Grønt Regnskab 2009 Kommunale Ejendomme

Grønt Regnskab 2009 Kommunale Ejendomme Natur og Udvikling

Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGE GRØNNE REGNSKABER...3 2 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN...3 ESCO-PROJEKT...4 Partneringsaftale...4 3 BASISOPLYSNINGER...6 STAMOPLYSNINGER...6 VÆSENTLIGE RESSOURCE- OG MILJØFORHOLD...6 Varme, el, drivhusgasser og klimaændringer...6 Indeklima og byggematerialer...8 Vand og spildevand...9 Affald...9 4 LEDELSENS REDEGØRELSE...10 HVORFOR ER OPLYSNINGERNE VÆSENTLIGE...10 MILJØMÅL...10 KRAV TIL LEVERANDØRER...11 HVORDAN INDDRAGES MEDARBEJDERNE I MILJØARBEJDET...12 ARBEJDSMILJØMÆSSIGE RISICI...12 HVAD ER GJORT FOR AT AFHJÆLPE OG FOREBYGGE OVERSKRIDELSER AF VILKÅR...12 KLAGER, SOM HAR FØRT TIL ÆNDRING AF DRIFT OG INDRETNING...12 5 OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD...13 VÆSENTLIGE FORBRUG...13 Energi...13 Vand...18 VÆSENTLIGE UDLEDNINGER...19 CO 2...19 Spildevand...22 Affald...22 STØV, STØJ OG LUGT...22 6 EGENKONTROL...22 2 af 23

1 FRIVILLIGE GRØNNE REGNSKABER Godkendelsespligtige listevirksomheder er forpligtet til for hvert regnskabsår at udarbejde et grønt regnskab i overensstemmelse med bekendtgørelse 594 af 5. juli 2002. Nærværende virksomhed er imidlertid ikke en godkendelsespligtig listevirksomhed, hvorfor det grønne regnskab udarbejdes frivilligt. Det grønne regnskab er dog udarbejdet således, at det i vidt omfang opfylder bekendtgørelsens krav til grønne regnskaber. Såfremt det grønne regnskab indeholder de sidste 5 års miljødata samt får en udtalelse fra tilsynsmyndigheden, kan virksomheden få offentliggjort det grønne regnskab hos Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Det grønne regnskab kan være første trin til at indføre et decideret miljøledelsessystem i virksomheden. Et eventuelt fremtidigt miljøledelsessystem kan opbygges og certificeres i henhold til den internationale standard ISO14001 og registreres i EU s fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), såfremt det lever op til kriterierne. 2 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN Administration af drift og vedligehold af en stor del af de kommunale ejendomme varetages af Team Kommunale Ejendomme på Halsnæs rådhus. De bygninger, som ikke vedligeholdes af Team Kommunale Ejendomme, administreres og vedligeholdes af boligselskaber. De kommunale ejendomme som vedligeholdes af Team Kommunale Ejendomme udgør ca. 174.000 m opvarmet areal og omfatter følgende: Administrationsbygninger Skoler, fritids og ungdomsklubber: Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Idrætsanlæg Andre De fleste kommunale bygninger opvarmes med fjernvarme - i Frederiksværk leveret af De Kommunale Værker, der udelukkende anvender biobrændsler, og i Hundested af Hundested Varmeværk, som bruger naturgas. De øvrige bygninger i Halsnæs Kommune opvarmes af olie, gas eller el. El leveres af Dong Energy. Vand leveres af De Kommunale Værker og af private vandværker. Spildevand og regnvand afledes til Halsnæs Spildevandsforsyning. Som en del af det arbejde, der udføres i forbindelse med energistyring i Halsnæs Kommune, udføres månedlig registrering af energi- og vandforbruget. Denne registrering udføres enten automatisk via fjernaflæsning af målere eller via den registrering, som de energiansvarlige i virksomhederne/ institutionerne gennemfører. Forbrugsdata opsamles eller registreres i et Internetbaseret energistyringsprogram. På baggrund af en Byrådsbeslutning i 2007 er der gennemført en analyse af energiforbruget i de kommunale ejendomme i den tidligere Frederiksværk Kommune. Analysen blev udarbejdet på baggrund af data i energistyringsprogrammet. Analysen viste, at der er et godt energimæssigt, miljømæssigt og økonomisk potentiale ved gennemførelse af 3 af 23

