STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN. Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet
|
|
- Laura Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet 2011
2 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark lancerede regeringen i slutningen af oktober målrettede initiativer til at imødegå problemer i boligområder på kanten af samfundet. 29 boligområder i 17 kommuner er blevet identificeret som ghettoområder med helt særlige problemer. Det vil sige, at de huser en høj andel beboere uden for arbejdsmarkedet, en høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande og en høj andel beboere, der er dømt for kriminalitet. Initiativerne i regeringens ghettostrategi giver disse kommuner og boligområder en række muligheder for at sætte ekstraordinært ind for at løse de påtrængende problemer. Det er regeringens mål, at antallet af ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016, og mindst skal være halveret i Det strategiske samarbejde mellem regeringen og Svendborg Kommune skal bidrage til at opfylde målsætningen ved at skabe en positiv udvikling i Hømarken. Svendborg Kommune har følgende målsætning for boligområdet Byparken/Skovparken - Hømarken Kommunens målsætning for Hømarken: Ikke bare bo men leve Hømarken skal være et attraktivt sted at leve og blive boende. Eksisterende og nye initiativer for området som fremmer en positiv udvikling i Hømarken, fysisk, socialt og kulturelt, skal styrkes og udvikles. Hømarkens image skal forbedres gennem udvikling af områdets potentialer, ressourcer, fællesskaber og netværk. Kommunens ønske er at fremme, at der dannes grobund for en bedre social og ressourcemæssig balance blandt Hømarkens beboere. Beboernes dagligdag og relationer med hinanden og omverdenen skal udvikles, så Hømarken bliver et socialt og kulturelt velafbalanceret område i Svendborg, der bidrager til byens mangfoldighed og rummelighed. Svendborg Kommune vil sætte fokus på at forbedre 2 af de 3 måleparametre fra regeringens ghettodefinition i den kommende årrække antallet af dømte i området skal ned, tilknytningen til uddannelse eller arbejdsmarkedet skal op: Flere på arbejdsmarked og i uddannelse At få flere ud på arbejdsmarked og i uddannelse vil kræve en stor indsats. Det er værd at bemærke, at ledigheden i området også var høj under det seneste økonomiske opsving og at ledigheden/tilknytningen til uddannelse i området derfor ikke er konjunkturbestemt. Kommunen ønsker at yde en fremskudt Side 2 af 11
3 indsats i området. Ved at møde borgerne i nærområdet, hvor de er trygge, og hvor de i forvejen har deres gang, opnås en bedre kontakt og en hurtigere identifikation af deres barrierer i forhold til arbejdsmarked. Kommunen ønsker at lave et jobcentertilbud i relation til et i boligområdet allerede eksisterende tilbud Anemonen, hvor andre dele af den kommunale forvaltning også er til stede bl.a. VUC og UU-vejleder. Herved skabes mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats for borgerne, der ofte har problemer ud over ledighed. Færre antal dømte Den parameter, som omhandler antal dømte personer i området, regner kommunen med vil ændre sig, når antallet af 1-væreselslejligheder, som ofte huser disse personer, bliver reduceret ved den forestående renovering af området. Endvidere tiltænkes det at benytte sig af initiativer som ingen udslusning fra fængsler til ghettoområder, flyttehjælp, fleksibel udlejning osv. Herudover kan et kommende initiativ være at tilknytte en socialpædagog til Anemonen, som kan hjælpe de tidligere dømte til en bedre tilværelse. Det er værd at bemærke, at SSP medarbejdernes helt klare opfattelse er, at Hømarken ikke opleves som et område, hvor der er en højere kriminalitet end andre almene boligbyggerier i Svendborg Kommune. Hømarken ud af ghettolisten Overordnet har kommunen den formulerede målsætning, at Hømarkens score i 2016 er faldet på to af de tre parametre fra regeringens ghettodefinition. I 2020 er Hømarken helt ude af Socialministeriets ghettoliste. Svendborg Kommune ønsker at midtvejsevaluere forløbet i år 2016 og om nødvendigt justere indsatserne, hvis målsætningerne for 2016 ikke er opnået, for dermed at kunne opnå målene for Målbare parametre for Hømarken, som kan bruges ved midtvejsevalueringen i 2016 og igen i 2020: Antal tomme lejligheder % % 2020 Ingen og venteliste Det mindre antal lejligheder efter den forestående renovering vil naturligvis reducere procentdelen af tomme lejligheder. Det forventes, at huslejen fastholdes på det nuværende niveau efter renoveringen. Side 3 af 11
