Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft i Københavns og Frederiksberg Kommuner Opgørelse af screeningen i perioden 2000 til 2003/2004 Patologiafdelingen, afsnit 134, Hvidovre Hospital
Indeks Indledning... 3 Aktuelle status og fremtidige planer... 3 Resume af aktuelle opgørelse... 4 Organisation... 5 Målgruppe... 5 Registrering og besvarelse... 5 Deltagere og dækningsgrad... 6 Modtagne smears... 8 Intervalscreening... 9 Diagnoser på modtagne smears... 10 Konsekvenser i forbindelse med abnormt cellefund... 13 Abnorme smears med histologisk sammenfald... 14 Antal konuspræparater i perioden 2000 til 2004... 16 Cervixkarcinomer i perioden 1994 til 2000... 17 Kildemateriale: Tabeller, diagrammer og kurver... 18 Styregruppens sammensætning pr. 1. januar 2005... 30 Bilag kopi af invitation, rykker 1, rykker 2 og fælles bagside... 31 Grafik: Linda Balle Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 2 af 34
Indledning Administrationen af folkeundersøgelsen i H:S er samlet på Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital, hvorfra aktuelle opgørelse over resultaterne af screeningen udgår. Opgørelsen dækker hovedsageligt perioden 2002 til 2003, idet tallene fra år 2004 ikke kan gøres fuldstændig op før udgangen af juli 2005, hvor resultaterne af udsendte invitationer i december 2004 med efterfølgende rykkere og eventuelt efterfølgende histologi foreligger. Dog figurerer enkelte tal fra 2004. For at kunne sammenligne aktuelle periode med tidligere perioder, er tal fra disse tidligere opgørelser medtagne i aktuelle opgørelse i forskelligt omfang. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital, modtager cytologiske og histologiske prøver fra speciallæger i almen medicin og gynækologi i H:S samt fra de gynækologiske afdelinger på Hvidovre og Amager Hospitaler. En del af de histologiske prøver, der er afledt af screeningsundersøgelsen i H:S, tages på Frederiksberg Hospital og sendes efter aftale til Rigshospitalets patologiafdeling. Aktuelle opgørelse er derfor ikke helt komplet, idet kun data registrerede i Hvidovres patologidatasystem (WM-data) er medtaget. Kildemateriale til opgørelsen er data fra Patologidatabanken, Sundhedsstyrelsens udgivelser: "Cancer incidens i Danmark" og Danmarks Statistik. Aktuelle status og fremtidige planer Patologiafdelingen har siden 1999 anvendt delvis automatiseret screening ved hjælp af Focal Point screeningsmaskinen fra TriPath Imaging, Inc., Burlington, North Carolina, USA. Fra maj 2002 gik man endvidere fra konventionel screening af udstrøgne celleprøver over til væskebaseret cytologi, hvor den henvisende læge tager celleprøven med en særlig børste, der derefter anbringes i en beholder med fiksativ (AutoCyte Prep, TriPath Imaging, Inc., Burlington, North Carolina, USA). Prøven sendes til Patologiafdelingen, der selv fremstiller smearprøven. Fordelen ved den nye tyndtlagsmetode er at alle celler er repræsenteret og at blod, sekret og betændelsesceller kan fjernes, hvilket reducerer antallet af uegnede prøver. Endelig kan restmaterialet anvendes til yderligere undersøgelser, herunder HPV test, som planlægges indført i anden halvdel af 2005 som supplement til prøver med atypiske celler hos kvinder over 30 år. Forventningen til denne nye supplerende HPV test er, at det er de kvinder med HPV infektion med den største risiko for at udvikle forstadier til livmoderhalskræft, der undersøges og kontrolleres, medens alle andre i målgruppen kan følge den 3-årige screeningsrunde. Man undgår således unødigt at undersøge og ængste en stor gruppe af raske kvinder. Hvidovre den 1. juni 2005 Jette Junge Overlæge Patologiafdelingen Hvidovre Hospital Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 3 af 34
Resume af aktuelle opgørelse Opgørelsen dækker som nævnt hovedsageligt perioden 2002 til 2003, idet der dog figurerer tal, der kan evalueres fra 2004 i flere tabeller. Hele 2004 kan af datamæssige grunde ikke gøres fuldstændigt op før udgangen af september 2995. Deltagerprocenten er steget fra 55% i år 2000 til 59,7% i år 2003. Dækningsgraden er steget fra 71,7% til 74,4% i de to treårige perioder 2000-2002 og 2001-2003. Intervalscreeningen er faldet fra 33,6% i år 2000 til 21,6% i år 2004. Medregnes prøver taget op til 3 måneder før forventet invitation ikke som intervalprøver, falder procenten yderligere til 19%. Andelen af prøver med diagnosen atypiske celler (mistanke om let dysplasi og let dysplasi) er steget fra 2,8% i år 2000 til 4,4% i år 2004. Andelen af histologisk verificerede, behandlingskrævende dysplasier efter diagnosen atypiske celler er steget fra 29,9% til 32,4% fra år 2000 til år 2003. Andelen af prøver med diagnosen malignitetssuspekte celler (moderat dysplasi eller mere) er steget fra 1,9% i år 2000 til 2,3% i år 2004. Andelen af histologisk verificerede, behandlingskrævende dysplasier efter diagnosen malignitetssuspekte celler er steget fra 72,1% til 75,1% fra år 2000 til år 2003. Andelen af prøver uden endocervikale celler er steget fra 7,8% i år 2000 til 9,6% i år 2004. Andelen af uegnede prøver er faldet fra 2,4% i år 2000 til 0,4% i år 2004. Antallet af konus præparater er steget fra 570 i år 2000 til 698 i år 2004. Antallet af karcinomer i H:S er faldet fra 71 i 1994 til 53 i 2000. Incidensen pr. 100.000 er faldet fra 12,79 i 1994 til 10,64 i 2000. NB: Bemærk årstallene, idet nyere tal ikke er tilgængelige. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 4 af 34
