Guide til eksamensprojekt Metoder til at komme i gang: Du skal have skrevet noget hurtigst muligt. Det er langt lettere at "få hul på" opgaven, når du har noget at forholde dig til. Husk at du kan rette igen og igen. Der er forskellige metoder til at komme i gang: Hurtigskrivning Du skriver hurtigt i ca. 5 min., alt hvad der falder dig ind, uden at stoppe op. Du kan evt. slukke for pc-skærmen, så du bliver fastholdt i at skrive og ikke kigge på, hvad du har skrevet Brainstorm Idéer, indfald, associationer ukritisk og uordnet Mindmap Du organiserer alle dine ideer i et "problemtræ" i forhold til dit emne. Du vælger selv, hvor i opgaven du vil starte skrivningen. Begynd med det du har - det du synes er lettest. Hvis du kender konklusionen, kan du godt starte her. Så er du opmærksom på, hvad det er du skal dokumentere. Din synopsis skal indeholde (uddybes senere) Overordnet problemformulering Kort præsentation af underspørgsmål Metodeafsnit Uddybning af underspørgsmål (som kommer igennem alle de taksonomiske niveauer) + besvarelse af disse. Konklusion Litteraturliste Dit eksamensprojekt har både et skriftligt og mundtligt element. Du skal skrive en synopsis på ca. 3 sider, som skal afleveres inden den af skolen fastsatte tidsfrist, og den skal senere bruges som grundlag for en mundtlig eksamen. 1
Eksamensprojektet kan skrives i enten to eller tre fag. Det er vigtigt, at opgaven repræsenter de valgte fag ligeligt. Det vil sige, at et af fagene ikke må stjæle fokus, så store dele af opgaven kun omhandler et fag. Din synopsis skal være et samspil mellem fagene, så du viser, at du kan arbejde tværfagligt. Derfor er det vigtigt, at din overordnede problemformulering afspejler fagene, og lægger op til en tværfaglig synopsis. Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger ud og sortere de mindre vigtige fra Behandle dit emne via alle de taksonomiske niveauer (redegørende, analyserende, vurderende og perspektiverende) Disponere dit stof, eksempelvis så de refererende afsnit ikke dominerer i forhold til de analyserende afsnit En synopsis skal fungere som en disposition for en opgave. Du skal altså ikke skrive opgaven, men forklare opgavens hovedtræk samt opgavens konklusion. Din synopsis er en forkortet og koncentreret udgave, der er åben for uddybninger og tilføjelser. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men som skal uddybes mundtligt overfor vejleder og censor ved selve eksaminationen. Den skal fungere som et oplæg til diskussion mellem dig, vejleder og censor. Det er vigtigt, at der er en rød tråd igennem hele opgaven. Til den mundtlige eksamen hjælper din synopsis dig med at fastholde fokus og den røde tråd. Derved viser du overblik og selvstændighed. I din arbejds- og skriveproces er det også vigtigt at fastholde fokus på det relevante. En måde kan være at lave en foreløbig kort plan for din synopsis. Skriv rækkefølgen på din opgave og eventuelt stikord, som holder dig på sporet undervejs. Der er ikke én rigtig måde at lave en synopsis på. Der er nogle generelle retningslinjer og elementer, som gerne skal indgå, men din synopsis er helt din egen. På den måde får du en god 2
måde at præsentere dit emne på, og kan du argumentere for dit valg, kan det være helt genialt. Det kan selvfølgelig også være, at du rammer helt ved siden af Hvor lang skal opgaven være? Din opgave skal være fyldestgørende, uden at være for lang. Hvis opgaven er ca. 3 sider er det fint. Gå ikke over 5 sider samlet. Noter? Det er ikke et krav til din synopsis, at den skal indeholde noter. Men det kan være godt for både overskueligheden og for fagligheden. Noter er henvisninger til kilder, kommentarer og bilag. Markeres i teksten med et hævet tal. Word kan sættes til at lave fodnoter automatisk og tælle frem. Noter kan også angives med et tal i parentes. Så skal du lave en noteliste, som sættes til sidst i opgaven. Husk at noter ikke må være for lange. Citater? Hvis du vil citere ordret fra