4 Målbare Mål for de tre måleparametre fra Regeringens Ghettoliste: Antal personer uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet ,2 % ,0 % ,0 % 270 Antal dømte pr indbyggere Problemer og udfordringer i området Områdebetegnelsen Hømarken består af mere end de to almene boligafdelinger, og i den forstand er området en tidstypisk forstadshistorie, hvor der inden for få år blev udbygget kraftigt med alt, hvad der hører til den moderne bydel (skole, daginstitutioner, lokalcenter, forskellige boligtyper og ejerformer). Boligområdet Hømarken står overfor betydelige boligsociale udfordringer kombineret med byggetekniske problemer, høj fraflytning, ledige boliger og en række små utidssvarende boliger. Et boligområdes omdømme kan ikke alene ændres ved at gøre en indsats i selve bebyggelsen det er nødvendigt at se på området i sin helhed, og herunder scanne området for betydningsfulde faktorer og nøgleaktører. Der har i længere tid været gennemført en bred indsats i området i kraft af den nuværende boligsociale helhedsplan, i perioden udgjorde Hømarken et af Byudvalgets 8 modelområder, og endnu før det var der ansat en beboerrådgiver i området. Den hidtidige indsats har naturligvis haft en effekt, men området er stadig kendetegnet ved koncentrationer af socialt og kulturelt udsatte grupper, og stedets omdømme har ikke ændret sig radikalt. Centralt står ønsket om at fortsætte den hidtidige langvarige indsats, så erfaringer og viden om lokale karakteristika kan omsættes i området. Det sociale Området er kendetegnet ved en koncentration af socialt og kulturelt udsatte grupper. En betydelig del af beboerne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor på kontanthjælp eller lignende ordninger. De ghettoiseringstendenser, der findes i Hømarken er primært udtryk for en social ghettoisering, men med et tydeligt etnisk aftryk. I områderne bor mange af ikke-dansk herkomst. 53,2 % af beboerne er uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. 50,2 % af beboerne i området er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det fysiske Hømarkens boliger og fællesarealer er nedslidte og utidssvarende. Der er mange tomme lejemål og en høj grad af fraflytning. De fysiske rammer skal forbedres Side 4 af 11
5 gennem en gennemgribende renovering, som vil gøre boligmassen mere tidssvarende. Den fysiske renovering indbefatter bl.a. en ændret struktur i lejlighedsstørrelser. F.eks. bliver antallet af 1-værelses lejligheder reduceret og ombygget til større lejligheder. For at ændre beboersammensætningen, så der tiltrækkes og fastholdes flest ressourcestærke beboere, skal der fokuseres på den type af boliger, der er attraktive for denne gruppe. Samarbejdet med Landsbyggefonden om det nært forestående renoveringsarbejde i begge afdelinger har afsæt i Samarbejdsaftalen mellem Svendborg Kommune og boligselskabet Svendborg Andelsboligforening (SAB). Strategi Nedslidte og utidssvarende boliger > Fysiske rammer forbedres gennem renoveringsprojektet. Tomme fællesarealer > områdets fællesarealer renoveres på en måde så de i højere grad inviterer til liv, leg og bevægelse. Forholdsvis mange beboere på overførselsindkomster > initiativer der kan øge beskæftigelsesgraden og antallet af beboere med/under uddannelse. Antallet af domme er høj, sammenlignet med andre boligområder > initiativer der arbejder for at nedbringe antallet af domme - forbyggende indsatser, lokal SSP aktiv i området. Sundhed og trivsel