Organisation Administrationen af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft i Københavns og Frederiksberg Kommuner har siden 1996 været samlet på Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Der er nedsat en styregruppe, der refererer til H:S Direktionen angående overordnede opgaver vedrørende den samlede forebyggende indsats mod livmoderhalskræft. Styregruppens sammensætning fremgår på side 34. Som udgangspunkt for styregruppens arbejde benyttes: European Guidelines for Quality Assurance in Cervical Cancer Screening. Europe against cancer programme. Coleman D, Day N, Douglas G, Farmery E, Lynge E, Philip J, Segnan N. Eur J Cancer. 1993;29A Suppl 4:S1-38 og Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi (DSPAC): anbefalede retningslinier for danske patologiafdelinger vedrørende kvalitetssikring af screening for livmoderhalskræft. Januar 2000. Målgruppe Alle kvinder i alderen 23-59 år bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune modtager hvert 3. år en skriftlig indbydelse til at få foretaget en celleprøve fra livmoderhalsen hos deres praktiserende læge. Kopi af indbydelsesskrivelsen ses som bilag 1. Hvis kvinden ikke har reageret på indbydelsen efter tre og seks måneder, udsendes fornyede invitationer. Kopi af de to rykkerskrivelser ses som bilag 2 og 3. Registrering og besvarelse Al cervixcytologi og opfølgende histologi taget hos praktiserende læger, hos speciallæger i gynækologi og på gynækologisk afdeling, Hvidovre Hospital og Amager Hospital sendes til Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Prøver taget på gynækologisk afdeling på Frederiksberg Hospital og på Rigshospitalet sendes til Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Hele forløbet, dvs. udsendelse af indbydelser, registrering af resultater og opfølgning af celleprøverne styres ved hjælp af edb. Det sker for at sikre, at så mange som muligt af de indbudte møder op til undersøgelse, og at ingen abnorme fund bliver væk i forbindelse med kontrol og behandling. Hvis den angivne konsekvens af prøven ikke kan registreres at være fulgt op, bliver der sendt besked til den henvisende læge. Resultatet af celleprøven meddeles den henvisende læge, som herefter informerer kvinden. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 5 af 34
Deltagere og dækningsgrad Antal inviterede, antal rykkede, deltagerprocent og dækningsgrad i perioden 2000 til 2003. Udsendelse af invitationer og rykkere foregår ved hjælp af det såkaldte WM-data patologisystem. I systemet findes tillige forskellige søgemoduler, der anvendes, når deltagerprocent og dækningsgrad skal opgøres. For yderligere detaljer, se venligst kildemateriale side 21-26. Antal udsendte invitationer og antal kvinder der er rykket 1 og 2 gange 2000 til 2003 2000 2001 2002 2003 Antal inviterede 31.322 53.512 55.525 41.801 Antal rykket 1 gang 6.888 10.730 10.953 8.921 Antal rykket 2 gange 12.254 23.499 26.010 17.792 Antal undersøgte kvinder efter invitation og efter at være rykket 1 og 2 gange 2000 til 2003 2000 2001 2002 2003 Efter invitation 9.782 15.907 16.488 13.109 Efter 1 rykker 5.358 8.561 9.770 7.586 Efter 2 rykkere 2.092 4.674 5.955 4.275 I alt 17.232 29.142 32.213 24.970 Deltagerprocenten angiver, hvor mange kvinder, der efter invitation deltager i screeningsprogrammet. Deltagerprocenten beregnes ved at dividere antallet af kvinder, der deltager, med alle inviterede. Som det fremgår af tabellen nedenfor er deltagerprocenten steget fra 55,0% i 2000 til 59,7% i 2003, en stigning på 8,5%. Årlig deltagerprocent i perioden 2000 til 2003 2000 2001 2002 2003 Antal inviterede 31.322 53.512 55.525 41.801 Antal deltagere 17.232 29.142 32.213 24.970 Deltagerprocent 55,0% 54,5% 58,0% 59,7% Udregnes deltagerprocenten i 3-årige perioder ses en stigning på 2,1 %. Deltagerprocent i treårige perioder 2000 til 2003 Undersøgte 2000-2002 2001-2003 Efter invitation 42.177 45.504 Efter 1 rykker 23.689 25.917 Efter 2 rykkere 12.721 14.904 I alt 78.587 86.325 Deltagerprocent 56,0% 57,2% Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 6 af 34
Dækningsgraden: Et mere reelt mål for deltagelse i undersøgelsen er dækningsgraden, der angiver, hvor mange kvinder i målgruppen, der er omfattet af undersøgelsen. Dækningsgraden opgøres i treårige perioder og kan således udregnes som antal kvinder i målgruppen med mindst 1 smear ved udgangen af en 36 måneders periode divideret med antallet af kvinder ved udgangen af samme periode. Der ses en stigning på 3,8% fra den ene periode til den anden. Dækningsgraden i treårige perioder 2000 til 2003 2000-2002 2001-2003 Antal kvinder *) 176.458 176.649 Antal kvinder m.1 smear 126.534 131.426 Antal aktivt frameldte 11.964 12.792 Dækningsgrad 71,7% 74,4% *) Antal kvinder ved udgangen af perioden, se kildetabel side 20. Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i perioden 2000 til 2003 70 60 50 Procent 40 30 20 2 rykkere 1 rykker Invitation 10 0 2000 2001 2002 2003 Som det fremgår af diagrammet, er reaktionen på selve invitationen stort set uændret gennem årene, hvor ca. 30 % lader sig undersøge efter invitationen. Der er sket en lille stigning i andelen af kvinder, der undersøges efter 1 og 2 rykkere i år 2002 og 2003. I år 2002 indførtes en ny invitation og samtidigt fjernedes den slip fra den tidligere invitation, der kunne sendes til patologiafdelingen, hvis den enkelte kvinde ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Kurver og søjlediagrammer over deltagerprocenterne i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2003 ses på side 23-26. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 7 af 34
