GERDA MEYHOFF PRIVATSAMLING GIM 3547

GERDA MEYHOFF PRIVATSAMLING GIM 3547 Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2005

GERDA MEYHOFF PRIVATSAMLING GIM 3547 Registreringens forhistorie Oldsagssamlingen hos Gerda Meyhoff er tidligere erkendt og delvist registreret af Gilleleje Museum, men den fornyede interesse skete gennem en samtale sept. 2004 med en anden privatsamler i Villingebæk, som henledte opmærksomheden på samlingen fra Søborg Sø. Gilleleje Museums leder Søren Frandsen havde tidligere haft kontakt med Gerda Meyhoff og kunne formidle kontakten. Mus. insp. Liv Appel og museumsassistent Kjartan Langsted besøgte GM okt. 2004 og lånte kasser med de bedste fund med til registrering på Museet efter så vidt muligt at have indhentet oplysninger om findested. Juni 2005 blev sagen overladt til undertegnede cand. phil. Tim Grønnegaard. Jeg besøgte GM 20/6 2005 og foretog et interview med GM om findesteder og øvrige kontakter i forbindelse med samlingen. At sagen i den grad kom til at trække i langdrag, må jeg meget beklage, men også undertegnede blev ramt af byggesagsbølgen. Historik Gerda Meyhoff (f. 1915) købte gården Odderholm i Søborg Sø sept. 1952 og flyttede ind sammen med sin mand Ludvig Meyhoff (f. 1911) 1/4 1954. De havde gården til okt. 1995 (sidste høst 1994). Samtlige genstande er opsamlet af GM personligt i perioden 1954-95. Hun gik tur på markerne, når der var nyharvet/pløjet. Professor C. J. Becker sendte et brev til dem, idet han var interesseret i de grubekeramiske blokke til sin afhandling om Grubekeramisk kultur. C. L. Vebæk fra Nationalmuseet kom på besøg et af de første år, GM var på Odderholm. I mange år gik der en lærer fra Helsingør på Holtjorden. GM kunne ikke huske hans navn, men han var ældre end GM (muligvis C. H. Jensen, som optræder i sb.-protokollen). H. C. Terslin fra Gilleleje Museum gik meget rundt på Odderholms jord med sin spånkurv, men han gik sin egen rute. Han var bare en, man snakkede med, ikke en, der kom og så på tingene hos GM. GM fulgte meget med i Søborg-udgravningerne og talte meget med Robert Egevang, der var venlig til at fortælle. Engang i 1970 erne kom en spanier (der talte dansk) og gik på Odderholms jord. Han skulle angiveligt skrive en afhandling. Museumsinspektør på Gilleleje Museum Carsten Paludan-Müller kom meget på Odderholm (gående fra Græsted St.). Hans kæreste Hanne Reinhold registrerede 1986 de oldsager, der gik til Søborg Privatskole. Mus. insp. Jens Aage Petersen, Gilleleje Museum, har ikke besøgt Odderholm, men GM snakkede meget med ham under diverse udgravninger. Gerda Meyhoff startede med at få fat i Politikens Jeg ser på oldsager og fik siden fat i mere omfattende litteratur. Hun har lavet en lille udstilling på biblioteket i Græsted med en lille udstillingsmontre (ca. 1995-2000) Samlingens bestanddele Samlingen består af et stort antal små og store æsker med rumopdeling, hvor genstandene ligger hovedsageligt efter type. Der er ingen påskrifter på genstandene eller andre oplysninger om fundsted, så alle oplysninger herom stammer fra Gerda Meyhoffs hukommelse. Hun kunne angiveligt tidligere huske nøje, hvor alle tingene var fundet, men en del var imidlertid siden gået i glemmebogen. Derfor var det kun undtagelsesvist muligt at komme nærmere end Holtjorden eller Syd for gården. Den omtalte Holtjord er et stykke jord vest for Odderholm, som hørte til gården (se fig. 3). Samlingen udgør kun de bedste sager fra Gerda Meyhoffs samling. Herudover er et helt jalousiskab fyldt med flint og knogler, ligesom udhuset i GM s parcelhusejendom i Græsted er fyldt med kasser med flint. Registreringens metodik Alle genstande, der havde en vis sekundær bearbejdning (dvs. redskaber og regulære blokke) blev tegnet med tusch og akvarel, fotograferet med digitalkamera og scannet ind (se fig. 6-33). Alle genstande blev