skal øges > initiativer med fokus på kost og motion, mental sundhed og alkohol, samt kulturprojekter og events. Familie-problemer imødegås/forebygges > Hjælpen er nær' - tilgængelighed til hjælp og rådgivning i Hømarken. Bedre integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk > godt naboskab, tilhørsforhold, sproglig udvikling. Den eksisterende indsats i boligområdet: Hømarken Kommunale Indsatser En 3-benet udviklings-strategi I de 2 almene afdelinger Byparken og Skovparken gennemføres en bred social indsats, bl.a. i kraft af den boligsociale helhedsplan Styrket lokal indsats i Hømarken, hvor væksthuset Anemonen er et omdrejningspunkt. Endvidere står bebyggelsen foran en gennemgribende renovering, som vil gøre boligmassen mere tidssvarende. Side 5 af 11
6 Indsatsen i Hømarken har 3. højeste prioritet i Svendborg byråd. Skolen, kultur og fritid samt socialområdet er grundelementerne i en 3-benet udviklings-strategi for området: Skolen som katalysator Tilstedeværelsen af en skole i lokalområdet er af uvurderlig betydning. Skolen er naturligvis et uddannelseshus, men endvidere udgør skolen også en platform for dannelse. I den optik er skolen et oplagt kultur- og aktivitetshus. Kommunens nye skolestruktur medfører, at Hømarksskolen pr. august 2011 udelukkende kommer til at rumme Klasse, med elevoptag fra Thurø, Tved og Østre skole samt evt. Byskolen. Forventeligt 7-8 spor med ca. 560 elever i alt. Med den forestående opbygning af en ny skole vurderes det at være en oplagt anledning til at lade skolen indtræde i en væsentlig rolle som dynamo for at ændre områdets omdømme. Dette kunne gøres ved, at den ikke alene skulle fungere som en lokal-orienteret skole, men også som en profileret skole. Dette kunne eksempelvis gøres ved at etablere særlige linjer med attraktionsværdi ud over den normale skolegang. Man vil f.eks. kunne forestille sig sportsklasser, multimedieklasser eller lignende, hvor der vil være et samspil mellem rekruttering af personale og elever. Skolen står over for at skulle bygges op på ny og der er naturligvis nogle normeringer og skolemæssige krav, der skal opfyldes. Der synes at eksistere en særlig chance for at helhedstænke profil, kompetencer og fysiske rammer sammen. Synergier i tiltag inden for socialområdet I Hømark-området eksisterer en lang række faciliteter og aktiviteter inden for, hvad der med fælles betegnelse kan kaldes det sociale område. Således er der i selve bebyggelserne både ældreboliger og botilbud inden for specialområdet. Endvidere findes en del daginstitutioner, ældrecenter og familiecenter i nærområdet. Med de lokale kapaciteter og omfattende ressourcer vil der kunne skabes synergier ved at samtænke og lave nye koblinger. Det eksisterende høje niveau i den sociale indsats i området ville kunne få endnu et løft. Dette kunne eksempelvis skabes ved i lokaler i nærområdet at samle sociale frontpersonaler i et aktivitets-/sundheds-/socialservicehus. Andre indsatser Skoleprojektet bliver omdrejningspunkt for nye indsatser og aktiviteter med fokus på børn og unge, også uden for skoletiden. En relancering og udvidelse af et værested for 9-18-årige under den nuværende helhedsplan i Hømarken (mere herom i afsnittet om pulje til strategisk samarbejde) skal styrke og udvikle de unges ressourcer i Hømarken. Tanken er at skabe et levende og inspirerende miljø, som alle Hømarkens beboere vil få gavn af. Flere eller dele af nuværende indsatser og samarbejder vil blive fulgt op i tilsvarende og nye tværgående samarbejder i forbindelse med den ny skolestruktur. Værestedet er et uvisiteret tilbud til børn og unge 9-18 år. Kulturel Brobygger er en Rollemodelskoordinator forankret i Børn og Unges interkulturelle Team. Sund i Hømarken er et 4-årigt projekt, der gennem dialog og borgerinddragelses-metoder vil samarbejde med beboerne om at skabe nogle rammer, der kan videreudvikle beboernes Side 6 af 11