Modtagne smears Skematisk angivelse af fordelingen af samtlige modtagne smears registrerede i folkeundersøgelsen (FU) og i gruppen andre (CY) i perioden 2000 til 2004 Overordnet registreres modtagne smears i to kategorier, nemlig de som er modtagne efter invitation/rykkere (folkeundersøgelse, FU) og alle andre (cytologi, CY) som enten er taget i forbindelse med kontrol efter tidligere abnormt cellefund, eller som er taget uden for den organiserede screening (intervalsmears). Som det fremgår af tabel og diagrammer nedenfor, udgør folkeundersøgelses smears en let stigende andel af det totale antal, men stadig under 50 %. Dette beror på, at der fortsat tages en del smears udenfor folkeundersøgelsen (intervalsmears), selvom dette tal er dalende. Fordelingen af modtagne smears i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 Folkeundersøgelse (FU) 18.668 24.770 30.607 27.713 27.703 FU i % af det totale antal 35,1 42,2 48,4 49,7 48,0 Andre (CY) 34.468 33.913 32.665 28.040 30.003 I alt 53.136 58.683 63.272 55.753 57.706 Fordeling af modtagne smears i perioden 2000 til 2004 35000 30000 25000 20000 Folkeundersøgelse (FU) Andre (CY) 15000 10000 2000 2001 2002 2003 2004 Folkeundersøgelse (FU) i procent af totale antal prøver 60,0 50,0 40,0 30,0 Folkeundersøgelse (FU) 20,0 10,0 0,0 2000 2001 2002 2003 2004 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 8 af 34
Intervalscreening Der kan ikke sendes invitationer ud til det ønskede antal kvinder, idet mange allerede er registrerede med et under tre år gammelt, normalt smear i databasen. Dette smear kaldes intervalsmear og blokerer således for udsendelse af den planlagte invitation i den organiserede screening. Et intervalsmear kan defineres som et smear taget uden for den organiserede screening på kvinder i målgruppen, der ikke inden for de seneste 10 år har haft et abnormt smear. Antal intervalsmears og intervalsmears i % i perioden 2000 til 2004 *) 2000 2001 2002 2003 2004 Antal intervalsmears 14.597 14.458 14.550 11.462 10.431 Antal smears i alt **) 43.393 48.107 54.122 47.562 48.299 Intervalsmears i % 33,6 30,0 26,9 24,0 21,6 *) Intervalstatistikken er baseret på en søgning i WM-data modulet for Folkeundersøgelsesrapporter **) Antal smears i alt i målgruppen 23 til 59 år Intervalsmears i % i perioden 2000 til 2004 Procent 35 33 31 29 27 25 23 21 19 17 15 2000 2001 2002 2003 2004 Procent Som det fremgår af både tabel og figur ovenfor, er procenten af intervalsmears fortsat dalende. Der er udsendt intervalstatistik til samtlige praktiserende læger med opgørelser over egen procent og med angivelse af procenter i sammenlignelige bydele. Statistikken er udsendt anonymt, dog således at den enkelte rekvirent kan finde sig selv i tabellerne. Det planlægges fortsat at udsende disse statistikker to gange årligt i et forsøg på at få reduceret antallet af intervalsmears yderligere. En del praktiserende læger tager et smear på kvinder, der af anden årsag er til læge, hvis der kun er få måneder til at et folkeundersøgelsessmear alligevel skulle være taget. Dette smear vil i den nuværende opgørelse tælle som et intervalsmear, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Der vil i fremtidige opgørelser blive taget hensyn til dette, så disse smears taget op til 3 måneder før en invitation skulle være udsendt, ikke figurerer i intervalstatistikken. Tages hensyn til dette, er interval procenten i 2004 ikke 21,6% men 19%. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 9 af 34
Diagnoser på modtagne smears Følgende diagnoser anvendes: o Normale celler o Normale celler, materialet uden endocervikale celler o Ingen malignitetssuspekte celler: celleforandringerne vurderes som værende reaktive/betændelsesinducerede. o Atypiske celler: når der enten er tale om svære reaktive forandringer, hvor samtidig let dysplasi ikke kan udelukkes, eller hvor der er tale om let dysplasi. o Malignitetssuspekte celler: hvor der er tale om moderat dysplasi eller mere. o Koilocytose: kan føjes til flere af de ovenfor nævnte diagnoser. o Uegnet materiale Der anvendes således hverken WHO, Bethesda eller anden nomenklatur ved svarafgivelsen, da dette er uden kontrolmæssige eller behandlingsmæssige konsekvenser for den enkelte kvinde. Derimod er det vigtigt at påføre de positive diagnoser en konsekvenskode, således at rekvirerende læge aldrig er i tvivl om det videre forløb. For at kunne sammenligne diagnoserne med andres, anvendes WHO nomenklatur i et internt registreringssystem, hvor det enkelte positive smear forsynes med en diagnose efter WHO, således at opgørelser og sammenligninger med andres resultater kan foretages efterfølgende. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 10 af 34
Diagnoser på modtagne smears og den procentvise fordeling i perioden 2000 til 2004 Som tidligere beskrevet, indførtes den såkaldte tyndtlagsteknik i maj 2002. Formålet hermed var at forbedre diagnostikken samtidig med at antallet af smears uden endocervikale celler og antallet af uegnede smears skulle reduceres. I tabellen og diagrammet nedenfor ses en procentvis stigning i forekomsten af smears med atypiske celler og med malignitetssuspekte celler på henholdsvis 57% (fra 2,8 til 4,4%) og 21% (fra 1,9 til 2,3%). Tilsvarende er der iagttaget et fald i andelen af uegnede smears på 83% (fra 2,4 til 0,4%). Desværre er der set en stigning i andelen af smears uden endocervikale celler på 23% fra 2000 til 2004 (7,8 til 9,6%). Der er ikke nogen entydig forklaring på denne stigning. Dog synes den nye metodes Cervex børste i visse tilfælde med snævre forhold eller med bagudbøjet livmoder at være vanskelig at anvende. Der er derfor i disse tilfælde som supplement udviklet en speciel tynd børste. En anden mulig forklaring kunne være, at det er de samme læger, der tidligere og nu tegner sig for en væsentlig andel af smears uden endocervikale celler. Dette spørgsmål vil blive belyst i næste opgørelse. For yderligere detaljer henvises til tabeller og kurver side 27-32. Diagnoser 2000 % 2001 % 2002 % 2003 % 2004 % Normale celler 44.620 83,4 48.712 82,3 53.874 84,7 46.645 82,8 47.173 81,5 Normale % endoc. 