energibesparende tiltag i de kommunale ejendomme. På baggrund af analysen afsatte Byrådet 4,875 mio. kr. i investeringsoversigten for 2007-2011 til formålet. Analysen konkluderede, at det miljømæssige potentiale er en årlig CO 2 besparelse på op til ca. 270 tons, ved gennemførelse af energispareprojekter med en simpel tilbagebetalingstid på op til 10 år. I løbet af 2007 og 2008 gennemførtes den lovpligtige energimærkning af de kommunale ejendomme. I oktober 2007 indgik KL og transport- og energiministeren en aftale, som blandt andet forpligter kommunerne til at gennemføre de samme energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtet til. Aftalen forpligter kommunen til at gennemføre besparelsesforslag anbefalet ved energimærkning, og som har en tilbagebetalingstid på op til 5 år. Tiltag identificeret ved energimærkningen er ved at blive gennemført. De nøjagtige økonomiske og miljømæssige effekter kan vurderes, når tiltagene er gennemført. ESCO-projekt Den 11. november 2009 underskrev Halsnæs Kommune og virksomheden YIT A/S en aftale på 91,3 mio.kr. Aftalen omfatter energiinvesteringer, som medfører gennemgribende energibesparende forbedringer i Halsnæs Kommunes ejendomme. Aftalen er et såkaldt ESCO-projekt (Energy Service Company), hvor idéen er, at en ESCOvirksomhed gennemfører energibesparende tiltag i kommunens bygninger, og at de opnåede besparelser i energiforbruget finansierer omkostningerne ved forbedringerne. Partneringsaftale Projektet er opbygget med en partningsaftale, hvor Halsnæs Kommune i samarbejder med YIT som totalentreprenør og OBH, Rådgivende Ingeniører som underrådgiver, skal etablere energieffektivisering og modernisering af Halsnæs Kommune ejendomme. 4 af 23

ESCO-projektet vil således sikre: - Reduceret energiforbrug, på henholdsvis 31,1 % på varme og 28,5 % på elforbruget, hvor af 15 % af besparelsen er baseret på vedvarende energi - Mindre CO2 udledning med 29 % i forhold til 2007 udledningstal - Energiledelse frem til 2021 med incitament til yderligere energibesparelser - Efteruddannelse af teknisk driftspersonale Projekt og resultater ESCO-ydelserne på kommunens ca. 120 ejendomme bliver gennemført i 3 faser: Fase 1 udføres indtil maj 2010 og omfatter en analyse af bygningernes energiforbrug med efterfølgende forslag til energibesparende projekter i fase 2. Fase 2 er selve entreprisen og installationsfasen udføres fra sommeren 2010 til december 2011, hvorefter selve driftsfasen, fase 3, starter. Fase 3 er drifts- og garantiperioden, som løber i 10 år indtil december 2021. Udover opgaver forbundet med drift og vedligeholdelse af de kommunale ejendomme agerer Team Kommunale Ejendomme som bygherrerådgiver i forbindelse med byggeprojekter. 5 af 23

3 BASISOPLYSNINGER Stamoplysninger Navn: Beliggenhedsadresse: Kommunale Ejendomme Rådhuset Halsnæs Kommunale Bygninger Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk CVR-nummer: 29760101 Tilsynsmyndighed: Halsnæs Kommune Modervirksomhed: Halsnæs Kommune Branchebetegnelse: Kommunale Ejendomme Hovedaktivitet: Drift og vedligeholdelse, bygherrerådgivning, energistyring Biaktiviteter: Ingen Miljøgodkendelser: Recipient for spildevand: Tilslutningstilladelse for spildevand: Dato for seneste revision af miljøgodkendelse: Kontaktperson: Leder: Kloak Energiingeniør Tina Bull Kipper Miljø- og teknikchef Rasmus Wiuff Væsentlige ressource- og miljøforhold Varme, el, drivhusgasser og klimaændringer Produktion af varme og el sker væsentligst ved forbrænding af kulstof. Herved dannes CO 2, som er en drivhusgas og er den væsentligste årsag til nutidens og fremtidens klimaændringer. CO 2 forbliver i atmosfæren i århundreder, hvorfor den nuværende generation bærer et stort ansvar overfor de kommende generationer. Ca. 40 % af Danmarks udledning af CO 2 kommer fra opvarmning af bygninger, hvorfor det er vigtigt at nedsætte energiforbruget og at overgå til opvarmning med vedvarende energikilder som sol, biomasse, geotermi, og vind kombineret med varmepumper og brændselsceller. Opvarmning med biobrændsler I Frederiksværk opvarmes bygningerne af fjernvarme leveret af det kommunale varmeværk, hvor varmeforsyningen er baseret på CO 2 - neutrale biobrændsler (træflis, træpiller og rapsolie). Brændslerne til varmeforsyningen er primært træ fra tempererede områder såsom Baltikum eller rapsolie. Under træernes eller rapsens vækst optages CO 2 af bladene, som gennem fotosyntese danner planterns biomasse. Ved forbrænding i varmeforsyningens kedler frigives den optagne CO 2 igen til atmosfæren. 6 af 23

