Initiativaftale. som led i det strategiske samarbejde mellem. Socialministeriet. Svendborg Kommune. om boligområdet. Byparken/Skovparken (Hømarken)

Relaterede dokumenter
STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN. Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

Økonomiudvalget. Referat (ekstraordinært møde)

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

Program for de næste 45 minutter

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Indkomsterstattende Ydelser/pension

Bydele i social balance

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Bydele i social balance

Oversigt over indsatser i Strategiaftalen

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Referat fra mødet i Helhedsplansudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Initiativaftale. som led i det strategiske samarbejde mellem. Socialministeriet. Viborg Kommune. om boligområdet. Houlkærvænget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 572 Offentligt

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

UDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet

Integrationspolitik. Furesø Kommune

UG - udvalget. Dagsorden. Greve Kommune. Mandag den 14. maj 2012 kl Daginstitutionen Nova Hundige Allé 13. Medlemmer:

Generelle oplysninger

Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder.

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SUNDPARKEN. Initiativaftale mellem Horsens Kommune og Socialministeriet

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET

Ansøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden

STRATEGISK SAMARBEJDE OM STENGÅRDSVEJ. Initiativaftale mellem Esbjerg Kommune og Socialministeriet

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Furesø Kommunes Integrationspolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Tværgående Sundhedspolitik

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

Samspil sociale og fysiske indsatser

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående.

Uddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Socialt udsatte boligområder

Ansøgningsskema til Udlejningsforsøg finansieret af puljen: Tilskud en Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Svendborg Andels-Boligforening

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Forankring og vidensoverførelse

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

Erfaringsgruppe 4. Videre forløb

Velkommen til Ghetto Bingo!

opsplitning og social udstødelse.

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SØSTJERNEVEJ M.FL. OG NØRAGER

UG - udvalget. Referat. Greve Kommune. Mandag den 14. maj 2012 kl Daginstitutionen Nova Hundige Allé 13. Medlemmer:

Børne- og familiepolitikken

Ansøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune.

Ansøgning om særlig dispensation

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Motalavej, Slagelse Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Program Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus

Psykiatri- og misbrugspolitik

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Behov for gensidigt medborgerskab

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang

Bilag 1 Aftaler om boliganvisning

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl.

Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier. Chefanalytiker Gunvor Christensen

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Transkript:

Initiativaftale som led i det strategiske samarbejde mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune om boligområdet Byparken/Skovparken (Hømarken) Marts 2011

Svendborg Kommune anerkender og ønsker at bidrage til at opfylde regeringens målsætning om at reducere antallet af ghettoområder med ¼ inden 2016 og mindst halvdelen inden 2020. Svendborg Kommune har følgende målsætning for boligområde byparken/skovparken - Hømarken Kommunens målsætning for Byparken og Skovparken - to afdelinger i samme område, som går under fællesbetegnelsen Hømarken: Ikke bare bo, men leve! - Hømarken skal være et attraktivt sted at leve og blive boende. Eksisterende og nye initiativer, der fremmer en positiv udvikling i Hømarken - fysisk, socialt og kulturelt, skal styrkes og udvikles. Hømarkens image skal forbedres gennem udvikling af områdets potentialer, ressourcer, fællesskab og netværk. ------ Konkrete mål for 2016 og 2020, samt status januar 2011: HØMARKEN UD AF GHETTOLISTEN 2016: Hømarkens score er faldet på alle de tre parametre ghettoerne er identificeret på i 2011. 2020: Hømarken er ikke længere på listen over ghettoer, målt efter samme tre parametre. Januar 2011: 50,2/53,2/399. Sammenlignet med det kommunale gennemsnit er Hømarkens beboersammensætning i ubalance. Antallet af ledige lejemål er nedbragt, efter en omfattende fysisk renovering: 2016: ingen 2020: ingen - der er ventelister til lejligheder i Hømarken Fraflytningen er aftaget 2016: 20% 2020: 15% Januar 2011: Hømarkens boliger og fællesarealer er nedslidte og utidssvarende, mange tomme lejemål og høj grad af fraflytnig. Ledige familieboliger dec. 2010: 74. Fraflytningen er markant større i afd. Skovparken end for afd. Byparken - for begge afdelinger størst for et-værelses lejligheder. FORPLIGTENDE SAMARBEJDSAFTALER, FÆLLES STRATEGI OG EN BEDRE KOORDINERING AF INDSATSERNE I HØMARKEN: 2016: Fælles midtvejsevaluering af indsatser og projekter i Hømarken giver pejling på, hvordan Side 2 af 12

