FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Relaterede dokumenter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Gyllesæsonen nærmer sig.

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner

Optimal anvendelse af svinegylle

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Udbringning af husdyrgødning

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Optimal anvendelse af kvæggylle

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Markforsøg med afgasset gylle

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Muligheder og udfordringer i efter- og

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

Græs er velegnet til at modtage gylle

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Afgrødernes næringsstofforsyning

Økologi uden konventionel gødning og halm

Baggrund for udvikling af SyreN

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Skal vi altid vækstregulere i korn?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Vurdering af emission af drivhusgas (GHG) fra gødningsudlægningssystemet SyreN+

Dårligt bytteforhold mellem gødning og afgrøde

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Spark afgrøden i gang!

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Afgrødekalkuler Plantenyt nr. 1 den 12. januar Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Yara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Større udbytte hvordan?

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Baggrund for udvikling af SyreN

Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: mt@biocover.dk Web: CVR No:

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren

Forhandlermøde MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft

Transkript:

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017

DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige fordele og ulemper for landmanden

FORDELE OG ULEMPER VED FORSURING Miljøgodkendelser +++ Overdækningskrav gylletanke ++ Klimaeffekter (++) Ammoniaktab/større næringsstofværdi Lavere gødningsomkostninger/højere udbytter Ingen nedfældningskrav/højere udbringningskapacitet Staldforsuring Tankforsuring Markforsuring +++ ++ ++ +++ ++ ++ ++ ++ ++ Ekstra kalkning - - - Køb og håndtering af syre -- -- -- 3..

Forsuring sparer landmanden besvær og omkostninger til overdækning af gylletanke Snittet halm Naturlig flydelag LECA Teltoverdækning 4...

Kg Total N per hectare FORØGELSE AF KVÆLSTOFTILFØRSEL PER HEKTAR 250 Untreated Barn acidification 200 Tank acidification Field acidification 150 100 50 0 Dairy cattle Slaugher pigs

MÆNGDEN AF DET REDUCEREDE AMMONIAKTAB Kg N/ha Kvæg Svin Staldforsuring 30 29 Tankforsuring 17 13 Markforsuring 17 13

VÆRDIEN AF DET REDUCEREDE AMMONIAKTAB Kg N/ha Kr/ha Kvæg Svin Kvæg Svin Staldforsuring 30 29 165 160 Tankforsuring 17 13 94 72 Markforsuring 17 13 94 72

GENNEMSNITLIG UDBYTTERESPONS VED TILFØRSEL AF FORSURET GYLLE TIL VINTERHVEDE 2014-2015 Gylletype Udbytterespons, hkg kerne/ha Slagtesvin: 9 forsøg 0,5 Kvæg: 9 forsøg 1,1 Afgasset gylle: 7 forsøg 2,2 Mink: 9 forsøg 3,1 Gennemsnit 1,7

TEORETISK BEREGNET MERUDBYTTE I VINTERHVEDE Forudsætninger: 30 ton gylle pr. ha, 3,5 kg NH 4 -N pr. ton 15 pct. af NH 4 -N fordamper uden forsuring 50 pct. reduktion ved forsuring Kg NH 4 -N pr. ha Pct. tab Tab, kg N pr. ha Udbytte, hkg pr. ha Ubehandlet 105 15,0 16 89,3 Forsuret 105 7,5 8 90,0 Merudbytte for forsuring ved 15% under optimum 0,7

Udbytte, hkg pr. ha MERUDBYTTE FOR N I FORSØG MED STIGENDE N 100 80 60 40 20 Tidligere 15 pct. under optimum: 10-12 kg kerne pr. kg N I dag Ved optimal N: 5 kg kerne pr. kg N 0 0 50 100 150 200 250 Tilført kg N pr. ha

