Turismens økonomiske betydning i Holstebro Udgivet af: VisitDenmark for Holstebro Kommune Oktober 2014

Turismens økonomiske betydning i Holstebro 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Holstebro Kommune Oktober 2014 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Holstebro Kommune Forfatter: Paul Lubson Økonom i VisitDenmark E-mail: pl@visitdenmark.com VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 1

Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 3 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 3 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK... 3 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA 2011... 3 SAMMENFATNING... 4 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR HOLSTEBRO UDDYBENDE RESUMÉ... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I HOLSTEBRO... 7 1.1 TURISMEFORBRUG I HOLSTEBRO PÅ 716 MIO. KR.... 7 1.2 BÅDE DANSKERNE OG UDLÆNDINGE ER VIGTIGE FOR TURISMEN I HOLSTEBRO... 9 1.3 FERIETURISME ER GRUNDSTENEN I HOLSTEBRO... 10 1.4 KOMMERCIEL OVERNATNING BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET I HOLSTEBRO... 10 1.5 TURISMEFORBRUGET I HOLSTEBRO FORDELES PÅ MANGE PRODUKTER... 11 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 13 2.1 TURISMEN BIDRAGER MED 389 MIO. I VÆRDITILVÆKST... 13 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆRDITILVÆKSTEN I MANGE BRANCHER... 14 2.3 TURISMEN SKABER OVER 852 ARBEJDSPLADSER I HOLSTEBRO... 15 2.4 TURISMEN SKABER ARBEJDSPLADSER I MANGE FORSKELLIGE BRANCHER... 16 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 290 MIO. KR.... 17 2.6 DE TURISMEAFLEDTE SKATTER I HOLSTEBRO ER PÅ NIVEAU MED REGION MIDTJYLLAND... 18 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 19 3.1 STIGENDE OVERNATNINGSKAPACITET... 19 3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE... 20 3.3 STOR FREMGANG I OVERNATNING I LEJET FERIEHUS OG HOTEL.... 20 3.4 DANSKE OG TYSKE OVERNATNINGER UDGØR DET MESTE... 21 3.5 SOMMEREN ER TURISMESÆSON... 22 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 23 4.1 DATAKILDER... 23 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER... 25 4.3 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2011... 28 BILAG... 29 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2012... 29 2

Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Holstebro i 2012. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunen med udgangspunkt i de pr. september 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i 2013. Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metodeeller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder. 3

Sammenfatning Turisterne i Holstebro brugte i 2012 i alt 716 mio. kr. og foretog ca. 562.000 1 registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 389 mio. kr. i værditilvækst 2, 290 mio. kr. i skatteindtægter og 852 job (årsværk) i kommunen i 2012. Herved står turismen bag 2,6 pct. af al værditilvækst i kommunen, 4,1 pct. af det samlede skatteprovenu og 2,7 pct. af alle job i kommunen. Effekten af turismeforbruget er stor, viser rapporten. For hver én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,2 job (årsværk), 540.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 360.000 kr. Oversigtstabel 1. Holstebro, 2012 Turismeforbrug i Holstebro, mio. kr. 716 Andel af kommunens samlede udbud, pct. 1,5 Største markeder, 2012, mio. kr. Danmark 381 Tyskland 236 Norge 34 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012, mio. kr. Lejet feriehus 303 Hotel forretning 94 Camping 41 1 2013-tal 2 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 4