4.161 7,8 5.341 9,0 4.674 7,3 4.941 8,8 5.580 9,6 Ingen mal.susp. 938 1,8 759 1,3 1.198 1,9 1.032 1,8 1.050 1,8 Atypiske celler 1.503 2,8 1.919 3,2 2.164 3,4 2.285 4,1 2.535 4,4 Mal.susp. celler 1.007 1,9 1.040 1,8 1.049 1,6 1.234 2,2 1.344 2,3 Uegnet materiale 1.261 2,4 1.423 2,4 637 1,0 165 0,3 228 0,4 Total 53.490 100,0 59.194 100,0 63.596 100,0 56.302 100,0 57.910 100,0 Procent smears med atypiske og malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til 2004 Smears med diagnosen Uegnet materiale i procent i perioden 2000 til 2004 3 5 4,5 2,5 4 3,5 2 Procent 3 2,5 2 1,5 Atypiske celler Mal.susp. celler Procent 1,5 1 Uegnet materiale 1 0,5 0,5 0 0 2000 2001 2002 2003 2004 2000 2001 2002 2003 2004 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 11 af 34
Koilocytose som tillægsdiagnose Koilocytose som tillægsdiagnose 2000 2001 2002 2003 2004 Totale antal smears 53.490 59.194 63.596 56.302 57.910 Smears undersøgte af læger 3.394 3.676 4.335 4.733 5.184 Smears undersøgte af bioanalytikere 50.096 55.518 59.261 51.569 52.726 Smears med koilocytose (totale antal) 419 432 669 973 905 Procent (totale antal) 0,78% 0,73% 1,05% 1,73% 1,56% Koilocytosediagnose (bioanalytiker) 82 73 136 247 184 Procent (bioanalytiker) 0,16% 0,13% 0,23% 0,48% 0,35% Koilocytosediagnose (læge) 337 359 533 726 721 Procent (læge) 9,93% 10,63% 12,30% 15,34% 13,91% Diagnosen koilocytose kan selvstændigt stilles af bioanalytikere i smears uden andre forandringer. Sådanne smears ses ikke af læger. Er der samtidig atypi eller malignitetssuspekte celler til stede, ses prøven af en læge, der stiller den endelige diagnose. Derfor er der den store forskel i hyppigheden af diagnosen koilocytose hos bioanalytikere og hos læger, idet diagnosen ofte er kombineret med diagnosen atypi eller malignitetssuspekte celler, som er diagnoser stillet af læger. Antallet af smears med tillægsdiagnosen koilocytose er mere end fordoblet fra år 2000 til år 2004. Som det fremgår tabellen herover, er der sket en øgning både i forekomsten totalt (med 100% fra 0,78% til 1,56%) og i diagnoserne hos bioanalytikerne (med 119% fra 0,16% til 0,35%) og hos lægerne med 49% fra 9,93% til 13,91%) fra år 2000 til år 2004. Da incidencen af HPV infektion i samme periode ikke formodes at være steget med mellem 49 og 119 procent, må stigningen bero på, at der findes flere smears med koilocytose med den nye tyndtlagsteknik. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 12 af 34
Konsekvenser i forbindelse med abnormt cellefund For at sikre relevant opfølgning af en positiv cytologidiagnose, forsynes den pågældende prøve med en konsekvenskode med anbefaling af opfølgning. Hver 3. måned foretages en søgning i WM-databasen, og alle konsekvenskoder, der ikke er relevant fulgt op, registreres og den henvisende læge får tilsendt en liste med patientdata, hvilket skulle sikre, at ingen abnorme cellefund tabes i systemet. Følgende konsekvenskoder anvendes ved diagnoserne: o Normale celler: ingen konsekvenskode. De pågældende kvinder følger den normale screening med nyt smear efter invitation om 3 år. o Normale celler, materialet uden endocervikale celler: påføres koden Materialet ikke repræsentativt, og henvisende læge tager stilling til, om prøven skal tages om eller ej. o Ingen malignitetssuspekte celler: ingen konsekvenskode. De pågældende kvinder følger den normale screening med nyt smear om 3 år efter invitation. o Atypiske celler: konsekvenskode, hvor et nyt smear om 3 måneder anbefales. Er der efter 3 måneder fortsat atypiske celler tilstede, foreslås henvisning til gynækologisk undersøgelse inklusiv KBC (Kolposkopi, Biopsitagning og Cervixabrasio). o Malignitetssuspekte celler: konsekvenskode med anbefaling af henvisning til KBC. o Koilocytose: diagnosen isoleret medfører ingen konsekvenskode. Er der samtidig forekomst af atypiske eller malignitetssuspekte celler, påføres relevant konsekvenskode, se ovenfor. o Uegnet materiale: konsekvenskode med anbefaling af nyt smear. Ved diagnostik af præmaligne eller maligne forandringer i histologisk materiale anvendes WHO s nomenklatur. I patologi-databasen kan foretages søgninger i det såkaldte Folkeundersøgelsesmodul. Er der i et smear påvist atypiske eller malignitetssuspekte celler, kan diagnosen på den efterfølgende cytologi eller histologi gøres op. I de følgende tabeller og diagrammer er disse opgørelser angivet for de enkelte år i perioden 2000 til 2003, idet år 2004 først kan gøres endeligt op efter årsskiftet 2004/2005, da efterfølgende cytologiske/histologiske diagnoser i søgningen kan forekomme op til 1 år efter den primære abnorme cytologiske diagnose. I opgørelsen er foretaget en søgning efter henholdsvis 180 og 360 dage, idet første sæt skrab / biopsier efter påvisning af abnorme celler undertiden er negativt, og den korrekte diagnose stilles måske først efter fornyet biopsitagning. Af tabellerne nedenfor, hvor den efterfølgende histologi er opgjort for smears med atypiske og med malignitetssuspekte celler hver for sig fremgår, at der for de atypiske cellers vedkommende ses en stigning i procenten af positive diagnoser i de enkelte år i perioden 2000 til 2003 på 6,1%, 6,2%, 6,1% og 6,9% (68, 89, 101 og 115 flere positive histologidiagnoser) ved at øge opgørelsesperioden fra 180 til 360 dage. De tilsvarende tal for smears med malignitetssuspekte celler er 7,9%, 10,5%, 9,3% og 10,5% (24, 34, 29 og 36 flere positive histologidiagnoser) i samme perioder. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 13 af 34
