Excel - begynderkursus

Transkript

1 Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under Filer - sideopsætning Skriv først nedenstående op. Du klikker bare i felterne inden du skriver. Maskinen opfatter alle felterne med bogstaver som tekstfelter. Felterne med tal kalder vi talfelter (overraskende!) og dem kan maskinen regne med. Her vælger du Tilpas sidefod Nu vil vi gerne have regnearket til at regne prisen på æblerne ud og vi definerer derfor et formelfelt. Klik en gang i D2 hvor vi skal have prisen regnet ud. Og skriv så f.eks. dit navn i midtersektionen mens du i højre sektion skriver hvilken side det er og hvor mange sider der er i alt. Du skriver bare s. [tryk på knappen #] / [tryk på + +] Du kan se resultatet hvis du går ind i Filer og Vis udskrift. Skriv derefter et =.Det fortæller maskinen at vi skal regne noget ud. Du vil gerne gange B2 og C3 sammen. Du kan...klikke en gang i B2... skrive *... og klikke en gang i C2 Så står formlen som vist ovenfor. Du kan også skrive det hele selv i D2. Trykker du nu på U vil maskinen i D2 skrive 31,25. Det er prisen på 25 æbler. Du kan rette på antal og priser (husk at klik udenfor for at få i alt -feltet regnet ud) men hvis du skriver i D2 vil maskinen spørge om du virkelig har tænkt dig at erstatte formlen med et tal. 2. Lav et regnskab

2 Opgave 1: Svar ved at erstatte tallene i regnearket: a) Hvad koster 27 æbler hvis stykprisen er 1,25 b) Hvad koster 39 æbler hvis stykprisen er 1,25 c) Hvad koster 39 æbler hvis stykprisen er 0,98 NB! Man kan få regnearket til at anvende 2 decimaler fast eller arbejde med flydende komma som på TI-83. Det har vi ikke så ofte brug for men du gør det ved at afmærke de celler det drejer sig om (evt hele arket) og så gå ind i formater -celle - tal og vælge kategorien tal. Brug af Fyldhåndtag. Vi kan gøre det samme i linien nedenunder, men Excel har en smart funktion som kan spare os for meget arbejde - det såkaldte fyldhåndtag. Fyldhåndtaget er en intelligent kopieringsfunktion der - hvis den kan se en ide i det du har lavet, så fortsætter denne ide der hvor du beder den om det. Vi vil nu benytte fyldhåndtaget til at kopiere formlen en gang ned til pærerne. Start med at klikke på D2 der skal kopieres. Bemærk at der bliver en fed ramme rundt om og en lille firkant i nederste højre hjørne. Hvis du anbringer curseren på denne firkant bliver den til et kryds. Tryk venste muse-tast ned mens den er et kryds og træk ned over felterne nedenunder. Når du slipper vi det se ud som følger: Bemærk at maskinen har regnet noget ud og det ser da også ud til at den har gjort det rigtigt fordi 10 pærer til 2,25 koster 22,50 kr. Hvis du klikker på D3 ser du formlen =B3*C3. Maskinen har altså kopieret formlen en linie ned men med de felter der står i denne linie. Brug af AUTOSUM G Hvad bliver det i alt? Vi kunne klikke på D5 og skrive =D2+D3+D4 men hvis det er længere søjler så er der en meget lettere måde at gøre det på. Marker felter fra D2 til D5. Altså alle de felter der skal summeres samt det nederste hvor summen skal stå. Tryk nu på G Nu vil den angive at det i alt koster 105,72. Opg 2: Antag at æbler koster 1,10 kr - pærer koster 1,40 og appelsiner 1,60. a) Hvad skal man så i alt betale for 16 af hver? b) Hvad skal man betale for 27 æbler, 14 pærer og 23 appelsiner. c) Hvad koster det vi så på i spm b hvis appelsinerne falder 15 øre? Opg 3: Slet feltet med autosum og indfør i stedet en linie med bananer. Lav derefter et nyt i alt-felt nedenunder bananerne. Antag at æbler koster 1,15 kr - pærer koster 1,40 - appelsiner 1,60 og bananer 1,70. a) Bestem prisen i alt på 8 af hver. b) Bestem prisen på 27 bananer og 3 appelsiner og 12 æbler c) Bestem prisen på 21 pærer og 3 bananer

