Indsatsområde 1: Indlæggelse og udskrivning. Ansvarlig: Koordineringsgruppen for indlæggelse og udskrivning & Kontaktudvalgene

Systematisk gennemgang af sundhedsaftalens faglige indikatorer, mål og indsatser. I det følgende skema gennemgås samtlige aftalte faglige indikatorer/ mål og indsatser systematisk, set i relation til, hvorvidt der er tale om en faglig indikator, der indgår i den fælles ledelsesinformation via datatræk, eller om der er tale om en faglig indikator/mål/indsats, der indgår i den årlige status, alternativt afrapporteres særskilt, såfremt dette fremgår af sundhedsaftalen. I forhold til faglige indikatorer, der måles på via datatræk, fremgår endvidere, hvilke variable der tænkes anvendt, samt hvilke datakilder der benyttes. I forhold til at sikre gennemførelse af målene i den politiske sundhedsaftale, er den Administrative Styregruppe overordnet ansvarlig men det fremgår også af notatet hvor opgaven er placeret/tænkes placeret. Ansvarlige for de obligatoriske indsatsområder er de tværsektorielle opfølgningsfora, der er nedsat samt Kontaktudvalgene. Ver. 0.5 Indsatsområde 1: Indlæggelse og udskrivning. Ansvarlig: Koordineringsgruppen for indlæggelse og udskrivning & Kontaktudvalgene 1. At der inden 2012 eksisterer en velfungerende IT kommunikation mellem sygehuse, kommuner og almen praksis i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Hjemmepleje-sygehusstandarderne er taget i brug i alle kommuner og på alle sygehuse, herunder Psykiatriens kommunikation med hjemmeplejen. Der arbejdes nationalt med at udbrede Psykiatriens kommunikation med andre dele af kommunen. Undtaget er det somatiske børneområde, hvor der har været et kortlægningsarbejde der viste, at der mangler en aftale på området. Der er nedsat en arbejdsgruppe til at se på denne opgave, herefter vil Forum for elektronisk kommunikation se på muligheden for it-understøttelse. Alle regionens sygehuse sender i dag fødselsanmeldelser og alle kommuner modtager. Der er tekniske muligheder for at understøtte kommunikationen om hjælpemidler og forebyggelses/rehabiliteringstilbud, der arbejdes med at finde fremtil, hvorledes der skal kommunikeres. 2. Følge udviklingen i patienttilfredshedsundersøgelserne for så vidt angår patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløbet. 3. Gennemgang af henvisningers kvalitet igennem gennemgang af henvisningspraksis 4. Følge op på, om sygehuset husker at Koordineringsgruppen for indlæggelse og udskrivning har drøftet udviklingen i patienttilfredsheden i psykiatrien og det somatiske område. På det somatiske område ligger Nordjylland højere end landsgennemsnittet på alle indikatorer til måling af sammenhæng i patientforløbet. Billedet er, at flere end 9 ud af 10 patienter er virkelig godt eller godt tilfredse med den tværsektorielle koordinering af forløbet. For det psykiatriske område ligger Nordjylland på landsgennemsnittet med 82 %, der svarer ja til at der er samarbejde mellem de forskellige steder patienten har været i kontakt med. Vurderingen er samlet for somatikken og psykiatrien, at resultaterne ikke giver anledning til at der prioriteres en særlig indsats på området - udover den indsats der foregår i det daglige samarbejde med andre aktører på området. Det kan i øvrigt bemærkes, at de Landsdækkende Psykiatriundersøgelser fra 2012 gennemføres årligt I forbindelse med implementeringen af Danske Kvalitetsmodel er der gennemført journalaudits på alle sygehuse inkl. psykiatrien. Det generelle billede er, at kvaliteten af henvisningen er utilfredsstillende, men også at der lokalt gøres en stor særlig indsats for at forbedre henvisningskvaliteten i et tæt samarbejde med almen praksis. Det forventes, at implementeringen af den nye elektroniske dynamiske henvisningsblanket primo 2013 vil forbedre henvisningskvaliteten. Den Administrative Styregruppe besluttede den 2. februar 2012, at de enkelte