Abnorme smears med histologisk sammenfald I totale tal og i procent i perioden 2000 til 2003 Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose atypiske celler i perioden 2000 til 2003 2000 2001 2002 2003 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi 117 125 208 228 193 223 269 307 Moderat dysplasi 79 88 73 84 82 94 128 145 Svær dysplasi/cis 181 230 205 261 237 294 228 287 Karcinom 5 7 2 4 2 4 1 2 Ikke abnorm *) 1.122 1.054 1.428 1.339 1.648 1.547 1.658 1.543 Total 1.504 1.504 1.916 1.916 2.162 2.162 2.284 2.284 Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose atypiske celler i perioden 2000 til 2003 i procent 2000 2001 2002 2003 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi 7,8 8,3 10,9 11,9 8,9 10,3 11,8 13,4 Moderat dysplasi 5,3 5,8 3,8 4,4 3,8 4,3 5,6 6,3 Svær dysplasi/cis 12,0 15,3 10,7 13,6 11,0 13,6 10,0 12,6 Karcinom 0,3 0,5 0,1 0,2 0,1 0,2 0,0 0,1 Ikke abnorm *) 74,6 70,1 74,5 69,9 76,2 71,6 72,6 67,6 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til 2003 2000 2001 2002 2003 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi 74 65 96 93 90 89 152 145 Moderat dysplasi 110 114 97 105 87 87 107 103 Svær dysplasi/cis 493 522 488 517 535 564 603 649 Karcinom 25 25 33 33 25 26 28 29 Ikke abnorm *) 305 281 324 290 313 284 343 307 Total 1.007 1.007 1.038 1.038 1.050 1.050 1.233 1.233 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 14 af 34
Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til 2003 i procent 2000 2001 2002 2003 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi 7,3 6,5 9,2 9,0 8,6 8,5 12,3 11,8 Moderat dysplasi 10,9 11,3 9,3 10,1 8,3 8,3 8,7 8,4 Svær dysplasi/cis 49,0 51,8 47,1 49,8 51,0 53,7 48,9 52,6 Karcinom 2,5 2,5 3,2 3,2 2,4 2,5 2,3 2,4 Ikke abnorm *) 30,3 27,9 31,2 27,9 29,7 27,0 27,8 24,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Fordeling af positive og negative diagnoser efter den cytologiske diagnose atypiske celler i perioden 2000 til 2003 2000 2001 2002 2003 Antal % Antal % Antal % Antal % Positive diagnoser 450 29,9 577 30,1 615 28,4 741 32,4 Negative diagnoser*) 1.054 71,1 1.339 69,9 1.547 71,6 1.543 67,6 1.504 100,0 1.916 100,0 2.162 100,0 2.284 100,0 Fordeling af positive og negative diagnoser efter den cytologiske diagnose malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til 2003 2000 2001 2002 2003 Antal % Antal % Antal % Antal % Positive diagnoser 726 72,1 748 72,1 766 73,0 926 75,1 Negative diagnoser*) 281 27,9 290 27,9 284 27,0 307 24,9 1.007 100,0 1.038 100,0 1.050 100,0 1.233 100,0 *): I kategorierne "Ikke abnorm" og "Negative diagnoser" indgår både cytologiske og histologiske follow up diagnoser, idet førstegangs smear med diagnosen "atypiske celler" følges op med nyt smear efter 3 måneder. Er dette smear negativt, tæller denne negative cytologiske diagnose med i opgørelsen. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 15 af 34
Antal konuspræparater i perioden 2000 til 2004 Efter indførsel af tyndtlagsteknikken i maj 2002 er der set en stigning i antallet af konuspræparater. Der er som tidligere nævnt set en stigning i antallet af smears med atypiske og med malignitetssuspekte celler. Denne stigning slår igennem i en stigning i antallet af konuspræparater, hvor der ses en stigning fra 570 konus i 2000 til 698 i 2004, en procentvis øgning på 22,5%. Den procentvise fordeling af diagnoser i de enkelte årgange er ikke væsentlig forskellig fra år til år. Det kan konkluderes, at man med den nye tyndtlagsmetode finder flere med behandlingskrævende dysplasi. Ant al konus i perioden 2000 t il 2004 750 700 650 600 Ant al konus 550 500 2000 2001 2002 2003 2004 Antallet af konus præparater og fordelingen af diagnoser i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 Benign histologi 83 50 66 80 81 Ugraderbar dysplasi 10 22 14 19 11 Let dysplasi 37 45 35 48 60 Moderat dysplasi 115 112 94 117 143 Svær dysplasi 197 174 203 235 197 CIS og AIS 102 109 153 141 191 Karcinom 26 12 25 22 15 I alt 570 524 590 662 698 Procentvise fordeling af histologiske diagnoser på konus præparater i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 Benign histologi 14,5 9,5 11,2 12,1 11,6 Ugraderbar dysplasi 1,8 4,2 2,4 2,9 1,6 Let dysplasi 6,5 8,6 5,9 7,3 8,6 Moderat dysplasi 20,1 21,4 15,9 17,7 20,5 Svær dysplasi 34,6 33,2 34,5 35,4 28,2 CIS og AIS 17,9 20,8 25,9 21,3 27,4 Karcinom 4,6 2,3 4,2 3,3 2,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 For yderligere detaljer se tabel og diagram side 33. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 16 af 34
