Evaluering på Humlebæk lille Skole På Humlebæk lille Skole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb, hvor dannelsen centrerer sig omkring formidling af fagligt indhold og færdigheder, men også en formidling og en konstruktion af værdier og motiver. Vi uddanner vores elever til livs- og handleduelige voksne, så de kan være kvalificerede deltagere i et demokrati. Det betyder også at vi i vores kultur anvender bestemte typer af evaluering, der lægger vægt på bestemte aspekter af virkeligheden. Grundlæggende arbejder vi ud fra følgende definition på evaluering, hvor vi anskuer det som en systematisk, retrospektiv bedømmelse af udfald, slutpræstationer eller forvaltning i skolen, til brug i fremtidige beslutningssituationer. Det handler om refleksion på et velfunderet grundlag over tidligere handlinger, mål og resultater - med det formål at gøre det bedre i fremtiden. Evaluering kan overordnet set anvendes på to måder: som summativ eller formativ evaluering. Den summative evaluering har et kontrol aspekt. Her er der fokus på produktet med tilbagemelding til eksterne parter. Den formative evaluering har et udviklings- og læringsaspekt. Her er der mere fokus på processen og tilbagemeldingen går til de implicerede parter. Vi ønsker en evalueringskultur som ikke blot lægger vægt på at gennemføre enkeltstående prøver, tests og evalueringer, men som også har fokus på det reflekterende og perspektiverende. For at kunne gøre det er det afgørende at der skabes en åben og tryg kultur med rum til kritisk dialog. Opbygningen af en evalueringskultur kræver at vi i skolens teams til stadighed arbejder med en organisering som understøtter vilkårene for en udviklende evalueringskultur. Opbygningen af en tidssvarende evalueringskultur med fokus på skriftlighed, systematik, dialog og refleksion er vigtig nøgleord i en læringsorienteret udvikling. Der evalueres løbende på en række områder i skolen og hvert af disse områder beskrives i de følgende afsnit. Alle evalueringsresultater deles kun mellem de implicerede parter og vil ikke være offentlige tilgængelige. Evaluering af undervisning Evaluering af undervisning på Humlebæk lille Skole (HBLS) kan beskrives som den måde, hvorpå vi over længere tid tænker, udfører, organiserer og anvender forskellige evalueringsformer. Det er en række procedurer, redskaber og handlinger, som er indarbejdet/integreret i de enkelte teams, i klasserne og hos den enkelte medarbejder, og som til dels tilfredsstiller et vidensbehov om skolens primære opgave - at undervise og opdrage. Grundantagelsen er et syn på evaluering som læring, men også som en form for kontrol og dokumentation. Næsten al evaluering er intern og begrundes med, at den skal kunne bruges til noget, og det ikke bare skal fremstå som evaluering for evalueringens skyld. Formålet med at evaluere på Humlebæk lille Skole er:
at give eleverne et redskab til at blive bevidste om egen læringsstil at fastholde en udviklingsproces (gøre næste forløb bedre) at lære eleverne at sige noget konstruktivt til hinanden og til lærerne at vi som lærere får feedback på vores undervisning at skabe et forum for klassens sociale og faglige udvikling Overleveringer mellem afdelingerne/teams Der er udarbejdet retningslinjer for overleveringer og den evaluering der foretages ved disse. Følgende punkter tages op hvert år i forbindelse med overleveringer: Punkt om trin/afdelingsskifte på det sidste forældremøde i skoleåret i den kommende klasse Overlevering af de faglige, sociale og personlige kompetencer Møde mellem gammel og ny klasselærer Overlevering af elever med specielle vanskeligheder Opfølgning Slusen: BH.kl.