Der bør af følgende grunde spares mest muligt på den producerede varme og biobrændslerne: Biobrændsler er en begrænset ressource og sparet biobrændsel kan erstatte fossile brændsler andre steder. Ved fældning af skov forstyrres dyrelivet, og det pågældende areal har i en årrække et lavere CO 2 -optag. Der bruges energi og ressourcer på fældning, opskæring og transport af træ. Raps lægger beslag på landbrugsarealer, som alternativt kunne have været brugt til produktion af fødevarer. Høst, behandling og transport af raps og rapsolie kræver ressourcer og energi. Anvendelse af biobrændsler koster ressourcer og penge. Ved forbrænding af biobrændsler udledes svovldioxid, kvælstofilter og partikler til luften, der dannes aske, som skal bortskaffes og der skabes spildevand, som skal renses. Det samlede varmesystems energieffektivitet er vigtig for at spare på ressourcerne og mindske emissionerne. Jo bedre forbrugerne vedligeholder deres varmesystem og hindre tilkalkning, desto bedre bliver hele varmeforsyningens energieffektivitet. Det er endvidere væsentligt, at brugerne sparer på varmen ved ikke at have højere temperatur indendørs end 20 grader Celcius, skrue ned for varmen, når bygninger ikke bruges og investere i bedre isolering og tætning af bygningerne. Opvarmning med olie og gas Olie og naturgas er fossile brændstoffer, hvorfor kuldioxiden er en 100 % virkende drivhusgas. Det er derfor vigtigt at spare på varmen ved at isolere bedre, udskifte til energiruder, tætne bygningerne, ikke have mere end 20 grader C indendørs og skrue ned for varmen om natten, og når bygningerne ikke bruges. Der bør hurtigst muligt foretages energirenoveringer og altid i forbindelse med øvrige renoveringer - med dels mindre energiforbrug ved bedre isolering, udskiftning til energiruder 7 af 23

og tætning og dels overgang til vedvarende energikilder som sol, vind, biobrændsler og geotermi. Opvarmning med olie og gas bør hurtigst muligt udskiftes med opvarmning fra vedvarende energikilder som sol, vind, biobrændsler og geotermi. I den forbindelse skal varmepumper indtænkes, som en effektiv måde til at anvende jordens eller luftens energiindhold ved brug af el fra vedvarende energikilder. Oftest produceres varmen af olie- eller gasfyr i den enkelte ejendom. I Hundested opvarmes nogle bygninger af fjernvarme produceret af naturgas. El El fremstilles primært af kul. Da kul udleder CO 2 ved forbrænding, og da transmisionstallet er stort, medfører anvendelse af el store udledninger af CO 2. Det er derfor vigtigt at spare på elektriciteten ved at have lavenergi apparater og belysning samt at slukke for apparater og belysning, når de ikke anvendes. Køb af el fra kraftværker baseret på kul, olie eller naturgas bør hurtigst muligt omlægges til el fremstillet af vedvarende energikilder som sol, vind, biomasse, geotermi og svensk vandkraft. I 2008 faldt CO 2 udledningen fra el per KWh væsentligst på grund af større indhold af svensk el baseret på vandkraft og atomkraft. I 2009 steg derimod CO 2 udledningen fra el per KWh på grund af et mindre indhold af vedvarende energi og svensk atomkraft. Kraftværker for solvarme, biomasse og geotermi bør være indrettet som kraftvarmeværker med produktion af både varme og el. Ved værker baseret på stærkt svingende energiressourcer som vind og sol, bør anvendelse af varmepumper og energilagre overvejes. Indeklima og byggematerialer Indeklimaet er af væsentlig betydning for brugernes sundhed og velbefindende. Indeklimaet er afhængigt af mange faktorer såsom opvarmning, luftskifte, eventuelt skimmelsvamp og kemikalier fra byggematerialer. 8 af 23

I disse år undersøges og registreres ejendommenes indhold af asbest. Asbest har tidligere været anvendt til isolering af rør og beklædningsplader. Asbest er først og fremmest farligt ved frigivelse af asbestfibre og indånding af disse. Eventuel asbest skal derfor enten indkapslet eller fjernes på betryggende vis. Vand og spildevand Rent vand fra vandforsyningerne bruges primært til drikke, madlavning, vask, rengøring, bad og toilet. Efter brug ledes det forurenede vand til kloak og rensning på de kommunale renseanlæg, hvorefter det rensede vand udledes til hav, fjord eller vandløb. Nedbør over tage, terrasser og andre befæstede arealer afledes enten til individuelle faskiner eller til de kommunale kloakker. I områder med separate regnvandsledninger ledes regnvandet til grovrensning i olieudskiller, sandfang og udligning i regnvandsbassin før udledning til vandløb, sø, fjord eller hav. Ved nybyggeri skal regnvand nedsives, hvor det er muligt. Det er vigtigt at spare på vandforbruget for dels at mindske trækket på de sparsomme forurenings truede grundvandressourcer og dels at mindske dannelsen af spildevand og hermed mindske vandforureningen. Det er endvidere væsentligt at overflader indvendigt og udvendigt i bygninger ikke indeholder miljøfarlige stoffer, som kan afgives til omgivelser og vand ved slid, rengøring og nedbør. Affald Husholdningsaffald afhentes i regi af den kommunale affaldshåndtering og bringes til forbrænding på Vestforbrænding. Storskrald og specialaffald håndteres af Vestforbrænding til genbrug eller forbrænding med varmegenvinding. Der er indført en ny sorteringsordning for virksomheder og borgere med sortering i 5 fraktioner: grønt, papir, pap, batterier og øvrigt. Det er vigtigt at minimere affaldsdannelsen ved dels brug af bygninger og dels opførelse og renovering af bygninger. Ved køb af inventar, ombygninger, renoveringer og nybygninger bør der derfor vælges løsninger, som er fremtidssikret med en lang levetid. 9 af 23

