Side- t il- side-v ejl edning Introhistorie Læs introhistorien højt for eleverne imens de kigger på side 1 i elevbogen. Tekster på grå baggrund er spørgsmål/opgaver til ele) eller gode råd til læreren ( ). verne ( Husk at have et kridt eller en tavletusch klar, da der undervejs skal skrives tal på tavlen. SIDE 20 16-8=8 16-2=1 12-=9 20-1=19 SIDE 21-7=28 9 81 1-1=1 21-=17 87 21-7=1 1-=28 67 17-=1 Her har vi så granplantagen, sagde Jørgen. Jørgen var deres matematik- og natur/teknik-lærer, som havde taget dem med på tur for at studere forskellige grantræer. Har nogen af jer været her før? Fx for at finde det flotteste juletræ til jeres stue, derhjemme? spurgte han. Nogle af eleverne nikkede. De fleste juletræer som sælges herfra er rødgran, men der findes også andre typer grantræer. Nå, men det kan vi måske spørge min gode ven Henrik om, som kommer gående der for at tage imod os og vise os rundt i plantagen. Han ejer plantagen og ved alt om grantræer, så stil endelig en masse spørgsmål til ham. Jørgen lagde sin hånd på skulderen af vennen. Line viftede med hånden. Er det rigtigt, at juletræer egentlig slet ikke kommer fra Danmark? spurgte hun. Ja, det kan man godt sige, svarede Henrik, oprindeligt er grantræer faktisk hentet fra andre lande og plantet her i Danmark. De første grantræer kom til Danmark for mere end 200 år siden, men dem I ser her, kan man vel godt sige er danske. Det er lidt pudsigt, for vi sælger faktisk de fleste af de træer, vi fælder, til andre lande. Så nogle af træerne vender tilbage til deres rødder, kan man sige. Ha, rødder fik I den? Henrik grinede højlydt af sin egen vits. Jørgen grinede høfligt med. De begyndte at gå rundt i plantagen og stoppede lidt efter ved en brændestabel. Her ser I en ældre dame, Henrik klappede muntert en tyk træstamme. Er der nogen, der ved, hvor gammel hun er? spurgte han børnene. Frederik rakte hånden i vejret. Henrik pegede glad på Frederik. Hvorfra ved du, at det er en hun, har du tjekket? spurgte han og flækkede af grin. Det overhørte Henrik. Man kan se på et træ, hvor gammelt det er ved at tælle dets årringe, fortsatte Henrik. Årringene er disse her, han pegede på ringene, der hvor træet var skåret over. Denne tykke stamme er 1, 2, han talte ringene 2 år gammel, mens denne her tynde stamme kun er 1 år. Den tykke har altså levet, ja hvor mange år flere end den tynde? ville Henrik vide. Line rakte hånden op. Ja, Line, sagde Henrik. Den har levet 2 minus 1 år længere, svarede Line. Skriv 2 1 på tavlen Ja, hvem kan regne det ud i hovedet? brød Jørgen ind. Det er svært, Sille så tænksom ud, for man kan ikke trække fire enere fra to enere. Neej, Jørgen kiggede ud over flokken af børn, men måske er der en af jer, der har en god metode. Mads finger fløj i vejret, og han glemte helt at vente, til det blev hans tur. Jeg tager først væk fra 2, så tager jeg til sidst mere væk og så får jeg 18. Er det ikke Jørgen afbrød Mads og vendte sig mod Line, der tålmodigt stod med hånden oppe. Ja, Line værsgo, 6866_format-2kl-LV_r 9 9