7 handlekompetencer i forhold til at skabe en sundere hverdag - nu såvel som på længere sigt. Projektperiode SMUK - Sunde Mennesker Uanset Kultur er et projekt, der skal understøtte overvægtige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i at opnå og fastholde et sundere liv ved at ændre små ting i hverdagen. Projektperiode Team Udsatte er et projekt, der arbejder opsøgende i forhold til udsatte voksne. Projektet er forankret i Social og Sundhed og det udløber ultimo Helhedsplan for boligområdet "Styrket lokal indsats i Hømarken - Fokus på civile ressourcer, netværk og samarbejde" udgør den boligsociale helhedsplan, der beskriver en helhedsorienteret fysisk og social indsats for Hømarken med en ressourcebaseret tilgang til opgaven. Helhedsplanen er tiltrådt af Svendborg Kommune og Svendborg AndelsBoligforening (SAB), september "Samarbejdsaftalen marts 2010", er en forpligtende aftale mellem Svendborg Kommune og SAB, der bygger videre på Helhedsplanen fra Samarbejdet med Landsbyggefonden om det nært forestående renoveringsarbejde i begge afdelinger har afsæt i Samarbejdsaftalen mellem Svendborg Kommune og SAB. Aktiviteter: Den fysiske renoveringsplan: Svendborg Andelsboligforening (SAB) har siden vedtagelse af den boligsociale helhedsplan forhandlet videre med Landsbyggefonden (LBF) om støtte til gennemførelse af en renovering og modernisering af Byparken og Skovparken. Planen er godkendt af Byrådet i august 2010 (Forventet gennemført 2013) Anemonen Anemonen er et væksthus, der blev etableret som en fysisk og social/servicemæssig funktion, indrettet i 2 lejligheder i Skovparken. I dag råder Anemonen over 4 lejligheder, som rummer flere indsatser, tilbud og projekter i samme opgang. Anemonen rummer Kontakten, hvorfra kommunale medarbejdere og projektdeltagere i beskedent omfang kan varetage opgaver vedr. jobformidling, aktivering, revalidering, fleksjob, sygedagpengeopfølgning samt støtte til psykisk syge og misbrugere. En anden indsats i Anemonen er Dagligstuen, som er et fysisk og socialt rum, der skal styrke hjemmegående mødres indbyrdes relationer og beboernes egne aktiviteter som f.eks. lektiehjælp, tøjbytteordning, kreative aktiviteter osv. Et tredje initiativ er Mødestedet/kontoret, hvor en beboerrådgiver og Nøddeknækkeren har deres faste plads, og hvor der er plads til flere fleksible arbejdspladser for medarbejdere i forbindelse med opgaver, indsatser og projekter omkring beboere i området. Et fjerde initiativ er Nøddeknækkeren, som er tilknyttet de børnefamilier i Hømarken, hvor både børn og voksne trives dårligt. Side 7 af 11
8 Nøddeknækkeren bygger bro mellem familien og fagpersonerne - og efterfølgende mellem fagpersonerne. Der arbejdes på tværs af direktørområderne, fagområder og -personer. Der sikres overblik, og man begynder at se familien som en helhed, hvorved familiens samlede ressourcer og problemer bliver tydelige for alle. Dette overblik medvirker til målrettet handling hos fagpersonerne, og der "trækkes på sammen hammel". Nøddeknækkeren arbejder og tænker helhedsorienteret og tværfagligt. Indsatserne fra kommunens forskellige afdelinger koordineres, og Nøddeknækkeren er bindeled mellem kommunen og familierne. Andre indsatser Multimotion, et samarbejde med Tved Gymnastikforening om et tilbud til motionspassive børn i Hømarken. Frem til sommeren Idrætsmentor, samarbejde med DGI om et idrætsprojekt med fokus på integgration og rollemodeller. Ungdomsklubben COSMOS, samarbejde med Ungdomsskolen i Svendborg Kommune. Mamma Mia - en del af det Internationale Mødregruppe-program. Målet er at udvikle netværk og møder på tværs af oprindelsesland Udlejning af ledige boliger Boligerne lejes ud efter boligorganisationens ventelister. Svendborg Kommune har som udgangspunkt generelt for kommunen anvisningen til hver 4. almene familiebolig. For Byparken, Klyngehusene er der aftalt 100 % anvisningsret. Der er her tale om 76 ældreboliger. Side 8 af 11