x-nummereret (se fundliste). Afslag, flækker o.lign., der var opsamlet i hundredevis, blev ikke tegnet og fotograferet eller registreret på anden vis. Fundomstændigheder Frydenhøj N Lokaliteten har i atlantisk og neolitisk ligget på en lang smal tange ud i Søborg Sø (se fig. 4). Netop her munder den store å Maglemose å ud i Søborg Sø, som forbandt de store søbassiner Maglemosen og Søborg Sø. Herfra stammer en stor og meget smuk fladehugget flintdolk af Lomborgs type Ib (x1) (se fig. 6). Fra samme næs mindre end 100 meter mod vest stammer en meget stor og smuk hel flintdolk af Lomborg type IIIb fra Ove Evald Nielsens privatsamling (GIM 3591 x1). Hertil også muligvis en hel fladehugget miniaturedolk med markeret skulder (GIM 3591x2). Disse dolkes hele tilstand og fornemme kvalitet gør, at der antagelig er tale om oppløjet gravgods. Der har derfor snarest ligget en gravplads fra senneolitisk tid her, hvor ploven i midten af 20. årh. er nået ned til centralgravene. Dolkenes forskellige typer antyder, at gravpladsen har været i brug gennem flere århundreder. Den topografiske beliggenhed nær bredden af en større sø minder om den senneolitiske gravplads, Gilleleje Museum har undersøgt ved Arresøs østbred (Ramløse sb. 92). Frydenhøj NØ Lokaliteten har i atlantisk og neolitisk ligget yderst på en lang smal tange ud i Søborg Sø (se fig. 4). Tangens afslutning mod øst udgøres af en lille højning, på hvis sydlige del hovedparten af fundene er gjort. Her kan udskilles fire bopladsfaser: Kongemosekultur, ældre Ertebølle, yngre Ertebølle og Grubekeramisk kultur: - Kongemosekultur: En skævpil (x48) og to skævodde (x44-x45) (fig. 19). - Ældre Ertebølle: Ca. 10 skæve tværpile (bl.a. x49-x57) (fig. 19) - Yngre ertebølle: 67 tværpile af forskellig type (x58-x124) (fig. 19-21) Til ertebøllefasen hører også 12 skiveøkser (x32-43) (fig. 17-18). - Grubekeramisk kultur: En skafttungepil (x47) (fig. 19) og 4 cylindriske blokke (x28-x31) (fig. 15-16). Odderholm Lokaliteten har i maglemosetid ligget som et næs ud i Søborg Sø, men blev i atlantisk tid overlejret af Littorinatransgressionen og har i ertebølletid og neolitikum været dækket af fjordens vand. Pladsen er tidligere registreret som Søborg sb. 90. Samlingen fra Odderholm består af: - Syv mikrolitter (x4-10) (fig. 8). - Seks store kerneøkser (x11-14 + x 24-25) (fig. 9 og 13). - Fem miniature-kerneøkser (x15-19) (fig. 10). - Fire spidsæggede kerneøkser (x20-23) (fig. 11-12). Alle genstandene ser ud til at kunne henføres til maglemosekultur. At der ikke ser ud til at være yngre genstande på pladsen skyldes snarest, at lokaliteten i atlantisk og subboreal tid formentlig har været dækket af sø- hhv. fjordbund som følge af Littorinatransgrassionen (se fig. 5). Adskillige af de øvrige, ikke stedfæstede genstande fra samlingen stammer formentlig fra denne plads, men er ikke medtaget her p.gr. af usikkerheden. Lokaliteten Odderholm strækker sig også syd for landevejen. KONKLUSION Gerda Meyhoffs privatsamling har kastet nyt lys over tre lokaliteter: En formodet gravplads fra senneolitisk tid, FRYDENHOLM NORD, er ikke tidligere erkendt. Den tegner sig gennem et dolkfund fra GM s samling sammen med to dolkfund fra Ove Evald Nielsens privatsamling (GIM 3591 x1-2).

Lokaliteten FRYDENHOLM NORDØST er ikke tidligere erkendt. Den rummer bopladser fra såvel Kongemose som ældre og yngre Ertebølle samt Grubekeramisk kultur. Sidstnævnte kan evt. ses i sammenhæng med den registrerede grubekeramiske plads Græsted sb. 39 kun 50 m mod syd herfor. Maglemosebopladsen ODDERHOLM er tidligere erkendt (Søborg sb. 90), men GM s samling bibringer illustrative fund fra pladsen. Gilleleje 15. december 2005 Tim Grønnegaard arkæolog, cand. phil.

Gården Odderholm, hvor Gerda og Ludvig Meyhoff boede 1954-95. Fig. 1 Maglemosepladsen Odderholm (Søborg sb. 90) set fra NV. Fig. 2 Arealet henligger i dag som eng.

Fig. 3 Odderholm 1890. Det af Gerda Meyhoff benævnte Holtjorden er markeret med rødt.

Erkendbare lokaliteter i Gerda Meyhoffs privatsamling: Fig. 4 Frydenhøj Nord (markeret med grønt). Formodet senneolitisk gravplads. Kan knyttes med fund fra Ove Evald Nielsens privatsamling. Frydenholm Nordøst (markeret med lilla). Bopladsområde med bopladser fra Kongemosekultur, ældre og yngre Ertebølle samt Grubekeramisk kultur. Odderholm (markeret med rødt). Meget rig maglemoseplads. Svarer til Græsted sb. 90. At pladsen tilsyneladende ligger midt ude i vådmark skyldes ændret vandstand, se kort fig. 5. Vådmark i atlantisk tid og neolitikum er markeret med lyseblåt. Større, med stammebåd sejlbart, åløb (Maglemose Å) markeret med mørkeblåt.

Fig.5 ODDERHOLM Formodet vandstand i maglemosetid. Maglemosebopladsen Odderholm er markeret med rødt.

x1 Fladehugget flintdolk. Fig. 6

x2-3 Fragm. fladehugget flintdolk og tyndbladet økse. Fig. 7

x4-10 Mikrolitter. Fig. 8

x11-14 Kerneøkser. Fig. 9

x15-19 Miniature-kerneøkser. Fig. 10

x20-21 Kerneøkser. Fig. 11

x22-23 Kerneøkser Fig. 12

x26-27 Blokke Fig. 14

x32-37 Skiveøkser Fig. 17

X38-43 Skiveøkser Fig. 18

x44-72 Pilespidser Fig. 19

x73-105 Tværpile Fig. 20

x106-124 Tværpile Fig. 21

X140-141 Kerneøkser Fig. 25

x142 Forarbejde til kerneøkse? Fig. 26 x143-145 Pilespidser. Fig. 27

x147-151 Skiveøkser Fig. 28

X153 Skafttungespids Fig. 29 X154 Fladehugget flintsegl Fig. 30

x162 Skafttungespids Fig. 32 x157-161 Bueknive Fig. 33

x155-156 Skafttungespidser Fig. 31