Side- t il- side-v ejl edning Introhistorie Læs introhistorien højt for eleverne imens de kigger på side 1 i elevbogen. Tekster på grå baggrund er spørgsmål/opgaver til ele) eller gode råd til læreren ( ). verne ( Husk at have et kridt eller en tavletusch klar, da der undervejs skal skrives tal på tavlen. SIDE 20 16-8=8 16-2=1 12-=9 20-1=19 SIDE 21-7=28 9 81 1-1=1 21-=17 87 21-7=1 1-=28 67 17-=1 Her har vi så granplantagen, sagde Jørgen. Jørgen var deres matematik- og natur/teknik-lærer, som havde taget dem med på tur for at studere forskellige grantræer. Har nogen af jer været her før? Fx for at finde det flotteste juletræ til jeres stue, derhjemme? spurgte han. Nogle af eleverne nikkede. De fleste juletræer som sælges herfra er rødgran, men der findes også andre typer grantræer. Nå, men det kan vi måske spørge min gode ven Henrik om, som kommer gående der for at tage imod os og vise os rundt i plantagen. Han ejer plantagen og ved alt om grantræer, så stil endelig en masse spørgsmål til ham. Jørgen lagde sin hånd på skulderen af vennen. Line viftede med hånden. Er det rigtigt, at juletræer egentlig slet ikke kommer fra Danmark? spurgte hun. Ja, det kan man godt sige, svarede Henrik, oprindeligt er grantræer faktisk hentet fra andre lande og plantet her i Danmark. De første grantræer kom til Danmark for mere end 200 år siden, men dem I ser her, kan man vel godt sige er danske. Det er lidt pudsigt, for vi sælger faktisk de fleste af de træer, vi fælder, til andre lande. Så nogle af træerne vender tilbage til deres rødder, kan man sige. Ha, rødder fik I den? Henrik grinede højlydt af sin egen vits. Jørgen grinede høfligt med. De begyndte at gå rundt i plantagen og stoppede lidt efter ved en brændestabel. Her ser I en ældre dame, Henrik klappede muntert en tyk træstamme. Er der nogen, der ved, hvor gammel hun er? spurgte han børnene. Frederik rakte hånden i vejret. Henrik pegede glad på Frederik. Hvorfra ved du, at det er en hun, har du tjekket? spurgte han og flækkede af grin. Det overhørte Henrik. Man kan se på et træ, hvor gammelt det er ved at tælle dets årringe, fortsatte Henrik. Årringene er disse her, han pegede på ringene, der hvor træet var skåret over. Denne tykke stamme er 1, 2, han talte ringene 2 år gammel, mens denne her tynde stamme kun er 1 år. Den tykke har altså levet, ja hvor mange år flere end den tynde? ville Henrik vide. Line rakte hånden op. Ja, Line, sagde Henrik. Den har levet 2 minus 1 år længere, svarede Line. Skriv 2 1 på tavlen Ja, hvem kan regne det ud i hovedet? brød Jørgen ind. Det er svært, Sille så tænksom ud, for man kan ikke trække fire enere fra to enere. Neej, Jørgen kiggede ud over flokken af børn, men måske er der en af jer, der har en god metode. Mads finger fløj i vejret, og han glemte helt at vente, til det blev hans tur. Jeg tager først væk fra 2, så tager jeg til sidst mere væk og så får jeg 18. Er det ikke Jørgen afbrød Mads og vendte sig mod Line, der tålmodigt stod med hånden oppe. Ja, Line værsgo, 6866_format-2kl-LV_r 9 9
træer, bestilte træer (mærker i toppen) og fældede træer (ligger på jorden). Derudover kan brændestablerne, menneskerne og priserne anvendes. OBS! Det er vigtigt, at eleverne kun digter minushistorier med ting, som har et fælles overbegreb jf. drenge og piger som har overbegrebet børn. På den nederste halvdel af side 20 vises ved hjælp af tallinjer, de to vandrette minusmetoder, som eleverne skal introduceres for og arbejde med på de følgende tre sider. Som et supplement til eller i stedet for tallinjerne, kan man med en transparent af værkstedsark nr. introducere eleverne for en anden grafisk afbildning af metoderne. I forbindelse med introduktionen af de to vandrette metoder anbefales det at regne et antal minusstykker på tavlen og anvende begge metoder til hvert stykke. På den måde bliver forskellene tydeliggjort for eleverne, så de bedre kan vurdere og tage stilling til, hvilken metode de foretrækker. I introduktionsperioden anbefales det at regne et par stykker fælles på tavlen i starten af hver time og lade eleverne komme op og regne minusstykker med udgangspunkt i den vandrette metode. Når eleverne har taget stilling til, hvilken metode de vil anvende eller tage udgangspunkt i, kan man med fordel placere dem i forhold til deres valg, således at de i opstartsfasen har god mulighed for at arbejde sammen og få hjælp af nogen, som benytter den samme metode. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at regne mange minusstykker med den vandrette metode, så de opnår den fornødne forståelse og rutine. I den forbindelse anbefales det at inddrage værkstedsark nr.. På dette ark kan læreren selv indsætte stykker til hver enkelt elev eller lade eleverne opstille stykker til hinanden. Opgave 1: Eleverne skal regne minusstykkerne ved hjælp af enten fylde op eller tage væk metoden og finde de tilhørende regnehistorier på tegningen. Til de sidste tre stykker skal eleverne selv finde regnehistorier på tegningen, skrive stykkerne og regne dem. OBS! Da det er et stort arbejde at finde de tilhørende regnehistorier anbefales det, at eleverne hjælper hinanden to og to, og at man til sidst samler op fælles i klassen. Minusstykkerne ne12 derst på arket regnes med udgangspunkt i en af de vandrette metoder, og resultaterne skrives ind vandret eller lodret i talkrydsen øverst på arket. 2 9 6 6 9 16-9=7 1 9 21-9=12 1 21 1-1=0 6 21 26-1=2 1 1 1 2 21-2=19 9 21 19-1=18 SIDE Opgave 2: Eleverne skal aflæse træernes højde ved forskellige aldre og notere højden i meter nedenunder. Eleverne skal med udgangspunkt i træets vækst fra til 1 år vurdere, hvor højt træet vil være, hvis det bliver 10 år. Som en hjælp kan man opfordre eleverne til at udregne væksten for hvert 20. år og deraf finde mønstret i træets vækst. Svar: Man bør være large med, hvilke svar man accepterer og lægge vægt på om elevernes begrundelser er fornuftige. Et fornuftigt svar er ca. 6 meter. Da træets vækst er 11, 11, 7, 7 og meter, er det rimeligt at antage, at træet i de efterfølgende 20 år vil vokse omkring meter. Vær opmærksom på at en grafisk løsning ikke umiddelbart er mulig, da placeringen af træerne ikke er relateret til deres relative alder. vis nu h Opgave : Ud fra oplysningerne i opgave 2, skal eleverne opstille og udregne minusstykkerne (vha. en vandret metode) og finde ud af, hvor mange meter træet har vokset i forskellige perioder. I den sidste opgave skal eleverne selv finde et endnu ikke anvendt minusstykke med udgangspunkt i træets højde og regne det ud. 6866_format-2kl-LV_r 1 1 16-2=1 Hvad, regnehistorier 21 1
2 19 1-9=6 -=19 2-=21 18-6=12 26-9=17-9=26 2-=28 -=19 19-1=18 21-=16 2 6-8=28-7=6 27-6=21 1-=8 1 2 1 SIDE 2 SIDE 2, overslag Opgave : Først skal eleverne tælle årringene i de to træstubbe og skrive antallet ind på de tilhørende streger. Efterfølgende skal eleverne vha. en vandret metode udregne det minusstykke, der er dannet med udgangspunkt i aldersforskellen mellem de to træer. Øverst på siden findes to eksempler på lodret opstilling af minusstykker med to tocifrede tal en med og en uden overgang. I forlængelse af arbejdet med subtraktion i 1. klasse er det illustreret med centikuber, hvordan en er lånes, veksles og placeres i vekslehylden til højre for. Det ciffer der lånes fra, streges over, hvorefter cifrets nye værdi (en mindre) noteres ovenover. OBS! Når eleverne på et givent tidspunkt har opnået den fornødne forståelse og kan overskue det, bør de ikke længere skrive den nye talværdi, men bør vide at denne værdi er angivet implicit ved stregen over tallet. Det anbefales at regne et antal stykker fælles på tavlen