Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan. af col. Lumbalis Undersøgelse af discusdegenerative forandringer (højdereduktion, nedsat signalintensitet, protrusion/prolaps) Henvisningsindikationer forskellige, men hyppigst lænderygsmerter eller radiculopati Alle MR-us. foretaget med samme 1,5 T-scanner og med samme T1 og T2 sekvenser.

Longitudinel gruppe 6 ptt. med type 1 forandringer (4 mænd, 2 kvinder, medianalder 36 år, range 28-51år). 4 ptt. med tidl. chymopapaininjektioner, hvorefter de udviklede type 1 forandringer efter 6-8 uger. Disse blev fulgt med 12-18 mdrs. interval. 2ptt. uden tidl. intervention. Blev fulgt med 1 års interval.

Longitudinel gruppe 10 ptt.med type 2 forandringer( 7 mænd, 3 kvinder, medianalder 58 år, range 45-82 år) blev fulgt i 1-3 år med sagittale T1 og T2 opt. 8 ptt. havde gennem et 1-3 års interval fået foretaget 2 eller flere mr-us. 2 ptt. accepterede fornyet mr-us. 1 år efter primær us.

Histologi Blev foretaget i 3 type 1 og 3 type 2 forandringer. Biopsier blev foretaget under operation for discussygdom. HE-farvning.

Damprøntgen AP og lateral col. lumb. optagelser var tilgængelige hos 5 pt. med type 1 og 15 pt. med type 2 forandringer. Blev vurderet mhp. sclerosering af corpora og tegn på discusdegeneration.

Resultater retrospektiv gruppe 323 ud af 474 (68%) ptt. havde discusdegeneration, i alt 593 discusdegenerationer ud af 2370 disci(25%).

Resultater retrospektiv gruppe 20 ptt. ud af 474 ptt. (4%) havde type 1 forandringer. Viser sig ved nedsat signalintensitet på T1 vægtet og øget signalintensitet på T2 vægtet sekvens. 20 levels ud af 593 (3%) havde type 1 forandringer. Histologi: Fissurer i endepladerne med degeneration og regeneration og granulationsvæv. Reaktiv knogle med multiple osteo-klaster og blaster. Knoglemarv erstattet af fibrøst væv med multiple små kar.

Resultater retrospektiv gruppe 77 ptt. ud af 474 ptt. (16%) havde type 2 forandringer. Viser sig ved øget signalintensitet på både T1 og T2 vægtet sekvens. 117 ud af 593 levels (19%) havde type 2 forandringer. Histologi: Ossøse forandringer som ved type 1, men knoglemarven erstattet af fedt.

Resultater retrospektiv gruppe Alle modicforandringer blev set i kombination med en degenereret discus i samme intervertebralrum.

Resultater retrospektiv gruppe

Resultater retrospektiv gruppe

Resultater Longitudinel gruppe Efter chymopapain udviklede de 4 pt. type 1 forandringer i løbet af 4-6 uger. 5 ud af 6 pt. med type 1 udviklede type 2 forandringer i løbet af 14 18 mdr., heriblandt 3 chymopapainbehandlede. 1 forblev uændret. De 10 ptt. med type 2 forandringer forblev stationære.

Resume Klinisk population 68 % af ptt. havde discusdegenereation. 4% af ptt. havde type 1 forandringer 16% af pt. havde type 2 forandringer Prævalens af modicforandringer og discusdegeneration steg med alderen og var hyppigst i de 2 nederste lumbale iv-rum Type 1 forandringer ustabile. Type 2 forandringer stabile.

The MEDLINE, EMBASE, and SveMED databases were searched for the period 1984 to November 2007. The following terms were searched for as a MeSH term and/or as free text, MRI, vertebral endplate, and lumbar spine. Articles that could be included were original articles written in English, French, German, Danish,Norwegian, Swedish, Finnish, or Russian. Articles to be excluded were (1)reviews, (2) case reports with less than ten patients,(3)comments/letters, (4) animal studies, (5) ex vivo studies, (6)in vitro studies, (7) double publications, and (8) studies that did not really investigate VESC. In case articles had more than one study sample (e.g.case and control groups), these were treated as separate studies for the purpose of the data collection and analysis.

TSJ

TSJ Hvad er prævalensen af VESC uden specifik patologi i relation til: Alder Køn Studiepopulation Publikationsår Geografi Studiets kvalitet Er VESC associeret til LBP VESC: Signalforandringer i vertebra set på MR og udgående fra endepladen

TSJ

TSJ RESULTATER Median prævalens i relation til hhv. personer og lumbale niveauer i 82 studier: 36% hhv. 14% Alder: 67 studier: Stor spredning i prævalens men med en positiv korrelation med alder: Estimeret øgning af prævalens af VESC hos personer 11%/10 år og lumbale niveauer 6%/10 år. Køn: 45 studier: Ingen kønsforskel i prævalens.

TSJ Median prævalens af VESC i studiepopulationer i relation til lumbale niveauer: Klinisk population, n=24: 19% Almen population, n=2: 12% Arbejdende population, n=4: 11% Non LBP population, n=3: 0% Non klinisk population, n=9: 9%

TSJ Median prævalens af VESC i studiepopulationer i relation til individer: 1: Klinisk population, n=45: 43% 2: Almen population, n= 2: 12% 3: Arbejdende population, n= 4: 6% 4: Non LBP population, n= 7: 6% Non klinisk population, n=13: 6%

TSJ Publikationsår: Ingen association i prævalens af VESC i studiepopulationer i relation til lumbale niveauer(n=33) eller individer(n=58) Geografi: I relation til individer ingen forskel i prævalens mellem Europa (n=33), Nord Amerika (n=17) eller Asien (n=8). I relation til lumbale niveauer: Europa(n=22) 19% Nord Amerika(n=9) 15% Asien(n=2) 9% Kvalitetsscoring: Neg. korrelation mellem prævalens og kvalitetsscoring i relation til individer. Ingen i relation til lumbale niveauer.

344 personer (161 mænd, 183 kvinder) Alle 344 mr-scannet som 40- og 44-årige Type, lokalisation og størrelse af VESC, discus signal og højde. Man analyserede karakteristiska og type af VESC og sammenhæng mellem VESC og discusdegeneration. Ændring af type og størrelse af VESC ved alder 40 og 44 år blev analyseret.

Location of VESC Central Posterior Anterior Lateral

resultater 375 af 1720 disci udviste degeneration (22%) Discusdegeneration var mere alm. i niveauer med VESC (64%) end uden VESC (17%) Positiv sammenhæng mellem størrelse af VESC og discusdegeneration

66% af VESC lokaliseret i L4 S1 Type 1 hyppigst (90%) VESC lokaliseret i L1-L3 generelt små og lokaliseret ant. VESC lokaliseret i L4-S1 mere udbredte og oftere forbundet med discusdegeneration Små VESC de mindst stabile Prævalensen af endeplader med VESC steg signifikant fra 6-9 % i en 4-årig periode

Nomenklatur???

Sidste slide Tak for opmærksomheden