ressourcerne bruges bedst og chancen for at korrigere for den næste 4-årige periode. 2020: Fælles evaluering - i mål med succes. Januar 2011: Boligstrategisk Gruppe er koordinerende for Helhedsplanen og Samarbejdsaftalen. SYNLIGE SPOR AF FORBEDRET IMAGE: Indsamling af dokumentation - presseomtale, interviews, brugerundersøgelser, invitationer osv. 2016 og 2020: I hvilken grad er der glæde og stolthed over det der sker blandt de der bor, arbejder og kommer i Hømarken, tilhørsforhold og identitet? Hvordan oplever beboerne Hømarkens fremtid? Hvordan tænker 'omverdenen' om Hømarken? Positive historier - Events i Hømarken og Hømarkens deltagelse i events - nyt skolemiljø - gode projekter. Samfundet ind i Hømarken. Januar 2011: Generelt har området et negativt omdømme, hvilket ikke nødvendigvis et udtryk for sandheden om, hvordan det er at bo i Hømarken. Initiativaftalen er forankret i Kultur, Plan og Erhverv, som har ansvaret for koordinering af og opfølgning på målsætningen i nærværende aftale. I forhold til at indfri målsætningen skal følgende væsentlige problemer og udfordringer løses Der skal skabes grobund for en bedre social og ressourcemæssig balance blandt Hømarkens beboere. Beboernes potentielle ressourcer skal udvikles, samtidig med at man afhjælper sociale problemer og udfordringer i Hømarken. Nedslidte og utidssvarende boliger > Fysiske rammer forbedres gennem renoveringsprojektet. Tomme fællesarealer > områdets fællesarealer renoveres på en måde så de i højere grad inviterer til liv, leg og bevægelse. Forholdsvis mange beboere på overførselsindkomster > initiativer der kan øge beskæftigelsesgraden og antallet af beboere med/under uddannelse. Antallet af domme er høj, sammenlignet med andre boligområder > initiativer der arbejder for at nedbringe antallet af domme - forbyggende indsatser, lokal SSP aktiv i området. Sundhed og trivsel skal øges > initiativer med fokus på kost og motion, mental sundhed og alkohol, samt kulturprojekter og events. Familie-problemer imødegås/forebygges > 'Hjælpen er nær' - tilgængelighed til hjælp og rådgivning i Hømarken. Bedre integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk > godt naboskab, tilhørsforhold, sproglig udvikling. Side 3 af 12

