strategisk at sætte ind, hvor der vil være størst effekt af styrket forebyggelsesindsats. Den konkrete beskrivelse af indsatsområder og mål i Sundhedspolitik 2015-2018 har været afgørende styringsredskaber i implementeringen. Generelt vurderes det positivt, at Sundhedspolitik 2015-2018 har haft de fire brede indsatsområder, snarere end at have risikofaktorer som for eksempel kost, rygning, alkohol og motion som overskrifter. Sigtelinjer i Sundhedspolitik 2015-2018 har i de fleste tilfælde været for langt fra de 115 indsatser til at kunne bruges til effektmåling af indsatserne. Snarere har sigtelinjerne tjent som strategiske ambitioner for det sundhedsfremmende arbejde. Sigtelinjerne og opfølgningen på dem kan endvidere bruges til at prioritere indsatser i lyset af konkrete sundhedsudfordringer for Frederiksberg Kommunes borgere. Anbefalinger for en ny sundhedspolitik i Frederiksberg Kommune 1. At udvikle en sundhedspolitik med brede indsatsområder eller arenaer for forebyggelse og sundhedsfremme 2. At indsatsområder og mål skal være konkrete, meningsfulde og relevante på tværs af alle fagudvalg og for kommunens borgere 3. At anvende en implementeringsstrategi, hvor hvert fagudvalg vedtager egne handleplaner med henblik på ejerskab og forankring af indsatserne 4. At der ved implementeringen af en kommende sundhedspolitik lægges op til færre indsatser end i Sundhedspolitik 2015-2018 med henblik på at sikre større fokus på implementeringen 5. At have opmærksomhed på at arbejde med alle de emner, hvor der er et stort kommunalt forebyggelsespotentiale også selvom disse emner ikke umiddelbart ligger tæt på kerneopgaven i de forskellige fagudvalg, for eksempel tobaks- og alkoholforebyggelse 6. At have opmærksomhed på at arbejde med alle de metoder, hvor der er et stort kommunalt forebyggelsespotentiale herunder særligt at styrke arbejdet med strukturelle tiltag, som skaber sunde rammer for borgernes liv 7. At opfatte mål og sigtelinjer som strategiske ambitioner, der skal angive retning. Mål og sigtelinjer vil kun i enkelte tilfælde egne sig til effektstyring af konkrete indsatser. 8. At viden om specifikke sundhedsudfordringer bruges til at prioritere indsatsområder og mål og til planlægning af konkrete indsatser 9