din kilde, skal du markere det tydeligt. Du kan bruge "anførselstegn/gåseøjne" eller kursiv. Du kan også bruge indrykning af teksten, så viser du tydeligt, at det ikke er dine egne ord. Du skal lave en henvisning til hvor du citerer fra, og du skal have sidetal fra kilden med. Litteraturhenvisningen sættes i en fodnote. Første gang du henviser til en kilde, skal du have alle oplysninger med. Næste gang du henviser til den samme kilde, kan du nøjes med at skrive fx forfatterens navn. Litteraturliste? Er en liste over de kilder, du har brugt i din opgave. Det kan være bøger, artikler, internetsider eller film. Har du kilder med i dine noter i teksten, skal de altid med i litteraturlisten. Sidetal? Alle sider, undtagen forside og indholdsfortegnelse, nummereres, og sidetal skrives ind i indholdsfortegnelsen. Det er mest praktisk at placere sidetallet nederst til højre på siden. Sidetal kan sættes automatisk i Word. Skrifttyper? Times New Roman 12 pkt. er almindeligt. 3
Grundig Guide til synopsis Din synopsis skal indeholde: 1. Den overordnede problemformulering. I en synopsis er det op til dig, hvordan problemformuleringen skal være. Det fungerer ikke på samme måde som den større skriftlige opgave, SSO, hvor du får en problemstilling af din lærer. Så derfor er det vigtigt, at formuleringen er dækkende for hele din synopsis, samt at den omhandler dine to (eller tre) fag. Formuleringen skal lægge op til en flerfaglig tilgang. Den overordnede problemformulering skal være omdrejningspunktet for hele din synopsis, og skal udtrykke en overordnet problemstilling (eller flere), som du gerne vil undersøge til bunds. Din problemformulering afgrænser og strukturer emnet. En problemformulering kan bygges op omkring en undren eller et paradoks. Det kan eksempelvis være, at når både danskere og indvandrere ønsker integration, hvorfor sker det så ikke? Den kan også tage udgangspunkt i en fordom, eksempelvis, at årsagen til manglende integration, er indvandrernes religion, nemlig islam. Fordommen skal da undersøges kritisk. Det kan også være en hypotese, som skal afprøves. En hypotese kan eksempelvis være, hvorvidt årsagen til den manglende integration er arbejdsmarkedets manglende vilje til at ansætte indvandrere. Problemformuleringen kan uddybes i form af et antal underspørgsmål, som er nødvendige at stille for at kunne besvare det overordnede spørgsmål. Underspørgsmålene skal dække alle de taksonomiske niveauer. Det vil sige, at du redegør, analyserer, vurderer, diskuterer og perspektiverer. Alle disse elementer skal danne baggrund for din afsluttende konklusion. I løbet af din synopsis, er det vigtigt, at du hele tiden forholder dig til din problemformulering. Der skal være en tydelig rød tråd gennem opgaven, så derfor skal du løbende spørge dig selv, om det underspørgsmål er relevant for problemformuleringen. Hvis underspørgsmålet ikke bidrager til svaret om problemformuleringen, er det ikke vigtigt. Dine valgte kilder skal du behandle på samme måde; de skal kun bruges, hvis de er relevante. En sidste detalje er, at du skal undgå spørgsmål, som kun kan besvares med ja eller nej. Tjek din problemformulering Er den relevant i forhold til fagene? Inddrager den de valgte fag? Er der et overordnet hovedspørgsmål? 4
Bygger den på en undren eller modsigelse? Lægger den op til en redegørelse, analyse og vurdering? Giver den mulighed for en perspektivering? Åbner den for en konklusion? Er den sprogligt præcis og korrekt? 2. Kort præsentation af underspørgsmål Her kan du meget kort fortælle, hvad din opgave indeholder. For at gøre det kort og overskueligt, kan du inddele dine spørgsmål i nogle få kategorier. Kategorierne dækker eksempelvis over de taksonomiske niveauer. 