EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder Tax
Undersøgelsen bekræfter en øget interesse for korrekt håndtering af told i danske virksomheder. 2 EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder
Indhold Indledning 5 Betaling af told 6 Fortoldning af varer 7 Tarifering af varer 8 Anvendelse af oprindelsescertifikater 9 Anvendelse af de økonomiske toldprocedurer 10 EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder 3
4 EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder Undersøgelsen viser, at 75 % af virksomhederne har overladt fortoldningen til deres speditør. Af disse virksomheder har 69 % fundet fejl i fortoldnings angivelserne udarbejdet af speditøren.
Indledning På den globale scene er der i disse år mange initiativer i gang, der vedrører told. Initiativer, som får stor indflydelse på danske virksomheder og deres samhandelspartnere. Overordnet set arbejder Verdenshandelsorganisationen på at få nedsat toldsatsen på en lang række produktkategorier. Forhandlingerne går i øjeblikket langsomt, og EU arbejder derfor på at indgå bilaterale handelsaftaler med udvalgte lande som fx USA. Selv om trenden går i retning af, at toldsatserne er på vej nedad, ser vi en skærpelse fra toldmyndighederne i EU-landene af, at en manglende overholdelse af toldformalia (specielt i forbindelse med bevillinger til økonomiske toldprocedurer fx toldoplag) fører til efteropkrævning af told, også selv om den manglende overholdelse af formalia ikke har haft reelle konsekvenser. Denne udvikling er foranlediget af afgørelser fra EU-Domstolen. Tendensen er også kommet til Danmark, hvor vi ser flere alvorlige eksempler på, at manglende overholdelse af formalia i forbindelse med bevillinger til økonomiske toldprocedurer medfører store toldopkrævninger hos danske virksomheder. Desuden kan virksomheder i EU se frem til, at toldreglerne ændres pr. 1. maj 2016. De nye regler skulle være med til at forenkle EU s toldregler, men vi må konstatere, at det for nuværende ikke ser ud til at blive tilfældet. Om undersøgelsen I januar 2015 offentliggjorde SKAT resultaterne af sin anden undersøgelse om fortoldning af varer i Danmark, der viste, at der var fejl i 41,3 % af de kontrollede fortoldningsangivelser. Selvom tallet viser en reduktion på næsten 24 % i forhold til SKATs første undersøgelse på området, er der plads til forbedring. Med undersøgelsen ønsker EY først og fremmest at sætte fokus på toldområdet, idet vi ser mange eksempler på fejl i fortoldningsangivelser til SKAT og i bevillingsregnskaber. Den udbredte fejlhåndtering på området kan have store økonomiske konsekvenser for danske virksomheder. Hovedkonklusioner Undersøgelsen bekræfter en øget interesse for korrekt håndtering af told i danske virksomheder. Baseret på besvarelserne kan vi uddrage følgende hovedkonklusioner: 75 % af de deltagende virksomheder anvender en speditør til at fortolde deres varer. 69 % af de virksomheder, der anvender en speditør, har fundet fejl i fortoldningsangivelser udarbejdet af speditøren. 14 % af virksomhederne tjekker ikke, om fortoldningsangivelserne er udarbejdet korrekt af speditøren. Næsten halvdelen af virksomhederne lader deres speditør tarifere deres varer, til trods for at det er virksomhederne selv, der har størst kendskab til deres egne varer. Ca. en fjerdedel af deltagerne udnytter ikke de præferenceaftaler, som EU har indgået, og anvender derfor ikke oprindelsescertifikater for at få nedsat betalingen af told, når de importerer varer, der er fremstillet i et aftaleland. Dette skyldes, at de ikke var klar over, at mulighederne forelå. Mange virksomheder, der har bevilling til en økonomisk toldprocedure, fx toldoplag, er ikke opmærksomme på de krav, der følger med at have en bevilling. I næsten halvdelen af bevillingsvirksomhederne var man ikke opmærksom på, at bevillingsregnskabet skal opdateres dagligt. På de følgende sider gennemgår vi undersøgelsens resultater emne for emne. Det er bl.a. på denne baggrund, at EY nu har gennemført denne undersøgelse og rapport for at afdække, hvordan tolden håndteres af danske virksomheder. Undersøgelsen blev gennemført i april 2015 og repræsenterer et bredt udsnit af danske virksomheder med overvægt af mellemstore, private virksomheder. Undersøgelsen er udsendt som elektronisk spørgeskema sendt som invitation fra EY, og denne rapport samler undersøgelsens væsentligste resultater. EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder 5