Den turismeøkonomiske betydning for Holstebro uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under deres ophold i Holstebro og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Turismeforbruget i Holstebro på 716 mio. kr. er det 8. største ud af Region Midtjyllands 19 kommuner og svarer til 4,6 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Turismeforbruget i Holstebro står for 1,5 pct. af det samlede udbud i kommunen. Dette er på niveau med Region Midtjylland som helhed, hvor turismeforbruget står for 1,6 pct. af det samlede udbud. Lidt over halvdelen (53 pct.) af turismeforbruget stammer fra danske gæster, mens det største udenlandske marked er Tyskland, som står for 33 pct. af forbruget. Ferieturismen er grundstenen i Holstebro. Ferieturisme står bag 78 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen. Den største post inden for ferieturisme står ophold i lejet feriehus for. Turisterne bruger som følge af det store antal gæster i feriehusene flere penge i detailhandelen og på andre produkter, der ikke er specifikt rettet mod turister. De laver selv deres mad og kommer i egen bil. Holstebros 562.000 kommercielle overnatninger i 2013 var 5,3 pct. lavere end i 2012, men på den længere bane fra 2009 til 2013 har der været en vækst på 12,7 pct. Danskerne fylder 43 pct. af kommunens 562.000 kommercielle overnatninger, mens tyskerne fylder 51 pct. Dette efter lader 6 pct. til de øvrige markeder, hvoraf Holland og Norge er de to største. Ophold i lejet feriehus dominerer de kommercielle overnatningsformer og med 402.000 overnatninger svarer disse til 71 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Den kommercielle udlejningsprocent på 12,4 pct. for Holstebros feriehuse ligger langt over landsniveauet på 6,1 pct. Sommermånederne er, måske ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af den store andel af forretningsturisme i Holstebro. 5

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 389 Andel af Holstebros samlede værditilvækst, pct. 2,6 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 852 Andel af alle Holstebros beskæftigede, pct. 2,7 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 290 Turismens andel af samlet provenu i Holstebro, pct. 4,1 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 6

Kapitel 1. Turismeforbruget i Holstebro Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Holstebro. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af: Størrelsen af turisternes samlede forbrug i kommunen Hvordan det fordeler sig på produkter Hvilken form for turisme, der står bag forbruget 1.1 Turismeforbrug i Holstebro på 716 mio. kr. Turisterne i Holstebro lagde i 2012 716 mio. kr. Dette svarer til 4,6 pct. af Region Midtjyllands samlede turismeforbrug. Hermed er Holstebro den 8. største turismekommune af Region Midtjyllands 19 kommuner. Figur 1.1 illustrerer turismeforbrugets relative størrelse kommunalt. Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Midtjyllands kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. 7

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2012 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 45.596 41.638 87.234 4.897.133 1,8 Region Midtjylland 9.207 6.499 15.707 996.843 1,6 pct. Aarhus 1.681 1.673 3.355 244.605 1,4 Ringkøbing-Skjern 2.235 439 2.673 70.041 3,8 Syddjurs 609 566 1.175 25.046 4,7 Herning 544 435 979 70.003 1,4 Silkeborg 491 443 934 57.753 1,6 Horsens 410 437 847 69.532 1,2 Norddjurs 385 360 745 24.747 3,0 Holstebro 483 233 716 46.614 1,5 Skanderborg 372 209 582 44.210 1,3 Lemvig 454 116 570 18.247 3,1 Randers 233 319 552 63.423 0,9 Skive 257 250 507 35.459 1,4 Viborg 250 228 478 78.263 0,6 Hedensted 231 228 459 32.341 1,4 Odder 172 162 333 11.675 2,9 Struer 119 132 251 17.276 1,5 Samsø 154 57 211 5.014 4,2 Ikast-Brande 102 107 209 54.637 0,4 Favrskov 26 105 130 27.957 0,5 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. Af tabel 1.1 ses det, at de kommercielle overnatningsformer fylder 67 pct. af turismeforbruget i Holstebro. De ikke ikke-kommercielle overnatningsformer som fx familie/venner besøg og endagsturisme fylder dermed mindre i Holstebro end både Region Midtjylland som helhed og i hele landet. Turismen har i Holstebro betydning for den økonomiske aktivitet og fylder som erhverv 1,5 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. Dette er på niveau med Region Midtjyllands andel på 1,6 pct. og en smule under hele landets andel på 1,8 pct. Figur 1.2 illusterer på et kort, hvor meget turismen fylder af de enkeltes kommuners samlede udbud i Region Midtjylland. Det ses, at Holstebro ligger ca. midt i feltet, hvad dette angår. 8

Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Midtjyllands kommuner 1.2 Både danskerne og udlændinge er vigtige for turismen i Holstebro I Holstebro Kommune står danskerne for lidt over halvdelen af turismeomsætningen. Således lægger danskerne 381 mio. kr. eller 53 pct. af de samlede turismekroner i kommunen. Denne andel er noget lavere end på landsplan (59 pct.) og en del lavere end for Region Midtjylland samlet (65 pct.). Det vigtigste udenlandske marked er Tyskland, som med et forbrug på 236 mio. kr. fylder 33 pct. af det samlede forbrug, hvilket er mere end for Region Midtjylland (20 pct.) og hele Danmark (12 pct.). Norge er det næststørste udenlandske marked med 5 pct. af det samlede forbrug. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012 Turismeforbrug Fordeling af Holstebros turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt 716 100 100 100 Danmark 381 53 65 59 Udlandet i alt 335 47 35 41 Tyskland 236 33 20 12 Norge 34 5 5 7 Polen 17 2 1 0 Holland 10 1 1 1 Storbritannien 9 1 1 2 USA 7 1 1 2 Øvrige lande 22 3 7 17 9

1.3 Ferieturisme er grundstenen i Holstebro Størstedelen af turismeforbruget i Holstebro kan tilskrives ferieturister, som bidrager med 556 mio. kr., mens forretningsturister bidrager med 161 mio. kr. Dette giver, at ferieturismen står for 78 pct. af det samlede forbrug på 716 mio. kr. Når man ser på forretningsturismen står danskerne med 93 pct. for hovedparten af forbruget indenfor denne kategori i kommunen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske forretningsomsætning en smule. Danske feriegæster står med et forbrug på 232 mio. kr. for 42 pct. af det samlede forbrug hos feriegæsterne, hvormed udlandet med et forbrug på 323 mio. kr. (58 pct.) fylder mere end danskene, når vi kigger på ferierejser. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Her ses det bl.a. at tyske feriegæster har et forbrug på 236 mio. kr., hvilket er på niveau med danske feriegæsters forbrug. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 716 161 100 556 100 Danmark 381 149 93 232 42 Udlandet 335 12 7 323 58 1.4 Kommerciel overnatning bag størstedelen af turismeforbruget i Holstebro Tabel 1.4 viser, hvordan turismeforbruget i Holstebrog fordeler sig på overnatningsformer. 67 pct. lægges på kommercielle overnatningsformer, mens de resterende 33 pct. bruges i forbindelse med ikke-kommercielle overnatningsformer. De kommercielle overnatningsformer har derfor mere fat i turismen i Holstebro end både i Region Midtjylland og i forhold til hele landet. Det er primært ophold i lejet feriehus, som er den store post. Hele 42 pct. af det samlede turismeforbrug i Holstebro er lagt under ophold i lejet feriehus. Den næststørte post er forretningsrejsende på hotel med 13 pct. af det samlede forbrug. Dernæst kommer de to store ikke kommercielle overnatningsformer familie/venner, ophold i eget feriehus og endags-forretningsrejsende med hhv. 11 pct., 9 pct. og 9 pct. af det samlede turismeforbrug i Holstebro. Herefter kommer camping med 6 pct og feriegæster på hotel med 5 pct. af det samlede forbrug. 10

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Holstebro Turismeforbrug Fordeling for Holstebro Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt 716 100 100 100 Kommercielle 483 67 59 52 Hotel ferie 38 5 6 10 Hotel forretning 94 13 19 20 Feriecentre 1 0 1 2 Camping 41 6 5 5 Vandrerhjem 4 1 1 1 Lejet feriehus 303 42 24 12 Lystbåde 1 0 1 1 Festival 0 0 2 1 Bondegårde 2 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 Ikke-kommercielle 233 33 41 48 Eget feriehus 62 9 9 8 Lånt sommerhus 11 2 2 2 Familie/venner 80 11 13 13 Endagsturister - ferie 13 2 4 13 Endagsturister - forretning 66 9 14 12 1.5 Turismeforbruget i Holstebro fordeles på mange produkter En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på produkter i Holstebro. Det fremgår, at turismeprodukter fylder 44 pct. af det samlede forbrug, mens 28 pct. lægges i detailhandelen og 28 pct. lægges på andre produkter. Turismeprodukterne er den største post, men er med 44 pct. alligevel en del lavere end landsgennemsnittet, hvor turismeprodukterne fylder 53. pct. af det samlede forbrug 3. Dette skyldes den høje andel af feriehusgæster i Holstebro. Indenfor forbrug af turismeprodukter adskiller feriehusgæsterne sig fra den gennemsnitlige turist på flere måder. Feriehusgæster har tradition for selv at lave deres mad, hvilket flytter forbrug fra restaurant til detailhandel. Deruover så kommer disse i deres egen bil, hvilket også nedsætter behovet for at anvende lokal transport. Dette bidrager til, at turismeprodukterne fylder en mindre del af det samlede forbrug i forhold til hele landet. 3 Turismens økonomiske betydning 2012, VisitDenmark. 11