3. Metodeafsnit I dit metodeafsnit skal du fortælle om dine tilvalg og fravalg i opgaven. Hvis et emne er meget omfattende, men du vælger at se på en mindre specifik del, kan du her fortælle, hvorfor du har valgt netop det. Metodeafsnittet må gerne skrive i prosa, ikke blot stikord. Metodeafsnittet bruges også til at fortælle om dine relevante kilder. Hvis der er kilder, hvor tendensen/synsvinklen er interessant, kan det skrives her. Men det kan også pointeres i forbindelse med din besvarelse af underspørgsmålene. Det er meget vigtigt, at du forholder dig kritisk til kilderne, det vil sige at du laver kildekritik, og kigger på tendens/synsvinkel/formål. 4. Uddybning af underspørgsmål Her begynder den rigtige opgave. Det er nu, du skal vise, at du kan alle de taksonomiske niveauer, og at du har en god faglig viden indenfor de to eller tre fag, samt at du kan bringe dem i spil med hinanden. Du skal inddrage relevant viden fra fagene, det være sig teorier, begreber, definitioner mm. Dine spørgsmål skal komme i følgende rækkefølge: Redegørelse Du begynder med de redegørende spørgsmål, altså de spørgsmål, som sætter rammen for opgaven. Det er her, du spørger hvem, hvad, hvor osv. Du refererer, og sammenfatter de oplysninger, du har fundet under informationssøgningen. Strukturer teksten, så den giver forståelse for dit emne. Analyse I din analyse kan du give forklaringer, vise årsager eller anføre motiver. Du bygger videre på de informationer, som du kom frem til i redegørelsen, og spørger nu hvorfor, hvordan osv. Hvis 5
du eksempelvis har to forskellige synspunkter, kan du analysere dem og se på forskelle og ligheder. Vurdering / diskussion Her tager du stilling til dine analyseresultater, og du tager stilling til det synspunkt eller den påstand, du har opstillet i problemformuleringen. Du bygger videre på din analyse, og stiller en række spørgsmål som grundlag for din vurdering og diskussion. Perspektivering I din perspektivering løfter du din synopsis endnu et trin op. Her viser du, at du har det store overblik over fagene. Du kan vælge at perspektivere i tid eller sted, eller du kan vælge begge dele. Her kan du eksempelvis svare på følgende spørgsmål: Hvad kan det bruges til? Af hvem? Fører det til konsekvenser i andre sammenhænge? Husk at perspektivering peger frem, hvorimod analyse peger tilbage! I din perspektivering må du gerne inddrage ny viden. Det kan være, at du efter afleveringen af din synopsis, har læst en artikel, som belyser dit emne fra en ny vinkel. Så er du velkommen til at medbringe artiklen (i 3 eksemplarer, så der er en til både dig, vejleder og censor), og den kan da blive brugt i den efterfølgende samtale mellem dig, vejleder og censor. Men det er ikke et krav! 5. Konklusion Du afslutter din synopsis med en konklusion. Din overordnede problemformulering og konklusion skal hænge sammen. Det vil sige, at det du spørger om i problemformuleringen, skal du svare på i konklusionen. Det skal være muligt at læse de to afsnit sammen, og derved få et indtryk af din opgave. Du må ikke tage nyt stof op i afslutningen. I din konklusion skal du sammenfatte de vigtigste pointer og påstande. Du skal se på dine resultater og konkludere på, hvad du nåede frem til. Til forskel fra resten af opgaven, skal konklusionen (og metodeafsnittet) gerne skrives i prosa og ikke blot stikord. 6. Litteraturliste En litteraturliste er en samlet liste over materiale, du har brugt i din opgave, eksempelvis bøger, artikler, musik og links, og listen placeres sidst i opgaven. Det er vigtigt, at du laver din litteraturliste præcis og konsekvent, så der ikke kan opstå misforståelser. Alle referencer i din litteraturliste skal derfor være udarbejdet efter samme standard. Din lærer (og andre læsere) skal kunne finde tilbage og tjekke oplysningerne i din opgave. Der skal ikke vedlægges bilag. 6