og lægge vægten på stykker med overgange, da disse stykker normalt volder eleverne en del problemer. Som en af de hyppigste fejlårsager kan nævnes elevernes usikkerheder om, hvorvidt det er det øverste tal, der skal trækkes fra det nederste eller omvendt. Det er derfor en god idé gentagne gange at forklare, at det øverste tal, er det man har og det nederste er det man skal trække fra/tage væk. Hvis man benytter følgende vendingen og får eleverne til at sige den for sig selv, vil de ofte være i stand til at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at låne eller ej: Jeg har fire bolde, og så kommer der en for at tage syv væk. OBS! For at sætte fokus på elevernes forståelse af algoritmen, er det i forbindelse med udregningerne på tavlen vigtigt, at anvende og forklare ordene låne og veksle. Eleverne skal regne ud, hvor mange minusstykker med resultatet 1, det er muligt at lave, hvis de kun må anvende tallene fra 0-0. Svar: 88 muligheder Hvad vis nu h Opgave : Eleverne skal finde aldersforskellen mellem stubbene, ved at udregne minusstykkerne ved brug af en vandret metode. Opgave 6: Eleverne skal først beregne et overslag af minusstykkerne og markere den omtrentlige værdi i en af de tre talkasser over stykkerne. Eleverne bør introduceres for, at når man udfører overslagsregning med subtraktion, afrundes begge tal samme vej enten ned eller op. Til sidst findes den nøjagtige differens vha. en vandret udregning. 2 6866_format-2kl-LV_r 2 Format 2. klasse lærervejledning
2 19 1-9=6 -=19 2-=21 18-6=12 26-9=17-9=26 2-=28 -=19 19-1=18 21-=16 2 6-8=28-7=6 27-6=21 1-=8 1 2 1 SIDE 2 SIDE 2, overslag Opgave : Først skal eleverne tælle årringene i de to træstubbe og skrive antallet ind på de tilhørende streger. Efterfølgende skal eleverne vha. en vandret metode udregne det minusstykke, der er dannet med udgangspunkt i aldersforskellen mellem de to træer. Øverst på siden findes to eksempler på lodret opstilling af minusstykker med to tocifrede tal en med og en uden overgang. I forlængelse af arbejdet med subtraktion i 1. klasse er det illustreret med centikuber, hvordan en er lånes, veksles og placeres i vekslehylden til højre for. Det ciffer der lånes fra, streges over, hvorefter cifrets nye værdi (en mindre) noteres ovenover. OBS! Når eleverne på et givent tidspunkt har opnået den fornødne forståelse og kan overskue det, bør de ikke længere skrive den nye talværdi, men bør vide at denne værdi er angivet implicit ved stregen over tallet. Det anbefales at regne et antal stykker fælles på tavlen og lægge vægten på stykker med overgange, da disse stykker normalt volder eleverne en del problemer. Som en af de hyppigste fejlårsager kan nævnes elevernes usikkerheder om, hvorvidt det er det øverste tal, der skal trækkes fra det nederste eller omvendt. Det er derfor en god idé gentagne gange at forklare, at det øverste tal, er det man har og det nederste er det man skal trække fra/tage væk. Hvis man benytter følgende vendingen og får eleverne til at sige den for sig selv, vil de ofte være i stand til at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at låne eller ej: Jeg har fire bolde, og så kommer der en for at tage syv væk. OBS! For at sætte fokus på elevernes forståelse af algoritmen, er det i forbindelse med udregningerne på tavlen vigtigt, at anvende og forklare ordene låne og veksle. Eleverne skal regne ud, hvor mange minusstykker med resultatet 1, det er muligt at lave, hvis de kun må anvende tallene fra 0-0. Svar: 88 muligheder Hvad vis nu h Opgave : Eleverne skal finde aldersforskellen mellem stubbene, ved at udregne minusstykkerne ved brug af en vandret metode. Opgave 6: Eleverne skal først beregne et overslag af minusstykkerne og markere den omtrentlige værdi i en af de tre talkasser over stykkerne. Eleverne bør introduceres for, at når man udfører overslagsregning med subtraktion, afrundes begge tal samme vej enten ned eller op. Til sidst findes den nøjagtige differens vha. en vandret udregning. 2 6866_format-2kl-LV_r 2 Format 2. klasse lærervejledning