orientere kommunerne i forbindelse med forundersøgelsen - for så vidt angår de tilfælde, hvor borgeren efter den planlagte behandling vil have brug for kommunal hjælp. 5. Følge udviklingen i antallet af elektroniske beskeder mellem sygehuse og kommuner fordelt på indlæggelsesadvis, indlæggelsesrapporter, plejeforløbsplaner, melding om færdigbehandling, udskrivningsadvis, udskrivningsrapporter, fødselsanmeldelser og digitale 6. Monitorere kvaliteten af de elektroniske beskeder afsendt mellem sygehuse og kommuner. F.eks. ved gennemgang af indholdet i de forskellige beskedtyper i forhold til formålet med beskederne. kontaktudvalg skulle sikre, at de nye elektroniske sygehus kommune kommunikationsstandarder benyttes og anvendes som aftalt. Nogle kontaktudvalg har oprettet undergrupper til sikringen af implementering, mens andre har forankret det i eksisterende undergrupper til kontaktudvalgene. Grupperne skal drøfte hvordan standarderne benyttes bedst for at sikre en effektiv kommunikation - herunder følge op på om varslerne overholdes. Det er endnu for tidligt at give en status for arbejdet. MedCom laver månedlige statistikker på antal sendte meddelser fordelt per kommune. Regionen tæller hvor mange hjemmepleje-sygehusemeddelser, der er sendt for delt per sygehuse. Der er en klar positiv udvikling i antal sendte meddelser. Det er dog ikke muligt at vurdere hvor mange meddelelser der skal sendes kun at se en udvikling. 7. Følge udviklingen i forhold til om varslerne kan overholdes. Herunder finde årsager til evt. manglende overholdelse af frister og mulighederne for at forbedre hurtigheden i kommunikationen. 8. Følge udviklingen i antallet af færdigbehandlingsdage og undersøge årsagerne til færdigbehandlingsdagene og herigennem mulighederne for at reducere antallet af færdigbehandlingsdage. Kommune, Sygehus, Antal færdigbehandlinger, antal færdigbehandlingsdage Regionens Patient Adm. System (PAS)/Lands Patiens Registeret LPR) Der arbejdes på at forsendeslsestiden for meddelelserne nedsættes. Der kan i dag være lang transporttid for meddellelserne, fra de er afsendt til der modtages svar på de automatiske meddellelser Én færdigbehandlingsdag er et udtryk for, at borgeren/patienten efter endt sygehusbehandling ligger én dag for meget på en sygehusafdeling hvor lægen vurdering er, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Jo færre færdigbehandlingsdage jo bedre (alt andet lige). ("Monitorering af sundhedsaftalerne", Sundhedsstyrelsen, december 2011). Begrebet færdigbehandlet vurderes at være misvisende fordi patienter skal registreres som færdigbehandlede når indlæggelse ikke er nødvendig for den videre behandling og ikke nødvendigvis når patienterne er færdigbehandlede. Nogle steder anvendes begrebet "udskrivningsparat". I Region Nordjylland steg antallet af registrerede færdigbehandlingsdage i somatikken fra 2.000 dage i 2010 til 2.500 dage i 2011 - efter flere års fald. Der foreligger ikke tal for 2012 endnu. I sidste halvdel af 2012 er der indført en instruks til alle sygehusafdelinger med det formål, at sikre en ensartet og korrekt registrering. Implementeringen forventes, at medføre, at flere bliver korrekt registreret som "færdigbehandlede". Det kan i øvrigt bemærkes, at der er en forholdsvis stor variation i antallet af kommunerne færdigbehandlingsdage. I 2011 havde kommunerne således mellem 0 og 35 færdigbehandlingsdage pr. 1.000 somatiske indlæggelsesdage. En færdigbehandlingsdag koster kommunen ca. 1.800 kr. i kommunal medfinansiering. Kapacitetsmæssigt lagde færdigbehandlede patienter beslag på 7 hospitalssenge i 2011. Indenfor psykiatrien er der et systematisk fokus på antallet af færdigbehandlingsdage og der har været et fald igennem flere år. Koordineringsgruppen for indlæggelse og udskrivning anbefaler, at hvert somatisk kontaktudvalg sikrer en systematisk opfølgning - f.eks. via bilaterale processer mellem sygehuset og hver kommune i optageområdet - samt at sygehuset sikrer en