Sammenligner man danske og udenlandske turister i området, er der også forskel på forbrugets sammensætning. Det er primært de tyske udenlandske gæster, som er at finde i feriehusene, og dermed er forbruget på turismeprodukter endnu mindre, end hvis man kigger på de udenlandske gæster. Forretningsturisterne er primært danske og overnatter på hotel. Dette ses ved, at danskerne som gruppe har et langt større forbrug af turismeprodukter end udlændingene. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Holstebro, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 716 100 381 100 335 100 Turismeprodukter 313 44 214 56 100 30 Heraf: Overnatning 115 16 83 22 31 9 Restaurant 75 10 32 8 43 13 Lokal transport 93 13 80 21 13 4 Rejseservice 24 3 15 4 9 3 Kultur og forlystelser 6 1 4 1 3 1 Detailhandel 200 28 101 26 100 30 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 83 12 45 12 38 11 Benzin og andet brændstof 49 7 27 7 22 7 Andet 68 10 28 7 40 12 Andre produkter 203 28 67 18 135 40 12

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Holstebro. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen bidrager med 389 mio. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I Holstebro udgør den turismeskabte værditilvækst i alt 389 mio. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket svarer til 4,8 pct. af, hvad turismen samlet skaber af værditilvækst i Region Midtjylland. Hermed findes Holstebro i øverste halvdel på listen over, hvor turismen skaber mest værdi blandt regionens 19 kommuner. De 389 mio. kr. svarer til en andel på 2,6 pct. af Holstebros samlede værditilvækst, idet samtlige af kommunens erhverv skaber værdi for knap 15 mia. kr. Denne andel er 2,6 pct. er lidt under landsgennemsnittet, men svarer til den gennemsnitlige andel for Region Midtjylland. I Region Midtjylland skaber turismen især relativt høj værditilvækst på Samsø og i Ringkøbing- Skjern med andele på hhv. 15 og 11,3 pct. Kigges på alle erhverv i kommunen skabes, måske ikke overraskende, størst værditilvækst i Aarhus Kommune og herefter Viborg, skarpt forfulgt af Herning, Horsens og Randers. Med turismeandele på mellem 1 og 2 pct. er turismens betydning i disse kommuner med andre ord ikke lige så stor for den samlede værdiskabelse, som den i gennemsnit er i andre af regionen Midtjyllands kommuner. 13