4 LEDELSENS REDEGØRELSE Hvorfor er oplysningerne væsentlige Oplysningerne i det grønne regnskab er væsentlige fordi: Energi til opvarmning er i Danmark blandt de væsentligste kilder til drivhusgasser og klimaændringer Røggasser kan, hvis de ikke renses tilstrækkeligt, være belastende for både mennesker og miljø Energien fremstilles af kul, olie, naturgas og biobrændsler, som alle er begrænsede ressourcer Måling og opgørelse af energiforbrug er et vigtigt redskab til at spare på energien og hermed reducere udledningen af drivhusgasser og spare på ressourcerne. Rent vand er en sparsom og truet ressource, hvorfor det er vigtigt at måle og spare på vandet Spildevand belaster naturen, selvom det renses, hvorfor det er vigtigt at udlede mindst muligt spildevand og aflede overfladevand fra mindst mulige arealer til kloak. Indeklimaet er væsentlig for borgernes sundhed, hvorfor det er vigtigt at byggematerialer og overfladebehandling er miljørigtige, og at bygningerne indrettes og vedligeholdes korrekt. Miljømål Det er Kommunale Ejendommes miljømålsætninger at: 1) Arbejde systematisk med at forbedre miljøpræstationen, ved brug af værktøjer fra teorier om energiledelse. 2) Sørge for, at vores bygninger får en stadig bedre miljøkvalitet, som mindsker påvirkningen af det globale klima og miljøet samt forbedre indeklimaet. 3) Vedligeholde og renovere vores bygninger, så udledningen af CO 2 reduceres, energiforbruget og vandforbruget mindskes, anvendelsen af miljøfarlige stoffer mindskes, og indeklimaet forbedres. 4) Motiverer brugerne til at spare på energien og udfase anvendelsen af kul, olie og gas ved omlægning til vedvarende energi 5) Motivere vores medarbejdere til at gøre en aktiv indsats for miljøet, sundheden og arbejdsmiljøet 6) Gå i dialog med vores leverandører og stille krav til deres miljøpræstation 7) Indgå i en åben og konstruktiv dialog om miljø og sundhed med myndigheder og interessenter For at leve op til miljømålsætningerne har Kommunale Ejendomme opstillet følgende konkrete miljømål: 1) Udledningen af CO 2 og energiforbruget reduceres med mindst 2 % om året som gennemsnit over en årrække. 2) Elforbruget reduceres i overensstemmelse med kurveknækkeraftalen og så vidt muligt Center for Energibesparelseres anbefalinger 3) I al renovering og nybygning af klimaskærm, varmesystem og ventilation indtænkes rentabel energirenovering i form af bedre isolering, udskiftning til energiruder, tætning, effektiviseringer og mulighed for anvendelse af vedvarende energi fra sol, vind, biomasse, geotermi eller svensk vandkraft samt brug af varmepumper. 4) Ved renovering og nybygning, indtænkes vandbesparelser og reduktion af afledning af overfladevand fra tage og befæstede arealer. 10 af 23