9. Monitorere udviklingen i forhold til overholdelsen af retningslinjerne vedrørende epikriser. 10. Følge udviklingen i antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser mindst to gange om året, men som udgangspunkt overlade undersøgelsen af årsager og herigennem mulighederne for at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser til kontaktudvalgene. 11. Følge udviklingen i antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser mindst to gange om året, men som udgangspunkt overlade undersøgelsen af årsager og herigennem mulighederne for at reducere antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser til kontaktudvalgene. 12. Tilfredsstillende dialog om koordinering Under afklaring i Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning 10 Diagnosegrupper(kronikergrupper) iht. Sundhedsstyrelsens definition fordelt på kommune, Stam sygehus, sygehusmnatrikel, køn, alder o/u 65. Tælleenhed: elektive/akutte indlæggelser/sengedage samt 0- og 1- dagsindl., Regionens Patient Adm. System (PAS)/Lands Patiens Registeret LPR) 10 Diagnosegrupper(kronikergrupper) iht. Sundhedsstyrelsens definition fordelt på kommune, Stam sygehus, sygehusmnatrikel, køn, alder o/u 65. Tælleenhed: elektive/akutte indlæggelser/sengedage samt 0- og 1- dagsindl., Regionens Patient Adm. System (PAS)/Lands Patiens Registeret LPR) Region Nordjyllands servicemål er, at 85 % af epikriserne skal være udsendt senest 3 hverdage efter udskrivelsen/besøget. I forhold til epikrise ved indlagte patienter er der generelt sket en markant stigning fra første halvår 2010 til 1. halvår 2012. Sygehus Thy-Mors steg fra 44 % til 75 %, Aalborg Sygehus 65 % til 79 %, Sygehus Vendsyssel fra 63 % til 64 %, Sygehus Himmerland fra 71 % til 91 % og Psykiatrien fra 39 % til 58 %. I forhold til epikriser ved ambulante besøg er det kun Aalborg Sygehus (60 %) og Psykiatrien (55 %), der ligger under servicemålet. I Psykiatrien er en del af forklaringen, at området har afventet en afklaring af om de praktiserende læger ønskede alle epikriser eller kun efter hvert lægebesøg hvor der foretages væsentlige ændringer i patientens behandling. Der er endnu ikke tal for 2. halvår 2012, hvor der igen forventes en stigning i målopfyldelsen. Koordineringsgruppen for indlæggelse og udskrivning anerkender den generelle fremgang for sygehusafdelingerne, og anbefaler, at sygehuset fastholder et stærkt fokus på emnet. Det fremgår af Sundhedsaftalen at arbejdet med forebyggelse af uhensigts-mæssige indlæggelser er forankret i kontaktudvalgene med afrapportering til Den Administrative Styregruppe. På hjemmesiden "www.rn.dk/sundhedogsygehuse/sundhedsaftaler/ledelsesinformation" kan sygehuse og kommuner bl.a. se statistikker for udviklingen opgjort pr. halvår. Koordineringsgruppen for indlæggelse og udskrivning har bl.a. understøttet dette arbejde ved at udarbejde et notat, der dannede baggrund for en drøftelse i alle kontaktudvalg i foråret 2012. I notatet er begrebet begrebet forebyggelig anvendes istedet for uhensigtsmæssig - fordi "forebyggelig" vurderes bedre egnet til at sætte det rette fokus. Dette er i øvrigt i tråd med betegnelserne i Sundhedsstyrelsen indikatorer til opfølgning på sundhedsaftalerne. Derudover er det valgt, at anvende samlebetegnelsen indlæggelser i stedet for at opdele i indlæggelser og genindlæggelser - fordi det forebyggelige aspekt vurderes lige relevant for genindlæggelser og øvrige indlæggelser. Det er specielt diagnoserne: lungebetændelse, hjertesvigt, brud, hjertesvigt, astma/kol og dehydrering, der er imod den demografiske udfordring med flere ældre. Sundhedskoordineringsudvalget godkendte 17. november 2011 et udkast til en "Aftale

af kapacitet, jf. afsnit 7 i den overordnede administrative del af sundhedsaftalen. til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne". Formålet med aftalen er, at sikre en forudgående og struktureret dialog om den opgaveudvikling i én del af sundhedsvæsenet, som kan have konsekvenser i en anden del af sundhedsvæsenet. Jævnfør aftalen blev der medio 2012 givet en tilbagemelding til Den Administrative Styregruppe. Medlemmer af Den Administrative Styregruppe er enige om, at det er for tidligt at drage konklusioner og sætte emnet på den politiske dagsorden. Emnerne, der har været i spil, er ikke