Betaling af told Tolden falder ofte mellem to stole virksomhedens økonomiafdeling og shippingafdeling. Mange virksomheder, som vi har været i kontakt med, har derfor ikke et klart overblik over, hvor meget de betaler i told. Og det på trods af at tolden er en omkostning, der går direkte på bundlinjen, og besparelser derfor er rent overskud. Hvor meget betaler din virksomhed i told om året? 0-10.000 kr I vores undersøgelse spurgte vi virksomhederne, om de er klar over, hvor meget de betaler i told om året. 88 % af virksomhederne i undersøgelsen angiver, at de ved, hvor meget de betaler i told. 14 % 25 % 10.001-100.000 kr. 100.001-500.000 kr. Forskellen mellem vores erfaringer, og at 88 % af virksomhederne svarer, at de ved, hvor meget de betaler i told, kan skyldes, at vores svarmuligheder har været brede. Så når en virksomhed svarer, at de betaler mellem 501.000 kr. og 1 mio. kr. i told, så er det virksomhedens bedste gæt, og det nærmeste den kan komme på det betalte toldbeløb. Det er dog vores erfaring, når vi laver opgørelser for virksomheder, at det reelle toldbeløb ofte ligger langt fra det bud, virksomheden er kommet med på vores første møde. 20 % 7 % 15 % 16 % 500.001-1.000.000 kr. Over 1.000.000 kr. Ved ikke 6 EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder
Fortoldning af varer Virksomheder kan vælge selv at fortolde deres varer eller lade en speditør stå for fortoldningen. Uanset hvem der fortolder varerne, er det virksomhedens ansvar, at oplysningerne på toldangivelserne er korrekte. Det er således også virksomheden, som SKAT vil rette henvendelse til, når der skal betales mere i told. Det kan fx skyldes, at varerne er tariferet med en varekode med en lavere toldsats, end hvis varerne var blevet tariferet korrekt, eller at SKAT mener, at toldværdien er angivet for lavt. Derfor er det meget vigtigt, at virksomheden tjekker, at oplysningerne på toldangivelsen er korrekte, da den i sidste ende selv hænger på regningen uanset om den selv har fortoldet varerne eller overladt opgaven til en speditør. I tilfælde af forkert angivne oplysninger ser SKAT nemlig ikke på, hvem der har stået for fortoldningen af varerne. SKAT ser alene på, hvem der reelt har importeret varerne, dvs. virksomheden. Mange overlader fortoldning til speditøren I vores undersøgelse har 75 % af virksomhederne overladt fortoldningen af varer til deres speditør. Af disse virksomheder har 69 % fundet fejl i fortoldningsangivelserne udarbejdet af speditøren, mens 14 % af virksomhederne slet ikke tjekker fortoldningsangivelser udarbejdet af speditøren, når de modtages. I SKATs undersøgelse af fortoldning af varer i Danmark fra januar 2015 var der fejl i 41,3 % af de undersøgte fortoldninger. Det er især ved tredjepartsfortoldninger, dvs. fortoldninger udarbejdet af en speditør, at der er flest fejl af økonomisk betydning (7,3 % af fortoldningerne). Dette betyder, at de virksomheder, der selv står for fortoldningen af varer, begår de fleste fejl, men at de fejl, som virksomhederne oftest begår, ikke har økonomisk betydning for betalingen af told. Har du/medarbejdere i din virksomhed oplevet fejl på fortoldningsangivelser udarbejdet af speditøren? 17 % 14 % 69 % Ja Nej Har ikke tjekket Fejl i fortoldningsangivelser kan skyldes flere ting. Det kan være en fortoldning, der er gået lidt for stærkt hos en speditør, eller det kan være virksomheden, der ikke har givet speditøren de nødvendige oplysninger. EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder 7
