Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 CBA i DK Hvad sker der egentligt? Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1
Grundlaget for danske CBA Går langt tilbage Vejledning fra Finansministeriet 1999 Samfundsøkonomisk manual, Transportministeriet 2003 Regnearksmodel TERESA ver. 1.0, 2006 Opdateringer 2010 og 2013 Transportøkonomiske enhedspriser, 2006 "Årlige" opdateringer Løbende udviklinger og diskussioner af metoder CO₂ skyggeprismoduler Afgifter Nøgletal Cykelprojekter 2
De seneste opdateringer Finansministeriet har i MANGE år været på trapperne med en ny vejledning Nogle centrale opdateringer omkring afgifter (nettoafgiftsfaktor / marginal cost of public funds) netop (den 18.9.2014) øget fra 1,17 til 1,325 Men opdateringen endnu ikke på plads Nutidsværdiberegninger I lang tid var diskonteringsrenten 6%, reduceret til 5% i 2010, NU: 4% i 35 år, 3% for årene 35-70 og 2% derefter TERESA opdateringer Cykelprojekter (sundhedseffekter, brugergevinster, drift og vedligehold, eksterne effekter - uheld) Arbejdsudbudsforvridning og arbejdsudbudsgevinst Skatteforvridningstabet er blevet omdøbt og kaldes nu i stedet arbejdsudbudsforvridning. Effekten af at mindre tidsforbrug kan bruges til at øge arbejdsudbuddet Men også en forvridning/kile produktionspris og forbrugerpris når finansiering opkræves via skatter Regner nu med persontimer og ikke køretøjstimer 3
Snart en ny dansk CBA manual for transportprojekter Efter 11 år, er det nu blevet tid til en opdateret manual, som samler op til den metodeudvikling og de erfaringer som man har dannet sig. Konkret afspejler manualen de gældende retningslinjer, som allerede ligger i TERESA og TØE. Foruden at fokusere mere på, hvad er det vi egentlig gør fremfor en diskussion af metode og fremgangsmåder, så er de væsentligste nye elementer i manualen: Diskonteringsrenten er faldet fra 5 pct. til 4 pct. faldende til 3 pct. efter 35 år efter norsk forbillede. Nettoafgiftsfaktoren er opjusteret fra 1,17 til 1,325. Der er taget de første spæde skridt til at beregne samfundsøkonomi på cykelprojekter ved at inkludere en intern sundhedsgevinst for cyklisten og en ekstern sundhedsgevinst for staten. Anvender reglerne fra Ny Anlægsbudgettering, som betyder at anlægsomk. i 1. fase opjusteres med 50 % og i 2. fase med 30 %. Inkluderer en arbejdsudbudsgevinst, som reflekterer at lavere transportomkostninger øger incitamentet til at arbejde, hvorfor arbejdsudbuddet stiger (deltagelseseffekt). Betyder også at der nu indgår en skatteforvridning ved brugerfinansierede projekter. Derudover prøver vi med manualen at blive lidt skarpere på hvad de enkelte effekter indeholder og særligt ikke-indeholder. 4
Snart en ny dansk CBA manual for transportprojekter Gevinster for erhvervslivet besparelserne i GRO for virksomhederne (erhvervsrejsende) afspejler de direkte produktivitetsgevinster for virksomhederne af et givet projekt. Dertil kan komme bredere økonomiske effekter, som kan påvirke deres produktivitet indirekte. De er ikke med, men vi arbejder på det. Ift. videreudviklingen af metoden fokuserer vi på: Agglomerationseffekter, dvs. i første omgang forstå den rene (kausale) sammenhæng mellem produktivitet og koncentrationen af økonomisk aktivitet. Rejsetidsvariabilitet i vejtrafikken og bedre værdisætning af uventet/ventet forsinkelser. Præsentationen af resultaterne for interessenter (politikere mv.) og gøre metoden mere folkelig. 5
To nye analyser Ex post analyse af Storebæltsforbindelsen Oplæg til debat om Wider Economic Benefits 6