overraskende, men der fornemmes en vis berøringsangst i forhold til at drøfte opgaveoverdragelse. I aftalen fremgår det ligeledes, at der - under inddragelse af kontaktudvalgene - udarbejdes en status til Den Administrative Styregruppen inden udgangen 2013 med henblik på en evaluering af aftalen. Indsatsområde 2: Træningsområdet Ansvarlig: Faglig følgegruppe for træning & kontaktudvalgene 1. En vurdering af, om ledere og medarbejdere, der er involveret i overdragelse af borgere, kender og anvender gældende retningslinjer Spørgeskemaundersøgelse ultimo 2011. Faglig følgegruppe for genoptræning har prioriteret ikke at arbejde med denne vurdering, da der på anden vis er arbejdet med overholdelse og brug af gældende retningslinjer - dels med hensyn til om Responstider overholdes, og hvordan Differentierede tider for igangsætning af genoptræning benyttes i praksis. Der henvises derfor til punkterne 5 og 7. 2. Monitorering af, om borgeren oplever, at samarbejdet mellem sygehus og kommune foregår koordineret og sammenhængende. Brugerundersøgelse primo 2012 3. Om der i kontaktudvalgene konstateres kvalitetsbrist for overdragelse af borgere, og hvad der i så fald er gjort af forbedringstiltag. Faglig følgegruppe besluttede i foråret 2012, at der skulle igangsættes en brugerundersøgelse i forhold til hvordan samarbejdet mellem kommuner og sygehuse på genoptræningsområdet opleves af borgerne. Efter aftale med University College Nordjylland (UCN) blev der beskrevet et mindre projekt, som kunne udgøre en bacheloropgave på ergo- eller fysioterapeutuddannelserne. Desværre har ingen studerende endnu ønsket at udføre denne opgave. Faglig følgegruppe har derfor besluttet, at der skal indhentes et prisoverslag fra en ekstern aktør med henblik på at få udført opgaven, idet faglig følgegruppe ikke for øjeblikket selv har ressourcer til dette. Der er ikke i 2012 indkommet emner fra kontaktudvalgene ang. kvalitetsbrist i forbindelse med overdragelse af borgere. 4. Løbende monitorering af fordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning Kommune, Sygehus, Antal udarbejdede genoptræningsplaner Regionens Patient Adm. System (PAS)/Lands Patiens Registeret LPR) Der foretages løbende målinger på antallet af genoptræningsplaner. Den 2. januar 2013 fordelte tallene sig således: Der er samlet set udarbejdet 12.727 genoptræningsplaner på sygehusene i Region Nordjylland. Dette er et fald på godt 4 % i forhold til 2011. Fordelingen mellem almene og specialiserede genoptræningsplaner er samlet se 76 % almene og 24 % specialiserede tilsvarende tal fra 2011 var 75 / 25.

5. Overholdelse af responstider, d.v.s. den første kontakt til borgeren. 6. Udarbejdelse af kvalitativ audits på genoptræningsplaner, min. 2 gange i aftaleperioden. Første gang ultimo 2011 7. Differentiering af maksimal ventetid for iværksættelse af genoptræning herunder opfølgning, stikprøvekontrol af fordelingen m.h.p. evt. justeringer. 8. Evaluering af, hvorvidt den maksimale ventetid for iværksættelse af genoptræning overholdes. 9. Audits på sammenhængende genoptræningsforløb på børn. Responstiden er den tid der går fra at en kommune eller et sygehus modtager en genoptræningsplan til at der tages den første kontakt til patienten. I Region Nordjylland er den maximale responstid fastsat til 5 hverdage. Faglig følgegruppe for genoptræning har i 2012 afsluttet en audit på responstider, som viste at responstiden samlet set (d.v.s. hos både sygehuse og kommuner) er overholdt i 90 % af tilfældene. Faglig Følgegruppe for genoptræning har primo 2012 udført den første audit på kvaliteten af almene genoptræningsplaner. Den overordnede konklusion er, at 20 % af de gennemgåede genoptræningsplaner opfylder alle kriterierne, hertil skal dog bemærkes at ICF som referenceramme er medtaget som et kriterie selvom det endnu ikke implementeret. Arbejdsgruppen er efterfølgende kommet med følgende anbefalinger, som er godkendt af Faglig følgegruppe for genoptræning: Dato for kontakt bør indskrives automatisk, når genoptræningsplanen afsendes. Hvis det ikke er