Det er virksomhedens ansvar, at varer, der importeres, bliver tariferet korrekt Tarifering af varer Det er vigtigt, at varer, der importeres, bliver korrekt tariferet (fastsættelse af den entydige varekode). Årsagen er, at den toldsats, der skal anvendes, afhænger af, hvilken varekode varerne bliver tariferet i. Hvem tariferer jeres varer? Undersøgelsen viser, at 42 % af virksomhederne lader deres speditør tarifere deres varer, mens 16 % af virksomhederne får varerne tariferet af deres leverandør. En virksomhed kan godt tage udgangspunkt i en leverandørs tarifering af en vare, men kun for så vidt angår de første seks cifre. De resterende cifre er bestemt af EU, og de er derfor næppe i overensstemmelse med de cifre, leverandøren uden for EU anvender. Det er virksomhedernes ansvar, at varer, der importeres, bliver tariferet korrekt. 7 % 17 % 2 % 42 % 32 % Dig selv eller medarbejdere i din virksomhed Speditør Leverandør Rådgiver Ved ikke Overlader virksomheden tariferingen af deres produkter til speditøren, bør virksomheden sikre sig, at de kan stå inde for de varekoder, som speditøren har valgt at anvende, ved at gennemgå varekoderne, når virksomheden modtager en fortoldningsangivelse fra speditøren. Virksomhederne kan med fordel udlevere en oversigt over de varekoder, som de ønsker, at speditøren anvender ved import af deres produkter. 8 EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder
Anvendelse af oprindelsescertifikater EU har indgået en række præferenceaftaler med andre lande, der gør det muligt for virksomheder at importere varer fra disse lande til en nedsat eller 0 % toldsats, forudsat at den pågældende vare har oprindelse i aftalelandet. Som dokumentation for, at varen har oprindelse i et aftaleland, skal der fremlægges et oprindelsesbevis, når varen fortoldes i Danmark/EU. Næsten halvdelen af de virksomheder, der deltog i undersøgelsen, udnytter i dag de præferenceaftaler, som EU har indgået, og anvender oprindelsescertifikater for at få nedsat betalingen af told, når de importerer varer, der er fremstillet i et aftaleland. I de situationer, hvor der opnås præferencetoldbehandling, er det dog meget vigtigt, at de originale oprindelsesbeviser gemmes. I vores undersøgelse har 6 % af de virksomheder, der anvender oprindelsescertifikater, tilkendegivet, at de ikke gemmer oprindelsesbeviserne. I tilfælde af en kontrol fra SKAT skal de originale papircertifikater som nævnt kunne fremvises, og indscannede oprindelsescertifikater er ikke tilstrækkelige. De originale papircertifikater skal gemmes i mindst fem år. EU har i dag gensidige præferenceaftaler med en række lande, fx Norge, Schweiz, Sydkorea, Mexico og Sydafrika. Flere nye handelsaftaler er på vej, herunder en aftale med Canada og på sigt en med USA. Derudover har EU nogle ensidige aftaler med fx Thailand, Indien og Indonesien, hvor det alene er EU, der sænker tolden ved import af varer, der opfylder betingelserne for at have oprindelse i disse lande. EU har p.t. ikke en generel præferenceaftale med Kina, idet Kina ikke opfylder EU s økonomiske kriterier for indrømmelse af præferencetold. Anvender din virksomhed oprindelsescertificater for derved at få nedsat toldsatsen? Ja Halvdelen af virksomhederne kender ikke til muligheden Af de virksomheder, som har tilkendegivet, at de ikke anvender oprindelsescertifikater, svarer 53 %, at dette skyldes, at de ikke vidste, at muligheden forelå. Vi kan kun anbefale, at virksomheder undersøger, om de importerer varer fra et land, som EU har en præferenceaftale med, og i givet fald, om varerne lever op til de krav, der stilles for at få præferencetoldbehandling. 28 % 20 % 52 % Nej Ved ikke EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder 9
Anvendelse af de økonomiske toldprocedurer Undersøgelsen viser, at toldoplag er den mest populære af de økonomiske toldprocedurer, idet hele 54 % af de adspurgte virksomheder, der har en bevilling til en økonomisk toldprocedure, har bevilling til toldoplagsproceduren. Efter toldoplagsproceduren kommer proceduren for aktiv forædling med 26 %. Virksomheder med toldoplag skal være opmærksomme på, at reglerne bliver ændret næste år, når UCC en 1) og de underliggende bestemmelser træder i kraft pr. 1. maj 2016. Ifølge de nye regler, som de ser ud for nuværende, vil det være varernes værdi ved fraførslen (salgsprisen), der skal anvendes som grundlag for beregning af toldværdien, og ikke varernes værdi ved oplæggelsen (købsprisen). Dette kan betyde, at en væsentlig fordel ved at have et toldoplag forsvinder, da den højere pris skal anvendes som basis ved beregning af toldværdien. Også toldproceduren aktiv forædling vil blive ramt af ændringer, idet tilbagebetalingsordningen vil forsvinde. Krav til de økonomiske toldprocedurer Når en virksomhed har fået en bevilling til en toldprocedure, er der en lang række krav, som virksomheden skal opfylde. Der skal blandt andet føres et bevillingsregnskab, som skal opdateres dagligt. 