ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen



Relaterede dokumenter
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

TRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN. Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE

UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

ETNISKE MINORITETSUNGE I DANMARK

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer

Tal på børn og unges mentale sundhed

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE

BØRN OG UNGE I DANMARK

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

SUNDHEDSPOLITIK

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Udsatte børn i grønland

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Forældre-barn relationen

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Børns rettigheder. - Bilag 3

Handleplan for bedre psykisk sundhed

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2010

Transkript:

ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske minoritetsbørn AFU: Anbringelsesforløbsundersøgelsen 2

FORLØBSUNDERSØGELSERNE AF ÅRGANG 1995 BFU: 6.000 børn af danske mødre EFU: 610 etniske minoritets- børn + 582 AFU: Alle anbragte fra 1995 1996 4/5 mdr 1999 3½ år 2003 7 år 2007 11 år 2011 15 år 2014 19 år 3

BFU/EFU: HVEM ER BLEVET INTERVIEWET? 1996 1999 2003 2007 2011 Mor F2F F2F F2F F2F Selvudfyldt Far Selvudfyldt Selvudfyldt Selvudfyldt Barn Selvudfyldt F2F Helbreds-skema Selvudfyldt Dagbog, sportsaktiviteter Sprogtest Selvudfyldt Selvudfyldt Kognitiv test CHIPS RAVEN

AFU: HVEM ER BLEVET INTERVIEWET? 1996 1999 2003 2007 2011 Mor F2F - F2F Barn F2F F2F Anbringelsessted Selvudfyldt Selvudfyldt F2F Kommunen (sagsbehandler) Selvudfyldt Selvudfyldt -

HVOR MANGE HAR DELTAGET? BFU EFU AFU Antal (1) Pct. af opr. stikprøve Antal (1) Pct. af opr. stikprøve Antal i stikprøven Antal deltagere Stikprøve 6.000 610 4-5 mdr. 5.420 90,3 482 79,0 3½ år 5.288 88,1 463 75,9 7 år 4.971 82,7 378 62,0 607 11 år 4.823 80,2 306 50,1 943 Suppl. af EFU/11 år +582 53,1 15 år 4.408 71,5 1701 M: 333 A: 390 M: - B: 169 A: 446 M: 169 B: 817 A: 586 (1) Svar fra mødre

SPØRGETEMAER Spørgetemaer i de forskellige runder udviklet i takt med barnets alder. Eksempler: 4-5 mdr.: Graviditet, orlov, spædbarnets helbred og trivsel 3 år: Integration i daginstitution, småbørnsfamiliens dagligdag 7 år: Skolestart, udsathed 11 år: Fritidsliv, venner 15 år: Uddannelsesplaner, ungdomsliv, psykisk sårbarhed.

GENTAGNE SPØRGETEMAER Temaer gentaget i flere eller alle dataindsamlinger, fx Husstandssammensætningen Levestandarden Langvarige sygdomme og handicap hos barnet SDQ (moderen udspørges), Psykosociale belastninger hos mor Konflikter mellem forældre, Betydningen af at have et socialt netværk (moderen) Erfaringer med familiebrud BMI (selvrapporteret)

INSTRUMENTER/TESTS Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) (7, 11, 15) Children s Problem Solving Test (CHIPS): (11) Ravens test: (15) Cantril s ladder: (Life satisfaction) (15) The Eating Disorders Section, DAWBA: (15) The Depression section of DAWBA (15) BIG 5 (short form) (15) Zimbardo Time Perspective Inventory (selected items) (15) 9

HVAD KAN FORLØBSUNDERSØGELSERNE BRUGES TIL? Grundlæggende forskning: Hvilke faktorer gennem opvæksten kan forklare børns livsbaner? Policy-orienteret forskning, eksempler: - Grundlæggende viden om etniske småbørns helbredsforhold og integration - Social-arv-programmet: Identifikation af udsatte børn (tidlig indsats) - Grundlæggende viden om anbragte børns livsvilkår - Grundlag for evaluering af forældreansvarsloven 10

EKSEMPEL: Effekter af tidlig faderinvolvering - efter skilsmissen INPUT: Tidlig faderinvolvering OUTCOME: Far-barn bånd (15 år) Orlov til fædre Hverdagsomsorg Forældremyndighed og kontakt Samarbejde og social signifikans FUND Orlov og hverdagsomsorg stabiliserer kernefamilien Fædres orlov styrker ikke far-barnbånd (15 år), men det gør tidlig hverdagsomsorg og juridiske bånd Socioøkonomisk ressourcestærke mænd forbliver hyppigere tilstedeværende fædre 11

EKSEMPEL: 15-ÅRIGE MED TEGN PÅ DEPRESSION FOREKOMST Piger: 13% Drenge: 6% FORKLARINGER: Flere belastninger i hverdagen: Familiekonflikter, Mobning Ensomhed Gennem opvæksten, fx Tidlig pubertet Erfaringer med mobning Seksuelle krænkelser 12