TEORETISK BEREGNET MERUDBYTTE I VINTERHVEDE Forudsætninger: 30 ton gylle pr. ha, 3,5 kg NH 4 -N pr. ton 15 pct. af NH 4 -N fordamper uden forsuring 50 pct. reduktion ved forsuring Kg NH 4 -N pr. ha Pct. tab Tab, kg N pr. ha Udbytte, hkg pr. ha Ubehandlet 105 15,0 16 89,3 Forsuret 105 7,5 8 90,0 Merudbytte for forsuring ved 15% under optimum 0,7 Merudbytte for forsuring ved økonomisk optimum 0,3

BEREGNINGSEKSEMPEL VED FORSURING I VINTERHVEDE Denmark, standard Denmark, hot, sunny Europe, hot, sunny Gain Tonnes of slurry per hectare 30 30 30 NH 3 -loss, % og TAN 15 30 30 Reduction by acidification, % 40 40 40 Saved nitrogen, kg/ha 6 0 13 Saved sulphur, kg/ha 15 15 15 Saving mineral fertilizer, 11 5 18 Gained yield, tonne/ha 0 0,13 0 Gained yield, /ha 0 20 0 Value of extra protein, /ha 0 11 0 Total gain, /ha 11 35 18 Extra costs Litre acid/tonne 3 3 3 Cost of acid, /ha 13 13 13 Extra cost of application, /ha 20 20 20 Total extra costs, /ha 33 33 33 Netto gain Costs gain, /ha -22 2-15

Men hvad med udbyttet? GYLLE TIL GRÆS FORSURING ELLER NEDFÆLDNING? Høj kapacitet Færre køreskader Ingen skader af nedfælderskær Ingen behov for svovlgødskning Mindre tilsvining af afgrøde Lugt reduktion Ingen håndtering af syre

Udbytte, AE/ha MARKFORSØG TIL BESTEMMELSE AF UDBYTTEE I GRÆS VED ALTERNATIVE UDBRINGNINGSMETODER I KLØVERGRÆS, 2012-2014, 11 FORSØG 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 3 x slange 3 x nedf. 1 syre 2 nedf. 2 syre 1 nedf. 3 syre

SVINEGYLLE TIL VÅRBYG PÅ LERJORD 11 FORSØG, 2013-16 NS 27-4 NH 4 -N i svinegylle Tidspunkt Metode Syreforbru g, l/m 3 ph Udb. og merudb. Værdital 1. 0 0 - - - 45,9-2. 30 0 - - - 9,0-7. 30 83 Før såning Nedfældet 7,4 22,7 90 8. 30 83 Før såning Slangeudl. 7,4 21,9 81 9. 30 83 Før såning Forsuret 2,7 2,9 6,1 24,3 89 10. 30 98 Medio maj Slangeudl. 7,3 23,5 88 11. 30 98 Medio maj Forsuret 3,2 6,1 24,6 93 12. 30 98 Medio maj Forsuret 2,1 6,6 25,8 93 LSD 7-12 2,3 Oversigten, s. 240

GYLLE TIL VÅRSÅEDE AFGRØDER NEDFÆLDNING, SLANGEUDLÆGNING ELLER FORSURING - 5 ALTERNATIVER Slangeudlægning før såning uden forsuring Nedfældning før såning Slangeudlægning før såning med forsuring Slangeudlægning efter såning uden forsuring Slangeudlægning efter såning med forsuring Taler for Placeringseffekt Meget lavt NH 3 -tab og lugt Stor arbejdsbredde Bedste nettoøkonomi Enkleste metode God effekt Taler imod Forbudt! Risiko for strukturskader, specielt på lerjord Skal nedmuldes inden 4 timer Kræver forsuring i vintersæd Ekstra administration Kørespor efter fremspiring Kørespor efter fremspiring Ekstraomkostninger til forsuring

SAMMENFATNING Forsuring medfører et højere indhold af plantetilgængeligt kvælstof i den udbragte gylle Forsuring fører i forsøgene til højere udbytter i græs, vinterhvede og vårbyg Den nye kvæstofregulering har reduceret forsuringens udbyttemæssige og økonomiske fordele I græs er nedfældning og forsuring økonomisk lige attraktive I vinterhvede er forsuring en dyrere løsning end slæbeslangeudlægning

