3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

Relaterede dokumenter
UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg

ÅRGANG SFI s forløbsundersøgelser af børn født i Mai Heide Ottosen

Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

Trivsel på erhvervsuddannelserne

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019

Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år. SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen

Hvordan har du det? 2010

Udsatte børn i grønland

BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Hvem er nutidens unge? Årgang 95!

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Notat. Børn af veteraner. Hverdagsliv og trivsel metodenotat. Signe Frederiksen & Mette Lausten

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Støtte til psykisk sårbare elever

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug


Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX

ETNISKE MINORITETSUNGE I DANMARK

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

SUNDHEDSPOLITIK 2015

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Alkohol og risiko for hash-rygning

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

UNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

Mental Sundhed i Danmark

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Livsmod arrangement Gilleleje Per Schultz Jørgensen

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Forældre-barn relationen

Sundhedsprofilen 2017

Hvordan har du det? 2017

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Alle børn og unge skal med i fællesskabet. BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019

Mental sundhed blandt unge

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedspolitik

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Strategi. Sammen stopper vi svigt

Hvordan skader alkohol unge?

RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION

SAMMEN om det sunde liv

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

9. klasses-undersøgelse

Transkript:

3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017

Slides fra Tormod Bøe

Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk Folkesundhedskonference 2017 ANNE-DORTHE HESTBÆK, seniorforsker & forskningsleder: Udsatte børn VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD

I dag: BFU - SFI s Børneforløbsundersøgelse på 1995-kohorten - Design og datagrundlag Registerdata: Forekomsten af diagnoser i en børneårgang BFU - Psykisk sårbarhed og depressive træk hos almindelige unge Samspil depression og andre væsentlige indikatorer på udsathed / psykisk sårbarhed 4

Børneforløbsundersøgelsen 95-kohorten 6.000 børn Født efterår 1995 Mødre m. dansk statsborgerskab 5

2 subsamples in Denmark AFU: Alle født i 1995, der har været anbragt EFU: 95-børn af mødre m. anden etnisk baggrund end dansk SFI 6 6

Dataindsamlinger 95-kohorten BFU: 6.000 børn af danske mødre EFU: 610 børn af etniske mødre + 582 NY stikprøve AFU: Alle anbragte 1996 4 mdr. 1999 3 år 2003 7 år 2007 11 år 2011 15 år 2014 18-19 år 7

Vi følger 70 pct. efter 18 år ½ år 3 år 7 år 11 år 15 år 18 år 8

Udviklingen i børn og unges helbred Hvor mange får en diagnose år for år fra 0-18 år? Hvilke diagnoser er de hyppigste? Hvordan oplever de unge selv deres helbred? 9

Procent Hospitalsdiagnoser over opvæksten Andel 1995 ere, der har fået stillet hospitalsdiagnose for hvert leveår i alderen 0-18 år (pct.) 30 25 20 15 10 5 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 SFI 201 Frederiksen et al. 6: Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 10

Procent Læsioner og forgiftninger hyppigst 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 11

Procent Hyppigste hospitalsdiagnoser i øvrigt 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv Medfødte misdannelser Symptomer og abnorme fund SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 12

Procent Selvoplevet helbred som 11-årig 60 50 40 30 20 10 0 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt/Meget dårligt 2007 11 år SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 13

Procent Selvoplevet helbred 11 år og 15 år 60 50 40 30 20 10 0 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt/Meget dårligt 2007 2011 11 år 15 år SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 14

Procent Selvoplevet helbred 11-15-18 år 60 50 40 30 20 10 0 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt/Meget dårligt 2007 11 år 2011 15 år 2014 18 år SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 15

Forskelle i forudsagte sandsynligheder Langvarig sygdom/handicap reducerer trivsel Forskel i forudsagte sandsynligheder (pct.) 0,25 0,20 18 19 0,15 12 0,10 10 0,05 0,00 Ensom Dårligt mentalt helbred Lavt selvværd Symptomer på ADHD SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 16

Psykisk sårbarhed depression ex. Depression livstidsprævalens 17-18 pct. Debuterer ofte i puberteten Øger risiko for senere depressioner 2-3 x. Da 95 erne var 15 år: 9 pct. m. symptomer ½ pct. diagnose Dobbelt så ofte piger Hvordan ser det ud ved 18 år? 17

Depressive træk over tid Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Depressive træk ved 15 år 18

Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Depressive træk ved 15 år 19

Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Depressive træk ved 15 år Tidligere depressive 5 pct. 20

Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Nye depressive 18 pct. Depressive træk ved 15 år Tidligere depressive 5 pct. 21

Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Nye depressive 18 pct. Depressive træk ved 15 år Tidligere depressive 5 pct. Vedvarende depressive 4 pct. 22

Depressivitet matcher lavt selvværd Andel med lavt selvværd, særskilt for oplevelsen af depressive træk ved 15 og 18 år. Aldrig depressive 1 pct. Nye depressive 15 pct. Tidligere depressive 8 pct. Vedvarende depressive med lavt selvværd 24 pct. 23

Depressivitet og selvmordsforsøg Forekomst af selvmordsforsøg målt ved 18 år, særskilt for depressionssymptomer. Aldrig depressive 2 pct. Nye depressive 10 pct. Tidligere depressive 8 pct. Selvmordsforsøg vedvarende depressive 19 pct. 24

Depressivitet og risikoadfærd Spindelvæv af mistrivsel, familieproblemer, skoleproblemer, usund stof- og alkoholadfærd mv. 25

Procent Depression og familierelationer Hyppige konflikter med mor 25 20 15 10 5 0 De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive 26

Depressive træk og skolegang Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Karaktergennemsnit ved FSA 7,1 6,7 6,3 Hverken i gang med/gennemført ungdomsuddann. Droppet ud af ungdomsuddann. 27

Depressive træk og skolegang Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Karaktergen.-snit ved FSA 7,1 6,7 6,3 Hverken i gang med/gn.ført ungdomsudd. 5 9 19 Droppet ud af ungdomsudd. 28

Depressive træk og skolegang v. 18 år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Karaktergen.-snit ved FSA 7,1 6,7 6,3 Hverken i gang med/gn.ført ungdomsudd. 5 9 19 Droppet ud af ungdomsudd. 8 13 21 29

Depression og rusmidler v. 18. år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Daglige rygere 15 28 39 Hash inden for de sidste 30 dage Erfaringer med andre stoffer 30

Depression og rusmidler v.18 år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Daglige rygere 15 28 39 Hash inden for de sidste 30 dage 12 14 19 Erfaringer med andre stoffer 31

Depression og rusmidler v. 18 år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Daglige rygere 15 28 39 Hash inden for de sidste 30 dage 12 14 19 Erfaringer med andre stoffer 8 12 18 32

Procent Selvmedicinering mod depression? 60 50 40 30 20 10 0 De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive Bruger alkohol/hash for at slappe af 33

Procent Selvmedicinering også alene 60 50 40 30 20 10 0 De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive Bruger alkohol/hash for at slappe af Indtager alkohol/stoffer, når man er alene 34

I Køn prædikterer depression ved 18 år Piger 18 år Ikke depressive symptomer ved 15 år 2,13 Depressive symptomer ved 15 år 1,55 Odds Ratios ved 18 år, drenge som reference. 35

II Overgreb prædikterer depression Odds Ratios ved 15 år og 18 år Erfaringer med overgreb 15 år Dreng/pige 18 år Dreng/pige Seksuelle overgreb OR 3,8 // 4,0 2,1 // 2,3 Mobning OR 1,6 // 1,7 1,3 // 1,5 Fysisk afstraffelse OR 1,4 //--- 36

Hvem hænger fast i depressivitet? Piger dobbelt så stor risiko for vedvarende depressions-symptomer, hvis: De er gået tidligt i pubertet (<= 11 år) De oplever mobning som 11-årige Drenge over dobbelt så stor risiko, hvis: De føler sig ensomme som 15-årige Hvis de har haft tidlig seksuel debut 37

Opsummering: De fleste har det godt Langt de fleste har det godt En mindre andel mistrives Nogle af dem alvorligt 80-85% 10-15% OBS konservative estimater. De dårligst fungerende svarer sjældnest 1-2 38

Totalt: 27 pct. oplevet depr.symptomer Indskriver sig i sammenhæng med Familiekonflikter Lavt selvværd Selvmordsforsøg Ensomhedsproblemer Skole-udfordringer og uddannelses-dropout Rygning + erfaring med stoffer Selvmedicinering Stærkt øget risiko for social marginalisering i tidlig alder 39

Hvad er der brug for? Behandling: Mere? Mindre? Anden? Psykiatrien som fundament? Sundhedsplejen - skolen? Hjemmet? Civilsamfundet, peers? 40

Tak for jeres opmærksomhed! 41