-3.kl. Undervisningen I indskolingen er det den mundtlige evaluering og refleksion efter undervisningsforløb mellem lærerne, mellem lærerne og eleverne som er den dominerende form for evaluering. Her evalueres både det faglige, sociale og personlige i forhold til det enkelte barn. Efter de tværfaglige tema forløb evalueres der i lærergruppen og der tages et skriftligt referat, som så anvendes næste gang temaet finder sted til at ændre og justere. Desuden lægges der vægt på det sociale og personlige i forhold til elevernes frikvarterer og interaktionen og trivslen mellem eleverne. Der sættes løbende nye mål for klassens trivsel, og fokuspunkter for det videre arbejde opstilles. Test I 0.klasse foretages en kontrolleret tegne- og iagttagelsestest, hvor eleverne testes i opmærksomhed, koncentration, former og begreber. I 1. og 2.klasse foretages der standardiserede læseprøver som præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen. Desuden foretages der diverse tests i både dansk og matematik til brug for de faglige mål i undervisningen og til brug for skole/hjem samtaler. Testene er både summative og formative og følges altid op af en mundtlig dialog med eleven og forældrene. I forhold til klassens trivsel arbejdes der med inspiration og spørgsmål fra bl.a klassetrivsel.dk, der anvendes som et evalueringsredskab på det sociale område i indskolingen, og evalueres til skole/hjem samtalen. De betragtes som et her og nu billede af barnets trivsel i forhold til det sociale liv, men også som en pejling i forhold til den generelle trivsel. Børn med særlige vanskeligheder Der er stor systematik i evalueringsprocedurerne omkring børn med særlige vanskeligheder. Her udarbejdes handlingsplaner med fokus punkter og mål, og de følges tæt op af lærerne omkring barnet og forældrene. Der evalueres løbende og der er tæt kommunikation mellem forældrene og skolen.
Skolehjemsamarbejdet Der sendes løbende ugebreve hjem til forældregruppen med diverse informationer samt evalueringer af diverse undervisningsforløb. Udgangspunktet for skole/hjemsamtalen centrerer sig om elevens faglige, personlige og sociale udvikling og med udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Fritidsordningen De ansatte i fritidsordningen evaluerer dagligt børnenes trivsel med hinanden og med forældrene når de afleveres eller hentes. Desuden videndeles der med lærerne omkring de enkelte børn, således at barnets trivsel i skole og fritidsordningen betragtes som en helhed. I fritidsordningen afholdes der jævnligt børnemøder hvor eleverne inddrages i planlægning og evaluering af de aktiviteter der skal og har fundet sted i fritidsordningen. Skolehjemsamarbejdet Der sendes jævnligt informationsbreve hjem til forældrene, så de kan følge med i aktiviteterne og hverdagen i fritidsordningen. Midten 4.-6.kl. Undervisningen Evaluering af de fælles tværfaglige temaforløb foregår enten skriftligt eller mundtligt og med afsæt i de opstillede faglige mål for forløbet. Evalueringerne gemmes og anvendes året efter i forbindelse med tilrettelæggelsen af nye forløb og temaer. Evaluering af anden undervisning foregår mundtligt og nogle gange efter en bestemt skabelon med afsæt i målsætningerne, og andre gange er det anderledes struktureret. Mundtlig evaluering af elevernes trivsel foregår dagligt i pauserne, og der sættes hurtigt ind ved børn med særlige vanskeligheder. Test Der tages standardiserede læse/staveprøver i klasserne hvert år op og de danner baggrund for en samtale om elevens læseniveau. De læseprøver, der tages, afdækker læsehastighed, forståelse og resultaterne anvendes i det videre arbejde med elevens læsning. Der tages en test i matematik årligt og efter behov. Testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne et overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært. Skole/hjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes den mundtlige og skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, hvor eleverne har svaret på en række spørgsmål. Der evalueres ligeledes på det faglige niveau, den personlige og sociale udvikling og trivsel med udgangspunkt i skolens mål og værdigrundlag. Fra 5.klasse deltager eleverne i skole/hjemsamtalen. Overbygningen 7. kl-9. kl.