FOKUSPUNKTER I 19-ÅRS-UNDERSØGELSEN (2014) Veje gennem ungdomsuddannelserne Unges risikoadfærd, udsathed og utilpassethed, herunder Helbred og psykisk sårbarhed Erfaringer med efterværn Erfaret diskrimination, oplevet etnisk tilknytningsforhold 13

ADGANG TIL DATA Dansk Dataarkiv Center for Survey & Survey Register data 14

FREMTIDEN? 15

BØRN OG UNGE I DANMARK. TRIVSEL & VELFÆRD Mai Heide Ottosen, SFI

BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2010 National børnerapport fokus på normale og udsatte børn og unge En rapport med international sammenlignelighed Følger børnebefolkningen over tid 1. runde 2009/10 2. runde 2013/14 Finansiering: Bikuben og Velux fonden 17

HVEM ER MED I BØRN OG UNGE I DANMARK? 5 årgange: 3, 7, 11, 15 og 19 år Spørgeskemaer: 6.267 børn og unge Registerdata: 336.000 børn og unge 18

DESIGN: ET PANELSTUDIE MED 5 KOHORTER

HVEM BLIVER SPURGT? 3 & 7- årige: Mor web m. telefonopfølgning 11-årige: Barnet F2F 15- & 19-årige: De unge web m. telefonopfølgning 20

DESIGN: DATA KILDER

BØRN OG UNGES VELFÆRD OG TRIVSEL MATERIEL VELFÆRD Indkomstfattigdom (1) BOLIG & LOKALOMRÅDE Boligforhold/ -standard (3) HELBRED & SIKKERHED Helbred ved fødsel (2) UDDANNELSE & DAGPASNING. Dagpasning /skoletype (4) SOCIALE RELATIONER Familie struktur (8) ADFÆRD & LIVSSTIL Sundhedsadfærd (5) MEDBORGERSKAB & FRITID Fritid (8) SUBJEKTIV TRIVSEL Helbred (1) Deprivation (4) Arbejdsløshed (1) Flytning/ turbulens (2) Lokalområdekarakter (3) Lokalområde sikkerhed (1) Forebyggelse (3) Børnedødelighed (1-2) Alment helbred (2) Sygelighed (2) Skolepræstationer (4) Uddannelses deltagelse (5) Fremtid (3) Opdragelse (7) Familiekonflikter (2) Deltagelse i familieliv (4) Slægt (1) Venner (4-5) Livsstil + risiko (7) Sårbarhed (14) På kant med loven (9) Arbejdsliv (2) Forbrugsmuligheder (1) Kulturvaner (1-5) Politisk interesse (2) Psykisk trivsel (1) Trivsel med uddannelse Personlig frihed (1) Livstilfredshed Øvrigt netværk (1) 22

MODELBYGNING INDIKATORER OG SPØRGSMÅL VELFÆRD OG TRIVSEL Adfærd og livsstil Sundhedsadfærd (5) Spiser ikke morgenmad til hverdag Spiser ikke frugt dagligt Fastfood flere gange om ugen Flere sodavand om ugen Medborgerskab & fritid Fritid Arbejdsliv Forbrugsmuligheder Kulturvaner Politisk interesse Subjektiv trivsel Helbred Personlig trivsel Personlig frihed Trivsel m. udd. Livstilfredshed Motion mindre end 1gang om ugen Livsstil & risiko (7) Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig svedig eller forpustet? Sårbarhed (14) På kant med loven (9)

MODELBYGNING MÅLEINSTRUMENTER I OVERBLIK 8 domæner 36 underdomæner/komponenter 102 indikatorer Operationaliseret til survey-spørgsmål: 3-årige: 56 spørgsmål 7-årige: 64 spørgsmål 11-årige: 73 spørgsmål 15-årige: 87 spørgsmål 19-årige: 92 spørgsmål Suppleret med informationer fra div. registre

EKSEMPEL: IE-BØRN OG DANSKE BØRN 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Under fattigdomsgrænsen 5 16 Lav velstand 7 31 Ingen voksne i beskæftigelse 8 44 Bor til leje 28 81 Overbefolkede boliger 15 55 Oplevet utryghed i lokalområdet 18 29 Ser aldrig bedsteforældre 4 29 Ikke morgenmad dagligt 8 18 Går ikke til sport (11 år) 15 40 Kulturfattig (19 år) 8 18 Dansk opr. Anden etnisk opr. 25

EKSEMPEL: INDEKS FOR BØRNEVELFÆRD SURVEY OG HELE BEFOLKNINGEN Andele børn i god trivsel/inkluderede (0), i midterzonen (1-2), henh. i risiko for udsathed/eksklusion (3+). Survey og estimat for hele befolkningen God trivsel/ Inklusion Midterzone Udsat/ eksklusion 0 1 2 3+ I alt Pct. basis Survey, alle domæner, vægtet 53 25 13 9 100 6.762 Hele befolkningen, udvalgte registervariable 40 30 16 15 101 348.225 26

EKSEMPEL: BØRNEVELFÆRD DK I INTERNATIONALT PERSPEKTIV UNICEF Office of Research (2013): Child Well-being in Rich Countries. A comparative overview 27

ADGANG TIL DATA Ikke klar endnu 28

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 29