3 3. Lav søjlediagrammer og indsæt dem i et Word-dokument. Lav et søjlediagram Fordelingen af mandater i en komunalbestyrelse er efter valget: parti A B V Ø mandater Skriv dette skema ind i et nyt regneark. Afmærk nu hele skemaet og Tryk på Tryk på Hold nede for at se et eksempel og se hvad du kan bruge. De ser næsten ens ud. Vælg en og tryk på udfør. Indsæt det i et worddokument Åben WORD og lav sidefod med navn sidetal/sider i alt. Du finder den under vis og sidehoved/sidefod. Du skal kun skrive i sidefoden. Skriv nu i dokumentet : Fordelingen af mandater fremgår af følgende diagram: Nu skal vi indsætte søjlerne. Gå tilbage til Excel. Klik en enkelt gang på det hvide på dit søjlediagram. Hvis der kommer ca 6 små firkanter rundt i kanten af søjlediagrammet er det afmærket. Hvis der ikke gør det så prøv igen. Klik kun en gang af gangen. Når det er afmærket kopierer du det ved ctrl+c går over i WORD-dokumentet og indsætter det med ctrl+v. Nu skulle den gerne indsætte dit søjlediagram i dokumentet. Ændring i søjlediagram Sæt cursoren lidt længere nede og tryk ctrl+v igen. Hvis du dobbeltklikker inde på søjlediagrammet åbner maskinen et lille regneark. Bemærk at du på fanerne kan vælge Diagram 2 -Ark 1 -Ark 2 - Ark 3 Vi skal benytte diagramtypen søjler som den sikkert også starter med. Vælg Ark 1 og lav mandatfordelingen for A om til 3 mandater og klik så på diagram 2 eller hvad dit diagram nu hedder på fanen

4 Klik nu helt udenfor diagramfeltet og diagrammet skulle gerne være ændret. 4. Lav en forskrift for en graf. Lad os tegne grafen for f(x)=x² Opg 4: parti A B V Ø Vi laver først en tabel i Excel som på lommeregneren. Vi vil gerne have udregnet støttepunkter for x løbende fra -3 til 3. Start med at skrive følgende op: mandater før mandater nu Skriv dette skema ind i et regneark og få det udskrevet som to rækker søjler hvor mandatfordelingen før valget står i den ene række og mandater efter står i den anden række: Her har vi skrevet de to første x-værdier op og formlen i B A B V Ø mandater før mandater før mandater efter Hvis du afmærker A2 og A3 og så trækker nedad i fyldhåndtaget så vil programmet selv fortsætte det system du har introduceret, og du kan trække x- rækken ned. Bagefter klikker du i B2 og trækker med fyldhåndtaget formlen nedad. Starten af din tabel skulle gerne se således ud nu A B V Ø mandater før mandater efter eller

5 Når vi skal vælge diagramtype skal vi huske at vores tabel nu er to sammenhørende (x,y)-værdier. Vælg derfor XYpunkt. Vi skal også huske at vores punkter ikke er observationer der skal kunne ses på tegningen, så vi vælger en der ikke tegner punkterne og hvor kurven glattes ud: Flere grafer i samme tegning: Hvis du laver to søjler med funktionsværdier kan du f.eks. få tegnet grafen for y= -x+3 og her y=2x-3 i samme koordinatsystem. Du afmærker hele talblokken: Opg 6: Tegn graferne for y = 2x-7 og y = -3x + 2 for x løbende fra 0 til 3. For hvilket x-værdi skærer graferne hinanden. Hvis vi ikke har specielle ønsker til opsætning kan vi godt trykke Udfør og vi får følgende graf, der sagtens kunne sættes ind i et WORD-dokument: y=x^ y=x^2 Facitliste Opg1 33,75 48,75 38,22 Opg 2 65,60 86,10 82,65 46,80 64,50 34,50 Opg 4 Opg 5 1,8 Opg 5: Tegn grafen for y= -x+3 for x løbende for 0,1 til 2,3. Opg 3 Opg 6