Cervixkarcinomer i perioden 1994 til 2000 Som nævnt i indledningen til aktuelle opgørelse, modtager Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital ikke samtlige de af screeningen afledte histologiske prøver. Det er derfor ikke muligt at foretage en præcis og valid opgørelse over antallet af cervix cancere i H:S i vores database. Aktuelle afsnit er derfor opgjort ved hjælp af de tal, der udsendes fra Sundhedsstyrelsen, hvor resultaterne fra de seneste år (2001 til 2004) ikke er gjort op endnu. Som anført i tabellen nedenfor, ses et fald i antallet af cervix cancere på landsplan. Der er et mindre fald i incidencen pr. 100.000 kvinder fra 12,79 i 1994 til 10,64 i 2000. Dette svarer til et fald i incidensen på 16,8%. Antal kvinder med nydiagnostiseret cervix cancer i perioden 1994 til 2000 i Københavns og Frederiksberg Kommuner (H:S). Desuden total tal på landsplan samt incidens pr. 100.000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 København 59 43 52 57 44 50 42 Frederiksberg 12 6 11 11 16 15 11 H:S 71 49 63 68 60 65 53 Total i Danmark 485 486 467 427 425 427 391 Incidens pr. 100.000 12,79 13,27 12,69 11,42 11,35 11,46 10,64 Foreløbige opgørelser fra 2001 og 2002 viser total tal i Danmark på 404 og 363. Antal kvinder med nydiagnosticeret cervixcancer 80 60 40 20 Frederiksberg Kommune Københavns Kommune 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Af diagrammet ovenfor fremgår, at antallet af cervix cancere i Københavns Kommune er faldet fra 59 i 1994 til 42 i 2000, et fald på 28,8%. Imidlertid ses ret store udsving over årene. I Frederiksberg Kommune er faldet ganske lille fra 12 i 1994 til 11 i 2000 med ret store udsving gennem årene. Det er ikke muligt at finde nogen entydig forklaring på dette fænomen. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 17 af 34
Kildemateriale: Tabeller, diagrammer og kurver Antal kvinder i målgruppen 23 til 59 år pr. 1. januar i perioden 1999 til 2004 i Københavns og Frederiksberg Kommuner ifølge Danmarks Statistik: Alder 1999 2000 2001 2002 2003 2004 23-24 17.358 16.699 15.429 15.186 15.230 14.560 25-29 39.625 41.697 43.273 43.398 42.381 41.531 30-34 29.891 30.055 30.288 30.403 31.193 32.264 35-39 19.743 20.742 21.606 22.701 23.546 23.598 40-44 15.986 16.019 16.224 16.388 16.938 17.549 45-49 15.586 15.625 15.381 15.404 15.259 15.293 50-54 16.981 16.716 16.499 15.918 15.495 15.331 55-59 12.982 13.950 14.918 15.924 16.416 16.523 I alt 168.152 171.503 173.618 175.322 176.458 176.649 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 18 af 34
Deltagere i screeningen fordelt i aldersgrupper i perioden 2000 til 2003 *(%) Undersøgte i procent af inviterede **(%) Undersøgte i procent af de der er rykkede 1 gang ***(%) Undersøgte i procent af de der er rykkede 2 gange Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2000 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *(% ) **(% ) ***(% ) 23-24 7.290 1.962 (27) 1.608 1.298 (78) 3.145 557 (18) 363 1.535 3.777 51.8 25-29 7.277 2.280 (31) 1.691 1.304 (77) 2.770 559 (20) 310 1.595 4.143 56.9 30-34 4.689 1.457 (31) 1.082 870 (80) 1.810 365 (20) 189 951 2.692 57.4 35-39 2.843 1.004 (35) 623 525 (84) 1.053 223 (21) 95 435 1.752 61.6 40-44 1.940 729 (38) 435 364 (84) 655 141 (22) 87 238 1.234 63.6 45-49 1.748 736 (42) 382 315 (83) 508 89 (18) 106 199 1.140 65.2 50-54 2.668 881 (33) 538 395 (73) 1.011 104 (10) 272 402 1.380 51.7 55-59 2.867 745 (26) 529 333 (63) 1.302 110 (8) 340 485 1.188 41.4 31.322 9.794 (31) 6.888 5.364 (78) 12.254 2.148 (18) 1.762 5.840 17.306 55.3 Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2001 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *( %) **(% ) ***(% ) 23-24 7.862 2.259 (29) 1.706 1.331 (78) 3.309 819 (25) 359 1.362 4.409 56.1 25-29 12.639 3.517 (28) 2.712 2.184 (81) 5.681 1.316 (23) 445 2.352 7.017 55.5 30-34 7.586 2.141 (28) 1.562 1.223 (78) 3.419 731 (21) 253 1.544 4.095 54.0 35-39 5.900 1.823 (31) 1.195 977 (82) 2.568 507 (20) 213 984 3.307 56.1 40-44 5.141 1.571 (31) 902 760 (84) 2.415 443 (18) 221 697 2.774 54.0 45-49 5.169 1.678 (33) 995 833 (84) 2.183 353 (16) 306 608 2.864 55.4 50-54 5.024 1.690 (34) 898 710 (79) 2.085 290 (14) 423 604 2.690 53.5 55-59 4.191 1.228 (29) 760 543 (71) 1.839 215 (12) 420 594 1.986 47.4 53.512 15.907 (30) 10.730 8.561 (80) 23.499 4.674 (20) 2.640 8.745 29.142 54.5 Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2002 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *(% ) **( %) ***(%) 23-24 7.357 1.899 (26) 1.541 1.305 (85) 3.552 878 (25) 117 1.190 4.082 55.5 25-29 12.966 3.585 (28) 2.666 2.322 (87) 6.208 1.623 (23) 153 2.010 7.530 58.1 30-34 9.785 2.698 (28) 1.919 1.721 (90) 4.781 1.144 (24) 125 1.389 5.563 56.9 35-39 7.522 2.154 (29) 1.471 1.363 (93) 3.639 801 (22) 89 821 4.318 57.4 40-44 5.086 1.781 (35) 1.030 959 (93) 2.127 508 (24) 66 419 3.248 63.9 45-49 4.218 1.483 (35) 849 768 (91) 1.772 351 (20) 69 397 2.602 61.7 50-54 4.242 1.506 (36) 727 669 (92) 1.852 307 (17) 114 445 2.482 58.5 55-59 4.349 1.382 (32) 750 662 (88) 2.079 343 (17) 131 623 2.388 54.9 55.525 16.488 (30) 10.953 9.770 (89) 26.010 5.955 (23) 864 7.294 32.213 58.0 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 19 af 34
Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2003 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *(%) **(% ) ***(% ) 23-24 7.481 1.928 (26) 1.609 1.321 (82) 3.518 843 (24) 221 1.109 4.092 54.7 25-29 11.076 3.488 (32) 2.427 2.013 (83) 4.551 1.169 (26) 353 1.459 6.670 60.2 30-34 6.816 2.127 (31) 1.549 1.262 (82) 2.721 684 (25) 273 939 4.073 59.8 35-39 4.760 1.537 (32) 1.039 913 (88) 1.977 519 (26) 124 547 2.969 62.4 40-44 3.156 1.109 (35) 680 621 (91) 1.287 350 (27) 69 221 2.080 65.9 45-49 2.593 983 (38) 544 502 (92) 996 245 (25) 65 199 1.730 66.7 50-54 2.515 943 (38) 500 451 (90) 987 204 (21) 73 246 1.598 63.5 55-59 3.404 994 (29) 573 503 (88) 1.755 261 (15) 102 353 1.758 51.6 41.801 13.109 (31) 8.921 7.586 (85) 17.792 4.275 (24) 1.280 5.073 24.970 59.7 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 20 af 34