muligt at påføre en dækkende diagnose, anbefales det, at det fremgår af genoptræningsplanen hvilket sygdomsbillede træningen skal rette sig mod. ICF skaber overskuelighed og det anbefales at ICF* implementeres som referenceramme i genoptræningsplanerne. I praksis skaber det overblik at bruge termerne: kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau som overskrifter. Det kan diskuteres, hvorvidt det er relevant at beskrive deltagelsesniveau ved udskrivelse efter korte indlæggelser. Der er behov for at præcisere overfor privathospitalerne, at de skal leve op til regionens sundhedsaftale om genoptræningsplaner, når de agerer på vegne af regionen. Med hensyn til vejledende tidsfrister for igangsætning af genoptræning, så opereres der med to kategorier. Er der tale om kategori 1 skal genoptræning igangsættes 1-3 uger efter modtagelse af genoptræningsplanen, og er der tale om kategori 2 er tidsfristen 2-6 uger. Faglig følgegruppe for genoptræning har i 2012 opgjort brugen af differentierede ventetider. På 25 % af genoptræningsplanerne er der ikke angivet en kategori, mens 40 % er kategoriseret som kategori 1 og 35 % som kategori 2. Det er især lægerne, som ikke benytter at kategorisere genoptræningsplanerne. Kommunerne ønsker fortsat, at sygehusene skal kategorisere genoptræningsplanerne, idet det er en hjælp i deres prioritering af patienterne især, når der som fx op til ferier og helligdage udskrives mange patienter fra sygehusene. Det er derfor også et ønske, at kategorisering fremover foretages mere konsekvent. Det var indledningsvist forventet, at kategori 1 ville udgøre et mindretal, men det har altså vist sig at kategori 1 udgør den største andel. Faglig følgegruppe ønsker derfor at justere på kriterierne for de differentierede tider for igangsætning af genoptræning, hvilket vil ske i løbet af 2013. Der er som sådan ikke beskrevet en maksimal ventetid for genoptræning i Region Nordjylland. Både responstid (pkt.5) og differentierede tider for igangsætning af genoptræning (pkt.7) vil være delmængder af en samlet ventetid for genoptræning. Det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet. Er alle en del af handleplanen for 2013, og Faglig følgegruppe for genoptræning er derfor ikke gået i gang med at løse disse opgaver endnu.

10. Undersøgelse af, hvorvidt apopleksipatienter, udviklingshæmmede og psykisk syge m.fl. modtager en genoptræningsplan 11. Audits på kvaliteten af genoptræningsplaner Er alle en del af handleplanen for 2013, og Faglig følgegruppe for genoptræning er derfor ikke gået i gang med at løse disse opgaver endnu. Er alle en del af handleplanen for 2013, og Faglig følgegruppe for genoptræning er derfor ikke gået i gang med at løse disse opgaver endnu. Indsatsområde 3: Behandlingsredskaber og hjælpemidler Ansvarlig: Faglig Følgegruppe for Behandlingsredskaber og hjælpemidler & Kontaktudvalgene. 1. Løbende overvågning og evaluering af hoftepakke aftalen. Evaluering af hoftepakken er ikke gennemført i 2012. Der arbejdes p.t. på et evalueringsdesign. Forventningen er at evalueringen gennemføres i 2013. 2. Varsles til tiden, herunder audits på om Er en del af handleplanen for 2013 hjælpemidlerne leveres til tiden. Undersøges evt. ved 3. Hvert andet år udføres Er en del af handleplanen for 2013 stikprøveundersøgelser af det sammenhængende patientforløb, hvor blandt andet følgende indikatorer kan inddrages i analysen: modtaget instruktion i brug af hjælpemidler, udpeget Indsatsområde 4: Ansvarlig: Forebyggelse og sundhedsfremme herunder patientrettet forebyggelse. Faglig følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme & Kontaktudvalgene. 