ØKONOMIEN I UDBRINGNING MED FORSKELLIGE TEKNOLOGIER, DM&E 18... 1. oktober 2017

UDBRINGNING AF SVINEGYLLE TIL VÅRBYG PÅ LERJORD FØR SÅNING (2013, 2014, 2016, 11 FORSØG I ALT) År Kg NH4- N N/ha Kg N i handelsg ødning Udbringningsmetode Syre forbrug l/m3 Kg N i kerne kg/ha Udbytte hkg/ha 2013 88 25 Nedfældning 99 70,5 2013 88 25 Slangeudlægning 92 70,1 2013 89 25 Slangeudl+syre ph 6 2,7 97 71,9 LSD 10,6 5,4 2014 85 40 Nedfældning 86 65,5 2014 85 40 Slangeudlægning 84 64,6 2014 85 40 Slangeudl.+syre ph 6 2,7 86 66,3 LSD 4,4 ns 2016 80 25 Nedfældning 109 70,1 2016 80 25 Slangeudlægning 103 68,7 2016 80 25 Slangeudl+syre ph 6 2,9 109 73,1 19.. LSD ns ns

20.. NEDFÆLDNING I SLETGRÆS

21.. UDBRINGNING AF SVINEGYLLE TIL VÅRBYG I MAJ - EFTER SÅNING (2013 OG 2014, OTTE FORSØG I ALT) Kg NH4-N N/ha Kg N i handel sgødn ing Udbringningsmet ode Syreforbr ug l/ha Kg N i kerne kg/ha Udbytte hkg/ha 111 25 Slangeudlægning 100 71,9 88 25 Slange+syre ph 6 2,8 109 74,5 89 25 Slange+syre ph 6,4 1,8 112 75,9 98 40 Slangeudlægning 90 66,6 97 40 Slange+syre ph 6 3,2 89 65,4 97 40 Slange+syre ph 6,4 2,1 91 66,8

HVORNÅR VÆLGES FORSURING? Når der kræves forsuring i stalden I slæt- og afgræsningsgræs især tidligt forår Måske i vintersæd og frøgræs, hvis det er varmt og solrigt? Til væskefraktion fra gylleseparering (svovl!) Hvornår vælges nedfældning? I vårbyg, majs og andre vårsåede afgrøder (placeringseffekt!!) Forud for såning af vinterraps Tættere end 300 meter fra byer mv. Hos økologer

FORSURET GYLLE TIL VINTERHVEDE

Kilde: Aarhus Universitet Oversigten, s. 236 Pct. tab af udbragt ammonium AMMONIAKFORDAMPNING OG MARKFORSURING FORSØG I SAMARBEJDE MED AARHUS UNIVERSITET, 2014-16 2014 2015 2016 60 40 Ubehandlet Forsuret 20 0

Oversigten, s. 205 Hkg kerne pr. ha UDBYTTE OG KVÆLSTOFRESPONS FORSØG I VINTERHVEDE FORFRUGT KORN 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 50 100 150 200 250 Kg N pr. ha 179 kg N 183 kg N 2011-15 2016

Oversigten, s. 207 Hkg frø pr. ha UDBYTTE OG KVÆLSTOFRESPONS FORSØG I VINTERRAPS 60 50 198 kg N 40 30 20 146 kg N 2011-15 2016 10 0 0 50 100 150 200 250 Kg N pr. ha

Oversigten, s. 210 HVAD HAR ÆNDRINGEN AF NORMEN BETYDET? 31 FORSØG MED KVÆLSTOF TIL VINTERHVEDE, 2016 N-norm, kg N pr. ha 172 Udbytte ved N-norm, hkg pr. ha Udb. ved N-norm 15%, hkg pr. ha Udbyttestigning, hkg pr. ha Pct. protein ved N-norm Pct. protein ved N-norm 15% Stigning i protein, procentpoint 82,0 79,2 2,8 10,2 9,8 0,4

28... 1. oktober 2017

29... 1. oktober 2017