Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Relaterede dokumenter
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Justeret kvalitetsmodel for plejefamilier Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017

Boligerne på Skovstien 8-12

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: og p-boernsim.dk

Model for aflønning i forbindelse med pleje- og aflastningsopgaver

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Nuværende model for honorering af plejefamilier.

Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Anbringelsesprincipper

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Juli Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet

Familieplejen. Kurser forår 2019

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Temamøde 27. september 2018 Familiepleje øst for Storebælt, anno 2018

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Regodkendelse af tilbuddet Hestehaven. Afgørelse

Inspirationsguide til kvalitetsmodellen Plejefamilieafdelingen Socialtilsyn Nord

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb. Auditforløb 15.8 November - December 2015

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

Professionel familiepleje

Beskrivelse af retningslinjer for netværksplejefamilier ansat af Varde Kommune, herunder procedurer for godkendelse, ansættelsesvilkår og tilsyn.

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Status på familieplejeområdet 2013

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Godkendelsesrapport nye plejefamilier

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Temaaften om forældresamarbejde

Behandling af børn, unge og deres familier

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.

Tilkøbsmuligheder. Katalog. Kursus. Socialtilsyn Øst

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier

Aftale om Barnets Reform

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Opholdsstedet Skovly. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

Ansøgningsskema: Godkendelse af eksisterende plejefamilier og kommunale plejefamilier

Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner

Transkript:

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har bl.a. været at justere, præcisere og tydeliggøre, hvilke kompetencer og øvrige forhold, der kan tillægges betydning i vurderingen af, hvilken ansøgere som familieplejere kan godkendes til. Formålet har endvidere været at understøtte en ensartet forståelse af og tilgang til Socialtilsynenes fremadrettede opgaveløsning. Godkendelsesrammen omfatter: beskrivelser af hos barnet vejledende krav til ansøgers kompetencer og øvrige forhold Barnets problemstillinger og behov for støtte beskrives differentieret som: Lave/få; Middel/moderate; Høje/svære; Udover hvad børn i plejefamilier normalt har. Socialtilsynet vurderer ansøgerens kompetencer og øvrige forhold, og træffer en differentieret afgørelse om godkendelse til hhv. lav, middel, høj eller som kommunal plejefamilie. Basiskravene til ansøgeren øges proportionalt med, at barnets bliver sværere. Den differentierede godkendelse har til formål at understøtte og målrette den kommunale matchning mellem barn og plejefamilie, således at plejefamiliens kompetencer modsvarer barnets. Belastningsgraderne, der fremgår som søgekriterier på Tilbudsportalen, er således et udtryk for en samlende kategori, der forbinder barnets med plejefamiliens kompetencer. Den differentierede godkendelse og sammenhængen til barnets ses illustreret i nedenstående figur: Side 1 af 7

Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste b l t i d Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie m. kompetencer ift. børn med, der ligger udover hvad børn i plejefamilier normalt har Høj Børn m. høje/svære Plejefamilie m. komeptencer ift. børn med høje/svære Middel Børn m middel/moderate Børn m. lave/få Lav Plejefamilie m. kompetencer ift. børn med middel/moderate Plejefamilie m. kompetencer ift. børn med lave/få Anvendelse af godkendelsesrammen forudsætter følgende opmærksomheder: Alle godkendte plejefamilier skal opfylde kravene i kvalitetsmodellen uanset omfanget af barnet eller den unges belastningskendetegn. Godkendelsesrammen er vejledende og er ikke en regel, der sætter det faglige skøn ud af kraft. En godkendelse vil altid bero på en konkret vurdering. Fx kan der være ansøgere med relevante kompetencer, som af familiære årsager ikke kan modtage børn med svære. Der kan også være plejefamilier uden specifik erfaring med udsatte børn, som har et stort overskud og menneskelige værdier, der gør dem i stand til at modtage børn med moderate belastningskendetegn og godkendelse til indplacering til middel belastning, osv. Det kan fremgå af vurderingen om plejefamilien vurderes, at have udviklingspotentiale til at oparbejde kompetencer til andre er. I godkendelsen skal der være fokus på ansøgerens forudsætninger for at bidrage til barnets trivsel og udvikling hvilket ikke automatisk hænger sammen med plejefamiliens uddannelsesbaggrund eller kompetencer til at udarbejde skriftlig dokumentation. Ansøgere kan således være kompetente i forhold til at sikre et plejebarns trivsel og udvikling, selvom de kan have vanskeligheder ved at udarbejde skriftlige statusrapporter fx pga. ordblindhed. Evt. behov for støtte til plejefamilien kan fremgå af godkendelsen. Læs mere om plejefamilier og kommunale plejefamilier på Vidensportalen.dk Plejefamilier: https://vidensportal.dk/temaer/plejefamilier Kommunale plejefamilier: https://vidensportal.dk/temaer/plejefamilier/indsatser/kommunale-ogspecialiserede-plejefamilier-til-born-og-unge-med-saerlige-behov Side 2 af 7