9 Indsatser som led i de strategiske samarbejder og implementeringen af regeringens strategi Pulje til strategiske samarbejder Svendborg Kommune søger om kr. til udvidelse af et eksisterende værested for 9-18-årige beboere. Værestedet er kommunalt finansieret. De ansøgte midler skal anvendes til optimering af Værestedets tilbud. Vi ønsker at arbejde med fire hovedindsatser. 1. Åbent, også i skoleferierne. Der er et stort behov, mest af alt for voksenkontakt, men også den stabilitet det vil medføre, at Værestedet altid har åbent og giver mulighed for aktiviteter og fællesskab. Når Værestedet ikke har åbent, er det erfaret, at de unge isolerer sig i deres hjem, fordi der ikke er noget sted at gå hen, og forældrene opfordrer ikke til aktivitet i familien. Værestedet skal i ferierne være et alternativ til de unges passivitet foran fjernsynet og computeren. 2 Sund mad Flere af Værestedets unge får ringe eller for lidt mad i løbet af dagen. Der er et ønske om at samarbejde med projekt Sund i Hømarken at give de unge en indsigt og oplevelse af, hvad sund mad gør ved velværet, måltidsfællesskabet og kontakten til andre unge. Der skal hver dag være mulighed for brød, frugt og grøntsager. 3 Oplevelsesture/dannelsesture Flere af de unge i Hømarkområdet er uvant med at komme til offentlige arrangementer. Almindelig opførsel og adfærd er ikke kendt udenfor daglige rammer. Der ønskes en mulighed for at give små nære oplevelser, men også de store kulturelle ture og naturoplevelser vil give de unges hverdag et løft. Oplevelser med Værestedet kan give de unge et match til jævnaldrende, der sammen med familien får oplevelser. 4 Understøtte nye aktiviteter i området Der skal være fokus på, hvad der rører sig blandt de unge, når der er en interesse, der skal hjælpes på vej. Værestedets økonomiske ramme til nye aktiviteter skal give mulighed for at blive en stærkere samarbejdspartner for lokalområdets igangsættelse af nye aktiviteter. Aktiviteterne skal ikke nødvendigvis udspringe fra Værestedet. I Svendborg Kommune er der skærpet fokus på unge-satsningen som omdrejningspunkt for en positiv udvikling i Hømarken. Derfor søges støtte til en Side 9 af 11
10 udvidelse af Værestedet som samlingspunkt for en god ungdomskultur, gode relationer og nærvær. Værestedet er hjemmehørende i en pavillon, der ligger på Hømarkskolens grund og er en del af den lokale skoles bygningsmasse. Samtidig er den placeret midt i boligområdet og skolens idrætsområde og er dermed perfekt placeret. De konkrete mål for projektet som helhed er: Ingen børn eller unge i lokalområdet Hømarken oplever, at de ikke har nogen steder at gå hen. Alle børn og unge har mulighed for kontakt til voksne i et værdsættende og anerkendende miljø. Aktiviteterne i Værestedet giver mulighed for oplevelser som svarer til de oplevelser børn fra mere ressourcestærke familier får, større ture mindst 2 gange om året. Mindst 90 % af områdets børn og unge har tilknytning til værestedet. Forventede effekter og dokumentation af disse: Flere børn og unge gennemfører skolen og kommer videre med en ungdomsuddannelse (UUC) Færre børn og unge i kriminalitet (SSP) Flere børn og unge inviterer (skole)kammerater fra andre lokalområder med hjem til Hømarken (Værestedet) Sammenhængen mellem Værestedets aktiviteter og de overordnede mål for Hømarken: Værestedets aktiviteter bidrager gennem kontakten til lokalområdets børn og unge til at udvikle og styrke en positiv udvikling socialt og kulturelt. Gennem åbenhed, gæstfrihed og inspirerende aktiviteter medvirker Værestedet til at udvikle områdets image til et positivt aktiv, der især har fokus på børn og unge som en væsentlig ressource. Dette projekt vil have stor betydning for at opfylde kommunens andre mål i Hømarken og målet om at komme af ghettolisten. Udvidet flyttehjælp Svendborg Kommune søger om kr. fra kommunens forhåndsreserverede ramme til flyttehjælp for perioden Flyttehjælp forventes - som led i en samlet vifte af boligsociale initiativer - at medvirke til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning. Side 10 af 11