Deltagerprocenten i forskellige aldersgrupper efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i årene 2000 til 2003 Det fremgår at deltagerprocenten i de forskellige aldersgrupper ikke varierer nævneværdigt fra år til år. Der er størst deltagerprocent i aldersgrupperne 35 til 55 år og lavest deltagelse i alderen over 55 år. Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år 2000 70 60 Procent 50 40 30 20 10 2 rykkere 1 rykker Invitation 0 23-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år 2001 60 50 Procent 40 30 20 10 2 rykkere 1 rykker invitation 0 23-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 21 af 34
Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år 2002 Procent 70 60 50 40 30 20 10 2 rykkere 1 rykker invitation 0 23-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år 2003 Procent 80 70 60 50 40 30 20 10 2 rykkere 1 rykker invitation 0 23-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 22 af 34
Diagnosefordelingen i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 2000 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % 0-24 7.045 15,8 562 13,5 192 20,5 333 22,2 132 13,1 141 33,7 25-29 10.566 23,7 811 19,6 216 23,0 488 32,3 295 29,3 146 34,7 30-34 7.321 16,4 561 13,5 118 12,6 227 15,1 210 20,8 61 14,6 35-39 4.769 10,7 434 10,4 66 7,0 124 8,3 100 9,8 28 6,7 40-44 3.484 7,8 408 9,8 77 8,2 57 3,8 68 6,8 15 3,6 45-49 3.258 7,3 401 9,6 60 6,4 81 5,4 59 5,9 15 3,6 50-54 3.364 7,5 396 9,5 85 9,1 87 5,8 55 5,5 6 1,4 55-59 2.413 5,4 304 7,3 62 6,6 54 3,6 41 4,1 2 0,5 60-2.400 5,4 284 6,8 62 6,6 52 3,5 47 4,7 5 1,2 I alt 44.620 100,0 4.161 100,0 938 100,0 1.503 100,0 1.007 100,0 419 100,0 2001 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % 0-24 6.638 13,6 672 12,6 147 19,4 384 20,0 137 13,2 130 30,1 25-29 11.131 22,8 1.022 19,1 187 24,6 575 30,0 299 28,7 157 36,3 30-34 7.605 15,6 730 13,7 79 10,4 282 14,7 176 16,9 60 13,9 35-39 5.520 11,3 509 9,5 57 7,5 168 8,8 137 13,2 39 9,0 40-44 4.122 8,5 479 9,1 50 6,6 114 5,9 59 5,7 22 5,1 45-49 4.162 8,5 609 11,4 52 6,9 119 6,2 74 7,1 14 3,2 50-54 4.023 8,3 579 10,8 60 7,9 120 6,3 57 5,5 5 1,2 55-59 3.194 6,6 434 8,1 63 8,3 91 4,7 57 5,5 5 1,2 60-2.317 4,8 307 5,7 64 8,4 66 3,4 44 4,2 0 0,0 I alt 48.712 100,0 5.341 100,0 759 100,0 1.919 100,0 1.040 100,0 432 100,0 2002 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % 0-24 6.440 12,0 462 9,9 216 18,0 441 20,5 131 12,5 185 27,7 25-29 11.542 21,4 967 20,6 249 20,8 691 31,9 320 30,5 229 34,3 30-34 9.263 17,2 741 15,9 148 12,4 345 15,9 240 22,9 102 15,2 35-39 7.468 13,9 594 12,7 116 9,7 239 11,0 132 12,6 66 9,9 40-44 4.800 8,9 534 11,4 103 8,6 142 6,6 82 7,8 30 4,5 45-49 4.208 7,8 463 9,9 88 7,3 101 4,7 42 4,0 17 2,5 50-54 4.250 7,9 414 8,9 106 8,8 87 4,0 35 3,3 13 1,9 55-59 3.617 6,7 291 6,2 85 7,1 72 3,3 29 2,8 18 2,7 60-2.286 4,2 208 4,5 87 7,3 46 2,1 38 3,6 9 1,3 I alt 53.874 100,0 4.674 100,0 1.198 100,0 2.164 100,0 1.049 100,0 669 100,0 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 23 af 34
2003 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % 0-24 5.845 12,5 509 10,3 223 21,6 471 20,6 149 12,1 284 29,2 25-29 10.656 22,8 1.079 21,9 276 26,8 807 35,3 424 34,4 351 36,2 30-34 8.159 17,5 827 16,7 152 14,7 413 18,1 256 20,7 151 15,5 35-39 5.808 12,5 704 14,2 90 8,7 216 9,5 157 12,7 81 8,3 40-44 4.069 8,7 555 11,2 75 7,3 128 5,6 83 6,7 45 4,6 45-49 3.495 7,5 468 9,5 61 5,9 94 4,1 43 3,5 30 3,1 50-54 3.205 6,9 365 7,4 48 4,7 70 3,1 44 3,6 16 1,6 55-59 3.351 7,2 241 4,9 53 5,1 44 1,9 40 3,2 8 0,8 60-2.057 4,4 193 3,9 54 5,2 42 1,8 38 3,1 7 0,7 I alt 46.645 100,0 4.941 100,0 1.032 100,0 2.285 100,0 1.234 100,0 973 100,0 2004 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % 0-24 5.822 12,3 572 10,3 198 18,8 599 23,6 171 12,7 293 32,4 25-29 10.669 22,7 1.174 21,0 261 24,9 882 34,8 448 33,4 306 33,7 30-34 8.053 17,1 1.018 18,2 150 14,3 412 16,3 309 23,0 150 16,6 35-39 5.439 11,5 708 12,7 106 10,1 180 7,1 135 10,0 62 6,9 40-44 4.163 8,8 648 11,6 72 6,9 150 5,9 76 5,7 32 3,5 45-49 3.630 7,7 564 10,1 75 7,1 122 4,8 58 4,3 27 3,0 50-54 3.501 7,4 417 7,5 70 6,7 78 3,1 40 3,0 16 1,8 55-59 3.609 7,7 280 5,0 66 6,3 58 2,3 58 4,3 13 1,4 60-2.287 4,8 199 3,6 52 4,9 54 2,1 49 3,6 6 0,7 I alt 47.173 100,0 5.580 100,0 1.050 100,0 2.535 100,0 1.344 100,0 905 100,0 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 24 af 34
Procentvise fordeling af cytologiske diagnoser i de forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 2000 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt 0-24 15,8 13,5 20,5 22,2 13,1 33,7 25-29 23,7 19,5 23,0 32,5 29,3 34,8 30-34 16,4 13,5 12,6 15,1 20,9 14,6 35-39 10,7 10,4 7,0 8,3 9,9 6,7 40-44 7,8 9,8 8,2 3,8 6,8 3,6 45-49 7,3 9,6 6,4 5,4 5,9 3,6 50-54 7,5 9,5 9,1 5,8 5,5 1,4 55-59 5,4 7,3 6,6 3,6 4,1 0,5 60-5,4 6,8 6,6 3,5 4,7 1,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 2001 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt 0-24 13,6 12,6 19,4 20,0 13,2 30,1 25-29 22,9 19,1 24,6 30,0 28,8 36,3 30-34 15,6 13,7 10,4 14,7 16,9 13,9 35-39 11,3 9,5 7,5 8,8 13,2 9,0 40-44 8,5 9,0 6,6 5,9 5,7 5,1 45-49 8,5 11,4 6,9 6,2 7,1 3,2 50-54 8,3 10,8 7,9 6,3 5,5 1,2 55-59 6,6 8,1 8,3 4,7 5,5 1,2 60-4,8 5,7 8,4 3,4 4,2 0,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 2002 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt 0-24 12,0 9,9 18,0 20,4 12,5 27,7 25-29 21,4 20,7 20,8 31,9 30,5 34,2 30-34 17,2 15,9 12,4 15,9 22,9 15,2 35-39 13,9 12,7 9,7 11,0 12,6 9,9 40-44 8,9 11,4 8,6 6,6 7,8 4,5 45-49 7,8 9,9 7,3 4,7 4,0 2,5 50-54 7,9 8,9 8,8 4,0 3,3 1,9 55-59 6,7 6,2 7,1 3,3 2,8 2,7 60-4,2 4,5 7,3 2,1 3,6 1,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 25 af 34