Beskrivelse af den eksisterende indsats i boligområdet: Hømarken (hvis kommunen har flere ghettoområder, udfyldes nedenstående felter for hvert område) Kommunale indsatser Kort opsummering af kommunale aktiviteter og projekter i Hømarken: Svendborg Kommune ønsker at etablere en bedre balance i Hømarken ved at invitere omverdenen ind i boligområdet. August 2011 lancerer kommunen en ny skolestruktur, der samtidig udgør en stor satsning for området. Denne satsning skal sammen med de øvrige tiltag medvirke til at skabe et positivt og levende miljø omkring Hømarkskolen. Den ny skolestruktur indebærer, at alle børn i Hømarken går i grundskole uden for deres boligområde, mens overbygningen fra de fem naboskoler samles på Hømarkskolen. Desuden samles kommunens 10. klasse-tilbud på Byskolen i Svendborg midtby. Skoleprojektet bliver omdrejningspunkt for nye indsatser og aktiviteter med fokus på børn og unge, også uden for skoletiden. En relancering og udvidelse af Værestedet skal styrke og udvikle de unges ressourcer i Hømarken. Tanken er, at skabe et levende og inspirerende miljø, som alle Hømarkens beboere vil få gavn af. Flere eller dele af nuværende indsatser og samarbejder vil blive fulgt op i tilsvarende og nye tværgående samarbejder i forbindelse med den ny skolestruktur. Værestedet, et uvisiteret tilbud til børn og unge 9-18 år, åbent dagligt 13-17 Kulturel Brobygger, en Rollemodelskoordinator forankret i Børn og Unges interkulturelle Team. Sund i Hømarken, 4-årigt projekt, der gennem dialog og borgerinddragelses-metoder vil samarbejde med beboerne om at skabe nogle rammer, der kan videreudvikle beboernes handlekompetencer i forhold til at skabe en sundere hverdag - nu såvel som på længere sigt. Projektperiode 2010-14 SMUK - Sunde Mennesker Uanset Kultur, et projekt der skal understøtte overvægtige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i at opnå og fastholde et sundere liv ved at ændre små ting i hverdagen. Projektperiode 2010-12. Team Udsatte er et projekt, der arbejder opsøgende i forhold til udsatte voksne. Projektet er forankret i Social og Sundhed og det udløber ultimo 2011. Helhedsplanen for boligområdet Side 4 af 12

"Styrket lokal indsats i Hømarken - Fokus på civile ressourcer, netværk og samarbejde" udgør den boligsociale helhedsplan, der beskriver en helhedsorienteret fysisk og social indsats for Hømarken med en ressourcebaseret tilgang til opgaven. Helhedsplanen er tiltrådt af Svendborg Kommune og Svendborg AndelsBoligforening (SAB), september 2007 Samarbejdsaftalen Marts 2010 er en forpligtende aftale mellem Svendborg Kommune og SAB, der bygger videre på Helhedsplanen fra 2007. Samarbejdet med Landsbyggefonden, om det nært forestående renoveringsarbejde i begge afdelinger har afsæt i Samarbejdsaftalen mellem Svendborg Kommune og SAB. Aktiviteter: Den fysiske renoveringsplan: Svendborg Andelsboligforening (SAB) har siden vedtagelse af den boligsociale helhedsplan forhandlet videre med Landsbyggefonden (LBF) om støtte til gennemførelse af en renovering og modernisering af Byparken og Skovparken. Planen er godkendt af Byrådet i august 2010 (Forventet gennemført 2013) Den boligsociale helhedsplan har sit udspring i Projekt Verdens Haver 2005-10. Projektet har som formål at fremme integrationen ved at skabe selvværd, fællesskaber og gensidighed gennem forpligtende opgaver i forbindelse med planlægning og etablering af 5 etniske haver og en have for børn og unge. Anemonen er et væksthus der blev etableret som en fysisk og social/servicemæssig funktion, indrettet i 2 lejligheder i Skovparken. I dag råder Anemonen over 4 lejligheder, som rummer flere indsatser, tilbud og projekter i samme opgang. Anemonen rummer - Kontakten, hvorfra kommunale medarbejdere og projektdeltagere i beskedent omfang kan varetage opgaver vedr. jobformidling, aktivering, revalidering, flexjob, sygedagpengeopfølgning samt støtte til psykisk syge og misbrugere. - Dagligstuen, fysisk og socialt rum til at styrke hjemmegående mødres indbyrdes relationer og beboernes egne aktiviteter som f.eks. lektiehjælp, tøjbytteordning, kreative aktiviteter osv. - Mødestedet/kontoret, hvor beboerrådgiver og Nøddeknækker* har deres faste plads, og hvor der er plads til flere fleksible arbejdspladser for medarbejdere i forbindelse med opgaver, indsatser og projekter omkring beboere i området. - Nøddeknækkeren*, er en opsøgende medarbejder, der er bindeled mellem problemramte familier og fagprofessionelle. - Projekterne SMUK og Sund i Hømarken har til huse i Anemonen. Andre indsatser Side 5 af 12