11 Jobcentre Svendborg Kommune har fået bevilliget til etablering af en fremskudt jobindsats i Hømarken. Etableringen af jobcenterafdeling i Hømarken skal afhjælpe det forholdsvise høje antal borgere på overførselsindkomst. Ved at lave et jobcentertilbud i relation til allerede eksisterende tiltag, hvor andre dele af den kommunale forvaltning er tilstede, skabes mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats for borgerne, der ofte har problemer ud over ledighed. Andre redskaber Svendborg Kommune ønsker fortsat at bruge og fremme anvendelsen af følgende redskaber i relation til Hømarken: Udlejnings- og anvisningsregler Den koordinerede indsats mod misbrug af f.eks. dagpenge Brug af forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Indsatser på folkeskoleområdet Svendborg Kommune ønsker i fremtiden at fremme anvendelsen af følgende redskaber i relation til Hømarken: Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn i ghettoområder. Langsigtede indsatser Regeringens strategi har sat fokus på strukturelle fysiske forandringer af boligområderne. Svendborg Kommune vil i fremtiden fokusere på helhedsplaner for Hømarken og omfattende renoveringer. Den 9. juni 2011 Side 11 af 11
Initiativaftale. som led i det strategiske samarbejde mellem. Socialministeriet. Svendborg Kommune. om boligområdet. Byparken/Skovparken (Hømarken)
Initiativaftale som led i det strategiske samarbejde mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune om boligområdet Byparken/Skovparken (Hømarken) Marts 2011 Svendborg Kommune anerkender og ønsker at bidrage
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereØkonomiudvalget. Referat (ekstraordinært møde)
Referat (ekstraordinært møde) Mødetidspunkt: Fra kl.: 16.30 Til kl.: 16.45 Mødested: Regionshuset, Skottenborg 26 Mødelokale F9, 1. sal Mødenr.: 4 Udvalgets medlemmer: Søren Pape Poulsen Karin Gaardsted
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereProgram for de næste 45 minutter
Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE
Læs mereBudget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM SUNDPARKEN. Initiativaftale mellem Horsens Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM SUNDPARKEN Initiativaftale mellem Horsens Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Aftalen I foråret 2011 startede det tidligere Socialministerium et strategisk
Læs mereDatadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM STENGÅRDSVEJ. Initiativaftale mellem Esbjerg Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM STENGÅRDSVEJ Initiativaftale mellem Esbjerg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereHvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 17. maj 2019 Jakob Næsager, MB Sagsnr. 2019-0128033 Dokumentnr. 2019-0128033-5 Kære Jakob Næsager Tak for din henvendelse 9. maj 2019, hvor du stiller
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark
Læs mereKEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger
KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for
Læs mereDansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Læs mereLØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereIndkomsterstattende Ydelser/pension
Fællessekretariat Viborg Et samarbejde mellem Boligselskabet Viborg, Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Viborg Kjellerup & Viborg Kommune Ansøgning til Landsbyggefonden September 2011 Udarbejdet
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereAgervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag
Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes
Læs mereVELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Læs mereNotat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk BO0104-00250 18. februar 2018 Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4,
Læs mereUDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte
UDKAST Boligaftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen. Aftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune om rammen for udlejning af
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereTingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.
Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereAarhus Kommunes kategoriseringsmodel
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,
Læs mereAlmene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008
Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs mereAnsøgning om særlig dispensation
Ansøgning om særlig dispensation Områdenavn: Agervang Kommune: Holbæk Forudsætninger for særlig dispensation er at Boligområdet opfylder nedenstående kiterier: Området bebos af færre end 2.100 beboere
Læs mereUdlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune
Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for
Læs mereHvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov
Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere
Læs mereGodkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen
Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet
2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereselvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereNY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation Boligsocial helhedsplan i i Svendborg. (Skovparken, Elmevænget, Bispeløkken/Priorvej, Munkevænget,
Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial helhedsplan i 2018 2021 i Svendborg. (Skovparken, Elmevænget, Bispeløkken/Priorvej, Munkevænget, Sandalsparken, Jægermarken, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej,
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereMed udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. marts 2019 Udlejningsaftalen 2019-2023 - kort fortalt Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, organiseret
Læs mereInspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer
November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til
Læs mereSvar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder.
Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Side 1 af 5 I det følgende besvares de spørgsmål, der er rejst på byrådsmødets den 16. januar 2019
Læs mereSocialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye
Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereForankring og vidensoverførelse
Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereForslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående.
Målsætninger for Social- og Sundhedsudvalgets område 2013 Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående. Sundhed (voksne) Betegnelse/ overskrift Tema/overordnet
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereStrategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune
Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereTak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende
Læs mereNOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING
NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING Kolding Kommune har 2 boligområder på listen over hårde ghettoer. Dette notat relaterer sig til det ene af disse to områder, nemlig boligområdet
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø 1 Punkt 5.3: Styrket boligsocial indsats 2 Afrapportering på arbejdsprogrammets punkt 5.3 Styrket boligsocial indsats
Læs mereAnsøgningsskema til Udlejningsforsøg finansieret af puljen: Tilskud en Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder
Ansøgningsskema til Udlejningsforsøg finansieret af puljen: Tilskud en Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder 14.51.56. Ansøgningsfrist fredag d. 1. november 2013 Ansøgning sendes
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden
Ansøgning om prækvalifikation Egeparken Bjerringbro Andelsboligforening Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Ansøgning til Landsbyggefonden August 2011 Udarbejdet af Boligkontoret Danmark 1 Helhedsorienteret
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereAnbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder
Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder
Læs mereAnbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder
Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereIndstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Læs mereOversigt over indsatser i Strategiaftalen
Bilag 3: Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Indsatsområde Indsatstitel Kort beskrivelse af indsatsen Finansiering Ansvarlige parter Ejendomsdrift Målet
Læs merePrækvalifikation til boligsocial helhedsplan
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab
Læs mereDen 16. august 2006 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereAnsøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3
Ansøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3 Oplysning om boligområde Områdenavn Boligselskaber og afdeling Kommune Procentsats der søges dispensation til Munkebo Alfabo (tidl. Lejerbo Kolding)
Læs mere(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. januar Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl. 15:00-16:30
Referat fra mødet i (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. januar 2019 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 15:00-16:30 Medlemmer: Formand: Turan Savas (A) Peder Tind (V) Søren
Læs mereDe vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser
Læs mereReferat fra mødet i Helhedsplansudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)
Referat fra mødet i (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 19. juni 2018 Mødested: NOVA, Jupitervej 30, Fredericia Mødetidspunkt: Kl. 19:30-21:30 Medlemmer: Formand: Turan Savas (A)
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mere(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl.
Referat fra mødet i Helhedsplansudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober 2018 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 15:30-16:30 Medlemmer: Formand: Turan Savas
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereVelfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER
Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13
Læs mere