5) Ved renovering og nybygning at anvende materialer og komponenter, som indeholder mindst mulige miljø- og sundhedsskadelige stoffer, har en lang levetid og mindst mulig påvirker miljøet og sundheden i hele deres livscyklus. 6) Motiverer brugerne af de kommunale ejendomme til god vedligeholdelse af ejendommens klimaskærm, varmesystem og ventilationssystem. 7) Motivere brugerne af de kommunale ejendomme til at spare på energien ved at holde en rumtemperatur ikke over 20 grader C, at slukke for lyset, når det ikke bruges, at skrue ned for varmen, når lokalerne ikke bruges og at holde vinduer og døre lukkede, når der ikke luftes ud. Kommunale Ejendomme har udarbejdet følgende foreløbige handleplan for at leve op til miljømålene: 1) Vurdere og prioritere forslag til energibesparelser 2) Gennemføre energibesparelser anbefalet ved energimærkning med en tilbagebetalingstid på op til 5 år 3) Gennemføre yderligere energibesparelser, hvis nødvendigt for at leve op til målet om mindst 2 % reduktion af energiforbrug og CO 2 udledning per år. 4) Indgå en ESCO- aftale og gennemføre energibesparelser efter ESCO- modellen, hvor investeringen finansieres af energibesparelsen med basis i en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 15 år. Med en 30 % besparelse på varme og el. 5) Samarbejde med energiansvarlige for hver kommunal ejendom om energibesparelser. 6) Øge anvendelsen af vedvarende energikilder. 7) Bidrage til nedbringelse af vandforbruget ved motivering til vandbesparelser og installation af mere vandbesparende armaturer ved udskiftning. Kommunale Ejendomme har opnået følgende resultater i relation til miljømålene i løbet af 2009, selvom det opvarmede areal øgedes med ca. 2 %: 1) CO 2 -udledningerne faldt med ca. 6,6 % fra 2008 til 2009, hvilket er lidt mindre end usikkerheden på ca. 10 %. 2) På 2 år fra 2007 til 2009 faldt udledningen af CO 2 med ca. 21 %, hvilket er større end usikkerheden på ca. 10 % og svarer til et gennemsnitligt årligt fald på ca. 10,5 % Dette fald skyldes dels besparelser i kommunens varme og elforbrug og dels mindre CO 2 udledning per produceret enhed varme og el. 3) Energiforbruget faldt med ca. 7,5 % og energiforbruget per m faldt med ca. 9,4 % fra 2008 til 2009, hvilket er betydeligt større end usikkerheden på ca. 5 %. Fra 2007 til 2009 faldt energiforbruget med ca. 6,7 % svarende til et årligt fald på ca. 3,4 %. 4) El-forbruget faldt med ca. 7,4 % fra 2008 til 2009, hvilket er betydeligt større end usikkerheden på ca. 2 %. Fra 2007 til 2009 faldt elforbruget med ca. 3 %, hvilket svarer til et årligt fald på ca. 1,5%. 5) Der er foretaget en del energirenoveringer i henhold til energimærkerne. 6) Der er indgået en ESCO- aftale om energibesparelser. 7) Forbruget af vand og udledningen af spildevand var uændret fra 2008 til 2009 Krav til leverandører Drift og vedligeholdelse samt ombygninger i kommunale bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. For så vidt muligt følges Center for Energibesparelsers anbefalinger. Ved nybyggeri fortages en vurdering af bygningens CO 2 -udledning og energiforbrug. 11 af 23

Hvordan inddrages medarbejderne i miljøarbejdet På den enkelte institution er der en energiansvarlig. De registrerer og overvåger energiforbruget i institutionen samt inddrages, når der skal udføres energispareprojekter. I forbindelse med gennemførelse af energispareprojekter inddrages ledelsen i det nødvendige omfang. Via den ny MED- organisation (organisation for samarbejde og sikkerhed) i kommunen inddrages medarbejderrepræsentanterne i miljøarbejdet. Medarbejderne indgår i interne og eksterne netværk af vidensdeling omkring arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljømæssige risici Arbejdsmiljøet for Team Kommunale Ejendomme varetages af virksomheden Rådhuset, som teamet er en del af. Hvad er gjort for at afhjælpe og forebygge overskridelser af vilkår Der er ingen specifikke vilkår fra miljømyndighederne. Klager, som har ført til ændring af drift og indretning Der har ikke været klager, som har ført til ændring af drift og indretning 12 af 23

5 OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD Væsentlige forbrug Energi Det samlede opvarmede areal i kommunale bygninger var ca. 173.858 m, og det samlede bebyggede areal i Halsnæs Kommune er ca. 116.000 m for de kommunale ejendomme eksklusive bygninger ved tekniske anlæg. I tabel 5.1.1 ses arealerne i 2007, 2008 og 2009 opdelt på institutioner: 2007 2008 2009 Administration m2 13.192 13.192 13.192 Skoler,fritids og um2 80.780 80.800 80.800 Daginstitutioner m2 10.849 11.436 11.556 Ældrepleje m2 33.229 33.229 33.229 Specialinstitution m2 3.368 5.337 5.337 Kulturinstitutionerm2 11.147 13.965 13.965 Andre m2 4.885 4.275 5.339 Idrætsanlæg m2 8.111 8.136 10.440 I alt arealer m2 165.561 170.370 173.858 Tabel 5.1.1 Opvarmede arealer i kommunale ejendomme i 2007, 2008 og 2009. Af tabel 5.1.1 ses, at de opvarmede arealer er øget fra 170.370 m i 2008 til 173.858 m i 2009 svarende til ca. 2 %. Dette skyldes blandt andet, at Halsnæs kommune har overtaget Frederiksværk Hallen. Energiforbruget til opvarmning varierer fra år til år med antal graddage, gennemførte energibesparelser, indendørs temperatur, nybyggeri, renovering, vedligehold af varmesystemer m.v. I det følgende er alle viste energiforbrug til varme korrigeret for antal graddage. I tabel 5.1.2. ses energiforbruget i 2009 opdelt på ejendomstyper og energiform og korrigeret for antal graddage: 13 af 23