1. Evaluering af arbejdsdeling på forebyggelsesområdet 2. Kronikerindsatsen 3. Sygdomsspecifik sundhedsaftale for overfølsomhedssygdomme Opgaven placeret i Sundhed, Plan og kvalitet Faglige følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme har i 2012 foretaget en systematisk opfølgning på arbejdsdeling mellem kommuner og sygehuse på forebyggelsesområdet. Endvidere er der i de årlige patienttilfredshedsundersøgelser for somatikken (LUP) i 2012 blevet indarbejdet et spørgsmål vedr. arbejdsdelingen på forebyggelsesområdet. Alle Kommuner har indgået aftaler vedrørende KOL, Hjerte-Kar, Diabetes og Demens. I 2012 fik 2.666 borgere i Nordjylland et tilbud om kommunal rehabilitering. Dette er samme niveau som i 2010. I 2012 er der endvidere godkendt sygdomsspecifikke aftaler vedrørende Muskel-Skelet, Skitzofreni og Kræft og Palliation. Tilslutning til de nye aftaler drøftes med kommunerne primo 2013. Aftalen om osteoporose afventer fortsat regional finansiering. Der har været fremlagt et udkast til aftale for Den Administrative Styregruppe, 14. september 2010, hvor man aftalte, at den første generation af sygdomsspecifikke sundhedsaftale skulle omhandle astma, høfeber og atopisk eksem. Siden er det imidlertid besluttet at udskyde igangsætningen af dette arbejde til 2014. Sygdomsspecifik sundhedaftale vedrørende Kræft og palliation er godkendt ultimo 2012. Primo 2013 igangsættes arbejdet med at indgå aftaler med de enkelte

4. Sygdomsspecifik sundhedsaftale for kræft Opgaven placeret i Sundhed, Plan og kvalitet 5. Sygdomsspecifik sundhedsaftale for mennesker med skitzofreni Opgaven placeret i Psykiatrien. 6. Familieambulatorium samarbejdsaftaler med kommunerne 7. Lokale tværsektorielle grupper på fødestederne 8. Samarbejde om selvmordsforebyggelse 9. Kompetenceudvikling og rådgivning 10. Forskning og dokumentation 11. Sundhedsprofil 2013 Gennemføres februar 2013 12. www.nordjysksundhed.dk 13. Elektronisk henvisning fra Almen praksis til kommunale forebyggelses og rehabiliteringstilbud. 2012. Primo 2013 igangsættes arbejdet med at indgå aftaler med de enkelte kommuner. Skitzofreniaftalen primi 2012, menigangsætning har afventet beslutning om justering af den samlede kronikermodel. Endelig igangsætning sker, når der i regi af Den Faglige Følgegruppe for Kronisk sygdom er truffet beslutning om, opgaven skal forankres. De sidste samarbejdsaftaler vedr. Familieambulatoriet blev indgået primo 2012, således at samtlige kommuner pt. har indgået aftale med regionen. Familieambulatoriet havde i 2011 33 sager vedr. gravide i målgruppen. I 2012 er antallet af sager steget til 42. De lokale tværsektorielle grupper på fødestederne Aalborg, Hjørring og Thisted er nedsat. Grupperne varetager både opfølgningen på de almindelige graviditeter/fødsler og komplekse graviditeter/fødsler, hvor der også er behov for tilstedeværelse af børneafdeling og kommunernes socialområde. Faglig Følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme har i 2012 vedtaget implementeringsplan for et styrket samarbejde om forebyggelse af selvmord. FFFS følger én gang årligt op på implementering af planen. Sundhed og Sammenhæng udbyder mange kurser og temadage efter aftale med Falig Følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme. I 2012 er der således afholdt xx tværsektorielle temadage, der er vederlagsfrie for kommunerne samt xx kurser indenfor bl.a. rygestop, vægtstop og sundhedspædagogiske metoder. I alt har der deltaget xxx fra kommuner, sygehuse og almen praksis. Center for forbedringer i sundhedsvæsenet er etableret med det formål at gennemføre tværvidenskabelig forskning i kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Formålet er at bidrage til frembringeslse af ny viden og nye metoder i den kliniske praksis. Region Nordjylland har endvidere indledt et samarbejde med det Sundhedsvidenskabelige fakultet om afrapportering af Sundhedsprofil 2013. I 2012 er hele dataindsamlingsprocessen i forhold til Sundhedsprofil 2013 blevet tilrettelagt. 30. januar udsendes et spørgsekema til knap 36.000 nordjydere. Undersøgelsen omtales "Hvordan har du det? 2013. I nordjylland er der et bredt fokus på sundhed, omhandlende sygelighed og trivsel, Livsstil og motivation, arbejdsmiljø og social kapital. Undersøgelsen afrapporteres marts 2014. Hjemmesiden Nordjysksundhed.dk havde i 2012 ca. 13.000 besøg. Regionen eksporterer fortsat oplysninger til sundhed.dk, således at det er muligt at finde de nordjyske forebyggelsestilbud begge steder. Sundhed og Sammenhæng er i fortsat samarbejde med sundhed dk om indhold, da nordjysk sundhed indeholder områder, der endnu ikke kan rummes på sundhed dk. Elektronisk kommunikation fra almen praksis til kommunerne er implementeret i 2012, og alle læger kan henvise elektronisk til kommunale rehabiliteringstilbud. I 2013 forventes en afklaring af, hvorvidt lægerne kan henvise elektronisk til kommunale forebyggelsestilbud. Indsatsområde 5: Mennesker med sindslidelser