Bøger Sådan skriver du bøger på listen Bog skrevet af én forfatter: Forfatterens efternavn, fornavn: Bogens titel: evt. undertitel, evt. navn på oversætteren. Udgave. Forlag, Udgivelsesår. Niemi, Mikael: Populærmusik fra Vittula, på dansk ved Lise Skafte Jensen. 1. udgave. Lindhardt og Ringhof, 2002. Brug oplysningerne der står på bogens titelside (som regel første højre side inde i bogen) altså IKKE fra forsiden af bogen! Hvis du ikke har bogen ved hånden, kan du finde oplysningerne i biblioteksbasen eller på bibliotek.dk. Bog med redaktør (altså redigeret af nogen): Bogens titel: evt. undertitel. Redaktørens fornavn og efternavn. Udgave. Forlag, Udgivelsesår. City: noveller om unge i storbyen. Redigeret af Anne Mørch-Hansen. 1. udgave. Høst, 1999. Bog skrevet af mere end én forfatter: Første forfatters efternavn, fornavn og øvrige forfatteres for-og efternavn(e). Bogens titel: evt. undertitel. Udgave. Forlag, Udgivelsesår. Jensen, Henning V. og Ole Togeby. Brug sproget!: om skriftlig fremstilling: teori, analyser, praksis. 2.udg. Hans Reitzel, 1994. Hvis bogen er skrevet af mange forfattere, skriver du kun den førstnævnte forfatters efternavn og fornavn efterfulgt af m.fl. Afsnit i en bog: Først forfatterens efternavn, fornavn: Titlen på afsnittet. I: Bogens titel: evt. undertitel. Udgave. Forlag, Udgivelsesår. Bind nr., sidetal Stounbjerg, Per: Peter Høeg. I: Danske digtere i det 20. århundrede. 4.udgave. Gads Forlag, 2000. Bd. 3, s. 444-454 Artikler Sådan skriver du artikler på listen Artikel fra avis: Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift). I: Avisens navn, år, dato, evt. navn på avis-sektion, sideangivelse. Kirk, Henning: Telefix - Børn er blevet mobilomaner. I: Politiken, 2000-07-02, sektion 4, s. 7-8. Artikel fra tidsskrift/blad: Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift) I: Tidskriftets/bladets navn, år/årgang, nummer, sideangivelse 7
Christensen, Jens: Internettets historie. I: MedieKultur, 1997, nr. 27, s. 6-17. Billeder, musik og film Sådan skriver du billeder, musik og film på listen Billeder: Billedets titel. Fotograf/kunstner. År. I: (Kildeangivelse, fx. bog eller internetadresse) Skriget. Edvard Munch. 1895. I: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg. Gyldendal, 1997, Side 565. Musik: Kunstner: Titel. Pladeselskab, Årstal. Swan Lee: Enter. Playground, 2001. Film: Titel: Instruktør, evt. manuskriptforfatter. Årstal. Dogville: Lars Von Trier. 2003. Internettet og andre resurser Internetsider: Sidens titel: Forfatter eller udgiver. Hjemmesideadressen. Dato for besøg. Mobiltelefoni: Faktalink udarbejdet af journalist Tore Daa Funder, Mediefabrikken/Dagbladet Information. Adresse: www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=tele Besøgt d. 5.11.2004. Titlen finder du øverst på siden. Forfatteren til sidens tekst kan man ofte finde under fx "Om denne side". Da oplysninger hentet på nettet ofte ændres eller måske forsvinder, er det en god idé at tage et print af den/de sider, du henviser til. Så har du dokumentation til senere brug. Andre resurser: Forfatter: Type undersøgelse, navn på medvirkende, sted, tidspunkt. Jensen, Poul: Spørgeskemaundersøgelse, 27 personer, på nettet, oktober 2004. (Bilag 1) Eksamen - mundtlig Til den mundtlige eksamen skal du vise hvad du kan! Så styr samtalen og vis dit overblik. Du får de første ca. 10 minutter til at præsentere din opgave, og herefter foregår resten af eksaminationen som en samtale mellem dig, vejleder og censor. Du skal præsentere/fremlægge synopsen (den skal ikke læses op eller gengives fuldstændig; det er der ikke tid til), men du skal fremlægge de væsentligste konklusioner og gå i dybden med få vigtige 8
udvalgte faglige forklaringer. Du må godt inddrage nye aspekter i diskussionen ud over de, der står i synopsen, hvis de er relevante. Vi lytter efter hvor godt du formår at fremlægge stoffet så den røde tråd fremtræder klart (hvor godt inddrager du relevant baggrundsstof (her kan du med fordel spørge begge dine vejledere hvad de forventer du skal kunne af bagvedliggende viden i de to fag), og så lytter vi efter om du bruger fagsprog fra de to forskellige fag rigtigt. Det tæller også hvor god du er til at indgå i dialog med eksaminator og også med censor. Tak til VUC Aarhus og Gentofte HF 9