Erfaringer med RISE. Møde hos Naturmælk d. 18. august v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen

Relaterede dokumenter
Bæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter

Resultat (indikatorer - og rarameter værdier)

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Bæredygtighedsanalyse i praksis. Thor Bjørn Kjeldbjerg og Carsten Aarup

Hvor er Økologien på vej hen?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Proces og organisation fra strategi til byggeri

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Fremtidens bæredygtige landbrug

Bæredygtighedsrapport (RISE) RIIS. Hestbjerg Økologi v. Bertel Hestbjerg HAFL. School of Agricultural, Forest and Food Sciences, Bern Switzerland

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019

RESPONSE- INDUCING SUSTAINABILITY EVALUATION RISE. Måling og forbedring af bæredygtigheden på din bedrift

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Bæredygtighed med RISE

Bæredygtig udvikling? Tænk det ind i din strategi!

Strategi hvad vej vil du med din virksomhed? v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver. Eftermiddagsmøde i SAGROS svinegruppe. 1.

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Potentialet for økologisk planteavl

Working paper: Analyse af data fra 50 RISE-vurderinger

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Strategisk udvikling af gårdens bæredygtighed v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver, SAGRO. Økologikongres 2017, 29. november.

Muligheder og udfordringer i efter- og

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015


Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Biogas som økologisk columbusæg

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Drejebog for omlægningstjek

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej Strategiby

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

Klimahandlingsplan 2012

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Større biodiversitet og højere udbytter

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Klimahandlingsplan 2016

Bæredygtighed..b(l)æredygtighed? Er der et værktøj, der kan måle bæredygtighed? Findes et program.

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Økonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST

En CAP for fremtidens landbrug

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Idekatalog FarmTracking

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

ØKOLOGI OG KLIMA: PLANERNE VIRKER og motiverer

Årsplan, biologi

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Biomasse og det fleksible energisystem

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Billede 1: Har du brug for mere sæsonbaseret viden fra Landmand.dk? Billede 2: Har du brug for mere sæsonbaseret viden fra LandbrugsInfo.

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Oversigt over Landsforsøgene 2012

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Hellere forebygge, end helbrede!

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

Transkript:

Erfaringer med RISE Møde hos Naturmælk d. 18. august 2014 v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen

Forberedelse til besøg Landmand kontaktet og følgende materiale indhentet: Mark- og gødningsplan Jordprøver Staldforhold og ydelsesniveau Regnskabstal Markkort Opstart med SWOT-analyse (forberedt af lmd.)

Eksempel på en SWOT STYRKER Mange års erfaring med deraf følgende økonomisk ballast. Økologisk drift en fordel bedriftens størrelse taget i betragtning. Beliggende i et øko-område. God arrondering. MULIGHEDER Tilkøb af nabojord Samarbejde med naboer: to økologiske planteavlere som naboer. Stadig efterspørgsel efter økologisk mælk Leverandør til et lille mejeri SVAGHEDER For lidt jord Afhængig af forpagtet jord Transport-afstand til forpagtet jord lang Ældre bygninger Vedligeholdelse af markveje Sandjord skal vandes! TRUSLER Renteudvikling Foderpriser

Besøget Rundtur på bedriften stald og mark 0,5 t. Gennemgang af SWOT 0,5 t. Interview 3 t. Aftaler for det videre forløb

Rapportering Opfølgning på besøg og afklaringer inden det endelige spindelvæv Analyse Forklaringer og fortolkninger Konklusioner Anbefalinger

Eksempel på en rapport

Energi og klima - rapport 5 Energi og Klima 47 Bæredygtig landbrugsproduktion har en høj 5,1 Energistyring 60 energieffektivitet og er uafhængig af ikke 5,2 Energiintensitet i fornybare og miljøskadelige energikilder. 63 landbrugsproduktionen Det bidrager til at opretholde et klima, der 5,3 Andel af vedvarende befordrer sunde planter, dyr, mennesker og 27 energikilder økosystemer. 5,4 Drivhusgasbalance 39 Karakteren for "Energi og Klima" er i det gule felt. Det er et udtryk for, at bedriften kan arbejde med nogle områder for at blive mere bæredygtig på dette område. Samtidig må det dog konstateres, at en mælkeproduktion generelt er "energitung", hvilket gør det svært at ændre på dette område. Andelen af de vedvarende energikilder kunne godt være højere, men det skal være praktisk muligt at gøre noget ved denne parameter for at ændre det. Her er det især dieselforbruget, der fylder meget, mens elforbruget er 44% vedvarende. Køerne på ejendommen påvirker drivhusgasbalancen i negativ retning. Dette er også svært at gøre noget ved med den pågældende produktion.

Anbefalinger Energi og klima 5) Energi og klima: Biogasanlæg er en velegnet platform til at modtage og tilbageføre rester fra det øvrige samfund til landbruget. Energiforbruget og klimabelastningen kan også forbedres ved reduceret dyrkningsintensitet. Det betyder, at der eksempelvis skal pløjes så lidt som muligt. Kløvergræsmarker skal ligge så længe som muligt. Desuden vil klimabelastningen reduceres, hvis oliefyret udskiftes med biobrændsel. Logistikken optimeres, så der køres mindst muligt i forbindelse med høst.