Brændsler Fjernvarme El I alt Olie Gas Biobr Gas Netto Mwh/år Mwh/år Mwh/år Mwh/år Mwh/år Mwh/år Kommunale bygninger i alt 2.629 2.163 12.201 3.665 5.886 26.544 Administrationsbygninger 0 0 828 376 560 1.763 Skoler,fritids og ungdomsklubber 1.272 712 4.171 1.449 1.702 9.306 Daginstitutioner 272 475 544 254 555 2.099 Ældrepleje 499 898 3.144 780 1.528 6.849 Specialinstitutioner 338 55 269 0 392 1.054 Kulturinstitutioner 76 0 1.390 126 500 2.092 Andre kommunale bygninger 99 0 472 114 87 773 Idrætsanlæg 73 23 1.385 566 562 2.609 Tabel 5.1.2 Energiforbruget i 2009 opdelt på ejendomstyper og energiform (korrigeret for antal graddage). Af tabel 5.1.2 ses, at det største energiforbrug kommer fra kategorien skoler, fritids- og ungdomsklubber. Varmeforbruget i tabel 5.1.2 er korrigeret for antal graddage. I tabel 5.1.3 ses energiforbruget i de sidste 3 år for kommunale ejendomme og korrigeret for antal graddage: 2007 2008 2009 Administration MWh/år 1.579 1.859 1.763 Skoler,fritids og ungdomsklubber MWh/år 10.833 10.359 9.306 Daginstitutioner MWh/år 2.230 2.188 2.099 Ældrepleje MWh/år 7.057 7.352 6.849 Specialinstitutioner MWh/år 968 1.036 1.054 Kulturinstitutioner MWh/år 1.963 2.306 2.092 Andre MWh/år 913 862 773 Idrætsanlæg MWh/år 2.939 2.746 2.609 I alt kommunale bygninger MWh/år 28.483 28.709 26.544 Tabel 5.1.3 Energiforbruget i de sidste 3 år for kommunale ejendomme (korrigeret for antal graddage). I regnskabet for 2007 var Arresøparken ikke med, svarende til 300 MWh. Af tabel 5.1.3 ses, at det samlede energiforbrug faldt fra ca. 28.709 MWh i 2008 til ca. 26.544 MWh i 2009 svarende til et fald på ca. 7,5 %, hvilket er større end usikkerheden på energiforbruget på ca. 5 %. Dette fald i energiforbrug skete på trods af, at det samlede opvarmede areal steg med ca. 2 % fra 2008 til 2009. Fra 2007 til 2009 faldt energiforbruget med ca. 6,7 % svarende til et årligt fald på ca. 3,4 %. 14 af 23

På figur 5.1.1 ses energiforbruget i de kommunale ejendomme gennem de sidste 3 år: Energiforbrug kommunale ejendomme 2007, 2008 og 2009 Energiforbrug, MWh/år 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Idrætsanlæg MWh/år Andre MWh/år Kulturinstitutioner MWh/år Specialinstitutioner MWh/år Ældrepleje MWh/år Daginstitutioner MWh/år 0 2007 2008 2009 Årstal Skoler,fritids og ungdomsklubber MWh/år Administration MWh/år Figur 5.1.1 Energiforbrug i kommunale ejendomme i 2007, 2008 og 2009 (korrigeret for antal graddage). Af tabel 5.1.3 og figur 5.1.1 ses, at energiforbruget i de kommunale ejendomme faldt betydeligt fra 2008 til 2009. På figur 5.1.2 ses energiforbruget opdelt på institutionstyper i 2007, 2008 og 2009: Energiforbrug opdelt på institutionstype 12.000 Energiforbrug, MWh/år 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2007 2008 2009 Administration Skoler,fritids og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre Idrætsanlæg 15 af 23

Figur 5.1.2 Energiforbrug opdelt på institutionstyper i 2007, 2008 og 2009 (korrigeret for antal graddage). Af figur 5.1.2 ses, at energiforbruget især er faldet i skoler, fritids- og ungdomsinstitutioner, ældrepleje og idrætsanlæg. I tabel 5.1.4 ses energiforbruget i 2007, 2008 og 2009 opdelt på el og varme: 2007 2008 2009 El MWh/år 6.062 6.354 5.886 Varme MWh/år 22.421 22.355 20.658 I alt MWh/år 28.483 28.709 26.544 Tabel 5.1.4 Energiforbruget i 2007, 2008 og 2009 opdelt på el og varme. Af tabel 5.1.4 ses, at den største del af energiforbruget anvendes til opvarmning svarende til ca. 78 % af energiforbruget. Elforbruget faldt fra 2008 til 2009 med ca. 7,4 % og det graddage korrigerede varmeforbrug med ca. 7,6 %. På figur 5.1.3 ses energiforbruget opdelt på el og varme i 2007, 2008 og 2009. Energiforbrug opdelt på el og varme i 2007, 2008 og 2009 35.000 30.000 Energiforbrug, MWh/år 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Varme MWh/år El MWh/år 0 2007 2008 2009 Årstal Figur 5.1.3 Energiforbrug opdelt på el og varme i 2007, 2008 og 2009. Det ses af tabel 5.1.4 og figur 5.1.3, at energiforbruget til både varme og el faldt betydeligt fra 2008 til 2009. 16 af 23