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen. Vores undersøgelse viser, at 14 % af virksomhederne med en bevilling ikke fører et bevillingsregnskab, og at 23 % ikke ved, om der føres et bevillingsregnskab. Herudover svarer 41 % af bevillingsvirksomhederne, at bevillingsregnskabet ikke opdateres dagligt. I SKATs bevillinger fremgår det som hovedregel, at virksomheden skal sende en opgørelse til SKAT enten månedligt, kvartalsvist eller årligt. Undersøgelsen viser, at 20 % ikke indsender disse opgørelser til SKAT, og at 17 % ikke ved, om deres virksomhed indsender disse opgørelser. Virksomheden kan få frataget sin bevilling Disse svar er foruroligende. Hvis en virksomhed ikke opfylder de nævnte krav, kan SKAT vælge at opkræve told af de varer, der er henført under bevillingen, og i værste fald helt fratage virksomheden bevillingen. Dermed vil alle fordelene ved at have bevillingen falde bort. Derudover kan SKAT, hvis det skønnes, at virksomheden har handlet groft uagtsomt, sende sagen til ansvarsvurdering. Det betyder, at virksomheden, ud over at blive efteropkrævet told, også risikerer at blive pålagt en bøde. Hvis virksomheden ikke overholder kravene og betingelserne for at have tilladelse til en toldprocedure, kan det altså få store økonomiske konsekvenser. Hvilke krav og betingelser, der er til virksomheden, fremgår af selve bevillingen, og de kan variere fra virksomhed til virksomhed og fra bevilling til bevilling. 10 EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder
Manglende overholdelse har store konsekvenser Som nævnt ovenfor indeholder alle bevillinger til økonomiske toldprocedurer krav om, at der føres et bevillingsregnskab. Har din virksomhed bevilling til en eller flere af følgende toldprocedurer af økonomisk betydning? (Vælg gerne flere) EU-Domstolen har i en sag taget stilling til, at kravet om et opdateret regnskab skal forstås meget bogstaveligt, således at regnskabet skal opdateres dagligt. Hvis en vare fx forlader et toldoplag en tirsdag, skal toldoplagsregnskabet således opdateres samme dag og således ikke først om onsdagen. I den konkrete sag endte myndighederne med at opkræve told af varerne, der havde været oplagt på toldoplaget, uagtet at disse var blevet reeksporteret, og at alle eksportprocedurer var blevet overholdt. Tolden blev således alene opkrævet, fordi toldoplagsregnskabet ikke var opdateret. 7 % 7 % 2 % 2 % 26 % 54 % Toldoplag Aktiv forædling Passiv forædling End-use Forarbejdning under toldkontrol Andet Som nævnt kan der i bevillingen også være krav om bl.a. indsendelse af en årsopgørelse til SKAT samt bestemmelser om, hvordan varer må overføres mellem forskellige lokationer. En flytning af varer mellem to lokationer, uden at den nødvendige tilladelse fremgår af bevillingen, kan føre til, at SKAT opkræver told, da varerne må anses for at være unddraget SKATs mulighed for toldkontrol. Det er derfor vigtigt, at virksomheden gennemgår sin bevilling nøje for at sikre, at den overholder alle de krav og betingelser, der er fastsat for virksomheden. Til gengæld er det positivt at se, at undersøgelsen viser, at langt de fleste virksomheder ved, hvilke oplysninger SKAT kræver, skal fremgå af et bevillingsregnskab. Se mere om told og andre afgifter på www.ey.com/dk/told EY toldrapport En undersøgelse af toldens tilstand i danske virksomheder 11
EY Assurance Tax Transactions Advisory Om EY EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre - for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk company limited by guarantee, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com. 2015 Ernst & Young P/S, CVR-nr. 30700228 All Rights Reserved. Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY s rådgivere. ey.com/dk Kontaktpersoner Anne-Mette Høiriis Executive Director Indirect Tax Mobil +45 51 58 25 59 Telefon +45 73 23 30 00 anne-mette.hoeiriis@dk.ey.com Bente Thenning Senior Manager Indirect Tax Mobil +45 51 58 26 91 Telefon +45 73 23 30 00 bente.thenning@dk.ey.com B15031