GODKENDELSESRAMMEN LAV belastning Stikord vedr. børn med lave/få Omsorgssvigt. Behov for struktur og forudsigelighed Behov for støtte til skolegang Lettere fysiske, sociale og psykiske handicap Børn som anbringes pga. problemstillinger i familien Trivselsproblemer Børn, hvor der er et uproblematisk samarbejde med biologiske forældre forhold ift. børn med lettere Ansøgere der godkendes til lav belastning vurderes at kunne levere en grundlæggende indsats b.la i form af en omsorgsfuld familiedynamik, en forudsigelig hverdagsstruktur og en stort engagement. Ansøgere er generelt kendetegnet ved, at de ikke eller i mindre grad har viden og erfaring med børn med særlige behov. Bemærk: Der er ingen automatik i, at ansøgere uden erfaring godkendes til lav belastning, da vurderingen af ansøgernes kompetencer og øvrige forhold beror på en konkret vurdering. Ansøgere kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Omsorgsevner og engagement Kompetencer til at se sig selv udefra og se barnet indefra - bag om barnets adfærd (mentaliseringsevne) Viser kompetencer til at danne relationer med andre (tilknytning) Viden om børns udvikling og stimulering Kompetencer i forhold t til mundlig formidling af viden om barnets trivsel og udvikling Uddannelses- og supervisionsparathed Kompetencer i forhold til samarbejde med biologiske forældre og anbringende myndighed Der stilles ingen specifikke krav om: Uddannelsesbaggrund Erfaring eller viden om børn med særlige behov eller udsatte børn Viden om forskellige diagnoser og diagnosens betydning for tilgangen til barnet Erfaring med forældresamarbejde Fx viden og erfaring fra samarbejde med voksne med særlige problemstillinger Fleksibilitet Fx i forhold til deltidsbeskæftigelse, at plejefamilien frasiger sig deltagelse i familieaktiviteter eller ændrer hverdagsrytmer for at tilgodese barnets behov Side 3 af 7

Eksempler på ansøgere, der godkendes til lav belastning beror på en konkret vurdering. Fx omfanget af: mindreårige og /eller sammenbragte børn særlige forhold omkring egne børn fritidsaktiviteter beskæftigelsesforhold Plejefamiliens eget ønske, at arbejde med lav belastning kort samliv Andre familieforhold, som bevirker, at der ikke er det fornødne overskud til godkendelse til en højere MIDDEL belastning Stikord vedr. børn med middel/moderate Børn, som har faglige/sociale problemer Børn, som har et ustabilt fremmøde i skolen Børn, som ikke er alderssvarende udviklet Børn, som har været udsat for middelsvære omsorgssvigt Børn, som har manglende tillid til voksne Børns, som har fysiske, sociale eller psykiske handicaps Børn, hvor der er et problematisk samarbejde med biologiske forældre forhold ift. børn med moderate Ansøgere der godkendes til middel belastning er yderligere kendetegnet ved, at de har viden om børn med særlige behov, og kan omsætte denne viden i plejeforholdet i hverdagen på en måde, der tilgodeser barnets særlige problemstillinger. Ansøgere kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Teoretisk viden fra relevant uddannelse og/eller konkrete erfaringer, som kan overføres i tilgangen til håndtering af barnets problemstillinger Evt. erfaring fra beskæftigelse med børn med særlige med særlige behov Personlige kompetencer, fx at være selvreflekterende, funderet i eget liv og have forståelse for relationers betydning, og hvad det indebærer at være medskabende af en konstruktiv og tryg relation Teoretisk viden, som kan overføres til et evt. problematisk forældresamarbejde til gavn for barnet, fx viden om konflikthåndtering, anerkendende og inddragende tilgange. Kendskab til helhedsorienteret og koordinerende samarbejde med hjælpesystemet, fx erfaring med professionelle og inddragelse af forskellige perspektiver i synet på barnets behov, der har betydning for barnets trivsel og udvikling Side 4 af 7