Ansvarlig: Kontaktudvalgene for Voksen samt Børne- og Ungdomspsykiatri 1. Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde i forhold til opsøgende psykoseteam 2. Patienter med spiseforstyrrelse er et fælles fokusområde/ udviklingsfelt. 3. Øget samarbejde og informationsdeling mellem kommunen, primær sektor og sekundær sektor ved sektorovergange. Kontaktudvalgene vurderer, at der ikke er behov for nedsættelse af ad hoc underarbejdsgrupper mhp. tydeliggørelse af arbejdsdelingen. Det tværsektorielle samarbejde drøftes ved behov i kontaktudvalget samt i styregruppen for opsøgende psykoseteam. Jf. implementeringsplanen for kontaktudvalget for børn og unge med sindslidelser behandles emnet i løbet af 2014 i tværsektorielt underudvalg. Der er i 2012 udarbejdet en rapport med anbefalinger vedr. samarbejde og Informationsdeling. Rapporten er gjort med henblik på at danne anbefalinger til øget samarbejde og informationsdeling mellem kommunen, praktiserende læger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i forbindelse med udarbejdelse af henvisning til Børneog Ungdomspsykiatrisk afdeling. Rapporten er præsenteret for kontaktudvalget i 2012. Kontaktudvalget tager endelig stilling til anbefalingerne i rapporterne i 2013. Der er i 2012 udarbejdet en rapport med anbefalinger vedr. Samarbejde og Informationsdeling. Rapporten er gjort med henblik på at danne anbefalinger til øget samarbejde og informationsdeling mellem kommunen, praktiserende læger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i forbindelse med udarbejdelse af henvisning til Børneog Ungdomspsykiatrisk afdeling. Rapporten er præsenteret for kontaktudvalget i 2012. Kontaktudvalget tager endelig stilling til anbefalingerne i rapporterne i 2013. 4. Øget dynamisk dialog ved udskrivning eller ambulant afslutning, hvor det videre patientforløb funderes i et kompetent fagligt miljø. Der er i 2012 udarbejdet en rapport med anbefalinger vedr. afslutning af ambulante børne- og ungdomspsykiatriske forløb mhp. at forbedre det tværsektorielle samarbejde. Rapporten identificerer hvilke muligheder der findes for udvikling af en dynamisk (kvalificeret og effektiv) dialog i ambulante afslutninger, herunder hvordan dialogen kan effektueres, således at det videre patientforløb funderes i et kompetent fagligt miljø. Rapporten er præsenteret for kontaktudvalget i 2012. Kontaktudvalget tager endelig stilling til anbefalingerne i rapporterne i 2013. 5. Vurdering af de bagudrettede elementer for akutte henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. 6. Der skal foregå en systematisk overvågning af ventetider inden for børneungdomspsykiatrien i forhold til udredningsog behandlingsretten. Psykiatrien i Region Nordjylland har udarbejdet en handleplan for nedbringelse af den lange ventetid til udredning og behandling i Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, der indeholder følgende indsatsområder: - Styrkelse af udredningen - Optimering af interne arbejdsrutiner Jf. implementeringsplanen for kontaktudvalget for børn og unge med sindslidelser behandles emnet i løbet af 2013 Der foregår fortløbende orientering til kontaktudvalgene vedr. Ventetider, som også opdateres på www.sundhedsaftaler.rn.dk Overvågningen af ventetider følges i forhold til den procentdel af elektive patienter der kommer i udredning/behandling inden for 60 dage. Seneste opgørelser fra august 2012 viste, at 34 % af de børne- og ungdomspsykiatriske patienter ventede mindre end 60 dage og 69 % af de voksenpsykiatriske patienter ventede mindre end 60 dage.