Multimotion, et samarbejde med Tved Gymnastikforening om et tilbud til motionspassive børn i Hømarken. Frem til sommeren 2011. Idrætsmentor, samarbejde med DGI om et idrætsprojekt med fokus på integgration og rollemodeller. Ungdomsklubben COSMOS, samarbejde med Ungdomsskolen i Svendborg Kommune. Mamma Mia - en del af det Internationale Mødregruppe-program. Målet er at udvikle netværk og møder på tværs af oprindelsesland. 2007 - Udlejning af ledige boliger Boligerne lejes ud efter boligorganisationens ventelister. Svendborg Kommune har som udgangspunkt generelt for kommunen anvisningen til hver 4. almene familiebolig. For Byparken, Klyngehusene er der aftalt 100% anvisningsret. Indsatser som led i de strategiske samarbejder og implementeringen af regeringens strategi Udfordringsretten [Kommunen anfører her de barrierer i almenboligloven, som man vil udfordre samt de initiativer, kommuner ønsker at iværksætte.] Pulje til strategiske samarbejder Hvis kommunen ønsker at iværksætte aktiviteter med støtte fra puljen til strategiske samarbejder, udfyldes felterne nedenfor feltet vil blive anvendt i fm. sagsbehandling af kommunens ansøgning. Kommunen ønsker at søge støtte til: Beløb for 2011-2014 Styrkelse af kultur- og fritidstilbud 1.640.000Kr. Styrkelse af beboernes deltagelse i foreningsliv og beboerdemokrati. xx Kr. Støtte til forældreindsatsen via forældreprogrammer xx Kr. Partnerskaber med det private erhvervsliv xx Kr. Erhvervsfremme xx Kr. Side 6 af 12

Andet xx Kr. Ansøgte beløb i alt 1.640.000 Kr. Beskriv nærmere, hvad kommunen ønsker støtte til: I Svendborg Kommune er der skærpet fokus på unge-satsningen som omdrejningspunkt for en positiv udvikling i Hømarken. Derfor søges støtte til en relancering og udvidelse af Værestedet som samlingspunkt for en god ungdomskultur, gode relationer og nærvær. I Hømarken er Værestedet primært et tilbud for områdets unge. Værestedet finansieres af Svendborg Kommune, men er fra starten etableret som en del af et Byudvalgsprojekt. I 2003 blev Værestedet permanentgjort. Værestedet er hjemmehørende i en pavillon, der ligger på Hømarkskolens grund og er en del af den lokale skolens bygningsmasse. Samtidig er den placeret midt i boligområdet og skolens idrætsområde og er dermed perfekt placeret. I en relancering af Værestedet ønskes støtte til udvidelse af aktiviteter og åbningstid: 1. åbent, også i skoleferier, 2. sund mad, 3. oplevelsesture/dannelsesture, 4. understøtte nye aktiviteter i området. Ad. 1. Åbent, også i skoleferierne. Den normering der er p.t. giver ikke mulighed for ferieåbent. Der er et stort behov, mest af alt for voksenkontakt, men også den stabilitet det vil medføre, at Værestedet altid har åbent og giver mulighed for aktiviteter og fællesskab. Når Værestedet ikke har åbent, er det erfaret, at de unge isolerer sig i deres hjem, fordi der ikke er noget sted at gå hen, og forældrene opfordrer ikke til aktivitet i familien. Værestedet skal i ferierne være et alternativ til de unges passivitet foran fjernsynet og computeren. Værestedet skal være åbent alle dage i ferier flere dage med aktiviteter ud af huset, det kan være udflugter eller opsøgende arbejde i området. Ad. 2 Sund mad Side 7 af 12