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2012 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 44.807 1.551.282 2,9 Region Midtjylland 8.181 315.370 2,6 pct. Aarhus 1.597 92.734 1,7 Ringkøbing-Skjern 1.567 13.895 11,3 Syddjurs 638 7.681 8,3 Silkeborg 463 20.293 2,3 Herning 450 22.558 2,0 Norddjurs 408 7.808 5,2 Horsens 404 21.426 1,9 Holstebro 389 14.891 2,6 Lemvig 320 5.048 6,3 Skanderborg 305 12.441 2,5 Randers 273 20.360 1,3 Skive 264 11.220 2,4 Hedensted 240 9.679 2,5 Viborg 230 23.674 1,0 Odder 184 3.236 5,7 Struer 144 4.877 3,0 Samsø 126 844 15,0 Ikast-Brande 106 14.048 0,8 Favrskov 72 8.658 0,8 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til værditilvæksten i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Tabel 2.2 viser, hvordan værditilvæksten fordeler sig på tre forskellige typer brancher i Holstebro. Af den samlede turismeafledte værditilvækst på 389 mio. kr. stammer 79 mio. kr. (20 pct.) fra turisterhvervene. Dette er lavere end den tilsvarende andel på regions- og landsplan. Desuden stammer 7 pct. fra overnatningssteder, mens 7 pct. stammer fra hhv. restauranter og værtshuse og 3 pct. fra transportvirksomheder. Værditilvæksten i detailhandelen er med en andel på 17 pct. over niveauet for regionen generelt, men under niveauet i Danmark som helhed. Andelen af den turismeskabte værditilvækst, der kommer andre brancher til gode er hele 63 pct., hvilket er over gennemsnittet for både regionen og hele landet. Andre brancher indeholder bl.a. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 (28 pct.) og erhvervsservice 5 (7 pct.). Den resterende del 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 14

af andre brancher indeholder bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Holstebro, 2012 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Holstebro Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt 389 100 100 100 Turismeerhverv 79 20 26 29 Heraf: Overnatningssteder 26 7 10 10 Restauranter og værtshuse 26 7 7 9 Transportvirksomheder 13 3 5 6 Rejseservice 5 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 9 2 4 4 Detailhandel 65 17 16 19 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 6 1 2 2 Andre 58 15 14 17 Andre brancher 245 63 58 52 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 108 28 21 16 Erhvervsservice 27 7 7 8 Andre 110 28 29 29 Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca. 540.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,54, hvilket er over landsgennemsnittet på 0,51. pct. 2.3 Turismen skaber over 852 arbejdspladser i Holstebro Turisternes forbrug skaber gennem direkte og afledte effekter en mængde arbejdspladser på tværs af alle brancher her kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i Holstebro gennem direkte og afledte effekter 852 årsværk. Dette svarer til 3,9 pct. af alle Region Midtjyllands turismeskabte årsværk. I Region Midtjylland skaber turismen især meget beskæftigelse i Aarhus og Ringkøbing-Skjern. Der var i Holstebro i 2012 lidt over 32.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 2,7 pct. af kommunens samlede beskæftigelse. Dette er under regions- og landsgennemsnittet på 3,4 og 4,4 pct. 15

Samsø og Syddjurs er de to kommuner, der er mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 11,4 og 9,4 pct. af alle job (årsværk) i kommunen er skabt af turismen. Favrskov og Ikast-Brande er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 0,9 og 1,4 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv kan man sige, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end for værditilvæksten, da turismebranchen er et serviceerhverv. Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2012 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 122.455 2.797.472 4,4 Region Midtjylland 21.953 639.897 3,4 pct. Aarhus 5.649 187.681 3,0 Ringkøbing-Skjern 2.605 31.591 8,2 Herning 1.737 46.060 3,8 Silkeborg 1.574 42.127 3,7 Syddjurs 1.527 16.285 9,4 Horsens 1.412 41.508 3,4 Randers 978 44.778 2,2 Norddjurs 904 16.288 5,6 Skanderborg 876 24.805 3,5 Holstebro 852 32.141 2,7 Viborg 715 48.745 1,5 Skive 661 22.361 3,0 Hedensted 527 18.583 2,8 Lemvig 467 9.096 5,1 Odder 444 7.100 6,3 Struer 374 10.243 3,7 Ikast-Brande 308 21.383 1,4 Samsø 189 1.663 11,4 Favrskov 154 17.459 0,9 2.4 Turismen skaber arbejdspladser i mange forskellige brancher Tabel 2.4 viser beskæftigelsen afledt af turismen i Holstebro inddelt i følgende tre brancher: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Turismen skaber i Holstebro 347 årsværk i klassiske turismebrancher, hvilket svarer til 41 pct. af alle de turismeskabte årsværk. Men også detailhandlen nyder godt af turismen, der her skaber 212 årsværk. Dette svarer til 25 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Andre brancher ligger med 34 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, under niveauet af de klassiske turismeerhverv. Dette skyldes netop, at turismen er et serviceerhverv, der naturligt har en højere beskæftigelse end produktionserhverv. 16