- Oprydning i ventelisten - Angivelse af realistisk tid til undersøgelse - Samarbejde med kommunerne - ADHD-Center og kompetenceudvikling. 7. Der skal udarbejdes en sygdomsspecifik sundhedsaftale, der præciserer en styrket indsats i forhold til kroniske patienter med psykisk sygdom, hvor det er relevant, og hvor der er tale om en kronisk tilstand. 8. Fokus på styrkelse af kompetenceudvikling hos relevante medarbejdere i kommune og region i forhold til patienter med dobbeltdiagnose (såvel basisviden og spidskompetencer) samt børn og unge med sindslidelse. I regi af psykiatrien har der været nedsat en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe, der har udarbejdet en sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. patienter med skizofreni. Aftalen blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 5.marts 2012. Sundhed og Sammenhæng har ansvar for implementering, monitorering og kvalitetssikring af aftalen. Aftalen drøftes én gang årligt i hvert kontaktudvalg med repræsentation fra Sundhed og Sammenhæng. I regi af det tværsektorielle Uddannelses- og Kompetenceforum har der i 2012 med midler fra puljen Psykiatri på Tværs været afholdt temadage for ansatte i regionen og kommunerne. vedr. patienter med henholdsvis dobbeltdiagnose og ADHD. 9. Udarbejdelse af statistiske opgørelser over indlagte færdigbehandlede patienter. Kommune, Sygehus Der foregår fortløbende orientering til kontaktudvalgene vedr. færdigbehandlede indlagte patienter med henblik på drøftelse af konkrete problemstillinger. Udarbejdelse af opgørelse over konkrete indlagte personer, der er færdigbehandlede. Tælleenhed: Antal færdigbehandlinger, antal færdigbehandlingsdage (jfr. Under indsatsområde 1) Bilateral casegennemgang af indlagte Regionens Patient Adm. System færdigbehandlede patienter med henblik på (PAS)/Lands Patiens Registeret LPR) at få udredt årsagerne til den manglende udskrivning og hjemtagelse. For at sikre, at kontaktudvalgene løbende har den fornødne tid til en grundig drøftelse af udvikling og implementering af anbefalingerne i rapporten Færdigbehandlede indlagte psykiatriske patienter samt Notat om forebyggelige indlæggelser er det aftalt, at kontaktudvalgene 2 gange om året udvider møderne med henblik på gennemgang og drøftelse af relevante cases. Udviklingen følges via antallet af færdigbehandlingsdage: 2010: 3188 sengedage 2011: 2663 sengedage 2012: 1859 sengedage 1. halvår Indsatsområde 6: Opfølgning på utilsigtede hændelser. (UTH) Ansvarlig: Faglig følgegruppe for UTH & Kontaktudvalgene 1. Udviklingen i antallet af tværsektorielle DPSD: På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at formidle data for 2012, idet det kræver

rapporteringer over tid dataudtræk fra DPSD. For nuværende eksisterer kun et gammelt udtræk fra 2011, der i sin tid blev leveret af Patientombuddet, (POB) Aktuelt arbejder Region Nordjylland og kommunerne sammen med de andre regioner og kommuner (i regi af DPSD-driftsgruppen) på at få leveret et nyt udtræk fra POB. Hvis der skal leveres data nu, kan det kun lade sig gøre ved at stykke udtræk sammen fra de forskellige regionale enheder (Kvalitetskontoret og Primær Sundhed) samt fra hver kommune. Det er et stort arbejde, da der skal være enighed om indhold og periode i udtrækket, og det skal sættes op alle steder samt samles og bearbejdes. Dette arbejde vil kræve mange ressourcer, og det vurderes derfor, at det er mest hensigtsmæssigt at vente på udtrækket fra POB. 2. Udviklingen i antallet af tværsektorielle færdigbehandlede hændelser. 3. Udviklingen i antallet af tværsektorielle ikke-færdigbehandlede hændelser. jfr. punkt 1 jfr. punkt 1 4. Udviklingen i antallet af tværsektorielle hændelser fordelt på geografi, emner og fag (Dette forudsætter, at der oprettes fokusområder for kommunerne med temaet hændelser mellem kommuner og region). 5. Udviklingen i antallet af tværsektorielle analyser. jfr. punkt 1 jfr. punkt 1