2003 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Plus koilo celler % endo mal.susp. celler Alle diagn 0-24 12,5 10,3 21,6 20,6 12,1 29,2 25-29 22,8 21,8 26,7 35,3 34,4 36,1 30-34 17,5 16,7 14,7 18,1 20,7 15,5 35-39 12,5 14,2 8,7 9,5 12,7 8,3 40-44 8,7 11,2 7,3 5,6 6,7 4,6 45-49 7,5 9,5 5,9 4,1 3,5 3,1 50-54 6,9 7,4 4,7 3,1 3,6 1,6 55-59 7,2 4,9 5,1 1,9 3,2 0,8 60-4,4 3,9 5,2 1,8 3,1 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 2004 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt 0-24 12,3 10,3 18,8 23,6 12,7 32,4 25-29 22,7 21,0 24,9 34,8 33,4 33,7 30-34 17,1 18,2 14,3 16,3 23,0 16,6 35-39 11,5 12,7 10,1 7,1 10,0 6,9 40-44 8,8 11,6 6,9 5,9 5,7 3,5 45-49 7,7 10,1 7,1 4,8 4,3 3,0 50-54 7,4 7,5 6,7 3,1 3,0 1,8 55-59 7,7 5,0 6,3 2,3 4,3 1,4 60-4,8 3,6 4,9 2,1 3,6 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 26 af 34
Procentvise fordeling af smears med forskellige diagnoser i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 Smears med normale celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 0-24 15,8 13,5 12,0 12,5 12,3 25-29 23,7 22,9 21,4 23,1 22,7 30-34 16,4 15,6 17,2 17,4 17,1 35-39 10,7 11,3 13,9 12,4 11,5 40-44 7,8 8,5 8,9 8,7 8,8 45-49 7,3 8,5 7,8 7,5 7,7 50-54 7,5 8,3 7,9 6,8 7,4 55-59 5,4 6,6 6,7 7,2 7,7 60-5,4 4,8 4,2 4,4 4,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears med normale celler uden endocervikale celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 0-24 13,6 12,7 9,8 10,4 10,3 25-29 19,5 19,1 20,7 21,8 21,0 30-34 13,5 13,7 15,9 16,7 18,2 35-39 10,4 9,5 12,7 14,2 12,7 40-44 9,8 9,0 11,4 11,2 11,6 45-49 9,6 11,4 9,9 9,5 10,1 50-54 9,5 10,8 8,9 7,4 7,5 55-59 7,3 8,1 6,2 4,9 5,0 60-6,8 5,7 4,5 3,9 3,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears uden malignitetssuspekte celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 0-24 20,5 19,4 18,0 21,7 18,8 25-29 23,0 24,6 20,8 26,7 24,9 30-34 12,6 10,4 12,4 14,7 14,3 35-39 7,0 7,5 9,7 8,7 10,1 40-44 8,2 6,6 8,6 7,3 6,9 45-49 6,4 6,9 7,3 5,9 7,1 50-54 9,1 7,9 8,8 4,7 6,7 55-59 6,6 8,3 7,1 5,1 6,3 60-6,6 8,4 7,3 5,2 4,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 27 af 34
Smears med atypiske celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 0-24 22,1 20,0 20,5 20,6 23,6 25-29 32,4 30,0 31,9 35,3 34,8 30-34 15,1 14,7 15,9 18,1 16,3 35-39 8,3 8,8 11,0 9,5 7,1 40-44 3,8 5,9 6,6 5,6 5,9 45-49 5,4 6,2 4,7 4,1 4,8 50-54 5,8 6,3 4,0 3,1 3,1 55-59 3,6 4,7 3,3 1,9 2,3 60-3,5 3,4 2,1 1,8 2,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears med malignitetssuspekte celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 0-24 13,1 13,2 12,5 12,1 12,7 25-29 29,2 28,7 30,5 34,4 33,4 30-34 20,8 16,9 22,9 20,7 23,0 35-39 9,9 13,2 12,6 12,7 10,0 40-44 6,8 5,7 7,8 6,7 5,7 45-49 5,9 7,1 4,0 3,5 4,3 50-54 5,5 5,5 3,3 3,6 3,0 55-59 4,1 5,5 2,8 3,2 4,3 60-4,7 4,2 3,6 3,1 3,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears med tillæg af diagnosen koilocytose i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004 0-24 33,6 30,1 27,8 29,3 32,4 25-29 34,8 36,3 34,2 36,1 33,7 30-34 14,6 13,9 15,2 15,5 16,6 35-39 6,7 9,0 9,9 8,3 6,9 40-44 3,6 5,1 4,5 4,6 3,5 45-49 3,6 3,2 2,5 3,1 3,0 50-54 1,4 1,2 1,9 1,6 1,8 55-59 0,5 1,2 2,7 0,8 1,4 60-1,2 0,0 1,3 0,7 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 28 af 34
Antal konus præparater i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 Antal konus præparater fordelt i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 2000 2001 2002 2003 2004-24 64 78 89 75 88 25-29 193 190 180 236 280 30-34 140 108 133 162 165 35-39 72 60 86 90 72 40-44 36 30 47 49 42 45-49 28 26 26 22 19 50-54 24 11 10 14 13 55-59 7 11 10 9 7 60-64 3 4 2 4 6 65-69 1 3 3 1 5 70-74 0 1 2 0 1 75-2 2 2 0 0 I alt 570 524 590 662 698 Antal konus i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 300 250 200 Antal 150 100 2000 2001 2002 2003 2004 50 0-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75- Aldersgrupper Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 29 af 34
Styregruppens sammensætning pr. 1. januar 2005 Ledende bioanalytiker Lise Bødker, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Speciallæge Ulla Hørding, Gothersgade 137, 1123 København K. Overlæge Jette Junge, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Klinikchef, overlæge Lene Lundvall, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Professor Elsebeth Lynge, Københavns Universitet. Overlæge Ellen Merete Madsen, Gynækologisk afdeling, Frederiksberg Hospital. Lægelig Direktør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital Kontorchef Nikolaj Mors, Sundhedsdirektoratet, Frederiksberg Kommune. Fuldmægtig Anette Overgaard, Sundhedsfagligt kontor, H:S Direktionen. Overlæge Bodil Laub Pedersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Praktiserende læge Birgitte Rahbek, Peter Bangsvej 111, 2000 Frederiksberg. Ledende overlæge Carsten Rygaard, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Overlæge Lars Schouenborg, Gynækologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Formand for Styregruppen Sundhedsfaglig konsulent Dorte Alnor Wandall, Sundhedsfagligt kontor, H:S Direktionen. Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 30 af 34
Bilag kopi af invitation, rykker 1, rykker 2 og fælles bagside Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 31 af 34
Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 32 af 34
Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 33 af 34
Opgørelse af screeningen 2000-2003/2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 34 af 34