Til at sammenligne på tværs af kommuner og på landsplan kan man udregne en beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål ser på, hvor stor en beskæftigelse (antal årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. I Holstebro er denne multiplikator på 1,2, hvilket betyder, at der skabes lidt mere end en fuldtidsstilling pr. mio. kr. i turismeomsætning, når man regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse er således en smule mindre intensiv end i Danmark generelt, hvor der skabes 1,4 job pr. mio. kr. i turismeforbrug i gennemsnit. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Holstebro, 2012 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Holstebro Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt 852 100 100 100 Turismeerhverv 347 41 43 41 Heraf: Overnatningssteder 107 13 19 16 Restauranter og værtshuse 170 20 15 16 Transportvirksomheder 27 3 4 4 Rejseservice 18 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 25 3 3 3 Detailhandel 212 25 21 23 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 15 2 1 2 Andre 196 23 20 21 Andre brancher 293 34 36 36 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 22 3 2 2 Erhvervsservice 59 7 8 9 Andre 212 25 26 26 2.5 Skatteindtægter på 290 mio. kr. Turismeforbruget skaber offentlige indtægter i form af skatter og afgifter på 290 mio. kr. i Holstebro. Heraf stammer 187 mio. kr. eller 65 pct. fra vareskatter, herunder især moms med 120 mio. kr. (41 pct.). Personskatterne beløber sig til 103 mio. kr. (35 pct.)., hvoraf lidt over halvdelen går til kommuneskatter. Dette er samme fordeling af skatterne som for hele landet, mens turismen for regionen som helhed afleder en lidt højere skatteindtægt fra moms mm. og en lidt mindre indtægt fra personskatter. Også hvad angår skatteprovenu, kan en multiplikator beregnes, for at give indblik i, hvad effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. I Holstebro er multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,36. For hver mio. kr. i turismeforbrug skaber turismen i Holstebro, inklusiv afledte effekter, altså indtægter til stat og kommune på 360.000 kr. På landsplan er denne multiplikator 0,40, som er højere end i Holstebro. pct. 17

Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Holstebro, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Holstebro Fordeling for Region Midtjylland pct. Danmark I alt 290 100 100 100 Personskatter 103 35 36 37 Kommuneskatter 52 18 18 19 Kirkeskatter 2 1 1 1 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 17 6 6 6 Statsskatter 32 11 11 12 Moms, vare- og selskabsskatter 187 65 64 63 Moms/merværdiafgift 120 41 42 44 Vareafgifter/punktafgifter 52 18 16 14 Selskabsskatter 16 5 6 5 2.6 De turismeafledte skatter i Holstebro er på niveau med Region Midtjylland Tabel 2.6 specificerer størrelsen af de turismeafledte skatter og afgifter i forhold til de samlede skatter og afgifter i Holstebro. Indtægten i skatter og afgifter fra turisme står for 4,1 pct. af det samlede skatteprovenu i kommunen. Således er turismens andel af det samlede skatteprovenu på niveau med Region Midtjylland (4,0 pct), men lavere end set for hele Danmark (4,7 pct.). Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Holstebro, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter Holstebro Fordeling for Region Midtjylland Danmark mio. kr. pct. I alt 290 4,1 4,0 4,7 Personskatter 103 2,4 2,4 2,9 Kommuneskatter 52 2,6 2,6 3,1 Kirkeskatter 2 2,3 2,6 3,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 17 2,6 2,6 3,1 Statsskatter 32 2,0 2,0 2,5 Moms, vare- og selskabsskatter 187 6,7 6,4 7,3 Moms/merværdiafgift 120 6,7 7,1 8,4 Vareafgifter/punktafgifter 52 7,5 6,9 7,3 Selskabsskatter 16 4,6 3,3 3,3 18