Jord 1 Jord 81 Frugtbar jord er et begrænset og let forgængeligt grundlag for liv og for produktion af fødevarer. Denne indikator viser jordens tilstand og hvordan dyrkningen påvirker dens tilstand. 1,1 Jordbehandling 84 1,2 Planteproduktivitet 86 1,3 Niveau af organisk stof i jorden 56 1,4 Jordreaktion 90 1,5 Jordforurening 90 1,6 Jorderosion 77 1,7 Jordkomprimering 85 Den samlede score for indikatoren Jord er 81, hvilket er i det grønne område og således et udtryk for en meget frugtbar jord, der giver gode betingelser for plantedyrkning. Der er ikke sket tab af landbrugsjord gennem de sidste 10 år, men der mangler humusbalancer, hvilket trækker karakteren for jordbehandling ned til 84. Udbytterne i marken ligger i den høje ende (86 ud af 100), men da andelen af jorder med højt indhold af organisk materiale ikke er så høj, giver det en samlet score på 56 for parameter 1,3. Der tages jordbundsanalyser med jævne mellemrum, hvilket giver en score på 90 for jordreaktion, men da der anvendes gylle med antibiotikarester, kan det ikke resultere i maksimal score på parameteren jordforurening. Der er observeret vinderosion på ejendommen, hvilket er hovedårsagen til karakteren 77 for parameter 1,6.

Anbefalinger Jord 1) Jord: Niveauet af organisk stof i jorden er relativt lavt på bedriften. Dette skyldes, at andelen af arealer med højt indhold af organisk materiale er begrænset og kun scorer 24 points, hvilket er i det røde område. Dette er der umiddelbart ikke noget at gøre ved, men humusindholdet i jorden kan øges på lang sigt ved om muligt at øge andelen af efterafgrøder. Det ser dog ud til i markplan 2013, at du er tæt på at udnytte efterafgrøde-mulighederne maksimalt. En anden mulighed er at øge andelen af vedvarende græsmarker, hvorved der sker en yderligere opbygning af organisk materiale i jorden.

6 Biodiversitet & Planteværn 92 Biodiversitet og økosystemernes Biodiversitet 6,1 Planteværn 100 sundhed er tæt relaterede. Gennem 6,2 Økologiske regulering af pesticider, 100 prioritetsområder jordbearbejdning, vand, næringsstof - 6,3 Dyrkningsintensitet 88 og drivhusgasudledning, bestøvning, 6,4 Landskabskvalitet 100 jordstruktur og andre tiltag 6,5 Mangfoldighed i landbrugsproduktionen 71 understøttes forskellige natur-og landbrugs-økosystemer. Samlet score på biodiversitet og planteværn er 92 og således i det grønne område og derfor et meget fint bæredygtigt resultat. Sædskiftet er designet til at tage hensyn til skadedyrstryk, og der anvendes ikke GMO. Der er stor andel af landbrugsområde med økologisk kvalitet, og de ikke-landbrugsmæssige arealer har ligeledes stor økologisk kvalitet. Scoren er 88 for dyrkningsintensitet. Den er relativt høj, da der sammenlignes med konventionelle brug, dvs. mindre gødning og ingen pesticider. Landskabskvaliteten er høj på grund af stor nærhed til landskabselementer med høj økologisk værdi. Mangfoldigheden af landbrugsproduktionen scorer 71 point, det der trækker ned her, er at der ikke anvendes hverken gamle/sjældne sorter eller husdyrracer på bedriften.

Anbefalinger Biodiversitet Ikke grund til større ændringer, men flere arter og racer på bedriften ville kunne øge bæredygtigheden indenfor dette område.

Problem Markudbytter; Indsats rodukrudt Jordkomprimering ikke køre på våde marker Eksempel på en udviklingsplan Landm Rise Hvornår Yderligere INFO ++++ ++++ Efterår 2013 +++ +++ Øget brug af efterafgrøder ++++ ++++ Sker nu Lånt kvik-killer fra nabo Faste kørespor (Eksempler på 12 % i merudbytter) Fast overdækning af gyllebeholder + bedre flydelag Total tømning af gylle i stalden vil have positiv indflydelse på næringsstoffer i gyllen + ++?...Svært at løfte uden maskinstationens medvirken + +++ NU +++ ++ NU Brandmænd målt på N-fordampning i stalden. Klovene er følsom overfor for N

Konklusioner på Naturmælks gennemsnit Overordnet gode resultater af bæredygtighedsanalyserne Høj score på husdyr, dyrevelfærd, biodiversitet og livskvalitet Lav score på økonomi, energi og klima samt næringsstoffer Spredningen mellem de analyserede ejendomme har været lille

Erfaringer med RISE Stort sammenfald mellem landmandens eget bud og RISE s spindelvæv (informationsniveauet er højt i Danmark) Arbejds- og tidskrævende proces både for landmand og interviewer Stor forskel på detaljeringsgraden i regnskaberne Den perfekte bæredygtighedsanalyse ville være et gennemsnit af flere år vanskeligt i praksis

Erfaringer med RISE Antibiotika forbrug kan ikke gradueres det er enten eller, hvilket slår negativt ud Genbehandlinger tæller med og tynger også RISE s globale anvendelse er både en styrke og en svaghed nogle spørgsmål forekommer irrelevante Opbevaring af vand Arbejdsforhold for ansatte

Erfaringer med RISE Døde dyr til DAKA tæller negativt i forhold til bæredygtighed Fosforbalancen kan ikke medtages i RISE til trods for, at den allerede er en del af gødningsplanen Stabilitet af de politiske og økonomiske rammer tages som en selvfølge i Danmark, men har anderledes relevans i eks. U-lande Regler og bureaukrati fylder overraskende lidt