Opgave 7: Eleverne skal regne de fire lodret opstillede stykker, hvoraf de to første er uden overgange, og de to sidste er med overgange. hvert terningeslag placeres udfaldet valgfrit i et af de to orange felter i opstillingsskabelonen. Når begge deltagere har slået to gange og felterne er udfyldt, regnes det opståede minusstykke, og den deltager, der har opnået den mindste forskel/laveste facit, vinder runden. Den deltager, der efter ti runder har vundet flest gange, vinder spillet. Arket er udformet som den nederste del af side 2 i elevbogen og giver mulighed for at spille flere runder af spillet i klassen eller derhjemme. 1 1 1 9 8 2 1 1 8 2 1 6 1 6 2 2 6 26 20 20 6 9 1 28 1 60 2 1 9 SIDE 2 Arket består af flere opgaver, hvor eleverne kan træne den lodrette opstilling og udregning af minusstykker med to tocifrede tal. Som kontrol kan eleverne løbende farve resultaterne i rektanglet nederst på arket. Hvis eleverne har regnet rigtigt fremkommer en skildpadde. Materialer: Lommeregner, 6-sidet terning Opgave 8: Minusstykkerne skal skrives op i de orange felter nedenunder og efterfølgende regnes ud. For at undgå, at eleverne regner en hel række stykker forkert og dermed får trænet en forkert fremgangsmåde, anbefales det, at eleverne efter hvert stykke kontrollerer resultatet med en lommeregner. 9 2 26 2 6 1 Opgave 9: Eleverne går sammen to og to med hver sin matematikbog og skiftes til at slå med en 6-sidet terning. Efter SIDE 26 Opgave : Eleverne skal finde og indsætte prisen pr. bræt for de viste træsorter og regne ud, hvor meget der skal gives tilbage på 0 kroner. Opgave 11: Eleverne skal med udgangspunkt i priserne øverst på siden danne forskellige minusstykker og efterfølgende 6866_format-2kl-LV_r
Opgave 7: Eleverne skal regne de fire lodret opstillede stykker, hvoraf de to første er uden overgange, og de to sidste er med overgange. hvert terningeslag placeres udfaldet valgfrit i et af de to orange felter i opstillingsskabelonen. Når begge deltagere har slået to gange og felterne er udfyldt, regnes det opståede minusstykke, og den deltager, der har opnået den mindste forskel/laveste facit, vinder runden. Den deltager, der efter ti runder har vundet flest gange, vinder spillet. Arket er udformet som den nederste del af side 2 i elevbogen og giver mulighed for at spille flere runder af spillet i klassen eller derhjemme. 1 1 1 9 8 2 1 1 8 2 1 6 1 6 2 2 6 26 20 20 6 9 1 28 1 60 2 1 9 SIDE 2 Arket består af flere opgaver, hvor eleverne kan træne den lodrette opstilling og udregning af minusstykker med to tocifrede tal. Som kontrol kan eleverne løbende farve resultaterne i rektanglet nederst på arket. Hvis eleverne har regnet rigtigt fremkommer en skildpadde. Materialer: Lommeregner, 6-sidet terning Opgave 8: Minusstykkerne skal skrives op i de orange felter nedenunder og efterfølgende regnes ud. For at undgå, at eleverne regner en hel række stykker forkert og dermed får trænet en forkert fremgangsmåde, anbefales det, at eleverne efter hvert stykke kontrollerer resultatet med en lommeregner. 9 2 26 2 6 1 Opgave 9: Eleverne går sammen to og to med hver sin matematikbog og skiftes til at slå med en 6-sidet terning. Efter SIDE 26 Opgave : Eleverne skal finde og indsætte prisen pr. bræt for de viste træsorter og regne ud, hvor meget der skal gives tilbage på 0 kroner. Opgave 11: Eleverne skal med udgangspunkt i priserne øverst på siden danne forskellige minusstykker og efterfølgende 6866_format-2kl-LV_r