I tabel 5.1.5 ses energiforbruget per m per år for de forskellige institutionstyper i 2007, 2008 og 2009: 2007 2008 2009 Administration kwh/m2år 120 141 134 Skoler,fritids og ungdom kwh/m2år 134 128 115 Daginstitutioner kwh/m2år 206 191 182 Ældrepleje kwh/m2år 212 221 206 Specialinstitutioner kwh/m2år 287 194 197 Kulturinstitutioner kwh/m2år 176 165 150 Andre kwh/m2år 187 202 145 Idrætsanlæg kwh/m2år 362 338 250 I alt kwh/m2år 172,0 168,5 152,7 Tabel 5.1.5 Energiforbrug per m per år for de forskellige institutionstyper i 2007, 2008 og 2009. I tabel 5.1.5 er energiforbruget på Arresøparken ikke med i 2007 svarende til 1,8 kwh/m /år På figur 5.1.4 ses det graddagekorrigerede energiforbrug per arealenhed målt som kwh/m /år: Energiforbrug per m2 for hver institutionstype Energiforbrug per m2, KWh/m2/år 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2007 2008 2009 Administration Skoler,fritids og ungdom Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre Idrætsanlæg Figur 5.1.4 Graddagekorrigerede energiforbrug per arealenhed målt som kwh/m /år. Af tabel 5.1.5 og figur 5.1.4 ses, at det største energiforbrug per m er i idrætsanlæg, herunder især svømmehallen. Endvidere er der et stort energiforbrug per arealenhed i specialinstitutioner, ældrepleje og daginstitutioner. 17 af 23

Energiforbruget per m er totalt faldet markant fra ca.169 kwh/m /år til ca. 153 kwh/m /år fra 2008 til 2009 svarende til ca. 9,4 %, hvilket er betydeligt mere end usikkerheden på ca. 5 %. Energiforbruget per m er faldet i alle institutionstyper undtagen i specialinstitutionerne. Energiforbruget per m er faldet mest på idrætsanlæg, i ældrepleje, skoler, ungdoms og fritidsklubber, kulturinstitutioner samt i andre bygninger. I tabel 5.1.6 ses forbruget af el i 2007, 2008 og 2009: MWh/år 2007 2008 2009 Administrationsbygninger 508 551 560 Skoler, fritid- og ungdomsklubber 2.109 2.082 1.702 Daginstitutioner 625 596 555 Ældrepleje 1.322 1.595 1.528 Specialinstitutioner 407 375 392 Kulturinstitutioner 419 489 500 Andre kommunale bygninger 90 97 87 Idrætsanlæg 583 568 562 Kommunale bygninger i alt 6.062 6.354 5.886 Tabel 5.1.6 Forbruget af el i 2007, 2008 og 2009. I tabel 5.1.6 er elforbruget på ca. 300 Mwh i Arresøparken i 2007 ikke med, da der ikke var præcise data. Af tabel 5.1.6 ses, at forbruget af el faldt fra ca. 6.354 MWh/år i 2008 til ca. 5.886 MWh/år i 2009 svarende til et fald på ca. 7,4 %, hvilket er betydeligt mere end usikkerheden på ca. 2 %. Fra 2007 til 2009 faldt elforbruget med ca. 3 %, hvilket svarer til et årligt fald på ca. 1,5 %. Vand I tabel 5.1.7 ses vandforbruget i 2008 og 2009 i de kommunale ejendomme: m3/år 2008 2009 Administrationsbygninger 2.295 2.638 Skoler, fritid- og ungdomsklubber 15.403 12.664 Daginstitutioner 10.085 8.803 Ældrepleje 23.215 27.765 Specialinstitutioner 3.124 3.236 Kulturinstitutioner 2.754 2.115 Andre kommunale bygninger 1.219 1.400 Idrætsanlæg 13.835 13.132 Kommunale bygninger i alt 71.930 71.753 Tabel 5.1.7 Vandforbrug i kommunale ejendomme. Af tabel 5.1.7 ses, at det samlede vandforbrug var uændret fra 2008 til 2009. Vandforbruget steg i administrationsbygninger, ældrepleje og specialinstitutioner, men faldt tilsvarende i skoler, fritids- og ungdomsklubber, daginstitutioner, kulturinstitutioner og idrætsanlæg. 18 af 23

På figur 5.1.5 ses vandforbruget i 2009 fordelt på typer af institutioner: Vandforbrug i kommunale ejendomme i 2008 og 2009 30.000 vandforbrug, m3/år 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 m3/år 2008 m3/år 2009 Administrationsbygninger Skoler, fritid- og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg Figur 5.1.5 Vandforbruget i 2008 og 2009 fordelt på typer af institutioner Af tabel 5.1.7 og figur 5.1.5 ses, at vandforbruget var størst i ældreplejen, hvilket naturligt skyldes plejehjemmenes døgndrift. Væsentlige udledninger CO 2 I tabel 5.2.1 ses udledningen af CO 2 fra de kommunale ejendomme i 2007, 2008 og 2009 hvor udledningen fra varmeforbruget er graddagekorrigeret: 19 af 23