Flere af Værestedets unge får ringe eller for lidt mad i løbet af dagen. Der er et ønske om at samarbejde med projekt Sund i Hømarken for at give de unge en indsigt og oplevelse af, hvad sund mad gør ved velværet, måltidsfællesskabet og kontakten til andre unge. Der skal hver dag være mulighed for brød, frugt og grøntsager. Ad. 3 Oplevelsesture/dannelsesture Flere af de unge i Hømarkområdet er uvant med at komme til offentlige arrangementer. Almindelig opførsel og adfærd er ikke kendt udenfor daglige rammer. Der ønskes en mulighed for at give små nære oplevelser, men også de store kulturelle ture og naturoplevelser vil give de unges hverdag et løft. Oplevelser med Værestedet kan give de unge et match til jævnaldrene, der sammen med familien får oplevelser. Ad. 4 Understøtte nye aktiviteter i området Der skal være fokus på, hvad der rør sig blandt de unge, når der er en interesse, der skal hjælpes på vej. Personalet i Værestedet har stor indsigt i hvilken opbakning, der skal ydes. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at man ikke frastøder nogen på grund af for høje krav, der skal være plads til alle. Ovenstående vil give Værestedet et løft, der vil imødekomme de behov, der er hos de unge i Hømarken. Kvalificere tilbuddet i forhold til de problematikker, der arbejdes med i området. Det vil tillige give medarbejderne i Værestedet mulighed for yderligere samarbejde med de øvrige initiativer, der er i Hømarkområdet, herunder bl.a. Sund i Hømarken. Hvordan forholder aktiviteten sig til de identificerede udfordringer og problemer: Værestedets udfordringer og problemer i forhold til børn og unge med særlige behov og 2- sprogede unge i Hømarkområdet: De børn og unge, der bruger Værestedet har generelt et ringe selvværd bl.a. også i forhold til deres etniske og kulturelle baggrund. Der stilles krav fra deres forældre og de toneangivende i den etniske gruppe om loyalitet i forhold til baglandet. Det kan give konflikter, da de unge i mange tilfælde er klar til en integration og er midt i processen, som så hæmmes af loyalitetskravet. En stor del af de unge kommer fra traumatiserede familier (krigstraumer, social isolation og omsorgssvigt). En stor del af indvandrerne taler ikke dansk eller deltager i danske fællesskaber. Mange af forældrene er i arbejde, men bliver alligevel ikke en del af dansk kultur, da deres arbejdsliv er isoleret fra det almindelige samfund (rengøring, pizzariaer, fabriksarbejde). Det giver de unge et stort ansvar at guide familien i det danske samfund, og de skal selv finde svar på mange problemstillinger. Værestedet har en vigtig funktion i forhold til at hjælpe de unge med det praktiske og følelsesmæssige problemer. Værestedet giver mulighed for at tale med voksne om samfundets sammensætning i forhold til uddannelse og demokratisk deltagelse. Værestedet er øvelokale i forhold til at omgås det andet køn og andre etniske grupper. De unge Side 8 af 12

er under stor indflydelse fra forældrene med hensyn til fordomme mod andre etniske grupper og andre måder at leve på. Hvordan vil aktiviteten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: En relancering af Værestedet vil understøtte kommunens målsætning for at fremme en positiv opmærksomhed i området Hømarken. Vi ønsker at give de unge et større selvværd og redskaber til at begå sig i det øvrige samfund, hvilket vil skabe et positivt indtryk og styrke områdets image. Stoltheden er et væsentligt redskab til at øge de unges selvværd. Værestedet vil med de nye aktiviteter som oplevelses-,dannelsesture og idræts/kreative tiltag give bedre mulighed for, at de unge kan udtrykke sig selv. Det øvrige samfund i kommunen vil blive opmærksom på de kvaliteter Hømarken også har. Optræder der kommunal medfinansiering og eventuel supplerende støtte fra andre puljer, hvis ja, hvilke: Værestedet er kommunalt finansieret. De ansøgte midler skal anvendes til optimering af Værestedets tilbud. Tv-overvågning Søger kommunen støtte til tv-overvågning af offentlige arealer i nær tilknytning til boligorganisationens tv-overvågede arealer (feltet vil blive anvendt i sagsbehandlingen til puljen om tv-overvågning): Ja ; Nej Ansøgte beløb [xx] kr. Kommunen skal selv bidrage med mindst et tilsvarende beløb. Beskriv nærmere, hvad kommunen ønsker støtte til: [Tekst] Hvordan forholder aktiviteten sig til de identificerede udfordringer og problemer: [Tekst] Hvordan vil aktiviteten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: [Tekst] Optræder der supplerende støtte fra andre puljer, hvis ja, hvilke: [Tekst] Side 9 af 12