stille dem op lodret og udregne dem. De elever, der eventuelt bliver hurtigt færdige med opgaven, kan man bede om at finde alle de forskellige minusstykker, der kan dannes. Til formålet kan eleverne anvende en kopi af værktøjsark 2. 1 2 0-1 8 8-1 Opgave 1: Med udgangspunkt i de tre regnehistorier skal eleverne opstille og udregne minusstykker. Vær opmærksom på, at nogle elever vil have svært ved at læse teksterne. Det anbefales derfor, at læreren læser teksterne højt, og at eleverne efterfølgende hjælper hinanden to og to. 1-9 2 2 2 19-2 6 29 8 90-6 8 62-1 9 6-7 27 6 79-0 29 7-7 28 18 11 1 18 1 2 1 62 - SIDE 27 SIDE 28 Faglige områder: Plusmåder, regnehistorier Materialer: Lommeregner Opgave 12: Stykkerne på tavlen midt på siden skal stilles op lodret og udregnes. Stykkerne skal placeres ud for deres respektive bogstaver. Arket består øverst af en feltfarvningstegning med 18 minusstykker. Stykkerne skal regnes ud nedenunder og felterne farves med baggrund i resultaterne og farvekoderne øverst på arket. 1 Eleverne er på de første otte sider i kapitlet blevet introduceret for og har trænet henholdsvis den vandrette og lodrette metode, hvorefter det på de to sidste sider er helt op til eleverne selv, hvilken metode de vil benytte i forbindelse med beregning af minusstykkerne. På de to sider skal stykkerne regnes i kladdehæfte og resultaterne skrives ind i elevbogen. Det anbefales at udstyre eleverne med et hæfte med tern på cirka x mm, så størrelsen nogenlunde passer til et tal pr. tern. Materialer: Kladdehæfte Opgave 1: Eleverne skal med udgangspunkt i varernes før - og nu -pris udregne, hvor meget der kan spares. Opgave 1: Med udgangspunkt i beløbene i pungene og varernes nu -pris skal eleverne regne ud, hvor mange penge, der er tilbage. 6866_format-2kl-LV_r Format 2. klasse lærervejledning
stille dem op lodret og udregne dem. De elever, der eventuelt bliver hurtigt færdige med opgaven, kan man bede om at finde alle de forskellige minusstykker, der kan dannes. Til formålet kan eleverne anvende en kopi af værktøjsark 2. 1 2 0-1 8 8-1 Opgave 1: Med udgangspunkt i de tre regnehistorier skal eleverne opstille og udregne minusstykker. Vær opmærksom på, at nogle elever vil have svært ved at læse teksterne. Det anbefales derfor, at læreren læser teksterne højt, og at eleverne efterfølgende hjælper hinanden to og to. 1-9 2 2 2 19-2 6 29 8 90-6 8 62-1 9 6-7 27 6 79-0 29 7-7 28 18 11 1 18 1 2 1 62 - SIDE 27 SIDE 28 Faglige områder: Plusmåder, regnehistorier Materialer: Lommeregner Opgave 12: Stykkerne på tavlen midt på siden skal stilles op lodret og udregnes. Stykkerne skal placeres ud for deres respektive bogstaver. Arket består øverst af en feltfarvningstegning med 18 minusstykker. Stykkerne skal regnes ud nedenunder og felterne farves med baggrund i resultaterne og farvekoderne øverst på arket. 1 Eleverne er på de første otte sider i kapitlet blevet introduceret for og har trænet henholdsvis den vandrette og lodrette metode, hvorefter det på de to sidste sider er helt op til eleverne selv, hvilken metode de vil benytte i forbindelse med beregning af minusstykkerne. På de to sider skal stykkerne regnes i kladdehæfte og resultaterne skrives ind i elevbogen. Det anbefales at udstyre eleverne med et hæfte med tern på cirka x mm, så størrelsen nogenlunde passer til et tal pr. tern. Materialer: Kladdehæfte Opgave 1: Eleverne skal med udgangspunkt i varernes før - og nu -pris udregne, hvor meget der kan spares. Opgave 1: Med udgangspunkt i beløbene i pungene og varernes nu -pris skal eleverne regne ud, hvor mange penge, der er tilbage. 6866_format-2kl-LV_r Format 2. klasse lærervejledning