6 Flere EXCEL-øvelser Side 1 Flere EXCEL-øvelser Side 2 Flere EXCEL-øvelser Vi skal i det følgende arbejde mere med forskellige formler som I får brug for senere til at håndtere diverse fremskrivninger. Opg 1: Lav et regneark der i første søjle har tallene fra 1 til 16 (lav bare 1 til 3 og brug fyldhåndtaget til at kopiere med. Lav derefter en søjle hvor alle tallene er 3 gange større end i A- søjlen. Skriv =3*a3 og afslut med ENTER. Lighedstegnet gør at regnearket opfatter det som en formel og ikke en tekst. Brug fyld håndtaget til at kopiere formelen nedad. Lav en C-søjle hvor alle tallene er 3 større end tallene i A-søjlen. Bestem summen af alle disse tal f.eks. ved at lave først de vandrette summer i D-søjlen og derefter lægge dem sammen. Du laver autosum ved at afmærke en vandret eller lodret blok hvor sidste felt er tomt og trykke på 3 (f.eks felterne A3 til D3 som vi kort skriver A3:D3) Opg 2: Kjeld låner 500 kr af rockerne mod at betale det dobbelte tilbage efter en måned. Efter en måned kan han stadigvæk ikke betale og indvilger I at fortsætte aftalen med at fordoble gælden hver måned han ikke har betalt. Lav et regne ark hvor første søjle er der angiver hvor lang tid der er gået. Lad den anden søjle angiv hvad han skylder. Benyt at hvert tal er dobbelt så stort som året før. Hvad skylder Kjeld efter 12 måneder? Efter 2 år? Opg 3: Da Kjeld ikke lige har 8 mia beslutter han sig til at flygte til sydamerika og samtidig lægge sit liv helt om. Han beslutter sig til at spare 100$ op den første måned og derefter 10$ mere hver måned end han satte ind måneden før. Dvs 110$ den anden måned, 120$ den 3. måned osv. Lav en søjle der angiver måneden og en anden søjle der angiver det han indsætter hver måned. Lav nu en 3. søjle der for hver måned angiver hvad han i alt har opsparet. Den første måned er saldoen lig med det han sætter ind, men derefter skal du hver måned lægge det netop indsatte beløb til saldoen for sidste måned. Brug fyldhåndtaget til at kopiere ned. Hvor meget har Kjeld opsparet efter 12 måneder? Opg 4: En bonde-mand har 50 høns. Han sender hver måned halvdelen til slagtning og køber 50 nye høns med hjem. Hvilket antal dyr vil han lande på efter nogen tid? Hans nabo følger samme rutine men starter med 300 høns. Hvad vil han ende på efter nogen tid? Efter nogen tid beslutter bonden sig til kun at slagte ¼-del af besætningen hver måned, men køber så til gengæld også kun 30 høns pr måned. Hvad ender han på nu? Opg 5: En bil til kr mister 10% i værdi hvert år. Når vi skal se hvordan den falder i værdi over en årrække er det nødvendigt at se lidt nærmere på den operation det er at bestemme de 90% der bliver tilbage: At bestemme de 90% der bliver tilbage kan nemlig gøres simples ved at gange 100 med ET tal. Hvilket? (Du kan jo evt regne det ud på den gammeldags metode hvad der sker i løbet af et år og så se hvilket tal det svarer til der skal ganges med). Når du har bestemt dette tal kan du lave et regneark der regner det ud år for år. Hvad er bilens værdi faldet til efter 10 år? Opg 6: En anden bil til kr mister 20% i værdi hvert år. At bestemme de 80% der bliver tilbage kan nemlig gøres simplest ved at gange 100 med ET tal. Hvilket? Når du har bestemt dette tal kan du lave et regneark der regner det ud år for år. Hvad er bilens værdi faldet til efter 10 år?

7 Flere EXCEL-øvelser Side 3 Flere EXCEL-øvelser Side 4 Eksempel: Nogle gange er det uheldigt at alle led i en formel flytter nedad når de kopieres. Vi skal her se på hvor dette problem optræder og hvordan det kan løses ved hjælp af $-tegn! dannet. Vi ønsker at lave et regneark der kan gives os en tabel, men vi vil gerne lave den så man kan skifte fra 5-tabellen til 3-tabellen osv bare ved at ændre værdien i et felt. Øverst i søjle B står et 5-tal og vi ønsker at dette felt skal styre hvilken tabel der bliver Når vi nu skriver formlen i feltet B3 så går det galt hvis vi skriver =A3*B1 og kopierer denne formel ned. Problemet er nemlig at formlen i feltet nedenunder bliver A4*B2 og det giver 0 fordi B2 er 0. For at undgå at B1 erstattes med andre felter når vi kører ned sætter vi et $-tegn foran 1-tallet. Skriv =A3*B$1 og kopier nu denne formel nedad. Nu har du 5-tabellen, men hvis du erstatter 5-tallet i B1 med 7 hvad har du så? Eller hvis du skriver 21 hvad så? Opg 7: Lav den tabel der er skitseret i eksemplet ovenfor. Lav 13 tabellen ved blot at skrive 13 i feltet B1 og se hvad 13*6 bliver. Lav 21-tabellen og se hvad 21*5 bliver Opg 9: Vi vil gerne have tegnet en graf der viser gældens udvikling. Vi skal altså tegne D-søjlen (gæld) op mod A-søjlen (tiden). Start med at kopiere hele A-søjlen over i F-søjlen ved at skrive =A1 i feltet F1. Brug kopieringshåndtaget til at kopiere hele søjlen ned. Kopier derefter D-søjlen over i G-søjlen ved at du i G1 skriver =D1. Kopier ned. Vælg XY-punkt og tryk næste to gang. Skriv gæld på y-aksen og tid i år på x-aksen og tryk på udfør. Afmærk den blok der skal tegnes graf over. Tryk på Guiden Diagram Opg 8: Brian låner 2000 kr i banken. Han skal betale 8% i rente pr år. Dvs at gælden vokser til 108% efter hvert år eller med andre ord: efter et år skal gælden ganges med 1,08. Samtidig indbetaler har 200 kr efter hvert år som altså skal fratrækkes den opskrevne gæld. Vi vil gerne beregne hvor mange år der går før gælden er betalt. Lav en A-søjle der tæller antal år. Lad B-søjlen angive gæld+renten der tilskrives, c-søjlen de afdrag der bliver foretaget og D-søjlen angive summen. Lav skemaet selv og kopier passende. Hvor mange år går der før gælden er nedbragt? Facitliste Opg 1: 728 Opg 2: kr kr Opg 3: 1860 Opg 4: 100 høns 100 høns 120 høns Opg 5 0, Opg 6 0, Opg Opg 8: 21 år Opg 9: -