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 behandler udviklingen i kommunens kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og antallet af overnatninger i Holstebro jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette kan have betydning for detaljeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2009 op til år 2013. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Stigende overnatningskapacitet Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Holstebro registeret af Danmarks Statistik i perioden 2009-2013. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder. 6 Det ses, at overnatningskapaciteten i perioden har været stigende fra 3.225 senge i 2009 til 3.533 i 2013. Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 10 i 2009 til 12 i 2013. Den lille kapacitetsstigning afspejler 101 hotelsenge mere samt 207 sengepladser mere på camping. Campingpladser har samlet set størst kapacitet i kommunen. I 2013 var der ifølge Danmarks Statistik således 3.189 campingsengepladser. Det antages, at hver enhed på en campingplads svarer til 3 sengepladser, så bag disse 3.189 campingsengepladser er der 1.063 enheder fordelt på Holstebros 6 campingpladser. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter 1 Antal senge 2009 2010 2011 2012 2013 I alt 3.225 3.414 3.666 3.527 3.533 Hotel 243 483 483 344 344 Camping 2 2.982 2.931 3.183 3.183 3.189 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 10 12 13 12 12 Hotel 3 5 5 4 4 Camping 5 5 6 6 6 Vandrerhjem 1 1 1 1 1 Lystbådehavne 1 1 1 1 1 1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 6 Danmarks Statistik opgør ikke antallet af sengepladser på vandrerhjem, blot antallet af virksomheder. 19

3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 ses det, at der er 2.638 sommerhuse i Holstebro. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet, der er til rådighed i området. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Potentielt set kan kommunens sommerhuse udlejes 39 uger om året, hvilket giver en kapacitet på knap 102.882 potentielle udlejningsuger. I alt udlejedes 12.711 af disse uger kommercielt i 2013. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i området med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i sommerhusene i Holstebro. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger, og normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Beregningen viser, at den kommercielle udlejningsprocent i Holstebro i 2013 var på 12,4 pct. Dette er et fald i forhold til de foregående år, men alligevel er det en del højere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse 2009 2010 2011 2012 2013 Sommerhuse, antal - 2.571 2.591 2.630 2.638 Udlejede husuger 12.646 14.408 13.284 13.351 12.711 Udlejningsuger til rådighed - 100.269 101.049 102.570 102.882 Kommerciel udlejningspct. - 14,4% 13,1% 13,0% 12,4% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Stor fremgang i overnatning i lejet feriehus og hotel. I 2013 blev der næsten foretaget 562.000 kommercielle overnatninger i Holstebro. Dette er 5,8 pct. færre end der var i 2012, men samtidigt en fremgang på 12,7 pct., hvis man kigger tilbage til 2009. Overnatningstal fremgår af tabel 3.3. Overnatninger i lejet feriehus, dominerer med 402.000 overnatninger eller 71 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger i 2013. Overnatningerne i lejet feriehus er gået tilbage med 6,5 pct fra 2012 til 2013, men dette skal ses i lyset af en fremgang på 21 pct. siden 2009. Hotelovernatninger er også i fremgang. I 2013 fyldte var der 41.000 overnatninger på hotel, hvilket svarer til 7 pct. af kommunens overnatninger. Hotelturismen er siden 2009 gået frem med næsten 15.000 overnatninger, hvilket svarer til en fremgang på 56 pct. 20