Udvidet flyttehjælp Søger kommunen om refusion af flyttehjælp? Ja ; Nej Der er forhåndsreserveret en ramme til kommunen, jf. særskilt orientering - tilsendes. Kommunen bedes oplyse, hvor meget ønsker kommunen at ansøge om: Beløb 568.000 kr. i alt for perioden 2011-2014 Hvordan forholder flyttehjælp sig til de identificerede udfordringer og problemer: En del af problemstillingerne i Hømarken, som udnævnt ghettoområde, relaterer sig i sagens natur til den skæve beboersammensætning. Flyttehjælp forventes, som led i en samlet vifte af boligsociale initiativer, at medvirke til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning. Hvordan vil flyttehjælp medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: Det overordnede og langsigtede mål for de boligsociale initiativer i området er, at Hømarken mister prædikatet som ghettoområde. Det faktum, at beboersammensætningen i Hømarken er i ubalance, er et resultat af en udvikling, der er akkumuleret gennem en årrække. Det er derfor forventningen, at der vil blive tale om et længere træk for at indfri målet. I den sammenhæng vil flyttehjælpen udgøre et mindre, men ikke uvæsentligt initiativ i en helhedsplan. Flyttehjælp har indtil nu ikke været anvendt som et boligsocialt instrument i forhold til området og vil derfor udvide og forbedre de handlemuligheder, kommunen i samarbejde med boligforeningen har i området. Jobcentre Har kommunen søgt om støtte til etablering af jobcenterafdelinger: Ja ; Nej Hvordan forholder støtten sig til de identificerede udfordringer og problemer: Etableringen af jobcenterafdeling i Hømarken skal afhjælpe det forholdsvise høje antal borgere på overførselsinkomst. (Se bilag 3: Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen) Hvordan vil støtten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: Side 10 af 12

Ved at lave et jobcentertilbud i relation til allerede eksisterende tiltag, hvor andre dele af den kommunale forvaltning er tilstede, skabes mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats for borgerne, der ofte har problemer ud over ledighed. Andre redskaber Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af en række eksisterende og nye redskaber i ghettoområderne. Det drejer sig om: Anvender kommunen redskabet Ønsker kommunen at anvende det i fremtiden Ja Nej Ja Nej Udlejnings- og anvisningsregler Salg af almene boliger og anden ejendom Den koordinerede indsats mod misbrug af f.eks. dagpenge og sociale ydelser Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Brug af forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn i ghettoområder Indsatser på folkeskoleområdet Hvis der er etableret indsatser på skoleområdet, eller ønskes etableret indsatser på området, angiv da kort hvilke: Se afsnittet om Kommunale indsatser s.4 Langsigtede indsatser Side 11 af 12

Regeringens strategi har sat fokus på strukturelle fysiske forandringer af boligområderne. Hvilke indsatstyper vil indgå i kommunens styringsdialog med boligorganisationer med ghettoer: Ja Nej Helhedsplaner for boligområdet Omfattende renoveringer Nedrivninger Infrastrukturændringer Salg af jord Salg af boliger (hele blokke) til 3. mand Andet Hvis andet, hvad: [Tekst] Andet [Feltet udfyldes med forhold, som kommunen finder relevante, men som ikke er dækket af ovenstående punkter.] Vedlagte bilag Bilag 1: Samarbejdsaftale - Helhedplan, marts 2010 Bilag 2: Styrket lokal indsats i Hømarken - Helhedsplan, september 2007 Bilag 3: Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen, marts 2011 Bilag 4: [Titel] Bilag 5: [Titel] Bilag 6: [Titel] Bilag 7: [Titel] Bilag 8: [Titel] Bilag 9: [Titel] Bilag10: [Titel] Den [dato] 2011 Borgmester XX Kommune Socialminister Side 12 af 12