tons CO2/år 2007 2008 2009 Administrationsbygninger 394 399 395 Skoler, fritid- og ungdomsklubber 2.582 2.038 1.777 Daginstitutioner 637 521 515 Ældrepleje 1.548 1.415 1.337 Specialinstitutioner 323 274 289 Kulturinstitutioner 396 357 330 Andre kommunale bygninger 147 126 109 Idrætsanlæg 643 482 493 Kommunale bygninger i alt 6.669 5.611 5.243 Tabel 5.2.1 Udledning af CO 2 fra kommunale ejendomme i 2007, 2008 og 2009 (korrigeret for antal graddage). På 5.2.2 ses udledningen af CO 2 for de kommunale ejendomme i årene 2007,2008 og 2009: Udledningen af CO2 i 2007,2008 og 2009 8.000 Tons CO2 per år 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Idrætsanlæg Andre kommunale bygninger Kulturinstitutioner Specialinstitutioner Ældrepleje Daginstitutioner Skoler, fritid- og ungdomsklubber Administrationsbygninger 0 2007 2008 2009 Årstal Tabel 5.2.2 Udledningen af CO 2 for de kommunale ejendomme i årene 2007,2008 og 2009 I tabel 5.2.1 er udledningen fra elforbruget i Arresøparken svarende til ca. 177 tons CO 2 ikke med for 2007, da der ikke fandtes data. CO 2 udledningen faldt med ca. 368 tons fra 2008 til 2009 - fra ca. 5.611 tons/år i 2008 til ca. 5.243 tons/år i 2009 svarende til et fald på ca. 6,6 %, hvilket er mindre end usikkerheden på ca. 10 %. Fra 2007 til 2009 faldt CO2 udledningen med ca. 21 % svarende til en årlig reduktion i gennemsnit på ca. 10,5 %. Årsagerne til, at CO 2 udledningen faldt med ca. 6,6 % fra 2008 til 2009 var, at både det graddagekorrigerede varmeforbrug og elforbruget faldt. 20 af 23

Ved beregning af udledningen af CO 2 i tabel 5.2.1 er fratrukket biobrændslets tidligere optag af CO 2, men indregnet CO 2 fra transport og bearbejdning af biomassen samt mindre optag i skovene efter hugst. Halsnæs Varmeværk er i 2009 gået over til at anvende biobrændsel af højere kvalitet fra bæredygtigt skovbrug tættere på Halsnæs. Dette har medført en mindre CO 2 udledning per varmeenhed anvendt i de kommunale bygninger. Til gengæld er CO 2 udledningen fra produktionen af el steget lidt fra 2008 til 2009 på grund af stigende andel af anvendt kul frem for vedvarende energikilder. På 2 år fra 2007 til 2009 faldt udledningen af CO 2 med ca. 21 %, hvilket er større end usikkerheden på ca. 10 %. Dette fald skyldes dels besparelser i kommunens varme og elforbrug og dels mindre CO 2 udledning per produceret enhed varme og el. På figur 5.2.2 er udledningen af CO 2 for hver institutionstype afbildet som søjlediagram: Udledning af CO2 i 2007, 2008 og 2009 Udledning CO2, tons/år 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2007 2008 2009 Administrationsbygninger Skoler, fritid- og ungdomskl... Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Institutionstype Idrætsanlæg Figur 5.2.2 Udledningen af CO 2 i 2007, 2008 og 2009 fra forskellige institutionstyper. Af tabel 5.2.1 og figur 5.2.2 ses, at udledningen af CO 2 er størst fra skoler, fritids og ungdomsklubber, som også udgør det største etageareal. Det ses endvidere, at idrætsanlæg udleder omtrent samme mængde CO 2 som daginstitutionerne tilsammen. Udledningen af CO 2 faldt for alle institutionstyper - undtagen for specialinstitutioner - og mest for skoler, fritids og ungdomsklubber. 21 af 23

Spildevand De udledte spildevandsmængder fra de kommunale ejendomme i Halsnæs kommune var omkring 71.000 m 3 i 2009. De afledte mængder overfladevand til kloak fra nedbør over de kommunale ejendomme i Halsnæs kommune skønnes til omkring 200.000 m 3 i 2009. Hertil skal lægges yderligere indtrængning af uvedkommende vand i stikledninger skønsmæssigt omkring 100.000 m 3 i 2009. Affald Taksterne på husholdningsaffald i Halsnæs Kommune er ikke vægtafhængige. Der findes derfor ikke nogen eksakt opgørelse over, hvor meget affald der afhentes fra den enkelte kommunale institution. Da affaldsindsamlingen foregår med samme biler fra både private ejendomme og kommunale ejendomme findes heller ingen separate opgørelser over den samlede kommunale affaldsmængde. Støv, støj og lugt Der var ikke væsentlige påvirkninger med støj og lugt. 6 EGENKONTROL Egenkontrollen består i måling og beregning af den tilsigtede reduktion i elforbrug, energiforbrug og udledning af CO 2 samt vandforbruget. 22 af 23

Halsnæs Kommune Miljø og Teknik Tina Bull Kipper Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Telefon 4778 4000 - mail@halsnaes.dk - www.halsnaes.dk 14. juni 2010