Regnearksaktivitet til opgave 1 Hvis eleverne har opbygget regnearket ved hjælp af referencer (jf. =C1-D) kan de til slut gå ind og ændre på før- og nu-priserne øverst på skærmen og se, hvordan det direkte påvirker tallene og udregningerne i skemaet. Trin : Helt fra bunden skal eleverne skabe en så tro kopi af regnearket i Trin 1 som muligt. Der skal skrives oversigter over varer, før- og nu-priser, overskrifter, indsættes rammer, farves celler og indsættes formler. OBS! Eleverne skal ikke indsætte ikoner for de forskellige varer. It-faglige områder: Indsætte tekster og tal, farve celler, skrive formler med subtraktion Materialer: Filen.xls på cd en i lærervejledningen 16 kr. 12 kr. Trin 1: Eleverne skal ud fra priserne øverst på skærmen og de angivne beløb i tabellen regne ud, hvor mange penge der er tilbage i pungen, når varerne er købt til henholdsvis før- og nu-priser. Eleverne skal indskrive varernes navne i den første kolonne i skemaet og indtaste før- og nupris. Det tilbageværende beløb vil herefter automatisk fremkomme i kolonnerne Tilbage i pungen. I den nederste celle i kolonnen Pung (C18) skal eleverne selv vælge og indtaste et beløb, som de synes, der skal være i pungen. Trin 2: Eleverne skal selv indsætte de nødvendige formler, så regnearket kommer til at fungere, som i Trin 1. Eleverne skal opbygge formlerne med referencer. En reference er indholdet af en given celle. Det vil sige at eleven i stedet for at skrive et tal ( =0 ), skal skrive den ønskede koordinat/celle ( =C1 ). Dette kan gøres enten ved brug af tastaturet eller ved med markøren at venstreklikke på den ønskede celle. Herefter skrives den ønskede regneoperation - og tallet som ønskes subtraheret fra det første tal indsættes ligeledes som reference; igen enten ved at man skriver feltets navn ( D) eller ved med markøren at venstreklikke på den valgte celle. Efterhånden kan man se formlen tage form i cellen eller i kommandolinjen foroven ( =C1-D ). For at få regnearket til se ud som i Trin 1, kan man bede eleverne om at farve kolonnerne Før-pris og Nu-pris henholdsvis rød og gul. Dette gøres ved at markere cellerne (D12 til D18), trykke på pilen ved siden af Fyldfarve -ikonet i knappanelet øverst på skærmen og klikke på den ønskede røde farve. 28 kr. 12 kr. 29kr. 6kr. SIDE 29, overslag Materialer: Kladdehæfte, lommeregner, papirark Opgave 16: Eleverne skal gå sammen to og to. De skal fortælle og vise hinanden, hvordan de vil regne de to minusstykker (et uden og et med overgang). På den måde får alle eleverne mulighed for at sætte ord på deres foretrukne minusmetode og måske give en god idé videre til sin makker. Det anbefales også at lade eleverne vise og fortælle deres forældre, hvordan de foretrækker at regne minusstykker. Eleverne skal finde frem til, hvilke tre varer fra side 28 man skal købe, hvis man mindst skal spare 60 kroner. Efterfølgende skal eleverne undersøge, hvorvidt der er flere muligheder. Svarmuligheder: Perlekæde, slangebøsse og bue/pil (69 Hvad vis nu h 6866_format-2kl-LV_r