Undervisningen Hovedreglen er den, at for at evaluere et fagligt forløb/aktivitet, må der være en fælles forståelse mellem elever og lærere af hvad målet med det evaluerede forløb/aktivitet var. Med hensyn til formen veksler vi mellem forskellige evalueringsformer: 1. Evalueringen foregår som en fælles klassedebat med nøgleord på tavlen. 2. Evalueringen foregår som et gruppearbejde. 3. En blanding af to af de ovenstående punkter alt efter aktivitet / temperament. Det er lærerens valg hvilken evalueringsform der bruges som afslutning af de enkelte forløb. Det er lærerens ansvar at samle op på det evaluerede og lade det indgå i kommende undervisningsforløb. Skolehjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som eleverne modtager inden samtalen, og som danner udgangspunktet for den videre samtale, hvor der evalueres på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i målene for overbygningen. Karakterer I overbygningen giver vi karakterer ud fra følgende principper: Som hovedregel mener vi, at karakterer kun er én måde at evaluere elevernes udbytte af undervisningen på, og de giver således et meget begrænset billede af elevernes standpunkt. De kan ikke stå uden kommentarer / udtalelser om, hvad eleven har gjort godt og hvad eleven kan forbedre. Karaktererne gives altid i forbindelse med en uddybende kommentar fra lærerens side og i dialog med eleven. Karaktererne fra de afsluttende prøver lægges ud på skolens hjemmeside. Evaluering af samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen evalueres løbende efter behov via en række formelle og uformelle samtaler. Det er vores opfattelse at der er en høj grad af åbenhed og at det opleves som ukompliceret at få en samtale med sin leder. De mere formelle evalueringer foregår ved medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Formålet er en fælles refleksion og samtale hvor den ansattes faglige, personlige og sociale situation på Humlebæk lille Skole evalueres. Det undersøges om den ansatte har ressourcer der ikke nyttiggøres og samtidig at skabe klarhed om den ansattes udviklingsforløb. Samtalen foregår med skolens ledelse og er af ca. 1 times varighed. Tidsmæssigt placeres de i januar / februar. Tidspunktet for samtalen aftales senest en uge før, så begge parter har mulighed for at forberede sig. Det er den ansatte der sætter dagsordenen for samtalen. Ved slutningen af mødet opstilles en fremadrettet plan for den enkelte medarbejder og evt. aftaler nedskrives i fællesskab.
Teamudviklingssamtaler (TUS) Formålet med samtalerne er at kvalificere teamsamarbejdet så det professionelle pædagogiske samarbejde styrkes. Den enkeltes faglige forventninger tydeliggøres i forhold til samarbejde og udvikling. Målet er at skabe baggrund for at de personlige og faglige ressourcer, som vi tilsammen råder over, kan udvikles og spille sammen bedst muligt i arbejdet på skolen. Dette danner baggrund for skolens samlede uddannelses- og ansættelsesplan. Samtalerne har et anerkendende perspektiv og der evalueres med indgangsvinklen hvad er du god til og hvordan bidrager du positivt til samarbejdet. Teamudviklingssamtalen foregår med teamets medlemmer samt skolens ledelse. Der udarbejdes to referater: Et detaljeret til gruppens medlemmer og et ekstrakt til kollegerne på skolen. Samtalen programsættes til 3 timer. På det først kommende pædagogiske personalemøde gennemgås referaterne ekstrakterne og der skitseres et grundlag for de fokus/indsatsområder, der bør arbejdes videre med. Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø evalueres af skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant hver 3. år med udgangspunkt i en tilfredshedsundersøgelse som foretages via en spørgeskemaundersøgelse udformet af AMI (arbejdsmiljøinstituttet). Resultatet gennemgås på et pædagogisk møde og centrale fokuspunkter udvælges til videre bearbejdning og der udarbejdes en plan for det videre arbejde. Samlede evalueringer Hvert team evaluerer løbende samarbejdet i teamet. Ved årets afslutning udarbejder hvert team en grundigere skriftlig evaluering om teamets arbejde, hvor der gøres status over årets arbejde, og der opstilles fokuspunkter for det kommende års arbejde. Fokusområderne kan være knyttet til de enkelte klasser og valg hold eller til hele afdelingen og vil ofte være centreret omkring faglige, sociale eller personlige aspekter. Evalueringerne for de enkelte teams fremlægges til et pædagogisk møde, hvor der sker en generel drøftelse af årets arbejde i de respektive teams, og hvor det samlede pædagogiske personale diskuterer de opstillede mål for det kommende skoleår. Hele skolen: Udover de af afdelingerne opstillede fokusområder vil der hvert år være et overordnet fokusområde for hele skolen, som eksempelvis inklusion, læringsparathed, klasserumsledelse, konflikthåndtering mv. Dette evalueres ligestillet med afdelingernes fokusmål. De enkelte afdelingers målsætninger og arbejdsmetoder gøres skriftligt tilgængelige for kollegaer på lærerintra inden skolestart. Den tilsynsførendes beretning Ved den tilsynsførendes indberetning til ministeriet evalueres det om skolens undervisning svarer til den undervisning, der foregår i folkeskolen. Beretningen fremlægges desuden på generalforsamlingen.
Der skal føres tilsyn med alle frie grundskoler, og på vores skole er der mange tilsynsførende. Således er det primært forældrene, bestyrelsen og skolens ledelse der dagligt fører tilsyn med undervisningens kvalitet. Udover det er der en forældrevalgt ekstern tilsynsførende som besøger skolen ved forskellige lejligheder, og på Humlebæk lille Skole er det Anne-Marie Bech. Hun skal bla. føre tilsyn med følgende områder: Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Vurdering af undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet. Drøftelse af indholdet af undervisningsplaner med leder og lærer. Under besøgene taler Anne-Marie Bech med lærerne og skolens ledelse, hvor hun bliver grundigt orienteret om det daglige arbejde på skolen. Efter besøgene udfærdiges en beretning/orientering om tilsynet, som gøres tilgængelig for forældrene. Forældre-samarbejde og evaluering Humlebæk lille Skole er en skole, der vægter et tæt samarbejde mellem skole og hjem højt. Det betyder, at forældrene spiller en aktiv rolle i skolens hverdag. Gennem den tætte dialog mellem skole og hjem, medvirker forældrene til med deres engagement at støtte og udvikle den evalueringskultur, som vi har på skolen. I Pædagogisk Forum har forældrene sammen med lærerne og ledelsen mulighed for at deltage i pædagogisk diskussioner om skolens virke, og samme forum står årligt for tilrettelæggelsen af et aftenarrangement med et pædagogisk tema. Generalforsamlingen På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen og skolens leder en beretning, som evaluerer skoleåret på en række områder. Desuden aflægges der en beretning i forbindelse med afslutningen af regnskabet. Disse beretninger evaluerer skolens drift overordnet på følgende områder: Elevtilgang og frafald Personalesituationen Særlige begivenheder Den økonomiske situation Særlige indsatsområder herunder bl.a. inklusion Konklusion: Ledelsen har vurderet, at vi på Humlebæk lille Skole - ud fra de evalueringsprocedurer, der står beskrevet detaljeret foroven samt ud fra de opnåede resultater ved FSA 2014 og gennem vores undervisning lever op til Folkeskolens krav og målsætning. Dette ses også af tilsynsførendes aktuelle tilsynsrapport, der er tilgængelig på hjemmesiden. Opfølgning: På Humlebæk lille Skole arbejder vi løbende på at udbygge vores skriftlige evalueringer om undervisningsforløb og i forhold til overleveringen af klasser mellem afdelingerne. Dette arbejde fortsætter og vi vil følge op på dette i slutningen af 2015.