Stikord vedr. børn med høje/svære Svære følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemer Børns som har været udsat for svære omsorgssvigt Børn med tilknytningsforstyrrelser Børn med et fysisk eller psykisk handicap, hvor der er behov for opsyn og pleje Børn med en misbrugsproblematik Børn med begyndende kriminel adfærd Børn med flere mislykkede anbringelser bag sig Kompetencer til at omsætte supervision og uddannelse i konkrete tilgange, der understøtter barnets trivsel og udvikling Kompetencer i skriftlig og mundtlig formidling Viden om at omsætte mål og løbende reflektere med henblik på at tilpasse indsatsen Mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til job Fx mulighed for at arbejde færre timer Familiens hverdag kan i et vist omfang tilpasses efter barnets konkrete behov Der stilles ingen specifikke krav om: Konkrete erfaringer fra beskæftigelse med børn med særlige behov Konkrete erfaringer fra tidligere plejeforhold Eksempler på forhold, der kan have betydning for om ansøgere kan godkendes til lav eller middel belastning beror på en konkret vurdering. Fx omfanget af: Mindreårige og /eller sammenbragte børn Særlige forhold omkring egne børn Fritidsaktiviteter Beskæftigelsesforhold Plejefamiliens sundhedssituation Kort samliv Andre familieforhold, som bevirker, at der ikke er det fornødne overskud HØJ belastning forhold ift. børn med svære Ansøgere, der godkendes til høj belastning er yderligere kendetegnet ved, at have viden om og konkrete erfaringer fra beskæftigelse med børn med særlige behov, og kan omsætte denne viden i plejeforholdet på en måde, der tilgodeser barnets særlige problemstillinger. Ansøgere kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Teoretisk viden og konkret erfaring fra beskæftigelse med børn med særlige problemstillinger Fx viden om forskellige pædagogiske metoder og tilgange og/ eller mange års erfaring som plejefamilie, som fremmer barnets trivsel og udvikling b.la. I form af inddragelse af barnet og forebyggelse af konflikter. Side 5 af 7

Børn, hvor der har et kompliceret samarbejde med biologiske forældre Børn med traumer Eventuelle særlige kompetencer indenfor et område Fx specifik viden om autisme. Viden om og konkrete erfaringer med at håndtere et vanskeligt forældresamarbejde, som kan omsættes i plejeforholdet til gavn for barnet Fx viden og erfaring med konflikthåndtering, anerkendende og inddragende tilgange Viden om relevante diagnoser og disses betydning for tilgangen til barnet Viden om behandlingsmuligheder og i samarbejde med sagsbehandler, barnet og evt. barnets forældre kan medvirke til, at de rette foranstaltninger iværksættes Kompetencer til at opsøge viden med henblik på en kompetent opgavevaretagelse Viden om og erfaring med at samarbejde med hjælpesystemet, fx samarbejde med professionelle og inddragelse af forskellige perspektiver på barnets behov, Viden og erfaring med at modtage supervision og i at omsætte supervision og efteruddannelse i konkrete tilgange der understøtter barnets udvikling Kompetencer til at foretage observationer og beskrive dem skriftligt og mundtlig Kompetencer til at kunne foretage observation Viden og erfaring med om at omsætte mål og løbende refleksion med henblik på at tilpasse indsatsen Fleksibilitet, herunder at en af ansøgerne er fuldtidsbeskæftiget i hjemmet med plejefamilieopgaven Familiens hverdag kan tilpasses efter barnets konkrete behov (er en del af matchningen) Robuste familieforhold Fx at familien kan rumme at et barn kan være udfordrende, hvilket kan betyde, at parholdet, egne børn og den bredere familie, i perioder, ikke får så meget opmærksomhed HØJESTE er forbeholdt kommunale plejefamilier Stikord vedr. børn med, der ligger udover hvad børn i plejefamilier normalt har forhold ift. børn med, der ligger udover hvad børn i plejefamilier normalt har Side 6 af 7

Børn med svære følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemer Børn med en misbrugsproblematik Børn med en kriminel adfærd Børn, som har været udsat for massivt omsorgssvigt Børn med en seksuel grænseoverskridende/krænkende adfærd Særligt behandlingskrævende børn med behov for en ekstra ordinær indsats af plejefamilien Børn, hvor der er et kompliceret forældresamarbejde og eller med netværk i øvrigt Ansøgere, der godkendes som kommunale plejefamilier er yderligere kendetegnet ved at have kompetencer og kvalifikationer, som gør dem i stand til at modtage børn i pleje, som har tungere problemer end børn i plejefamilier normalt har. Kommunale plejefamilier forventes således at kunne løfte en indholdsmæssigt større opgave, der evt. sideløbende kan suppleres med anden støtte til barnet fx psykologhjælp eller behandling af barnet på en specialiseret institution. Kravene til ansøgers kompetencer og øvrige forhold er generelt svarende til de krav, der stilles til godkendelse til Høj. Ansøgere kan desuden være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Helt eller delvis beskæftigelse med opgaven som kommunal plejefamilie Mulighed for at stå til rådighed med kort varsel. Bemærk i forhold til vurderingen af ansøgernes kompetencer, at kommunale plejefamilier har lovhjemmel jf. lov om voksensansvar 6 og 8 til at foretage magtanvendelse i form af afværgehjælp med henblik på at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang. Hjemlen gælder udelukkende for de børn og unge, der er anbragt med en kontrakt, hvor plejefamilien benytter sig af hvervet som kommunal plejefamilie. Magtanvendelse skal indberettes til den anbringende kommune og socialtilsynet. Læs mere om kommunale plejefamilier i vejledningen til Serviceloven. punkterne 467 ff. Side 7 af 7