Overnatninger på camping, vandrerhjem og i lystbådehavne, som af diskretioneringshensyn er lagt sammen var i 2013 på 120.000 overnatninger eller 21 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Dette er en nedgang fra 2012 til 2013 på 5,3 pct. På den lange bane peger pilen også nedad. Siden 2009 er overnatningerne gået tilbage fra 140.000 til 120.000, hvilket er en nedgang på 15 pct. Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et meget forskelligt forbrug, idet fx hotelgæster (især forretningsgæster) typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. står overnatninger på hotel for 7 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, hvilket bliver endnu mindre, hvis vi kigger på det samlede antal overnninger inkl. de ikke-kommercielle overnatningsformer. Dette til trods, så gør disse gæsters høje døgnforbrug, at de står for 18 pct. af det samlede turismeforbrug. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel ikke er taget med, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer 2009 2010 2011 2012 2013 Fordeling i 2013 (pct.) Udvikling 2012-2013 (pct.) I alt 498.992 577.973 604.642 597.066 562.468 100-5,8 Hotel 26.137 40.984 43.643 40.828 40.923 7 0,2 - ferie 8.594 16.161 16.899 14.164 12.063 2-14,8 -forretning 17.543 24.823 26.744 26.664 28.860 5 8,2 Camping, vandrerhjem og lystbådehavne 140.294 139.267 132.783 126.378 119.683 21-5,3 Lejet feriehus 332.561 397.722 428.216 429.860 401.862 71-6,5 3.4 Danske og tyske overnatninger udgør det meste Opdelt på nationalitet udgør de danske gæster med 240.000 overnatninger 43 pct. af de samlede overnatninger. Tyskland er det største udenlandske marked med 289.000 overnatninger, hvilket er 51 pct. af de samlede overnatninger. Dermed fylder Danmark og Tyskland tilsammen 94% af overnatninger i Holstebro, hvilket efterlader 6 pct. til deling mellem de øvrige markeder. Af disse er Holland og Norge de største markeder med 2 pct. hver af de samlede overnatninger. På den korte bane fra 2012 til 2013 er de danske overnatninger gået tilbage med 1,1 pct., og de udenlandske overnatninger er gået tilbage med 8,4 pct. Derimod har Holstebro på den lidt længere bane fra 2009 til 2013 oplevet en vækst i danske overnatninger på 27 pct. og en vækst i udenlandske overnatninger på 4 pct. 21

Tabel 3.4. Kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet 2009 2010 2011 2012 2013 Udvikling 2012-2013 (pct.) I alt 501.104 577.249 608.317 595.570 563.450-5,4 Danmark 189.323 240.818 234.992 242.698 240.063-1,1 Udlandet 311.781 336.431 373.325 352.872 323.388-8,4 Tyskland 282.224 306.623 335.013 322.185 288.866-10,3 Holland 9.258 7.881 9.961 8.469 10.355 22,3 Norge 8.407 8.597 11.898 8.903 9.800 10,1 Sverige 2.865 3.962 3.732 3.514 3.623 3,1 Storbritannien 620 771 823 898 944 5,1 Øvrige lande 8.407 8.597 11.898 8.903 9.800 10,1 3.5 Sommeren er turismesæson Når man ser på overnatningsformerne samlet set, er det tydeligt, at flest turister besøger Holstebro i sommermånederne. Således lå 55 pct. af alle overnatningerne i 2013 i perioden juni-august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året dog lidt forskellig. Mens camping og lystbådehavne er stærkt koncentreret omkring sommerferiemånederne, er skuldersæsonen længere for gæster på vandrerhjem og feriegæster på hotel og ligger også lidt senere. Forretningsgæster på hotel er spredt mere jævnt ud over året. Tabel 3.5. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, 2013 Alle Hotel - ferie -forretning Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan. 1 5 3 6 0 9 0 feb. 2 6 4 7 0 2 0 mar. 5 9 6 10 4 5 0 apr. 8 7 6 7 8 15 0 maj 12 8 8 8 13 4 7 jun. 13 10 10 9 14 10 16 jul. 26 11 19 8 31 14 21 aug. 17 12 16 11 18 10 45 sep. 9 10 9 11 8 14 10 okt. 2 8 8 8 0 11 0 nov. 2 9 6 10 0 4 0 dec. 4 5 4 6 4 3 0 I alt 100 100 100 100 100 100 0 Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 22

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Holstebro Kommune. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i kommunen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 23

overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre 24

kommuner i kraft af f.eks. attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2013 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille min. 40 senge Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretning srejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik* 2013 Lille VisitDenmark CNN/WOCO og 2011/ 2012 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for 2003 Stor grænseregionsforsk ning Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 25

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende forretningsrejsende Statistik Ferie- og Danmarks Amter 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsende udbudssiden Statistik Beregnet fra Danmarks National 2006 Stor Udlændinges ophold Ferie- og Danmarks hos familie og Amter forretningsrejsende Statistik venner i Danmark 2005 Medium Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium * Opregnet til 2012-priser Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 26

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Direkte indirekte induceret import Multiplikator Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 27